Ferie og fridage

Fridage, friweekender og søgnedage

Er du ansat som præst, har du ret til 1 fast ugentlig fridag og 6 friweekender årligt. En friweekend omfatter en sammenhængende lørdag og søndag. Herudover har du ret til frihed på yderligere 7 søgnedage årligt, som kan placeres på de kirkelige hverdage og kan gives sammenhængende eller delt.

Dine ønsker om fridage og friweekender fremsættes over for provsten og skal imødekommes, såfremt dette er foreneligt med tjenestens tarv. Du skal underrette dit menighedsråd om fastlagte fridage.

Hvis du skal udføre tjeneste på din faste ugentlige fridag, erstattes fridagen med en anden fridag inden for samme eller efterfølgende måned under forudsætning af, at provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil – om muligt inden den ordinære fridags begyndelse.

Bortfalder en af de 7 årlige fridage på grund af tjeneste, erstattes den af en anden fridag inden for samme kalenderår under forudsætning af, at provsten er underrettet om fridagens bortfald og årsagen hertil, helst inden fridagens begyndelse.

Erstatningsfridage for den faste ugentlige fridag kan ikke gives i sammenhæng, hvilket derimod er muligt for så vidt angår erstatningsfridage for de 7 årlige fridage.

Fridage og friweekender, der ikke er afviklet inden kalenderårets udgang, bortfalder.

En masse folk på vej til nadver

Optjening af ferie

Gældende fra 1. september 2020. For perioden 1. maj – 31. august 2020 se overgangsordningen herunder. Den 19. december 2019 er der offentliggjort en ny ferieaftale i staten. Ferieloven har virkning fra 1. september 2020 og har betydning for den ferie med løn, der optjenes efter 1. september 2019. Vejledningen er hovedsageligt skrevet med henblik på ansatte med 6-dages uge.

Ansatte i folkekirken er omfattet af statens ferieaftale. Med virkning fra 1. september 2020 optjenes der ret til ferie med løn til afholdelse løbende, den såkaldte samtidighedsferie. Ansatte med 6-dages arbejdsuge optjener 2,5 almindelige feriedage pr. måned. Samlet optjenes 5 ugers ferie årligt, hvoraf der som udgangspunkt skal afholdes mindst 4 ugers ferie (dog ikke ved feriehindringer).

Afholdelsen af ferie kan ske i perioden fra 1. september til 31. december året efter. Herefter skal eventuel ikke afholdt ferie udover 4 ferieuger som udgangspunkt godtgøres, medmindre der aftales overførsel til næste ferieår. Der vil være overlap mellem ferieafholdelsesperioder, som det fremgår af illustrationen:

Graf over ferie indtjeningsperioder
Kilde: Illustration fra Statens ferievejledning

Den ansatte har krav på afholdelse af 3 ugers ferie i sammenhæng i perioden 1. maj – 30. september. Dette er hovedferien. De 2 resterende ferieuger kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i perioden, herunder også i hovedferieperioden og som enkeltdage.

Der er mulighed for at aftale forskudsferie med ledelsen/provsten. Det vil sige, at der kan afholdes ferie med løn, som endnu ikke er optjent. Det er en betingelse, at forskudsferien kan optjenes inden for samme ferieår. Den afholdte ferie vil så blive fradraget i den efterfølgende optjente ferie.

Der optjenes også ret til ferie med løn under tjenestefrihedsperiode uden løn i op til 6 måneder. Her forudsættes det dog, at man genindtræder i tjenesten inden udløbet af den ferieafholdelsesperiode, hvortil ferien er optjent. Særligt præster på studieorlov skal være opmærksomme på, at der kan være en kort frist til at få afholdt de 7,5 feriedage, som det normalt vil dreje sig om. Eksempelvis skal ferie med løn optjent under studieorlov i juni – juli – august være afholdt inden udgangen af december samme år, da den ellers vil bortfalde uden godtgørelse eller mulighed for overførelse.

Særlige feriedage

Reglerne om de 6 særlige feriedage, også benævnt den 6. ferieuge, er uændrede med den nye ferieaftale.

Præster optjener 6 særlige feriedage i kalenderåret. Dagene optjenes forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesperioden, dvs. at der optjenes 0,5 feriedag pr. måneds ansættelse for sognepræster. De optjente særlige feriedage kan afvikles efterfølgende i perioden 1. maj – 31. april (det gamle ferieår) og eventuelle overskydende dage skal godtgøres ved ferieårets udløb, medmindre der træffes aftale om overførsel til den følgende periode.

