Som emeritus kan du ansættes både i vikariater og faste præstestillinger på overenskomstvilkår. Den pligtige afgangsalder gælder ikke på overenskomstområdet.
Når du bliver ansat i enten et vikariat eller en fast stilling, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på.
(Har du forslag, eller mangler vi noget, må du meget gerne kontakte sekretariatet)
Som emeritus er du omfattet af AC-overenskomsten, når du får præstestilling.
Det betyder, at du skal have overenskomstmæssig løn samt præstetillæg. Du er også berettiget til en lønforhandling, når du ansættes/konstitueres, ligesom du er omfattet af efterårets hovedforhandling.
Der har tidligere været tradition for, at emeriti blev lønnet med forskellen på tjenestemandspensionen og den overenskomstmæssige løn. Det gælder ikke længere.
Du har ret til at få den overenskomstmæssig løn.
Det er sekretariatets erfaring, at nogle emeriti ansættes uden rådighedstillæg.
Det er imod strid med praksis og det er forskelsbehandling. Ønsker du at indgå i rådighedsordningen, skal du gøre opmærksom på det.
Hvis du ikke vil indgå i rådighedsordningen, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke forpligtet på rådighedsarbejde.
Vær opmærksom på at du som emeritus optjener overenskomstmæssig pension, når du er ansat.
Er du fyldt 70 år udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre du ønsker bidraget indbetalt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan også anvendes til køb af frihed.
Du skal aftale med stiftet om, pensionsbidraget skal udbetales som løn, indsættes på en pensionsordning eller bruges til ekstra frihed. Ønsker du på et senere tidspunkt at ændre aftalen om pensionsbidraget, skal du henvende dig til stiftet.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål til pensionsforholdene.
Hvis du har været konstitueret/ansat i 3 forskellige pastorater af mindst 3 måneders varighed, har du ret til et mobilitetstillæg på 3.223,68 kr. månedligt. Et tillæg du har, så længe du er i vikariater eller får fast præstestilling.
Vær opmærksom på, at hvis du bliver forlænget flere gange i det samme vikariat, så tæller det ikke som en ny ansættelse. Det betyder, at du ikke opfylder kriterierne for at få mobilitetstillæg. Kontakt eventuelt sekretariatet og få rådgivning.
Du have adgang til mobil, PC, kopimaskine, printer og et kontor, når du få et vikariat eller fast stilling.
Du kan ikke forventes at stille din egen mobil og/eller PC til rådighed.
Du skal også have adgang til et kontor. Det kan være vanskeligt, hvor der ikke er en sognegård, men så må du aftale med provsten, hvordan du skal tilrettelægge din tid med forberedelse hjemme i forhold til at være til stede i sognet.
Er du ansat i et længerevarende vikariat eller en fast stilling, skal der findes en løsning.
Du skal aftale kontorforholdene, PC og mobil med provsten.
Kontakt din tillidsrepræsentant, hvis du ikke kan få arbejdsredskaber til at løse dine opgaver.
Det hænder ofte, at man som vikar bliver ansat i en kvote, når man skal dække et fuldtids embede, som er vakant. Bliver du konstitueret i sådan en stilling, er det vigtigt, at du får et regulativ, som beskriver, hvilke opgaver du skal varetage indenfor den kvote, du er ansat.
Tal med tillidsrepræsentanten om regulativ.
Får du en fast stilling med bistandsforpligtelse eller omfatter stillingen en funktion, skal du have et regulativ. Det hjælper tillidsrepræsentanten dig med.
Alle præster – også emeriti, der er ansat som præst – har ret til en fast ugentlig fridag og 6 friweekender årligt. En friweekend omfatter en sammenhængende lørdag og søndag. Herudover har du ret til frihed på yderligere 7 søgnedage årligt.
Aftalen om fridage, søgnedage og friweekender er indgået mellem Præsteforeningen og Kirkeministeriet tilbage i 1987 og er en særskilt aftale om frihed, som ikke er omfattet af de almindelige ferieregler. Fridage og fri weekender fordeles jævnt i løbet af et kalenderår.
Som vikar har du ret til forholdsmæssig frihed efter reglerne om fridage, søgnedage og friweekender. Er du f.eks. ansat i et tre måneders vikariat, har du ret til en fast ugentlig fridag, en friweekend og en søgnedag.
