Tak for at tavsheden brydes!

Tak for at tavsheden brydes!

– Vi skal bruge åbenheden i det videre arbejde for et godt arbejdsmiljø.

Præsters arbejdsmiljø skal forbedres afgørende de steder, hvor arbejdet slider mennesker op. Derfor er det kærkomment, at en gruppe præster ansat i folkekirken råber vagt i gevær og står frem med dyrekøbte erfaringer af, hvad dårligt arbejdsmiljø betyder for den enkelte. Her er tale om historier om pres, stress, sygemeldinger og langtidseffekter af dårligt arbejdsmiljø.

Kun ved åbenhed og dialog kan der rettes op på de problemer, der er.

Det er påpeget i ”Kulturanalysen” fra oktober 2018 om mobning i folkekirken, at dårlig kommunikation er udpeget som et træk i kulturen, der bidrager til mobning. Det påpeges, at ledelsesstrukturer, fjernledelse, uerfarne menighedsrådsmedlemmer og andre strukturelle træk kan være en særlig udfordring. Der er eksempler på, at præster ikke tør skrive ærligt i deres APV, hvad der er på færde. Sådan kunne man blive ved.

Heldigvis er arbejdsmiljøet i folkekirken ikke uhelbredeligt sygt. Heldigvis er der også mange steder, hvor arbejdsmiljøet er godt, hvor præster og medarbejdere trives. Men den kendsgerning understreger kun behovet for, at der gøres noget aktivt og ansvarligt ved de problemer, der indiskutabelt også er for dem, som hver dag lider under konsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø.

Det ligger Præsteforeningens nyvalgte hovedbestyrelse på sinde, at vi som hidtil har arbejdsmiljøet som et højt prioriteret indsatsområde – ligesom Præsteforeningens medarbejdere rådgiver og vejleder den enkelte præst, der er havnet i en uudholdelig situation i embedet.

Problemerne i folkekirken er mangfoldige og mangefacetterede, men det er ikke den to-strengede struktur i sig selv, der udgør problemet. Helt principielt er det primært ledelsens ansvar, at arbejdsmiljøet er godt.

Lokalt er præster, som fødte medlemmer af menighedsrådene, en vigtig og afgørende del af den daglige ledelse i sognene. Præsten har, som teologisk sagkyndig, en viden og indsigt, som han/hun bidrager med i menighedsrådsarbejdet. De valgte medlemmer bidrager som repræsentanter for sognets medlemmer af folkekirken med deres ønsker til og interesse for det kirkelige liv. Samvirket sker med andre ord i respekt for hinandens fagområder og kompetencer, både når det gælder almindelige driftsopgaver, administration og rammerne for præstens forkyndelsesopgave. Den aktuelle debat peger ind i, at der er brug for at styrke menighedsrådene til at håndtere opgaverne og tydeliggøre kompetencerne.

Præsteforeningens arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet har blandt andet udmøntet sig i en permanentgørelse af FAR – Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Vi har arbejdet på værktøjer, der lokalt kan give et tjek af kommunikationen for at fremme en mere anerkendende sprogbrug. Vi har plæderet for, at Landsforeningen af Menighedsråd skal fortsætte og udbygge arbejdet med at uddanne menighedsråd og kontaktpersoner til at håndtere ledelsesopgaven af kirkefunktionærerne bedst muligt og bifalder at bispe- og provsteuddannelse ruster lederne i den gejstlige streng. Ligesom vi vil arbejde for at styrke præsternes kompetence i den daglige ledelse i sognene.

Vi vil også tage arbejdsmiljøet op i provstierne på Præsteforeningens kommende provstikredsmøder.

Tavsheden er brudt – tak for det. Vi arbejder videre i åbenhed og for et markant bedre arbejdsmiljø.

Med ønsket om glædelig jul og et godt nytår,
Pernille Vigsø Bagge
Præsteforeningens kommende formand


Kategorier:
Præsteforeningen