Den kontante godtgørelse for de 6 særlige feriedage udgør 2,5% af de løndele, der indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.

Nye ferieregler i staten

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og centralorganisationerne har indgået en ferieaftale, som træder i kraft den 1. september 2020. Parternes fælles ferievejledning er samtidig revideret.

Her kan du læse aftalen og vejledningen

Overgangsordning 2020

Fra 1. september 2019 til 31. august 2020 indefryses den optjente ferie med løn opgjort som sædvanlig feriegodtgørelse på 12,5 % til FerieKonto. Midlerne afregnes til den nye fond Lønmodtagernes feriemidler (v. ATP/LD Fonde), hvorfra der vil ske udbetaling ved pensionering eller ved udtræden af det danske arbejdsmarked i øvrigt. Der kan dog tidligst ske udbetaling efter 1. oktober 2021.

I perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har ansatte med 6 dages arbejdsuge optjent 20 almindelige feriedage i alt. Denne ferie kan holdes i det såkaldte lille ferieår, der løber fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Ikke afholdt ferie kan aftales overført til det nye ferieår.

For ansatte efter 1. januar 2019, der har optjent færre end 10 feriedage (8,4 dage med 5-dages uge) i 2019, er der mulighed for at holde op til 10 (8,4) såkaldte fondsferiedage. Der skal søges herom ved ATP/Lønmodtagernes feriemidler og feriebetalingen vil gå fra den ansattes indefrosne feriemidler for perioden 1. september – 31. december 2019.  Hvis du først er ansat efter d. 1. januar 2020 er der ikke mulighed for afholdelse af fondsferiedage.

Den særlige feriegodtgørelse på 1,5 % af indkomsten for perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses delvist, idet der er aftalt en højere procent for statens ansatte, der overstiger den fastsatte sats på 1 % efter ferieloven, som skal indefryses. Den overskydende 0,5 % optjent i 2019 (september-december) udbetales med udgangen af april 2020 og den overskydende 0,5 % optjent i 2020 (januar-august) udbetales med udgangen af april 2021.

Tilrettelæggelse af ferie

Tilrettelæggelse af ferien administreres af provsten. Hovedferien – 18 dage/3 uger – skal som udgangspunkt gives samlet i perioden 1. maj til 30. september. Hovedferie skal som hovedregel varsles 3 måneder før feriens påbegyndelse. Restferie varsles som hovedregel 1 måned før feriens påbegyndelse. Varsling er dog ikke relevant, hvis der er enighed om ferietidspunkterne.

Præster, som på grund af tjenstlige forhold, pålægges ikke at afvikle planlagt ferie med et kortere varsel end angivet ovenfor, er berettiget til 1,5 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Omlægges ferien først efter feriens påbegyndelse kompenseres med 3 timers betalt frihed pr. omlagt feriedag. Endvidere skal den ansatte her holdes skadesløs for evt. udgifter (afbestilling af rejse, feriebolig og lign.).

Feriehindringer

Ferie op til de første 4 uger, der ikke har kunnet afvikles på grund af feriehindringer som barsel, sygdom, værnepligt eller lignende forhold, overføres automatisk til den følgende ferieafholdelsesperiode. Feriehindret ferie udover 4 ferieuger skal udbetales til den ansatte, medmindre den aftales overført til næste ferieafholdelsesperiode.

Hvis feriehindringen fortsat består ved udløbet af næste ferieafholdelsesperiode og den skyldes enten sygdom eller barselsorlov, så kan ferien udbetales. Ellers overføres ferien igen automatisk.