Du skal aftale friweekender og søgnedage med provsten.
Når du er ansat som vikar eller i en fast stilling, optjener du ferie med løn til afholdelse løbende.
Er du fuldtidsansat, optjener du 2,5 almindelige feriedage pr. måned, er du kvoteret ansat, optjenes feriedage i overensstemmelse med kvoten.
Som vikar skal du også have mulighed for at holde ferie. Det gælder uanset længde af din ansættelse. Ferie holdes i perioden fra 1. september til 31. december året efter.
Du har krav på at kunne holde 3 ugers sommerferie (hovedferie) i sammenhæng i perioden 1. maj-30. september.
De 2 resterende ferieuger kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i perioden, herunder også i hovedferieperioden og som enkeltdage.
Er du kvoteret ansat, indgår de arbejdsfridage i ferien.
Du aftaler ferie med provsten.
Hvis provsten varsler, at du skal holde ferie, skal du være opmærksom på, at hovedferie skal varsles med 3 måneder, restferie med 1 måned.
Præster optjener 6 særlige feriedage i kalenderåret. Dagene optjenes forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesperioden, dvs. at der optjenes 0,5 feriedag pr. måneds ansættelse for sognepræster.
De optjente særlige feriedage kan afvikles efterfølgende i perioden 1. maj-30. april (det gamle ferieår) og eventuelle overskydende dage skal godtgøres ved ferieårets udløb, medmindre der træffes aftale om overførsel til den følgende periode.
Den kontante godtgørelse for de 6 særlige feriedage udgør 2,5% af de løndele, der indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.
Aftal med provsten, hvordan dine særlige feriedage skal afvikles, udsættes eller udbetales.
Er du ansat i et vikariat af et års varighed eller længere, er du, i henhold til Menighedsrådsloven, født medlem af menighedsrådet. Det vil sige, at du har ret og pligt til at deltage i menighedsrådsmøderne med forslags-, tale- og stemmeret.
Er du ansat i et vikariat under et års varighed, har du ret til at deltage i menighedsrådsmøderne med taleret, men uden forslags- og stemmeret.
Er du vikar i et embede med en bistandsforpligtelse, har du ret til også at deltage i menighedsrådsmøderne i det sogn, hvor du har bistand, men uden stemmeret. Det gælder uanset længden på dit vikariat.
Er du kvoteret præst, er du ikke forpligtet på at deltage i alle menighedsrådsmøder, men kun i overensstemmelse med din kvote. Aftal din deltagelsen i menighedsrådsmøder med provsten.
Er du konstitueret i et vikariat på under fire måneder, kan du aftale med din provst i hvilket omfang, du skal deltage i menighedsrådsmøderne.
Er du ansat i en fast stilling, er du født medlem af menighedsrådet.
Når du er vikar, skal du selv betale for transport til og fra sognet. Det gælder også ved fastansættelse uden boligpligt. Men du kan få kørselsfradrag for din transport, hvis du har over 12 km til arbejde (samlet over 24 km til og fra arbejde). Fradraget udgør i 2025 kr. 2,23 pr. km over 24 til og med 120. Fradrag for kilometer over 120 km udgør kr. 1,12.
Bemærk, at der er særregler for nogle ydre kommuner og kørsel over Storebælt.
Du får skattefradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde. Du må derfor ikke medregne dage, hvor du fx har arbejdet hjemmefra, været på ferie eller syg. Alle transportmidler giver fradrag fx bil, tog, bus eller cykel.
Du får befordringsgodtgørelse, når du kører til og fra sognet i embedsmedfør. Skal du for eksempel til en dåbssamtale hjemme hos dåbsfamilien, får du godtgørelse for kørsel fra dit kontor eller kirken til familien. Kører du hjemmefra til familien, får du først godtgørelse fra sognegrænsen.
Når du bliver konstitueret som vikar eller får fast embede, anbefaler Præsteforeningen, at du og tillidsrepræsentanten mødes eller taler sammen i telefonen. Tillidsrepræsentanten kan fortælle om praksis i provstiet, og du kan få hjælp til de praktiske forhold i forbindelse med din ansættelse.
Tillidsrepræsentanten vil normalt kontakte dig, hvis ikke, opfordres du til at kontakte tillidsrepræsentanten.