Hovedbestyrelsens udvalg og politikker

Hovedbestyrelsen har nedsat en række udvalg, som du kan læse om her på siden:

Lønudvalg
Boligudvalg
Arbejdsmiljøudvalg
Uddannelsesudvalg
Kommunikationsudvalg

Hovedbestyrelsens arbejdsplan

Du kan læse mere om udvalgene i Hovedbestyrelsens arbejdsplan for 2019/20 (PDF).

Lønudvalg

Medlemmer: Christen Staghøj Sinding (formand), Jens Peder Baggesgaard, Per Bucholdt Andreasen og Esper Silkær

Hovedbestyrelsens arbejdsplan for løn:
  • Mulighederne i det nuværende lønsystem for præster skal udnyttes bedre og efter hensigten, så præster får et generelt lønløft. En del heraf er, at karrierevejsprojektet, aftalt ved OK18, realiseres
  • Den lokale løndannelse skal reelt være en integreret del af og bidrage til den samlede løndannelse og regelmæssige lønudvikling for alle præster jf. Præsteforeningens lønpolitiske sigtelinjer
  • Det kræver en bedre og mere rimelig dimensionering af præstebevillingen med fuld gennemskuelighed i beregningen heraf, herunder hvilke lønmidler, der er til lokal forhandling og en bedre og mere præcis budgetopfølgning
  • Præsteforeningen vil derfor fortsat presse på for at Løncenter Fyn sikrer den nødvendige systemmæssige understøttelse af fuld gennemskuelighed og præcis budgetopfølgning i lønsystemet
  • Forhandlingerne med Kirkeministeriet om den fælles lønpolitik med bl.a. fælles retningslinjer for procedurer for lokal lønforhandling skal afsluttes med en aftale inden de lokale forhandlinger 2019
  • Særligt fokus på overenskomstansattes lønudvikling skal sikre, at tillægsdannelsen for OA-præster giver en samlet lønudvikling svarende til tjenestemandsansatte
  • Der skal snarest optages forhandling med Kirkeministeriet med henblik på aftale om takster for enkelttjenester

Biskoppernes lønforhold
  • Inden for rammerne af cheflønsaftalen skal der aftales forhøjelse af tillæg, så biskoppernes lønniveau bliver mere i overensstemmelse med sammenlignelige chef-grupper i det offentlige

Provsternes lønforhold
  • Oprykning af alle provster til LR 37 skal realiseres i 2019
  • Der skal indgås aftale med kirkeministeriet om rammer for udmøntning af cheflønsaftalen på provsteområdet. Målet er, at provsternes lønniveau bliver mere i overensstemmelse med sammenlignelige chef-grupper i det offentlige
  • Ny lønform for provster forberedes i samarbejde med Provsteforeningen frem mod OK21

Emeriti
  • Emeriti skal sikres en honorering for deres arbejde svarende til overenskomstmæssig løn. Præsteforeningen vil følge op på, at alle stifter honorerer emeriti i overensstemmelse med forlig med et stift vedr. forskelsbehandling p.g.a. alder
  • Ansættelse af emeriti skal i alle tilfælde ske i henhold til gældende regler for opslag og besættelse af præstestillinger i folkekirken

Præster i kirke

Boligudvalg

Medlemmer: Signe Kølbæk Høg (formand), Christen Staghøj Sinding, Niels Grunnet og Esper Silkjær

Hovedbestyrelsens arbejdsplan for boligområdet:
  • Tjenesteboligen danner ramme for både arbejdsliv og privatliv for præsten. En god tjenestebolig giver energi til både arbejdsliv og privatliv. Er der problemer med tjenesteboligen, påvirker det både arbejdsliv og privatliv. Derfor er det et område, som Præsteforeningen løbende har fokus på. Lovgiver har bestemt, at der til embedet som sognepræst er tilknyttet en tjenestebolig. Derfor må Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed også have en interesse i at medvirke til at sikre, at der er ordentlige forhold omkring tjenestebolige

