Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Kærlighed og tjenesteboligpligt

Jeg er sognepræst med tjenestebolig. Det er min kæreste også. Vi tænker på at gifte os. Kan vi flytte sammen, når vi begge har boligpligt? Vi vil begge gerne blive i vores embeder.

Du skriver ikke, hvor langt I bor fra hinanden. Hvis I bliver gift og din ægtefælles tjenestebolig ikke befinder sig længere væk end 50 km fra dit sogn, kan en af jer i henhold til boligcirkulæret § 4 stk, 4, ansøge og få dispensation. Ansøgning indsendes til biskoppen.

Er afstanden længere end 50 km, kan en af jer jfr. boligcirkulæret § 4 stk. 5. ansøge om dispensation fra boligpligten. Vær opmærksom på at ansøgningen i dette tilfælde skal indgives med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Forinden der træffes afgørelse, gives menighedsråd og provst lejlighed til at udtale sig. Biskoppen træffer afgørelse om dispensation.

Nye ferieregler

Min provst har på sidste konvent oplyst, at der kommer nye ferieregler. Hvad betyder det for mig?

Det er rigtigt, at der kommer en ny ferielov den 1. september 2020. Der udarbejdes derfor pt en ny ferieaftale på statens område.

Når den nye ferieaftale foreligger, vil vi informere herom i Præsteforeningens Blad og på hjemmesiden.

 

Ny præsteuddannelse

En af min venner er cand.pæd. og vil meget gerne være præst. Jeg har hørt, at det i forbindelse med drøftelserne om præstemangel er vedtaget, at der åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer efter et 2 årigt uddannelsesforløb. Er det rigtigt, og kan min cand.pæd ven blive præst?

Det er rigtigt, at der i betænkningen fra det kirkeministerielle udvalg om præstemangel er et forslag om, at der ved lovændring åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den tidligere gældende Akademikerbestemmelse.

Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke blevet forelagt Folketinget og er derfor ikke vedtaget.

Opsigelsesvarsel for oa-præster

Jeg er overenskomstansat og har fået nyt job. Jeg skal derfor sige op. Hvor langt er mit opsigelsesvarsel?

Som overenskomstansat præst har du et opsigelsesvarsel på 1 måned til ophør ved en måneds udgang. Hvis du starter i det nye job eksempelvis den 1. januar 2019, skal du sige op senest ved udgangen af november 2018 til fratræden med udgangen af december 2018.

Gammel løn og stillingsskift

Jeg er tjenestemand på gammel løn. Skal jeg gå over på ny løn, hvis jeg søger en anden tjenestemandsstilling?

Nej, du kan blive på gammel løn, hvis du ønsker det. Du kan også gå over på ny løn, hvis du får stillingen. Du skal så have et udligningstillæg, så du ikke går ned i løn.

Det anbefales, at du kontakter foreningen, inden du sender din ansøgning, og får rådgivning.

Økonomi for min familie, hvis jeg dør

Hvilke økonomiske vilkår står min ægtefælle og børn i, hvis jeg pludselig skulle dø, og hvordan med tjenesteboligen? Jeg er tjenestemandsansat sognepræst?

Du er som tjenestemandsansat sognepræst dækket af henholdsvis Præsteforeningens og statens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du er 65 år, udbetales kr. 300.000.
Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For Statens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du fylder 70 år, udbetales kr. 425.000.
Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetales kr. 30.000 kr. for hvert barn. Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 150.000 kr.

For begge ordninger gælder, at du skal være i embede, når du dør. Din ægtefælle og dine børn under 21 år har ret til ægtefællepension hhv. børnepension efter nærmere regler. Du kan logge på tjenestemandspension.dk med NemID og se nærmere på størrelsen af pensionerne.
Din husstand har ret til at blive boende i tjenesteboligen i 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor du er død. Boligbidrag og forbrugsudgifter er uændrede. Når tjenesteboligen fraflyttes, dækkes flytteudgifterne, og din ægtefælle vil få supplerende flyttegodtgørelse.

Arbejdsmiljørepræsentant og efteruddannelse

Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og har lige været på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Får jeg mere efteruddannelse som arbejdsmiljørepræsentant?

Ja, i henhold til cirkulære om arbejdsmiljø for præster og provster § 5 har du ret til supplerende efteruddannelse af 1½ dags varighed inden for hvert funktionsår. Du kan aftale med provsten, at supplerende efteruddannelse afvikles med op til 3 dage samlet over en to-årig periode.

Vær opmærksom på, at provsten skal godkende udgiften, inden du tilmelder dig supplerende efteruddannelse.

Flyttegodtgørelse, når man har søgt nyt embede

Jeg har fået nyt embede i et andet stift. Jeg skal derfor fraflytte min nuværende tjenestebolig og flytte ind i tjenesteboligen i mit nye embede. Får jeg dækket mine flytteudgifter?

Du får godtgjort udgifterne ved bohavets flytning med 80%. Du skal være opmærksom på, at du skal indhente tilbud fra 3 flyttefirmaer.

Tilbuddene skal godkendes af det stift, der flyttes til. Stiftet udleverer en blanket til brug ved flytning.
Desuden dækkes rimelige udgifter til autoriseret nedtagning og opsætning af lys og sædvanlige husholdningsmaskiner.

Orlov uden løn

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Har jeg ret til at få orlov uden løn?

Du har ikke ret til orlov uden løn, men du kan søge om det. Du skal i givet fald søge ad tjenestevejen. Du kan eventuelt kontakte biskoppen, inden du søger og drøfte din overvejelse.

Praksis er, at orlov i en periode på op til 1 år som regel imødekommes. Hvis du har tjenestebolig, anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter sekretariatet og hører nærmere om, hvad det betyder i forhold til boligen.

Regulativ

Jeg er blevet ansat som 75% overenskomstansat sognepræst. Hvordan gør man arbejdet op?

Du skal i henhold til AC-overenskomsten have udarbejdet et regulativ. Regulativet har til formål at sikre en forholdsmæssig fordeling af præstearbejdet, og at du får et alsidigt udsnit af præstearbejdet i sognet

Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for, at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med præsten og Præsteforeningen/tillidsrepræsentanten.

I praksis vil det ofte være tillidsrepræsentanten, der i samarbejde med provsten udarbejder regulativet.

Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter tillidsrepræsentanten i forbindelse med udarbejdelse af regulativ.

Ferie og studieorlov

Jeg har søgt studieorlov i efteråret 2018. Hvis jeg får orloven, optjener jeg så mindre ferie til næste ferie år?

Nej studieorlov har ikke indflydelse på næste års ferie, da du under tjenestefrihed uden løn optjener ferie i de første 6 måneder af en fraværsperiode.

Du skal dog være opmærksom på, at feriereglerne ændres 1. september 2020.

Psykologhjælp i forbindelse med stress

Jeg er sognepræst og sygemeldt på grund af stress. Er det muligt at få dækket udgifter til psykologhjælp? Jeg skal til sygefraværssamtale med min provst og vil høre, om jeg skal bringe det i forslag.

Det er muligt at få dækket udgifter til psykolog. Det er helt oplagt, at du taler med provsten om det til sygefraværssamtalen. Kirkeministeriet har afsat midler i en pulje til personalemæssige tiltag, som kan dække udgifter til eksempelvis psykologhjælp i forbindelse med stress. Rent praktisk skal provsten efterfølgende rette henvendelse til biskoppen og søge om, at der bevilges midler til dækning af psykologhjælp. Det skal understreges, at du ikke har krav på at få dækket udgifterne.

Sundhedsforsikring

Har Kirkeministeriet tegnet en sundhedsforsikring for præster?

Nej – det har været overvejet ved de centrale forhandlinger for en del år siden, men blev taget af bordet for ansatte i staten. Det har ikke siden været bragt i forslag.
Jeg er blevet ansat som præst og er startet i embedet, men jeg har ikke fået ansættelsesbevis. Skal jeg ikke have det?

Ansættelsesbevis

Jeg er blevet ansat som præst og er startet i embedet, men jeg har ikke fået ansættelsesbevis. Skal jeg ikke have det? 

Jo, du skal have et ansættelsesbevis, og jfr. Ansættelsesbevisloven § 2 skal du have beviset senest en måned, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Opsigelse – når man ikke vil pensioneres

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og lige fyldt 62 år. Jeg overvejer at søge min afsked og i stedet blive vikarpræst. Jeg er med andre ord ikke interesseret i at gå på pension. Skal jeg bemærke i min afskedsansøgning, at jeg ikke går på pension? 

Ja du skal skrive, at du ønsker opsat pension. Præsteforeningen vil dog anbefale, at du retter henvendelse til sekretariatet og drøfter dine over­vejelser, inden du søger din afsked.

Klager og tjenstlig samtale

Jeg er sognepræst og glad for mit arbejde. En af kirkesangerne har imidlertid fortalt mig, at nogle dåbsforældre vil klage over mig. Bliver jeg nu indkaldt til tjenstlig samtale, og hvad sker der så? 

Det kommer an på, om forældrene klager over dig til provst og biskop. Hvis de sender en skriftlig klage, skal du have den til udtalelse.

Biskoppen kan vælge at indkalde dig til tjenstlig samtale, men det er Præsteforeningens opfattelse, at det ofte ikke vil være relevant.

Bliver du indkaldt til en tjenstlig samtale, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant som bisidder.

Den tjenstlige samtale er din mulighed for at give dine oplysninger, så sagen bliver belyst.

Præsteforeningen anbefaler, at du, såfremt du får en klage til udtalelse, rådfører dig med din tillidsrepræsentant eller sekretariatet, inden du besvarer klagen.

