Tjenestebolig og kontor

Som hovedregel er der knyttet tjenestebolig til tjenestemandsstillingerne som sognepræst – medmindre Kirkeministeriet har dispenseret herfra, har præsten boligpligt i disse stillinger. Boligpligten er begrundet i hensynet til varetagelsen af embedet og betjeningen af sognet samt muligheden for, at præsten kan være der, hvor menigheden er, således at der er præster tilstede i hele landet.

Tjenesteboligen danner rammen om hverdagen for præsten og dennes eventuelle husstand og er samtidig arbejdsplads for præsten med kontor og ofte andre tjenstlige lokaler som fx konfirmandstue. Det stiller krav til boligens stand, udstyr og indretning. Præsteforeningen lægger vægt på, at der skal være en ordentlig adskillelse af den tjenstlige og private del af embedsboliger.

Her kan du læse om regler vedrørende boligen og finde vejledninger om de forskellige forhold, der gælder for tjenesteboligen.

Kontor i boligen

Det er Præsteforeningens politik, at der skal være et kontor i tjenesteboligen. Bor du ikke i tjenestebolig, skal du have anvist et kontor, og der er ikke adgang til at oppebære kontorholdsgodtgørelse for kontor i egen bolig.

Læs mere

Cirkulære om tjenestebolig
Læs cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster.

God standard for tjenesteboliger
Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråds anbefalinger for god standard for tjenesteboliger.

Boligen

Der er som hovedregel knyttet tjenestebolig til sognepræsteembederne, hvilket medfører pligt for den pågældende præst til at bebo tjenesteboligen.

Udgifter til tjenestebolig

Boligbidraget fastsættes ved vurdering, hvorefter der fradrages 20 % pga. boligpligten og 10 % pga. fraflytningspligten ved afsked. Boligbidraget kan højst andrage 15 % af lønrammelønnen.

Flytning

Ved ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse godtgøres udgifterne ved bohavets flytning med 80 %. Dette gælder også ved flytning til tjenestebolig ved første embede.

Information om telefon og skat af fri telefon

Rygning

Der skal være en rygepolitik, der foreskriver om og hvor der må ryges på arbejdspladsen og hvilke konsekvenser, der er forbundet med overtrædelse heraf.

Det er ikke tilladt at ryge i kontorer, hvortil offentligheden har adgang. Hvis der fx ryges i kontoret, skal der findes andet røgfrit møderum.

Det kan dog besluttes i rygepolitikken, at der kan ryges i kontorer, der alene tjener som arbejdsplads for 1 person ad gangen, og hvortil offentligheden ikke har adgang. Det kan også besluttes at indrette rygerum eller rygekabiner.

Det er ikke tilladt at ryge udendørs på præste- og sognegårdens arealer, hvor børn og unge færdes.