Udviklingen i tjenesteboligmassen:
  • Vi har valgt at tegne en overordnet politisk linje, der skal følge udviklingen af tjenesteboligmassen nøje og iagttage, hvilken betydning det har for folkekirkens forankring, når der kommer flere embeder uden tjenestebolig. Vi tror på, at dette fokus også er i præsternes interesse
  • Derfor arbejder Præsteforeningen på at få klarlagt al nødvendig dokumentation, der gemmer sig bag tallene for udviklingen i tjenesteboligmassen. Vores ønske om at få tilvejebragt et godt overblik er blevet vel modtaget af både provsteforeningen og biskopperne, der ser det som en fælles sag. Det bør være realistisk i indeværende år at få alle relevante tal frem

Det tjenstlige kontor:
  • En tjenestebolig kan som udgangspunkt ikke tænkes uden et tjenstligt kontor. Det synes der også at være forståelse for blandt det gejstlige tilsyn. Hvordan vi løser det, de steder hvor der er praktiske udfordringer såsom pladsmangel og indretning, det er straks vanskeligere at se. Allerhelst skulle det regelsættes, men en anden model kan blive nødvendig. Præster uden tjenestebolig, herunder også vikarer, skal der også findes løsninger for, så de – som en selvfølgelighed – får stillet et separat kontor til rådighed

Vejledninger indenfor boligområdet:
  • Der findes en række vejledninger, hvoraf vejledningen om skimmelsvamp ser ud til at være kendt og bliver fulgt. Mens vejledningen om boligstandard, som blev til i samarbejde med Landsforeningen af menighedsråd, ikke er blevet lige så udbredt. Vi vil arbejde for at gøre alle relevante parter opmærksomme på disse redskaber samtidigt med, at vi til stadighed justerer dem i samarbejde med de involverede parter, så de passer til den praktiske virkelighed. Der skal følges op på problematikken omkring radon

Tjenesteboligernes energimæssige stand:
  • Præsteforeningen har fokus på tjenesteboligernes energimæssige stand. Vi arbejder på at få løftet boligerne op i en tidssvarende energimæssig stand – gerne i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og provsterne. Derfor arbejder Præsteforeningen for, at der lokalt bliver fulgt aktivt op på anbefalingerne fra energimærkningerne, så der – også af miljømæssige hensyn – kan komme rimelige ordninger for betaling af forbrug af varme m.v. i tjenesteboliger

Tjenesteboligen anno 2019:
  • Når dokumentationen af omfanget af stillinger med og uden tjenesteboliger og udviklingens årsager foreligger, skal vi udbrede kendskabet hertil. Når et klarere billede er udbredt, giver det god mening at arbejde på en grundig undersøgelse af, hvilke holdninger præster og evt. menighedsråd har til embeder med og uden tjenestebolig, og hvordan det opleves at bo i en tjenestebolig
  • Da en grundig undersøgelse svarende til Boligfaktaundersøgelsen fra 2008 har et længere tidsperspektiv, har vi i foråret 2019 haft indledende drøftelser med tillidsrepræsentanterne for at få løbende input og diskussioner af forholdene omkring tjenesteboliger

Præstebolig

Arbejdsmiljøudvalg

Medlemmer: Jens Christian Bach Iversen (formand), Signe Kølbæk Høg, Jens Peder Baggesgaard og Jørgen Degn Bjerrum

Hovedbestyrelsens arbejdsplan for arbejdsmiljøet:

Præsters ledelsesrum:
  • Præsteforeningen vil – blandt andet med udgangspunkt i rapporter om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken – sætte fokus på præsters ledelsesrum via NY PRÆST (FUV), oplysning om folkekirkens organisationsstruktur (to-strenget ledelse, samvirke i MR, forkyndelsesfrihed mm) i alle relevante sammenhænge samt med andre tiltag

Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR):
  • Præsteforeningen vil gennem sine tillidsfolk og i andre relevante sammenhænge arbejde for, at FAR som partsbåren arbejdsmiljørådgivning inddrages konsekvent ved mobning og konflikt på de folkekirkelige arbejdspladser – og i øvrigt at FAR’s muligheder for at styrke arbejdsmiljøet bredt i folkekirken bliver udnyttet