Præstekjoler og varme

Der har været skrevet en del denne sommer om, at de uldne præstekjoler er meget varme. Kan man få en sommerpræstekjole, som ikke er så varm? 

Reglerne om tjenestedragter (præstekjoler) findes i henholdsvis aftale af 28. april 2011 mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om tjenestedragt og cirkulære om tjenestedragt af 6. maj 2011.

Det fremgår af § 3 stk. 2 i aftalen om tjenestedragt, at brugsterminen for tjenestedragten er 8 år. Hvis du er ansat efter 1.7. 1996, er det muligt efter 4 års ansættelse at få stillet en ny tjenestedragt til rådighed. Der kan du vælge, at dette skal være den såkaldte sommerpræstekjole. Den 3. tjenestedragt kan dog først opnås efter 16 år.

Du kan finde reglerne på Præsteforeningens hjemmesiden under tjenestedragt.

Mobilitetstillæg

Jeg er tjenestemandsansat, men overvejer at søge en oa-stilling.
Jeg har tidligere været oa-ansat – den gang fik jeg et mobilitetstillæg. Vil jeg få det igen, hvis jeg får en oa-stilling? 

Ja, hvis du tidligere har fået det, så opfylder du betingelserne og skal derfor have det igen.

Fremleje

Jeg bor i tjenestebolig. En af mine venner er i bolignød. Kan vedkommende flytte ind hos mig i en periode?

Du skriver ikke, hvor længe der er tale om, men hvis der er tale om et længere ophold, vil det kunne sidestilles med fremleje af en del af boligen, uanset om du får husleje eller ej. Du skal derfor, jfr. boligcirkulæret § 14, have menighedsrådets samtykke til, at din ven flytter ind. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du i henhold til § 14 stk. 2 har vedligeholdelsesforpligtelse vedrørende fremlejede værelser m.v. og over for menighedsrådet er ansvarlig for, at det fremlejede ved et fremlejemåls ophør fremstår i god og forsvarlig stand, jf. § 12.

Varigt tillæg

Jeg er tjenestemand og på slutløn i det gamle lønsystem. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil over på ny løn og få mulighed for at søge et varigt tillæg?

Du kan meddele stiftet, at du gerne vil overgå til det nye lønsystem pr. 1. oktober. Præsteforeningen anbefaler, at du sender en mail, så det kan dokumenteres, at du har søgt om overgang til ny løn rettidigt inden udgangen af september måned.

Du vil herefter blive indplaceret på løntrin 4 i løngruppe 1 med uændret rådighedstillæg. Hertil ydes et udligningstillæg, således at den samlede løn er uændret efter overgangen.

Du har så mulighed for, at der kan forhandles og aftales varige tillæg, eks. kvalifikations- og funktionstillæg, for dig ved de lokale forhandlinger i efteråret.

Studieorlov

Jeg vil søge studieorlov i efter året 2018. Hvis jeg får orloven, optjener jeg så mindre ferie til næste ferieår?

Nej, studieorlov har ikke indflydelse på næste års ferie, da du under tjenestefrihed uden løn optjener ferie i de første 6 måneder af en fraværsperiode.

Du skal dog være opmærksom på, at feriereglerne ændres 1. september 2020.

OK18

I dagspressen kan jeg se, at OK18-resultatet har været sendt til urafstemning i medlemskredsen i andre fagforeninger. Hvorfor har jeg som medlem af Præsteforeningen ikke stemt om resultatet?

Det er rigtigt, at de faglige organisationer skal stemme om resultatet. Det kan ske ved enten urafstemning i medlemskredsen eller via afstemning ved kompetent forsamling. I Præsteforeningen sker afstemningen traditionelt i den kompetente forsamling, som er hovedbestyrelsen.

Det er således hovedbestyrelsen, der foretager afstemningen.

Erstatningsfridage

Jeg har fridag om mandagen, men jeg har prædiket både 2. påskedag og 2. pinsedag, som begge er mandage. Har jeg ret til erstatningsfridage?

Ja, du har ret til erstatningsfridag inden for samme eller efterfølgende måned, såfremt din provst er underrettet om den ordinære fridags bortfald.

Det fremgår af aftale om præsters fridage, § 2 stk. 2: Hvis en præst skal udføre tjeneste på sin faste ugent­lige fridag, erstattes fridagen med en anden fridag inden for samme eller efterfølgende måned under forudsætning af, at provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil, om muligt inden den ordinære fridags begyndelse.

Værnspræst

Hvordan bliver man værnspræst?

Er du interesseret i at blive værnspræst, kan du henvende dig til en af de tre værnsprovster og forhøre dig, om der er behov for yderligere værnspræster for tiden. Er det tilfældet, kan du ved værnsprovstens indstilling og efter indhentet godkendelse fra biskoppen tegne kontrakt med Forsvaret.

På Præsteforeningens hjemmeside kan du under Om foreningen – delforeninger og interessegrupper – værnspræster læse bestemmelser om den kirkelige betjening af Forsvaret og aftalen om honorering af værnspræster.

Opsigelse af sognebåndsløsning

Kan jeg som præst opsige en sognebåndsløser?

I henhold til § 11 i bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og § 8 i bekendtgørelse om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd kan du opsige sognebåndsløsningen. Det er en betingelse, at der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde dine forpligtelser over for sognebåndsløseren.

Du skal være opmærksom på, at du skal partshøre sognebåndsløseren, inden du træffer afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Partshøringen skal tillige indeholde henvisning til de retsregler, der træffes afgørelse ud fra. Såfremt du efter partshøringen fortsat vil opsige sognebåndsløseren, skal opsigelsen ske skriftligt med 6 måneders varsel. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen.

Præsteforeningen anbefaler, at du rådfører dig med provsten eller Præsteforeningen, hvis du overvejer at opsige en sognebåndsløser.

Sygefraværssamtale

Jeg er sygemeldt fra mit embede som sognepræst. Nu har provsten indkaldt mig til en sygefraværssamtale. Hvad er en sygefraværssamtale?

Når du er sygemeldt, skal provsten indkalde dig til en sygefraværssamtale senest 4 uger efter din første sygedag.

Formålet med samtalen er, at I skal tale om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet, og om der er noget, der kan gøres for at lette din tilbagevenden til arbejdet. Hvis du ikke kan møde op, kan samtalen foregå telefonisk.

Præsteforeningen anbefaler, at din tillidsrepræsentant deltager som din bisidder.

Må kærsten blive boende i tjenesteboligen?

Jeg bor sammen med min kæreste i min tjenestebolig. Vi har boet sammen i 3 år, men er ikke gift. Hvis jeg dør, skal min kæreste så flytte med det samme?

Nej. I henhold til Boligcirkulæret § 39 har ægtefæller, men også personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med sognepræsten ret til at blive boende i tjenesteboligen inden for et tidsrum af 3 måneder på samme vilkår som afdøde. Dog skal kontorlokaler og andre lokaler til tjenstligt brug fraflyttes.

Arbejde og lockout

Jeg vil blive lockoutet, hvis der kommer konflikt. Vil jeg i den situation kunne udføre konfliktramt arbejde gratis?

Nej, forbuddet imod udførelse af konfliktramt arbejde gælder uanset om arbejdet udføres mod eller uden betaling. Du må således ikke udføre konfliktramt arbejde, så længe konflikten varer.

Mundtligt pålæg ifm. konflikt

Min provst har givet mig et mundtlig pålæg om at føre kirkebog, hvis min kordegn bliver konfliktramt. Jeg kan se, at Præsteforeningen anbefaler, at jeg får et skriftligt pålæg. Hvad skal jeg gøre, hvis provsten ikke vil give mig det?

Hvis provsten ikke vil give dig et skriftligt pålæg, anbefaler Præsteforeningen, at du skriver til provsten og bekræfter jeres samtale, hvor du har fået pålæg om at føre kirkebog, samt at dette, ifølge Præsteforeningen er konfliktramt arbejde. Du kan oplyse, at du i henhold til jeres drøftelse vil udføre arbejdet i overensstemmelse med pålægget. Samtidig skal du tage forbehold for Præsteforeningens eventuelle fagretlige videreførelse af spørgsmålet.

Udsættelse af konflikten

Jeg har forstået, at forligsmanden har udskudt konflikten med 14 dage. Betyder det, at jeg er helt sikker på at kunne konfirmere mine konfirmander St. bededag, den 27. april?

Forligsmand Mette Christensen har ganske rigtigt besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i 2 uger. Strejke og lockout kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger, det vil sige strejke den 22. april 2018 og lockout den 28. april 2018 eller på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de 2 uger måtte erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat. Med henvisning til det sidste kan det altså ikke helt udelukkes, at en konflikt kan træde i kraft forinden. Præsteforeningen vil opfordre dig til at holde øje med vores hjemmeside og Facebookside, hvor vi løbende vil holde dig orienteret.

Konflikt og omorganisering af arbejdet

Min provst har bedt mig om at oplyse, hvilke kirkelige handlinger jeg har efter den 10. april. Hun vil omfordele mine opgaver til mine tjenestemandsansatte kolleger, hvis jeg bliver lockoutet. Kan hun det?

Nej. Det arbejde, som du skulle have udført, såfremt du ikke havde været i konflikt, vil være konfliktramt arbejde. Det kan derfor ikke udføres af andre. Det kan i den forbindelse tilføjes, at det er Præsteforeningens opfattelse, at rådighedstjenesten ikke kan anvendes til at få udført det konfliktramte arbejde.