Feriehindringer er defineret i feriebekendtgørelsen, aktuelt:

  1. egen sygdom og tvangsindlæggelse,
  2. barselsorlov og orlov til adoption,
  3. ophold i udlandet, forudsat at medarbejderen er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieaftalen eller ferieloven under opholdet,
  4. overgang til selvstændigt erhverv eller til arbejde i hjemmet,
  5. valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,
  6. indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller tilsvarende udenlandsk institution,
  7. lovligt varslede og afsluttede konflikter,
  8. aftjening af værnepligt,
  9. tjeneste i forsvaret eller det statslige redningsberedskab, som værnepligtig eller på værnepligtslignende vilkår,
  10. udsendelse af forsvaret eller det statslige redningsberedskab for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver,
  11. manglende midler til at holde ferie på grund af en opstået tvist mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om krav på feriebetaling,
  12. pasning af nærtstående syge eller døende, hvor medarbejderen i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven,
  13. orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende,
  14. tvingende familiemæssige årsager i henhold til lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, eller
  15. tjeneste inden for forsvarsministeriets eller politiets område, der er pålagt som følge af krig, katastrofetilfælde eller andre ekstraordinære forhold.

Kalender

Sygdom før og under ferie

Bliver du syg før ferien, og er du fortsat sygemeldt, når ferien skal begynde, har du ikke pligt til at holde ferien. Ferien kan i stedet efter aftale med provsten afvikles på et senere tidspunkt, når du er blevet rask.

Ferie regnes for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse på den første feriedag.

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, skal du være opmærksom på følgende betingelser for at få erstatningsferie:

  • Du skal med det samme sygemelde dig til provsten.
  • Du skal være sygemeldt mere end fem dage.
  • Du skal kunne fremlægge dokumentation for sygdommen fra første sygedag.

Du kan altså først få erstatningsferie efter fem sygedage, selvom der skal foreligge lægeerklæring fra første sygedag. Får du ikke en lægeerklæring før fx den tredje sygedag, vil erstatningsferie først gives efter otte sygedage.

Du skal selv afholde udgiften til lægeerklæringen.

Bliver du rask inden udløbet af ferien, skal du meddele provsten, om du holder den resterende del af ferien, eller om du genoptager arbejdet.

Du kan ikke få erstatningsferie med tilbagevirkende kraft, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Ferie under sygemelding – kan man det?

Ankestyrelsen får ofte spørgsmål om borgeres mulighed for at holde ferie, mens de er sygemeldte.

Læs ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge her

Ikke-afholdt ferie

Optjent ferie op til 24 feriedage/4. ferieuge fortabes, hvis den ikke er afholdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, medmindre der foreligger en feriehindring.

Optjent ferie udover 24 feriedage/4. ferieuge, som ikke afholdes i ferieåret, kan aftales udbetalt med stiftet. Anmodning herom kan tidligst fremsættes efter ferieårets udløb d. 31. august. Alternativt kan der aftales overførsel af ferien til den næste ferieafholdelsesperiode.

Hvis restferiedage udover 24 feriedage/4. ferieuge ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb d. 31. december, skal stiftet på eget initiativ sørge for udbetaling af feriepenge til den ansatte, hvis der ikke er indgået aftale om overførsel til næste periode.

Afholdt overført ferie fra tidligere ferieår, der ikke stammer fra feriehindringer, medregnes i de afholdte 24 feriedage/4. ferieuge for det indeværende ferieår.

Præster kan, efter aftale med provsten, overføre op til 6 almindelige feriedage/1 ferieuge pr. ferieafholdelsesperiode til den følgende ferieafholdelsesperiode. Aftalen skal være skriftlig og indgås inden ferieafholdelsesperiodens udløb d. 31. december. Vilkårene for afvikling af den overførte ferie skal aftales. Alternativt kan der anmodes om godtgørelse herfor efter 31. august (se herunder).

Al ikke-afholdt ferie, hvis man er blevet afskediget i ferieåret. Der vil dog ske modregning af dage på dagpenge, kontanthjælp eller børnepasningsorlov i ferieåret.

Vikardækning under ferie

Tjenestemandsansatte præster er i henhold til tjenestemandsloven forpligtet på at afløse hinanden under ferie. Forpligtelsen til afløsning gælder derfor uanset om den tjenestemandsansatte præst er under rådighedsordningen eller ej.

En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for de overenskomstansatte præster. Eventuel dækning af ferie kan defineres som rådighedsarbejde. Omfanget af ferieafløsning skal stå i forhold til den overenskomstansattes kvote.

To glade medarbejdere

Særlig feriegodtgørelse

Ansatte, som får løn under ferie, har ret til en særlig feriegodtgørelse som udgør 1 % af lønnen, jf. ferieloven §23. Præster har som ansatte i staten ret til en særlig feriegodtgørelse, som udgør 1,5 % af lønnen.