Ligestilling:
  • Præsteforeningen vil blandt andet undersøge og følge udviklingen i den kønsmæssige ligestilling blandt præster for i givet fald at tage relevante relevante initiativer med henblik på at sikre ligestilling

Senior- og livsfasepolitik:
  • Præsteforeningen vil – blandt andet på baggrund af arbejdet i Præstemangeludvalget – udarbejde en senior- og livsfasepolitik, der peger på konkrete muligheder i forskellige livssituationer

Personalepolitik:
  • Præsteforeningen vil engagere sig vedholdende og målrettet i en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet med henblik på en redigering og relancering af Kirkeministeriets personalepolitik for folkekirkens præster

APV:
  • Præsteforeningen vil fastholde fokus på APV for at fremme tilliden til processen hos alle involverede, øge processens udbytte og sikre præsters retssikkerhed

Provsters arbejdsmiljø:
  • Præsteforeningen vil sammen med Provsteforeningen sætte fokus på provsters psykiske arbejdsmiljø: Stress, balancen mellem provstedelen og præstedelen i embedet, APV for provster m.v.

Den gode kollega 2.0:
  • Præsteforeningen vil understøtte anvendelsen af Den gode Kollega 2.0 i alle provstier for at styrke den kollegiale kultur mellem præster og relationen præst-provst og dermed forebygge konflikter og mobning. Præsteforeningen vil via erfaringsudveksling med de lokalt ansvarlige iværksætte relevante opfølgningsinitiativer

Paraplyprojektet:
  • Præsteforeningen vil fortsat deltage aktivt i styregruppen bag et 3-årigt paraplyprojekt om præsters psykiske arbejdsmiljø for at afprøve forskellige metoder og tilgange til at imødegå udfordringer knyttet til præstearbejdet

Trivselsundersøgelser:
  • Præsteforeningen vil presse på for at få udarbejdet vejledning til de obligatoriske trivselsundersøgelser med henblik på løbende håndtering af problemer med det psykiske arbejdsmiljø

Uddannelsesudvalg

Medlemmer: Niels Grunnet (formand), Ole Bjerglund Thomsen, Signe Kølbæk Høg og Jørgen Degn Bjerrum.

Hovedbestyrelsens arbejdsplan for uddannelse og efteruddannelse. HB vil arbejde for:

Efteruddannelse af nye præster:
  • At hovedvejen til præstembedet er den forskningsbaseret kandidateksamen på universiteterne. Alle kommende præster – også dem som kommer via § 2 ordningen – bør gennemgå Pastoralseminarium samt obligatorisk efteruddannelse som alle andre kandidater. Der bør i så fald nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg, hvor også universiteterne er repræsenteret, så det akademiske niveau sikres
  • At NY PRÆST (den nye uddannelse og introduktion af nye præster) implementeres, så der sikres kvalitet og ensartethed på landsplan. Samspillet mellem biskopperne, provsterne og FUV er vigtig. Det skal herunder sikres, at man i stifterne fortsat har de fornødne uddannede vejledere samt uddannelseskonsulenter og at præster f.eks. ikke ”tabes”, hvis de undervejs i forløbet får ansættelse i andet stift

Generel efteruddannelse:
  • At efteruddannelse udbydes såvel lokalt som nationalt. Vi vil fortsat arbejde for, at FUV er den nationale garant for efteruddannelse af høj kvalitet, og at FUV derfor i videst muligt omfang benyttes i efteruddannelsesregi. Samtidig må mulighederne og vilkårene for efteruddannelse andre steder end i FUV gerne forbedres. Dette kan delvist gøres via samarbejdsaftaler mellem FUV og andre udbydere, herunder eksempelvis universiteterne
  • At der i FUV’s regi udbydes en efteruddannelse i ledelse for præster med henblik på de ledelsesfunktioner, der både eksplicit og implicit ligger i præsteembedet
  • At FUV’s videnscenter kan være med til at understøtte og facilitere præsters studieorlov, herunder mulighed for forlængelse af enkelte projekter og finansiering af dem. Vi ser gerne, at mest mulig viden i og om folkekirken opsamles i videnscentret med henblik på nyttiggørelse i det daglige arbejde i folkekirken