Konfliktramt arbejde

Som tjenestemandsansat præst, kan jeg ikke påtage mig min overenskomstansatte præstekollegas eventuelle konfliktramte arbejde. Men kan jeg som tjenestemand påtage mig kirkefunktionærers konfliktramte arbejde? Kan jeg f.eks. varetage kirketjenerens sædvanlig arbejde?

Nej, du kan ikke påtage dig konfliktramt arbejde – heller ikke på andre fagområder.

Ferie og konflikt

Jeg har planlagt ferie og købt billet til den 14. april. Jeg er oa-præst. Hvis der kommer konflikt, kan jeg så holde ferie?

Hvis du er omfattet af konflikten, og den træder i kraft før den 14. april, kan du ikke holde ferie.

Træder konflikten i kraft efter den 14. april, kan du fortsætte din ferie. Efter ferien vil du blive omfattet af konflikten, hvis den fortsat er i gang.

Du kan eventuelt undersøge med din private forsikring, om ferien kan erstattes, hvis du grundet konflikten ikke kan tage på ferie.

Nyansat og ferie

Jeg har netop fået præsteembede. Jeg kan forstå, at jeg ikke får løn under ferie i dette ferieår

Det er rigtigt, at du som nyansat ikke kan holde ferie med løn. Du optjener ferie med løn i kalenderåret, til afvikling i det efterfølgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april året efter, herunder også 6 særlige feriedage (6. ferieuge). (NB: Der kommer nye ferieregler i 2020).

Du kan dog have optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. I så fald får du en opgørelse over feriepengene fra feriekonto. Hvis du er medlem af A-kassen, har du evt. ret til feriedagpenge. Det kan du kontakte A-kassen om.

De samme regler gælder ikke for søgnedage og friweekender. Du har derfor som nyansat ret til at holde op til 7 fridage på søgnedage og 6 friweekender med løn i løbet af et kalenderår, jfr. aftale om præsters fridage. Du kan aftale med provsten, at fridagene kan holdes samlet i forlængelse af en friweekend. Du skal være opmærksom på, at fridage og friweekender afvikles forholdsvis i løbet af kalenderåret. Er du eksempelvis ansat 1. juli, kan du som udgangspunkt holde 3-4 fridage og 3 friweekender.

Embedsbytte

Kan jeg bytte embede med en kollega i et andet stift?

Det kan du godt. I henhold til § 13 b i Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. kan kirkeministeren godkende, at to præster bytter embede. Det er dog en betingelse:

At I begge har været ansat uafbrudt i 6 år

At I indtræder i hinandens embede varigt eller for en periode på mindst 1 år

At de berørte menighedsråd på et i den anledning særligt menighedsrådsmøde, der indkaldes til med mindst 10 dages varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen af de afgivne stemmer

At udskrift af beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning indsendes til kirkeministeren bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop.

Tjenestemandspension

Hvordan får jeg et overblik over min pension? Jeg er tjenestemand.

Du kan se din pensionsalder og optjening samt få et overblik på www.tjenestemandspension.dk

Du skal logge på med nem-id.

Du kan også beregne din pension ved fratræden på forskellige tidspunkter.

Fraflytning af tjenestebolig ved pension

Hvornår skal man fraflytte tjenesteboligen, når man går på pension?

Det fremgår af Boligcirkulæret § 1, at præsten skal fraflytte boligen, når ansættelsesforholdet ophører. Det vil sige, at præsten skal fraflytte boligen ved udgangen af den måned, han eller hun fratræder embedet.

Radon?

Jeg bor i tjenestebolig og har hørt, at man så skal være opmærksom på radon. Hvor finder jeg oplysninger om radon?

På Præsteforeningens hjemmeside kan du under tjenestebolig og kontor finde opdaterede oplysninger om radon.

Her kan du også læse Præsteforeningens anbefalinger vedrørende radon.

Fastsættelse af konfirmationsdag

Jeg vil gerne flytte konfirmationsdagen til Store Bededag. Hvem bestemmer egentlig, hvilken dag, der er konfirmation?

Det gør sognets præst/præster i samarbejde med menighedsrådet. Det fremgår af anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation §18.

Sognebåndsløsning til overenskomstansat præst

Jeg har fået en henvendelse fra en kirkegænger, som vil løse sognebånd til mig. Min kollega siger, at man kun kan løse sognebånd til tjenestemandsansatte præster. Er det rigtigt?

Det er ikke rigtigt. Reglerne er ændret, så det nu er muligt at løse sognebånd til overenskomstansatte præster. Det er dog en betingelse, at den overenskomstansatte præst er født medlem af menighedsrådet. Man kan derfor ikke løse sognebånd til en midlertidigt ansat præst.

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, § 10.

Regulativ for funktionspræst med sognepræste kvote

Jeg er 50% funktionspræst og 50% sognepræst. I min funktionspræstefunktion har jeg nogle faste skæve arbejdstider om aftenen. Det kan indimellem være en udfordring, når jeg har konfirmander næste dag. Er der noget, jeg kan gøre?

Du bør kontakte din tillidsrepræsentant. Præsteforeningen vil anbefale, at I taler med provsten om, hvordan din arbejdstid som henholdsvis funktionspræst og sognepræst kan sammensættes, så det kan hænge sammen. Det kan der tages højde for i dit regulativ.

Du skal også være opmærksom på 11-timers reglen, som betyder, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Hvem har ansvar for snerydning ved tjenestebolig?

Er det sognepræsten, der skal rydde adgangsvejen til tjenesteboligen?

Nej, det er menighedsrådet, som skal sørge for at rydde sne og gruse adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue).

Det fremgår af Boligcirkulæret § 26, stk. 5 og af Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen.

Ministeriet har i en konkret sag afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen var at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler.

Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

Gaver til præsten

En af mine kirkegængere er meget velhavende og vil gerne give min ægtefælle og mig et gavekort til et weekendophold på en kro. Kan jeg tage imod det?

Nej, du må ikke som præst modtage gaver og andre fordele fra kirkegængere eller andre personer i forbindelse med dit arbejde.

Det skal bemærkes, at lejlighedsgaver som en flaske vin, en æske chokolade eller blomster i forbindelse med en kirkelig handling, mærkedage med videre efter omstændighederne eventuelt kan modtages.

Du kan læse mere om modtagelse af gaver i Moderniseringsstyrelsens vejledning: »God adfærd i det offentlige«, som ligger på Præsteforeningens hjemmeside.

Præstekjole og sko

Skal jeg selv betale for rensning af min præstekjole, og hvem skal betale for mine sorte sko?

Der Menighedsrådet skal i tjenestedragtens brugstermin afholde udgifterne til rensning af den sorte kjole samt udgifter til vask og pibning af kraver og vask af poignetter.

Dette fremgår af cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster.

Menighedsrådet har desværre ikke hjemmel til at afholde udgifter til sko, skjorter m.m. Det er præstens egen udgift og dermed også eget valg.

Både aftale om og cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster ligger på foreningens hjemmeside under løn og ansættelse – tjenestedragt.

Må jeg have en bibeskæftigelse

Jeg er ansat som sognepræst på fuld tid. Jeg har fået tilbudt ansættelse som timelærer på en nærliggende højskole. Må jeg det?

Sognepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig. Det fremgår af aftalen om rådighedsordningen.

Rådighedsordning, når man er deltidsansat

Hvordan forholder det sig med rådighedsordningen, når man er deltidsansat?

Der er taget højde for begrænsning af rådighedsforpligtelsen i AC-overenskomsten, hvori det præciseres, at der ved fastlæggelsen af rådighedsarbejdet skal tages hensyn til beskæftigelsesgraden.

Det er Præsteforeningens opfattelse, at der ved tilrettelæggelsen af rådighedsarbejdet skal gives mulighed for, at den deltidsansatte kan supplere op til fuldtidsansættelse ved at varetage anden kvoteret beskæftigelse.

Når tjenesteboligen ikke står til rådighed

Jeg har fået embede, men tjensteboligen kan ikke stilles til rådighed, når jeg tiltræder. Hvilke muligheder har jeg så?

Hvis en tjenestebolig ikke stilles til din rådighed ved tiltrædelsen, er udgangspunktet, at de merudgifter du derved får ved ophold andetsteds, skal godtgøres af kirkekassen efter Boligcirkulærets § 6. Det skal du søge Stiftsøvrigheden om.

Her kan du læse reglerne:
Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster
§ 6. Hvis tjenesteboligen ikke stilles til rådighed til den fastsatte tid, foretages der kun fradrag i lønnen, jf. § 18, i forhold til den tid, boligen faktisk står til sognepræstens rådighed. Stilles boligen til rådighed senere end fastsat, kan sognepræsten efter Stiftsøvrighedens forudgående godkendelse få godtgjort udgifter ved ophold andetsteds. Godtgørelsen afholdes af kirkekassen.

Læs mere her

Lokalfinansiering

Jeg er 50% sognepræst og meget glad for mit arbejde, men økonomisk er det svært for mig med en halv løn. Mit menighedsråd er glade for mig og vil meget gerne, at jeg bliver. Kan jeg eventuelt blive delvist lokalfinansieret?

Hvis dit menighedsråd har økonomi til det, kan de supplere en eksisterende deltidsstilling. I så fald skal menighedsrådet ad tjenestevejen sende en ansøgning til Kirkeministeriet om oprettelse af en stilling som lokalfinansieret præst. Provstiudvalg og biskop påtegner ansøgningen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger. Såfremt ministeriet kan tiltræde ansøgningen, bemyndiger ministeriet biskoppen til at oprette stillingen.

