Sygdom

Sygdom anses for lovligt forfald fra arbejdet. Bliver du syg, skal du straks informere provsten om, at du er syg. Du skal således melde dig syg til provsten, straks du bliver syg og konstaterer, at du ikke kan varetage dit arbejde.

Når din provsten er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, kan det være en god idé at orientere herom.

Læs om: Dokumentation | Sygefraværssamtalen | Bopælskommunes rolle | §56 – aftaler

Dokumentation

Når der i det følgende anvendes begrebet ”arbejdsgiver”, skal dette forstås som provst, biskop eller stift. Der kan være forskellig praksis i relation til, hvem der agerer. Sædvanligvis er det provsten, der udfører arbejdsgiverrollen i relation til håndteringen af sygefraværet.

Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation, hvor de væsentligste former er beskrevet nedenfor:

Friattest

Friattesten kan bruges, når ansættelsesmyndigheden kræver lægelig dokumentation for, at en ansats fravær er begrundet i sygdom. Friattesten udstedes på lægens eget papir og betales af arbejdsgiver.

Mulighedserklæring

Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset om der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, og uanset om sygeforløbet er afsluttet. Mulighedserklæringen er delt i 2 dele.

Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.

Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Du har ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen.

Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler vi, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf. Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.

Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at afholde samtalen. Vi anbefaler dog, at du rådfører dig med Præsteforeningen forinden, du meddeler dette.

Vi anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.

Vi anbefaler desuden, at du – i det omfang din sygdom tillader det – medvirker til din arbejdsgivers bestræbelser på at fastholde dig på arbejdspladsen.

Fastholdelsesplan

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning.

Fastholdelsesplanen kan ikke blot beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen, men også hvordan I kan sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. Planen kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med en sygefraværssamtale.

I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken.

Sygefraværssamtalen

Der skal afholdes den obligatoriske sygefraværssamtale med provsten. Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan f.eks. være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Den skal også afholdes, selvom du og din arbejdsgiver allerede har en dato for din tilbagevenden til arbejdet. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle få dage), f.eks. via telefon, brev eller mail.

Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale, men kan også afholdes telefonisk. Du har ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen.

Se i øvrigt ovenfor under bemærkninger til afsnittet om mulighedserklæring.

Bopælskommunes rolle

Hvis du er syg i længere tid, bliver du inden udgangen af 8. uge efter 1. sygedag kontaktet af en sagsbehandler fra din kommunens jobcenter. Du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden 8 dage. Det er meget vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du i modsat fald risikerer, at jobcentret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver.

Er det ikke muligt for dig at overholde fristen, bør du snarest muligt underrette jobcentret. Du har som udgangspunkt pligt til at medvirke til opfølgningen hos jobcentret for, at du eller din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpenge.

Du bliver løbende indkaldt til opfølgningssamtaler hos jobcentret. En sagsbehandler skal i den forbindelse vurdere, om der kan iværksættes nogle relevante initiativer, der kan fremme din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Initiativerne nedskrives i en opfølgningsplan og koordineres med eksempelvis din læge og/eller arbejdsgiver. Det kan eksempelvis være behandling, optræning eller fleksjob.

Har du og din arbejdsgiver udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du give jobcentret en kopi af den. Du kan medbringe en bisidder til opfølgningssamtalerne.

Forhindrer din sygdom, at du deltager i personlige eller telefoniske samtaler på jobcentret, skal opfølgningen foretages på anden vis – eksempelvis skriftligt.

Opfølgningen skal ikke fungere som en kontrol af, hvor syg du er. Fokus skal være på at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi anbefaler, at du underretter sagsbehandleren, hvis du mener, at jobcentrets initiativer vil modvirke din helbredelse eller i øvrigt ikke stemmer overens med din helbredstilstand. Sagsbehandleren har i så fald pligt til at kontakte din læge.

Delvis raskmelding/sygemelding

Delvis raskmelding kan anvendes for personer, der i en periode har vanskeligt ved at klare deres fulde normale arbejdsmængde, men som kan varetage en del af arbejdet.

Både delvis raskmelding og delvis sygemelding betyder, at du modtager din fulde løn, og at din bopælskommune refunderer arbejdsgiveren for sygefraværstimerne efter de første 2 uger.

For at en delvis sygemelding bliver en god aflastning, er det vigtigt, at du aftaler arbejdstid og arbejdsmængde sammen med din arbejdsgiver.

§56 – aftaler

En § 56-aftale kan indgås, hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder forhøjet risiko for fraværsdage som følge af sygdommen eller behovet for behandling. Det er en betingelse for at indgå aftalen, at det forventes, at lidelsen vil medføre et fravær på mindst 10 dage om året.

Det gælder også, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller have nødvendig genoptræning.

Indgåelse af en §56-aftale betyder, at din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygefraværsdag pga. sygdommen – mod normalt først fra efter 30 dages fravær.

Under sygdom modtager du fuld løn.

Aftalen mellem dig og din arbejdsgiver skal godkendes af kommunen. Det er din arbejdsgiver, der skal indsende en særlig blanket til kommunen, som selv indhenter den nødvendige lægelige dokumentation.

En § 56-aftale er en personlig aftale, der gælder op til 2 år, og den omfatter kun den sygdom, som ligger til grund for indgåelsen af aftalen.

§56