Akademikernes bemærkninger til Reformkommissionens udspil om de videregående uddannelser

Akademikernes bemærkninger til Reformkommissionens udspil om de videregående uddannelser

1. Reformkommissionens udspil er en god anledning til en bred uddannelsesdebat om kvalitetsforbedringer af de videregående uddannelser og om, hvordan vi sikrer livslang læring for alle, også de højtuddannede. Reformkommissionens udspil vil, hvis realiseret, have vidtrækkende konsekvenser for kommende generationer af unge, for erhvervslivet og for samfundet. Derfor skylder vi hinanden at give den nødvendige tid, der inddrager studerende, institutioner, interessenter og samfundsaktører i spørgsmålet om, hvordan uddannelserne fortsat kan være relevante i en stadig mere kompleks og foranderlig verden. Hvordan klæder vi de studerende på til at kunne løse de udfordringer vi kender og dem vi endnu kun ser konturerne af? Hvordan sikrer vi uddannelser, der gør de studerende i stand til at forme fremtidens samfund, nationalt og globalt? Som indspark til debatten, har Akademikerne udarbejdet en række konkrete forslag til, hvordan vi i højere grad kan udnytte den fleksibilitet et enigt Folketing vedtog med virkning fra 2019 for universitetsuddannelserne.

 

2. Akademikerne er skeptisk overfor, at kortere universitetsuddannelser skulle være svaret på en mere kompleks og foranderlig verden. Den nuværende hovedstruktur med en 3årig bacheloruddannelse efterfulgt af en 2årig kandidatuddannelse har en indbygget fleksibilitet, der giver mulighed for universiteterne til at uddanne kandidater med høj faglighed (3+2 med progression), men også kandidater med en tværfaglighed (3+2 med sporskifte). En fleksibilitet som blev udbygget med udvidelsen af retskravet fra 2019.

Akademikerne kan ikke genkende, at det kun er forskervejen og centraladministrationen, der kræver høj faglighed og selvstændighed. Det gør den akademiske del af det private arbejdsmarked i den grad også. Særkendet ved den 2årige kandidatuddannelse er det afsluttende kandidatspeciale, der giver de studerende stærke analytiske og metodiske kompetencer, og som gør dem i stand til at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Igennem de sidste mange år, har universiteterne primært uddannet til det private arbejdsmarked. En tendens der kun er forstærket med nyuddannede kandidaters vej ud på arbejdsmarkedet.

 

3. Akademikerne skal advare om, at en ophævelse af retskravet vil skabe øget mistrivsel og stress blandt unge uddannelsessøgende og studerende, idet studerende, uden retskravet, ikke kan være sikre på at få lov til at fortsætte på kandidatuddannelsen. Det vil skabe usikkerhed om fremtidig beskæftigelsesmuligheder, angst for at mislykkes og bidrage til øget konkurrence- og præstationspres i et barskt udskillelsesløb frem mod kandidaten. Vi kan som samfund ikke lægge byrden på de unge ved at presse dem ud på et arbejdsmarked, der ikke er der. Er der efterspørgsel og er der motivation og ambition hos de unge om at bruge sin bachelorgrad, er det en stærkere drivkraft til at udvikle et bachelorarbejdsmarked end en strukturmodel, der tvinger studerende til enten at stå af efter bachelorgraden eller lade sig nøje med en kort 1årig overbygning.

Samtidig vil en afskaffelse af retskravet betyde, at de bachelorstuderende ikke kun skal konkurrere med hinanden, de skal også konkurrere med bachelorer fra andre danske universiteter og bachelorstuderende fra EU-lande, idet universiteterne uden retskravet ikke må forfordele, men skal behandle alle ansøgere ens. Dermed risikerer vi at komme til at uddanne færre danske kandidater end tilsigtet.

 

4. Akademikerne kan ikke støtte en omlægning af SU til lån på kandidatuddannelserne, da det vil have en indbygget social slagside. Undersøgelser og forskningsstudier viser, at unge vurderer risikoen ved at tage lån til uddannelse forskelligt afhængig af social baggrund. Uddannelsessystemet skal støtte, at det er den unges motivation og evner, der er bestemmende for vedkommendes uddannelsesvalg – ikke den unges forældrebaggrund. Det danske uddannelsessystem udmærker sig ved, at det understøtter unge mennesker i at være selvstændige, myndige borgere, som træffer egne valg, der ikke afhænger af deres forældres velvilje eller socioøkonomiske baggrund. Det skal vi bevare.


Kategorier:
Løn og ansættelse