Tjenestefrihed når man sidder i kommunalbestyrelse

Jeg stiller op til kommunalvalget. Hvis jeg bliver valgt ind, har jeg så ret til at være væk fra mit embede som sognepræst, når der er møder med videre?

Nej, Hovedreglen er, jfr. ombudsbekendtgørelsen, at såfremt du »blot« bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen, skal tjenestefrihed i det omfang, det er muligt, skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Ved tilrettelæggelsen af tjenesten skal der tages hensyn til, at der ikke pålægges dig en samlet arbejdstid af uforholdsmæssig længde. Såfremt du skulle blive borgmester eller formand for et udvalg, gælder andre vilkår. Kontakt foreningen, hvis det bliver tilfældet.

Du skal være opmærksom på, at der tillige er fastsat regler om lønafkortning, i det omfang hvervet er lønnet.

Nedsat tid efter barselsorlov

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og er ved at afslutte min barselsorlov. Jeg glæder mig til at begynde at arbejde, men jeg kunne godt tænke mig at starte på nedsat tid. Kan jeg for eksempel blive ansat på halv tid i en periode?

Nej, det kan du ikke, men du kan overveje at søge om delvis tjenestefrihed uden løn. I henhold til Tjenestemandslovens § 58, stk. 1, kan du få hel eller delvis tjenestefrihed. Det kan evt. få betydning for optjening af din løn- og pensionsanciennitet. Det skal understreges, at du har ikke krav på at få bevilget tjenestefrihed. Kontakt også din a-kasse og få rådgivning om din arbejdsløshedsforsikring, hvis du overvejer at søge om tjenestefrihed.

Præstens udtaleret ved ændring af haven

Jeg er sognepræst og har en tjenestebolig med en meget stor have. Menighedsrådet ønsker at inddrage en stor del af haven til et stisystem. Kan de det uden at spørge mig?

Nej, menighedsrådet skal spørge dig, og dit svar skal indgå i den endelige beslutning. Det skal dog bemærkes, at du ikke har krav på, at dine ønsker bliver fulgt. Du kan læse mere i Vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig, som Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet. Den finder du på Præsteforeningens hjemme­side under bolig.

Lokalfinansieret præstestilling

Jeg overvejer at søge en præstestilling, men der står i opslaget, at den er lokalfinansieret. Betyder det, at jeg bliver ansat af menighedsrådet?

Nej. Du bliver ikke ansat af menighedsrådet.

I forbindelse med ændringen af lov om folkekirkens økonomi 20. dec. 2006 blev det med lovens § 2, stk. 1, nr. 8 gjort muligt, at menighedsråd kan betale udgifterne til ansættelse af en ekstra sognepræst. Der er kun tale om en anden finansieringsordning, hvor menighedsrådet dækker samtlige udgifter i forbindelse med ansættelsen, og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed. Beløbet indbetales til stiftet, som herefter betaler lønnen til præsten. Løn- og ansættelsesforhold er i øvrigt de samme, og præsten indgår i den almindelige rådighedsforpligtelse.

Tjenesteboligen som feriehus

Jeg er sognepræst med tjenestebolig. Min familie har gennem mange år byttet bolig med en anden familie i forbindelse med ferie. Det har det tidligere menighedsråd været helt indforstået med. Ved sidste valg kom der en ny formand, som synes, det skal undersøges, om jeg må bruge tjenesteboligen som feriebytteordning. Derfor har jeg brug for at høre, om det er lovligt.

Tjenesteboligen er stillet til din rådighed, og dermed kan du som udgangspunkt selv bestemme, hvem der bruger boligen. Boligbytte under ferie er derfor en mulighed.

Der er dog visse begrænsninger, idet Stiftsøvrigheden skal samtykke m.h.p erhvervsmæssig brug, og menighedsrådet skal give samtykke ved fremleje, hvorved præsten får en lejeindtægt og påtager sig nogle forpligtelser efter Lejeloven.

Hvis du ikke har råderetten over konfirmandstuen, så skal den aflåses. Gæster kan ellers bruge boligen på de vilkår, som du måtte fastsætte herfor.

Vær i øvrigt opmærksom på dit erstatningsansvar efter § 12 for skader forvoldt af gæster ved uforsvarlig adfærd.

Anmeldelse af arbejdsskade

Jeg faldt på trappen på vej ind til konfirmanderne og brækkede foden. Min ankel er sat sammen med skruer, og jeg skal genopereres om 3 måneder. Skal det ikke anmeldes som en arbejdsskade?

Jo, det skal anmeldes som en arbejdsskade. Det er en arbejdsgivers pligt at anmelde en arbejdsulykke senest 9 dage efter skadesdagen. Det er derfor vigtigt, at provst og stift får besked hurtigst muligt, så skaden kan blive anmeldt.

Feriepenge, når man fratræder

Jeg er efter et vikariat fratrådt og afventer feriepenge optjent i henholdvis 2016 og 2017. Hvornår skal stiftet overføre feriepengene?

Stiftet skal senest den 7. i den 2. måned efter din fratrædelse afregne til FerieKonto. Formelt hedder det, at feriegodtgørelsen forfalder til betaling til FerieKonto den 1. i 2. måned efter fratrædelsestidspunket med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden. Når du fratræder med udgangen af oktober, skal feriepengene være indbetalt senest den 7. december.

Bistandspræster og præsteansættelse i bistandssognet

Jeg er bistandspræst i mit nabosogn, hvor der skal ansættes en ny kollega. Menighedsrådet i mit bistandssogn mener ikke, at jeg må være med i processen.

Det er ikke rigtigt. Som bistands­præst har du, jfr. § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd, ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder. Det orienterende møde i forbindelse med præsteansættelse er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd. Du har derfor som bistandspræst ret til at deltage i menighedsrådets møder i forbindelse med præsteansættelser. Helt præcist hvilke møder opsummeres i Bekendtgørelse om menighedsrådets medvirken ved præste- og provsteansættelse m.m. § 18, nemlig: § 4, stk. 4, § 5, § 6, stk. 2, § 11, stk. 4, § 12 og § 13, stk. 2.

Fremleje og tjenestebolig

Jeg bor alene i en meget stor tjenestebolig. Kan jeg fremleje et eller to værelser til studerende?

Det kan du godt, hvis menighedsrådet samtykker. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald har vedligeholdelsesforpligtelse og er ansvarlig over for menighedsrådet for, at det fremlejede fremstår i god og forsvarlig stand, jfr. Boligcirkulæret §14.

Løntillæg

Min kollega er en meget dygtig sognepræst og en rigtig god kollega. Kan jeg indstille ham til et løntillæg i forbindelse med efterårets lønforhandlinger?

Det elektroniske skema, Præsteforeningen sender ud kan ikke bruges til at indstille andre, men du kan kontakte tillidsrepræsentanten og begrunde, hvorfor du synes, din kollega skal have et tillæg.

Kan man få flere tillæg?

Jeg fik for 2 år siden et funktionstillæg. Jeg har imidlertid også en master, hvorfor jeg overvejer at søge om et kvalifikationstillæg. Kan jeg søge om kvalifikationstillæg, når jeg allerede har et funktionstillæg?

Ja, det kan du sagtens. Der er ikke regler om, at man kun kan få ét varigt tillæg. Det vil bero på forhandlingen og vurderingen af din ansøgning.

Gammel løn eller ny løn

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst på gammel løn. Jeg overvejer at søge et funktionstillæg i forbindelse med efterårets lønforhandlinger. Skal jeg være på ny løn, for at søge?

Nej du kan godt søge om et funktionstillæg uden at være på ny løn, men såfremt du får funktionstillæg, er det en forudsætning, at du går over på ny løn.

Ferie?

Kan jeg holde ferie, når jeg er deltidssygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage og kan derfor ikke placeres på dage, hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

Tjenestebolig under orlov

Jeg tænker på at søge orlov uden løn i et år. Kan jeg fraflytte tjenesteboligen under orloven?

Ja, det kan du godt. Du har ikke pligt til at bo i tjenesteboligen under din orlov. Det anbefales, at du i forbindelse med ansøgningen oplyser, at du ønsker at fraflytte boligen under orloven.

Du skal være opmærksom på, at du ikke får flyttegodtgørelse, når du fraflytter boligen i forbindelse med din orlov.

Præsters medvirken ved præsteansættelse

Der skal ansættes en ny præst i mit sogn. I den forbindelse er der opstået tvivl i menighedsrådet, om jeg som præst i sognet må være med til prøveprædiken og ansættelsessamtaler?

Du må være med til både prøveprædiken og ansættelsessamtaler. Du må faktisk, jfr. § 18 i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., være med til alle møder, dog ikke selve indstillingsmødet.

Fridag i forbindelse med jubilæum

Jeg har snart 25-års jubilæum som præst. Har jeg ret til en fridag i den anledning?

Tillykke med jubilæet.

Ja, du har ret til en fridag i anledning af jubilæet.

Du får også et jubilæumsgratiale fra stiftet. Det udgør pr. 1 april 2017 6.255 kr.

Samvirke

Jeg er nyansat sognepræst og har hørt, at Præsteforeningen har sendt et brev ud til alle menighedsråd og præster vedrørende samvirke. Jeg vil meget gerne læse det brev. Hvor kan jeg finde det?

Det er rigtigt, at Præsteforeningen sammen med Landsforeningen af Menighedsråd den 13. december 2016 sendte en fælles skrivelse til præster og menighedsråd.

Præsteforeningen ønskede med skrivelsen at tydeliggøre præstens særlige rolle som født medlem af menighedsrådet.