Teologistuderende:
  • At der er et godt og tæt samarbejde mellem universiteterne, efteruddannelsen og folkekirken, så de studerende vælger at blive præster i folkekirken med mulighed for løbende at dygtiggøre sig inden for forskellige arbejdsområder
  • At styrke kontakten til de teologistuderende og introducere dem til Præsteforeningen
  • At der gives teologistuderende mulighed for, i samarbejde med FUV og stifterne, at komme ud i felten og lave pilotprojekter i folkekirken, herunder mulighed for praksisstudier
  • At der udbydes relevant kompetencegivende uddannelse i forbindelse med karriereveje, fx i regi af FUV’s specialuddannelser

Derudover vil vi undersøge, om der er behov for:
  • At præster får større mulighed for fjernundervisning bl.a. via e-learning
  • At præster uddannes bedre inden for kommunikation og adfærd på sociale medier
  • At præster får mulighed for at opspare en studieuge pr. år

Studerende

Kommunikationsudvalg

Medlemmer: Ole Bjerglund Thomsen (formand), Jørgen Degn Bjerrum, Niels Vincens Grunnet og Per Bucholdt Andreasen

Hovedbestyrelsens arbejdsplan for kommunikation:

Eksternt vil vi sikre foreningens stemme i spørgsmål af strategisk vigtighed for medlemmernes interesser. Internt vil vi fremme den kommunikation, der giver medlemmerne de rette oplysninger og rådgivning samt styrker deres faglige identitet og inspirere til fortsat teologisk og pastoral udvikling

Præsteforeningens medier:
  • Præsteforeningens kommunikation har i det forløbne år været igennem en omfattende fornyelse: Nyt logo og grafisk udtryk, ny hjemmeside og fornyelse af Præsteforeningens Blad, Præsten. Målet har været at styrke kommunikationen med medlemmerne, samarbejdspartnere og andre interessenter gennem et mere nutidigt og stilbevidst udtryk. Denne udvikling skal i den kommende periode følges op med tilretninger på baggrund af erfaringer og evalueringer
  • For at sikre medlemmernes stemme i kommunikationens udvikling vil der blive samlet en fokusgruppe til evaluering af hjemmesiden og Præsten. Erfaringen fra udviklingen af bladet har vist, at det teologiske fagstof er vigtigt for medlemmerne. Gruppen skal blandt andet bidrage med inspiration til temaer, som ønskes taget op
  • Årsberetningen har fået ny form: Fagmagasin 2019 (Præsteforeningens fagpolitiske perspektiv 2019, Præsten og ledelse)
  • Dette magasin henvender sig både til medlemmer og til øvrige interessenter. Målet er at præsentere nogle af Præsteforeningens fagpolitiske perspektiver med fokus på aktuelle temaer. Denne arbejdsform skal evalueres og udvikles

Det personlige inddragende møde:
  • Det direkte møde med medlemmerne vil fortsat blive prioriteret højt, bl.a. gennem provstikredsmøder, medlemsmøder, konferencer, kurser, fokusgrupper osv. I det kommende år ønsker Præsteforeningen at styrke medlemmernes stemme, så de får mulighed for at komme yderligere til orde omkring deres arbejdssituation og ønsker til foreningen

Præsteforeningen i samfundet:
  • Præsteforeningens hovedbestyrelse ønsker at styrke præstens synlighed i samfundet og informere om den samfundsmæssige værdi af præsters arbejde. Synligheden skal gøre det tydeligt, at præster yder et væsentligt bidrag til det fælles liv, som bør anerkendes, også lønmæssigt
  • Præsteforeningen vil inspirere præster til at tage til orde og skabe synlighed f.eks. gennem kontakt til lokale og landsdækkende medier. I mødet med medlemmerne og gennem foreningens egne medier gives eksempler på, hvilke vinkler præsten har på spørgsmål om liv og eksistens, som kan have offentlighedens interesse
  • Til at synliggøre præsters holdninger og indsats vil Præsteforeningen samle materiale gennem undersøgelser (elektronisk) hos medlemmerne. Målet er at kunne fortælle den gode historie om præstens arbejde ved at gribe et aktuelt tema og tage mediemæssigt til orde