Du kan finde skrivelse på Præsteforeningens hjemmeside under løn og ansættelse, ledelse og samvirke. Der kan du i øvrigt også finde mere materiale om samvirke.

Anciennitet

Jeg er teolog og har været ansat i en kirkelig organisation i 10 år. Jeg overvejer nu at søge præsteembede. Hvis jeg får embede, vil jeg så få begyndelsesløn som præst, eller kan jeg få overført lønanciennitet?

I henhold til aftale mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om anciennitet forhøjes lønancienniteten med det tidsrum, man har været beskæftiget med arbejde betinget af den teologiske uddannelse. Det fremgår af cirkulæreskrivelsen om lønanciennitet, at ansættelse i en kirkelig institution i Danmark, hvis betydning for folkekirken er anerkendt som væsentlig, er eksempel på ansættelse efter kandidateksamen som medregnes i lønancienniteten.

Præst i provstiudvalget

Jeg vil gerne stille op som præsterepræsentant i provstiudvalget. Hvad skal jeg gøre?

I henhold til bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd, skal provstiudvalget holde et offentligt møde i tidsrummet 12. august til 1. september vedrørende valg af menigheds- og præsterepræsentanter til provstiudvalget. Alle medlemmer af provstiets menighedsråd indkaldes til mødet. På mødet drøftes blandt andet opstilling af kandidater til henholdsvis valg af menighedsrepræsentant og valg af præsterepræsentant til provstiudvalg.

Er du fastansat præst i provstiet, kan du på mødet bringe dig selv i forslag, eller andre kan gøre det.

DSUK

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og overvejer at søge en stilling i DSUK som præst i udlandet. Hvordan er jeg stillet ansættelsesretligt, hvis jeg får stillingen?

Får du stillingen, bliver du ansat i henhold til overenskomst mellem Præsteforeningen og DSUK. Du kan se overenskomsten på Præsteforeningens hjemmeside, under løn og ansættelse, DSUK.

Du aflønnes med et beløb svarende til lønnen for tjenestemænd på det gamle lønsystem plus rådighedstillæg og udetillæg. Du optages i Pensionskassen af 1950 og pensionsdækkes svarende til ydelserne i tjenestemandspensionen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.

Kan menighedsrådet nedsætte præstesekretærens timer?

Der bor lidt over 3.000 mennesker i mit sogn. Jeg har derfor i overensstemmelse med cirkulære om sekretærhjælp for præster en præstesekretær, som er ansat 8 timer ugentligt. Det er en stor hjælp, men nu vil menighedsrådet for at spare nedsætte de 8 timer til 6. Kan de det?

Nej, det kan de ikke. Antallet af timer er fastsat i cirkulæret ud fra folketallet. Antallet af timer er derfor ikke undergivet menighedsrådets beslutning om omfanget af sekretærhjælp.

Det skal bemærkes, at Kirkeministeriet i en sag, Præsteforeningen ankede, vedrørende dette spørgsmål, bekræftede Præsteforeningens forståelse.

Nøgler til tjenesteboligen

Min menighedsrådsformand hævder, at han har krav på en kopi af nøglen til min tjenestebolig, fordi Boligcirkulærets § 27 siger, at når forholdene kræver det, har han ret til at skaffe sig adgang til boligen.

Nej – det er ikke rigtigt. Det fremgår af Boligcirkulærets § 5, at alle nøgler til tjenesteboligen skal overdrages til sognepræsten.

Hvis du ikke er hjemme, og der er sprunget et vandrør eller lignende, må formanden kontakte en låsesmed, hvis han ikke kan få fat i dig.

Her kan du læse ordlyden i § 5:
Tjenesteboligen samt eventuel have, gårdsplads og lignende skal stilles til sognepræstens rådighed i god og rengjort stand fra ansættelsestidspunktet eller det særligt fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse. På overtagelsestidspunktet skal boligen være forsynet med brugelige låse. Samtlige hertil hørende nøgler overdrages til sognepræsten.

Supervision og fradrag

Kan jeg trække udgifter til supervision fra i skat?

Ja, Præsteforeningen har i november 2004 vundet en skattesag om supervision.

I sagen blev der lagt vægt på, at supervisionen havde direkte tilknytning til præstearbejdet, og at det kunne dokumenteres.

Du kan se afgørelsen i Prf.Bl. 2005/1-2.

Det skal dog understreges, at det som udgangspunkt er vanskeligt at få anerkendt fradrag for supervision af de lokale skattemyndigheder.

Præsten som domsmand?

Er det rigtigt, at jeg ikke kan være domsmand eller nævning, fordi jeg er præst?

Ja, det er rigtigt. Det fremgår af Retsplejeloven § 70, at folkekirkens gejstlige ikke kan være domsmænd eller nævninge. Dette hænger ikke mindst sammen med de gejstliges absolutte tavshedspligt samt tjenestemænds udvidede loyalitetsforpligtelse overfor staten.

Her kan du se bestemmelsen i retsplejeloven:
§ 70. Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Underretningspligt

Jeg har en konfirmand, som har fortalt mig, at hun har det rigtig skidt. Der foregår nogle ting i hjemmet, som er problematiske. Hvad kan jeg gøre?

Fagpersoner og offentligt ansatte har en skærpet underretningspligt til det offentlige i forhold børn og unge.

Hvis du er bekymret for den unges trivsel og udvikling, bør du foretage underretning til den unges kommune om din bekymring. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Du kan eventuelt se mere på Ankestyrelsens hjemmeside her.

Beskatning af flyttegodtgørelse i forbindelse med pensionering

Jeg skal pensioneres og kan forstå, at jeg får udbetalt et års boligbidrag som flyttegodtgørelse. Er det rigtigt, at det beskattes?

Ja, det er rigtigt, men dine udgifter ved fraflytning i forbindelse med pensionering kan efter en Landsskatteretsafgørelse i marts 2001 (se evt. Præsteforeningens Blad nr. 30/2001) fratrækkes under dette punkt. Udgifterne skal dokumenteres. Herudover kan foretages et skønsmæssigt fradrag afhængigt af husstandens og bohavets størrelse.

Flyttegodtgørelse, når man flytter til udlandet

Får jeg flyttegodtgørelse, når jeg flytter til udlandet i forbindelse med pensionering?

Ja, når du bliver pensioneret og fraflytter en tjenestebolig, er du berettiget til en godtgørelse svarende til dit årlige boligbidrag.

Der er ingen sammenhæng mellem godtgørelsen og din nye bopælsadresse.

Ellers gælder flyttegodtgørelsesaftalen som udgangspunkt kun indenfor landets grænser samt til/fra Færøerne.

Sygdom og ferie

Jeg har for længe siden aftalt, at jeg skal holde 2 ugers ferie, men nu har jeg brækket benet. Skal jeg holde min ferie, selvom jeg ikke kan gå rundt?

Nej, du har ikke pligt til at holde ferie, hvis du er blevet syg før, ferien starter, og du fortsat er sygemeldt, når ferien starter. Sygdom er en feriehindring. Det er en betingelse, at du sygemelder dig, før ferien starter.

Ferien kan i stedet efter aftale med provsten afvikles på et senere tidspunkt; når du er blevet rask.

Dækning af rejseudgifter og prøveprædiken

Jeg er ledig, men er nu indkaldt til prøveprædiken. Jeg bor ved Aarhus, og jeg er indkaldt til prøveprædiken på Sydsjælland. Det bliver lidt dyrt for mig. Skal jeg selv betale mine rejseudgifter, eller kan jeg få dækket transporten?

Menighedsrådet betaler dine rejse­udgifter. Det fremgår af bekendtgørelse om menighedsrådets medvirken ved ansættelse i præste- og provstestilling m.m. § 21: Ansøgere, der af menighedsrådet/-ene er anmodet om at prædike eller bedt til en samtale, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes af kirkekassen.

Held og lykke med prøveprædikenen.

Præstens instruktionsbeføjelse

Når vi har konfirmation og til påske og jul, ønsker vi præster, at der skal være flere stole i kirkerummet, så alle kan sidde ned. Kirketjenerne synes, at pladsen bliver for trang. De ekstra stole blokerer ikke udgangene, og der er fri passage i gangene mellem rækkerne. Vi præster kan derfor ikke se problemet. Hvem bestemmer?

Præsterne har instruktionsbeføjelsen i forhold til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det fremgår af lov om kirkers brug § 18 stk 2: »Ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes«. Det er derfor Præsteforeningens forståelse af reglerne, at I kan beslutte, at der skal flere stole ind i kirkerummet, så længe de ikke strider mod brandmyndighedernes anvisninger.

På Præsteforeningens hjemmeside www.praesteforening.dk kan du under løn og ansættelse, ledelse, finde flere oplysninger om præstens instruktionsbeføjelse, herunder Kirkeministeriets tjenstlige anvisninger til kirkefunktionærer. Ministeriets skrivelse vedrører specifikt vielser uden for kirkens rum, men den præciserer også præstens instruktionsbeføjelse.

Skat af mobiltelefon

Skal jeg betale skat af min mobiltelefon, som menighedsrådet har givet mig, når jeg selv har en privat mobil?

Som udgangspunkt beskattes du, hvis du tager mobiltelefonen med hjem og har privat rådighed over den. Du kan dog ifølge SKAT ikke beskattes, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

  • Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
  • Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.
  • Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.
  • Telefonen må dog gerne anvendes til enkeltstående private opkald til og fra telefonen.

Den kontrol, som arbejdsgiveren skal udføre, handler alene om at se på omfanget af forbruget, og om der fx doneres penge fra telefonen. En arbejdsgiver må således ikke tjekke, hvem der ringes til.

Det er en forudsætning for skattefritagelse i forhold til mobilen, at du ikke har en fast tjenestetelefon.

Hvor må man flytte hen, hvis man får dispensation for boligpligten

Jeg påtænker i forbindelse med min pensionering om 2 år at søge dispensation for boligpligten det sidste år. Kan jeg bosætte mig syd for grænsen i den periode, f.eks. lige på den anden side af den dansk-tyske grænse?

Biskoppen/Kirkeministeriet kan ikke stille krav om, hvor du bor, hvis du ikke har tjenesteboligpligt.

Præsteforeningen skal dog bemærke, at det kan blive vanskeligt at passe et præstembede, hvis du har meget lang transporttid.

Særligt kan øget grænsekontrol giver uforudsigelige transporttider, hvis du bosætter dig i Tyskland eller Sverige.

Det kan ikke udelukkes at det kan give dig tjenstlige problemer.

Særlig tilknytning

I spørgsmål og svar i Præsteforeningens Blad nr. 3 fremgår det, at pligten til at yde betjening påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er særlig tilknytning. Jeg er præst ved sådan en kirke. Skal jeg stå til rådighed for kirkelige handlinger for alle, der måtte have særlig tilknytning. Det kan jo blive en del.

Som udgangspunkt er det dig som præst ved den kirke, hvortil tilknytningen er, som er forpligtet.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008, at forpligtelse ikke skal ske på bekostning af præstens arbejde i sognet.

Helt præcist er det formuleret således i bemærkningerne: »Det må understreges, at medlemmets ret til betjening ikke indebærer, at den pågældende præst f.eks. kan pålægges at rykke allerede fastsatte opgaver. Det følger heraf, at medlemmets udøvelse af den pågældendes ret skal ske med den fornødne hensyntagen til præstens øvrige forpligtelser, muligheden for at benytte sognemenighedens kirke på det ønskede tidspunkt m.v.«.

Det er derfor Præsteforeningens opfattelse, at du skal tage stilling til de konkrete henvendelser, der måtte komme, om særlig tilknytning og i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det kan lade sig gøre dels i forhold til planlægning af dit arbejde, dels i forhold til andre aktiviteter i kirken.

Opsigelsesvarsel for tjenestemandsansatte præster

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og overvejer at søge en stilling udenfor folkekirken. Er det rigtigt, at jeg har et opsigelsesvarsel på tre måneder?

Ja det er rigtigt. Som tjenestemand skal du søge afsked med mindst 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Du kan dog anmode om et forkortet opsigelsesvarsel.

Afskedsansøgningen stiles til biskoppen.

Særlig tilknytning; hvilken præst er forpligtet på at yde betjening?

En ældre dame i mit sogn er død. Hendes familie ønsker, at hun bliver begravet fra en kirke i nabostiftet, hvor hun og hendes mand boede i mange år. Præsten ved den pågældende kirke siger, at det kan hun godt, men at jeg som hendes sognepræst skal tage begravelsen. Er det rigtigt?

Nej, det er ikke rigtigt. Pligten til at yde betjening påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er særlig tilknytning.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008.

Præster og stemmeret

Hvornår må præster stemme til menighedsrådsmøder?

Du Tjenestemandsansatte sognepræster og overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2. Fødte medlemmer af menighedsrådet er fuldgyldige medlemmer, deltager i alle menighedsrådsmøder og har stemmeret i forhold til alle de beslutninger, menighedsrådet skal træffe.

Eneste undtagelser er:
Valg af formand og næstformand til menighedsrådet og de situationer, der er opsummeret i lov om menighedsråd §27.

Andre præster, der er ansat i pastoratet, og præster, som, uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Bistandspræst og menighedsrådmøder

Jeg har en bistandsforpligtelse på 25% i mit nabosogn. Skal jeg deltage i deres menighedsrådsmøder?

Du har som bistandspræst i nabosognet ret, men ikke pligt til at deltage i deres menighedsrådsmøder.

Det fremgår af lov om menighedsråd, §2 stk 2: Andre præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Præsteforeningen anbefaler, at du deltager, når der er sager på dagsordenen, som vedrører dig.

Barsel og ferie

Jeg er på barsel og når ikke at holde al min ferie inden ferieårets udløb den 30. april 2016. Hvad sker der med min restferie? Bortfalder den?

Nej, den bortfalder ikke. Barselsorlov (dvs. både graviditets-, barsels- og forældreorlov) er en såkaldt feriehindring. Hvis du ved ferieårets udløb på grund af en feriehindring ikke har holdt hele eller dele af din ferie, skal du aftale med provsten, at ferien overføres til næste ferieår. I modsat fald udbetales feriepengene kontant. Stiftet skal på eget initiativ udbetale feriepengene, hvis du ikke positivt har tilkendegivet, at ferien ønskes afholdt senere i ferieåret, eller der er enighed om at overføre ferien.

Chikane

Jeg har en kirkegænger i mit sogn, som opsøger mig på min bopæl med trusler mv. af forskellig art. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det. Min provst er også usikker på, hvad vi skal gøre.

Tak for dit spørgsmål. Desværre sker det, at præster oplever chikane, forfølgelse eller lignende på forskellig vis. Der kan være stor forskel på graden, men det er vigtigt, at det håndteres. Kirkeministeriet har netop udsendt »Vejledning vedr. foranstaltninger i forbindelse med borgeres vold mod og chikane af præster«. Den ligger på folkekirkenspersonale.dk, og du kan også finde den på Præsteforeningens hjemmeside. Den beskriver blandt andet ansvarsfordelingen, når en præst chikaneres, og hvad der skal og kan gøres.

Det er vigtigt, at du ikke går med det selv, men sørger for at inddrage de rette parter. Det er nøje beskrevet i vejledningen. Vi står naturligvis også til rådighed med råd og vejledning.

Mistanke om skimmelsvamp

Jeg har mistanke om, at der er skimmelsvamp i min tjenestebolig. Hvad skal jeg gøre, og hvem skal tage sig af det, hvis der er skimmelsvamp?

Du skal rette henvendelse til menighedsrådet/provsten og fortælle, at du har mistanke om skimmelsvamp i præsteboligen. Du skal begrunde din mistanke med fugt, skimmelsvamp/lugtgener og/eller helbredsmæssige gener, som efter lægefaglig udtalelse kan skyldes skimmelsvamp. Du kan anmode menighedsrådet om et syn. Alternativt kan du anmode om at få iværksat et ekstraordinært provstesyn.

Du skal være opmærksom på, at inden to uger, efter du har kontaktet menighedsrådet eller provsten med din begrundede mistanke om skimmelsvamp, skal der afholdes syn af boligen. Ved synet vurderes, om der er grundlag for bestilling af teknisk undersøgelse.

På Præsteforeningens hjemmeside www.praesteforening.dk kan du i vejledning om skimmelsvamp læse mere om tidsfrister, og hvem der skal tage sig af sagen, hvis der bliver konstateret skimmelsvamp.

Præsteforeningen anbefaler, at du fra start inddrager din tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant i sagen.

Hvem betaler for renovation i præstegården?

Jeg bor i tjenestebolig. Skal jeg betale for renovation i præstegården?

Som Betaling for renovation anses for indeholdt i boligbidraget.

Udgifter til betaling af renovation betales derfor af menighedsrådet. Normalt sammen med opkrævning for betaling af grundskyld, skorstensfejning, rottebekæmpelse etc. til kommunen.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsen til boligcirkulæret fra 1989:

»Afgifter til vand (herunder brugsafgift), renovation, fællesantenneanlæg, hybridanlæg samt miljøafgift og andre lignende afgifter anses for indeholdt i boligbidraget og kan derfor ikke kræves refunderet af præsten ud over dette«.

Bortset fra indførelsen af separat betaling for vand i 2002, er der ikke sket ændringer vedrørende betaling for ovennævnte afgifter.

Kan jeg bruge en anden tillidsrepræsentant?

Min kollega er tillidsrepræsentant. Vi er gode kollegaer, men nu er jeg indkaldt til tjenstlig samtale på grund af en klage fra et menighedsrådsmedlem. Skal min kollega være min bisidder eller kan jeg få en anden bisidder?

Som udgangspunkt skal man altid bruge provstitillidsrepræsentanten, men hvis du synes, at din kollega er for tæt på i den konkrete sag, kan du kontakte en tillidsrepræsentant i et af naboprovstierne.

Hvornår kan man få en præstesekretær?

Jeg er kirkebogsførende præst i et pastorat med et folketal på 2.530. Der er ikke kordegn tilknyttet. Da vi har nogle ret tunge sager tilknyttet kbf-funktionen, har jeg undersøgt, om det er muligt at få nogle sekretærhjælpstimer. Jeg har fået oplyst, at det kun er muligt, hvis folketallet overstiger 2.600. Er det korrekt?

Ifølge cirkulære om sekretærhjælp for præster er det ganske rigtigt udgangspunktet, at der til pastorater, hvor der ikke er oprettet kordegnestilling, kan ydes sekretærhjælp. Der er i cirkulæret fastsat nogle grænser for, hvor stort folketallet skal være, for at der er ret til henholdsvis 6, 8, 10 og 12 timers se-
kretærhjælp. I de tilfælde er det et krav, at folketallet er 2.601. Det følger imidlertid også af cirkulæret, at der efter ansøgning fra præsten af menighedsrådet kan ydes sekretærhjælp for præsten til administrative opgaver i pastorater, hvor folketallet er under 2.600. Du har altså ikke ret til at få sekretærhjælp, men du kan søge menighedsrådet herom. Dette gælder også, selvom der er oprettet kordegnestilling i pastoratet.

Kan præsten vælges til formand for menighedsrådet?

I forbindelse med valg til menighedsråd har formanden for mit menighedsråd meddelt, at han ikke stiller op til menighedsrådet igen. Menighedsrådet synes, at jeg vil være en oplagt formand. Kan jeg vælges til formand, når jeg er sognepræst og født medlem af menighedsrådet?

Ja, du kan godt vælges som formand ligesom du kan vælges som næstformand.

Du skal være opmærksom på, at du ikke har stemmeret ved valg af hhv. formand og næstformand.

Flyttegodtgørelse ved første embede

Jeg er lige blevet indstillet til mit første embede som tjenestemand med en embedsbolig. Hvordan er det med flyttegodtgørelse? Jeg bor i København og skal flytte til Jylland.

Tillykke med embedet.

Dine udgifter ved bohavets flytning godtgøres med 80%. Du skal dog for at få dækket udgifterne indhente tilbud fra tre flyttefirmaer. Tilbuddene skal godkendes af det stift, du flytter til. Du skal være opmærksom på, at flyttegodtgørelse beskattes ved flytning til første embede.

Boligbidrag

Jeg overvejer at søge et nyt embede og har kig på en stilling, men hvordan finder jeg ud af, hvor meget jeg skal betale i boligbidrag?

Du kan eventuelt kontakte sekretariatet, vi kan, i det omfang vi har modtaget oplysning fra vurderingsmændene, oplyse om tidligere boligvurderinger, men vi kan ikke vide, om der er planlagt renoveringer/ombygninger samt udviklingen i det lokale lejeboligmarked, som har betydning ved en nyvurdering.

Der er dele af landet, hvor hovedreglen er, at man rammer maksimumboligbidraget (15% af skalalønnen). Storkøbenhavn, Helsingør Stift, centrale dele af Roskilde og Aarhus Stifter samt trekantområdet.

Maksimumboligbidraget ligger aktuelt på 4.865 kr. om måneden. for præster i løngruppe 1/lønramme 31 med 15+ års erfaring.

For præster i løngruppe 2 ligger det aktuelt på 5.320 kr. om måneden.

Mobilitetstillæg

Jeg er pt. konstitueret som 50% overenskomstansat sognepræst. Jeg har også været konstitueret i et barsels­vikariat på fuld tid. I et andet stift, har jeg været konstitueret som sognepræst under præstens studieorlov. Det var også på fuld tid. Jeg er usikker på, om jeg kan få mobilitetstillæg, når jeg har været ansat som kvoteret sognepræst i den ene stilling.

Der er ikke noget krav om fuldtidsansættelse. Du skal være ansat i tre forskellige pastorater af tre måneders varighed hvert sted for at opfylde betingelserne for at få mobilitetstillæg ved din fremtidige ansættelse som overenskomstansat sognepræst.

Kan kirkekassen dække præstens kursusudgifter?

Min kollega har fortalt, at hendes menighedsråd har dækket nogle kursusudgifter, hun har haft. Kan kirkekassen dække præsters udgifter til kurser og lignende?

Det er rigtigt, kirkekassen kan godt afholde præsters udgifter til kurser og lignende.

Det fremgår af lov om folkekirkens økonomi §2, at kirkekassen kan dække udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed. Der var ikke hjemmel før, men det kom der efter ændringen i loven, i 2009. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formuleringen medfører, at præsters deltagelse i andre kurser til gavn for det kirkelige liv i sognet kan afholdes af kirkekassen.

Jubilæumsgratiale

Jeg har snart været sognepræst i 25 år. De to første år som overenskomstansat sognepræst. Får jeg et jubilæumsgratiale i den anledning, og tæller mine år som overenskomstansat med i opgørelsen af de 25 år?

Ja, det gør du. Bemærk dog, at perioder med tjenestefrihed uden løn ikke medregnes.

Jubilæumsgratiale udbetales af stiftet og andrager pr. 1. april 2016:

  • 6.179 kr. ved 25 års jubilæum.
  • 7.827 kr. ved 40 års jubilæum.

Der trækkes arbejdsmarkedsbidrag af gratialet. Du har ret til en fridag med løn i anledning af jubilæet. Gratialet reguleres årligt. Du kan finde beløbene på Præsteforeningens hjemmeside.

Graviditet og arbejdsmiljø

Jeg er sognepræst og er lige blevet gravid. Jeg tror ikke, at jeg har haft skoldkopper, og har hørt, at det kan være farligt, hvis jeg skulle blive smittet. Jeg har minikonfirmander og er blevet nervøs for, at det kan være farligt for mig. Har Præsteforeningen et råd til mig?

Til lykke med graviditeten.

Hvis du er usikker på, om du har haft skoldkopper, kan en blodprøve give dig svar på det spørgsmål. På Præsteforeningens hjemmeside kan du under løn og ansættelse, arbejdsmiljø, finde Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Her er samlet en række oplysninger – om eksempelvis skoldkopper.

Hvornår kan jeg blive folkepensionist?

Jeg bliver 65 år i maj 2017. Der har været en del i medierne om folkepension. Bliver jeg folkepen­sionist, som 65-årig eller senere?

Ens folkepensionsalder afhænger af, hvornår man er født. De gældende regler er:

Fødselsdato Folkepensionsalder
31. dec. 1953 eller tidligere 65 år
1. jan. 1954 – 30. juni 1954 65½
1. juli – 31. dec. 1954 66 år
1. jan. – 30 juni 1955 66½ år
1. juli 55 – 31. dec. 1962 67 år
1. jan. 1963 eller senere 68 år

 

Du kan altså få folkepension, når du fylder 65 år i maj 2017.

Det er rigtigt, at regeringen har fremlagt en 2025-plan, som lægger op til, at folkepensionsalderen hæves med et halvt år for borgere født 1. januar 1958 eller derefter. Borgere født 31. december 1957 eller før bliver derimod ikke berørt af ændringen.

Efterlønsalderen vil også blive forhøjet et halvt år, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler.

Personalepolitik for præster

Jeg har haft anden ansættelse, inden jeg blev præst. På min gamle arbejdsplads havde vi en personalepolitik. Findes der en personalepolitik for præster?

Jo der er udarbejdet en personalepolitik for præster i folkekirken. Den kan du finde på Præsteforeningens hjemmeside under løn- og ansættelsesforhold, personalepolitik.

Orlov uden løn

Har jeg ret til at få orlov uden løn? Jeg er oa-præst.

Du har ikke ret til orlov uden løn, men du kan søge om det. Du skal i givet fald søge ad tjenestevejen. Du kan eventuelt kontakte biskoppen, inden du søger, og drøfte din overvejelse.

Praksis er, at orlov i en periode på op til 1 år som regel imødekommes.

Haveredskaber

Jeg har lige fået embede som sognepræst og skal flytte i tjenestebolig. Hvem skal betale for haveredskaberne? Jeg har en have på knapt 1000 m².

Haveredskaber stilles til rådighed af menighedsrådet. Det skal menighedsrådet uanset om din have er over eller under 1000 m². Haveredskaberne skal skrives på tjenesteboligens inventarliste. Det fremgår af den vejledning Præsteforeningen har aftalt med Landsforeningen af Menighedsråd vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig. Du kan finde vejledningen på Præsteforeningens hjemmeside under bolig.

Overblik over tjenestemandspensionen

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst (kbf) og skal snart på pension. Hvordan kan jeg få oplyst, hvad jeg får i pension?

Du kan finde dine pensionsoplysninger på www.tjenestemandspension.dk

Andre pensioner kan du finde på www.pensionsinfo.dk

Begge steder skal du logge på med dit NemID.

Kan stress anerkendes som en arbejdsskade?

Jeg er ramt af stress og er i tvivl om, hvorvidt dette er en arbejdsskade. Kan I oplyse nærmere om det?

En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:

  • Arbejdsulykker
  • Erhvervssygdomme

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage i forbindelse med arbejdet. For eksempel hvis en præst falder ned af prædikestolen og brækker benet.

En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Der er to forskellige veje til anerkendelse af en erhvervssygdom:

Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Udvalget skal i den situation indstille, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.

Stress står ikke i erhvervssygdomsfortegnelsen. Hvis man er blevet ramt af stress, og sygdommen udvikler sig til en depression, kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Det er vores erfaring, at der skal meget til for at få anerkendt psykiske skader som arbejdsskader. Umiddelbart er det desværre kun 5% af de anmeldte tilfælde af psykiske lidelser, der anerkendes som arbejdsskader.

Vi anbefaler, at du i første omgang taler med din læge om, hvorvidt det vurderes, at der er tale om en arbejdsskade. Vi står naturligvis også i sekretariatet til rådighed for en drøftelse.

Forpligtet? (minikonformander)

Jeg er præst i et to-sogns pastorat med mange kirkelige aktiviteter og kirkelige handlinger. Vi har også et tilbud om minikonfirmandundervisning. Jeg synes, det er svært at overkomme det hele. Er jeg forpligtet på minikonfirmander?

Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation, at menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning. I § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisning og tilsynet med den påhviler præsten.

Du er derfor ikke forpligtet på selve undervisningen, men du har ansvaret for den. Af vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Præsteforeningen skal derfor gøre dig opmærksom på, at menighedsrådet kan ansætte en medarbejder til at varetage undervisningen under dit tilsyn.

Præsten som daglig leder

Mit menighedsråd har spurgt, om jeg vil påtage mig opgaven som daglig leder. Det synes jeg, er en god idé, da jeg alligevel har den daglige løbende kontakt med kirkens personale. Jeg har hørt, at præster kan få et tillæg for opgaven som daglig leder. Er det rigtigt, og hvad skal man gøre for at få et tillæg?

Det er rigtigt, at du kan få et pensionsgivende funktionstillæg for opgaven som daglig leder.

Præsteforeningen og biskoppen indgår aftale om funktionstillæg. Tillæggets størrelse fastsættes ud fra antallet af kirkefunktionærer som er ansat mindst 8 timer ugentligt, samt om du varetager funktionen alene eller med et valgt menighedsrådsmedlem. Når foreningen modtager disse oplysninger fra dig, kontakter vi stiftet og beder om, at der indgås aftale om tillæg. Stiftet hører menighedsrådet, herefter indgås aftale om tillæg, som betales månedsvis. Kirkekassen afholder udgifterne. Beløbet indbetales til stiftet, så du får tillægget sammen med din præsteløn.

Frihed når barn indlægges

Min datter på 4 år skal indlægges og opereres i næste måned. Det forventes, at hun skal være indlagt i 3 dage i forbindelse med operationen. Har jeg ret til at få fri, når hun er indlagt?

Hvis du er ansat som sognepræst, har du ret til at få tjenestefri med løn i op 5 dage i forbindelse med hospitalsindlæggelse med eget barn, som er under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis din datter under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet.

Sygemelding og ferie

Jeg er deltidssygemeldt og har for længe siden planlagt sommerferie. Kan jeg holde den, når jeg er 50% sygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage, og kan derfor ikke placeres på dage hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

En mulighedserklæring?

Jeg har været sygemeldt nogle uger på grund af stress, og nu er jeg indkaldt til en samtale med provsten, hvor der skal laves en mulighedserklæring. Hvad betyder det?

Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde eller bringe den sygemeldte medarbejder tilbage i arbejde. Den anvendes blandt andet, når en medarbejder – som i dit tilfælde – har været fraværende på grund af stress. Du og provsten skal tale om, hvordan du kan vende tilbage i arbejde – eventuelt gradvist. Du har pligt til at deltage i samtalen. Dette kan dog ske pr. telefon, hvis du ikke er i stand til at møde op.

Erklæringen er opdelt i to dele. Del 1 udfyldes via en dialog mellem dig og din provst/biskop. Del 2 udfyldes af lægen, som vurderer, om aftalen mellem dig og din provst/biskop er i orden ud fra en lægefaglig vurdering.

Det er provsten/biskoppen, der beslutter, om der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Provsten/biskoppen kan vælge at bede om en friattest som dokumentation for sygdommen.

Præsteforeningen anbefaler, at du medtager en bisidder til drøftelsen.

OA-præst og feriedækning

Jeg er ansat som 50%-sognepræst og har en fuldtidsansat kollega. Vi afløser hinanden i ferierne, friweekender med videre. Hvad siger reglerne? Skal jeg dække min fuldtidsansatte kollegas ferie?

Tjenestemænd er i henhold til tjenestemandsloven forpligtet på at afløse hinanden under ferie. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for de overenskomstansatte præster. Når du dækker din fuldtidsansatte kolleges ferie, skal det derfor defineres som rådighedsarbejde. Omfanget af din rådighedstjeneste skal stå i forhold til din kvote. Det skal også være muligt for dig at have en anden kvoteret stilling.

Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant.

Præsten og menighedsrådet

Jeg er nyansat sognepræst (kbf) i et landembede. Jeg har lige erfaret, at menighedsrådet på næste møde regner med, at jeg ikke deltager under punktet: »budgetønsker 2017«. Skal jeg ikke deltage i hele mødet?

Præsten er, som født medlem af menighedsrådet, fuldgyldigt medlem. Det fremgår af lov om menighedsråd § 2.

Du skal derfor indkaldes til alle menighedsrådsmøder, ligesom du deltager og medvirker med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer.

Alle medlemmer af menighedsrådet har ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner. Du udøver dette ansvar som præst og embedsindehaver. Samarbejdet mellem præst og menighedsråd om menighedsrådsarbejdet kaldes »Samvirke« og er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, som trådte i kraft 1. juli 2007. Om »Samvirket« siges blandt andet: »Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke en forskel mellem kirkens ydre rammer (mursten og personale) og kirkens indhold (forkyndelse), men handler om forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i sognet, udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige budgetlægning«.

Du kan læse teksten i dens fulde længde på Præsteforeningens hjemmeside under løn og ansættelse – ledelse og samvirke. Her kan du også finde andre oplysninger om præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke og ledelse.

Her kan du læse mere

Flyttegodtgørelse og dispensation for boligpligt

Jeg har i forbindelse med min forestående pensionering fået dispen­sation for boligpligten 1 år, før jeg fratræder embedet. Får jeg udbetalt flyttegodtgørelse, når jeg fraflytter præsteboligen, eller er det først når jeg skal forlade mit embede? Bliver jeg beskattet af flyttegodtgørelsen?

Flyttegodtgørelse udbetales, efter der er konstateret fraflytning grundet afsked med pension.

I forhold til skat er det rigtigt, at du bliver beskattet. Du får i forbindelse med fraflytningen en éngangsgodtgørelse svarende til 100 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag.

Du har mulighed for at foretage lønmodtagerfradrag i årsopgørelsen for 2015 for de dokumenterbare udgifter, der direkte relaterer sig til flytningen. D.v.s regning fra flyttefirmaet og evt. udgifter til installation/opsætning/nedtagning af hårde hvidevarer/belysning i umiddelbar tilknytning til flytningen.

Herudover kan der fradrages et skønsmæssigt beløb afhængigt af husstandens og bohavets størrelse. Der er en minimumsgrænse på 5.700 kr. samlet for lønmodtagerfradrag i 2015, hvorefter man alene godkendes fradrag for de samlede lønmodtagerudgifter, der overstiger dette beløb.

Omsorgsdage

Kan man holde en omsorgsdag på en søndag?

Afvikling af omsorgsdage aftales med provsten. Præstens ønsker om placering af omsorgsdagen imødekommes, for så vidt det er foreneligt med tjenestens tarv. Du kan med andre ord godt aftale, at du holder omsorgsdag en søndag. Du skal være opmærksom på, at du ikke har krav på, at dit ønske imødekommes. Såfremt du får afslag, skal du have en saglig begrundelse.

Gruppeliv

Er det muligt gennem Præsteforeningens gruppelivsordning og Statens gruppelivsordning at forhøje de udbetalte beløb ved dødsfald? Og i bekræftende fald: hvor meget vil præmien stige?

Det er desværre ikke muligt individuelt at forhøje dødsfaldsdækningen i de to gruppelivsforsikringer, du er omfattet af. Dækningen omfatter alle forsikrede i gruppen med samme beløb og samme præmiebetaling. Fordelen ved gruppelivsforsikringer er, at præmien for den enkelte forsikrede kan holdes på et meget lavt niveau, fordi risikoen fordeles på mange forsikrede.

Ønsker du en større dødsfaldsdækning end den nuværende på i alt 670.000 kr. plus børnesummer til mindreårige børn, kan du tegne en individuel livsforsikring i en bank eller et forsikringsselskab. Præmien på en individuel livsforsikring er væsentlig højere end præmien på en gruppelivsforsikring.

Varsling af barsel

Jeg er gravid, hvornår jeg skal meddele det?

Du skal senest 3 måneder før din termin meddele det til provsten. Du skal desuden være opmærksom på, at når du har født, skal du inden 8 uger efter fødslen underrette provsten om, hvornår du vil genoptage arbejdet.

Skærmbriller

Jeg synes, jeg trænger til skærm-briller. Jeg har hørt, at arbejdsgiver betaler undersøgelse og skærmbriller. Gælder det også for præster?

Det er rigtigt. Det er dog menighedsrådet (kirkekassen), som dækker udgifterne i forbindelse med synsprøve/arbejdsbrille/glas til arbejdsbrille. Du kan eventuelt tage behovet op i forbindelse med APV.

Seniordage

Jeg bliver 61 om et par måneder og har hørt, at man har ret til at få en månedlig fridag. Er det korrekt?

Du har mulighed for at søge om og få bevilget op til 12 yderligere fridage (seniordage) om året med løn, dog først fra du fylder 62 år.

Fridagene kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng, samt som enkelttimer. Dette sidste kunne fx være således, at friheden sker i form af fritagelse for et konfirmandhold.

Her kan du læse mere

Barselsorlov og barnets indlæggelse på sygehus

Jeg har født for 10 uger siden. Desværre har mit barn været indlagt på sygehus i nogle uger. Vil min orlov blive forlænget med denne periode?

Hvis dit barn indlægges på sygehus, forlænges den periode, hvori der er ret til fravær i henhold til barsels­loven. Har dit barn været indlagt, mens du får løn under barsel, forlænges lønretten tilsvarende.

Her kan du læse mere

Nyansatte og ferie

Jeg er nyuddannet præst og har netop fået embede i en folkekirke. Har jeg ret til ferie?

Du har ret til 5 ugers ferie som andre lønmodtagere, men som nyansat har du ikke optjent ferie med løn. Du kan dog have optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. I så fald får du en opgørelse over feriepengene fra feriekonto. Hvis du er medlem af A-kassen, har du eventuelt ret til feriedagpenge. Det kan du kontakte A-kassen om.

Du optjener ferie med løn i kalenderåret til afvikling i ferieåret 1. maj til 30. april året efter, herunder også 6 særlige feriedage (6. ferieuge).

Du har dog ret til at holde op til 7 fridage på søgnedage og 6 friweekender med løn i løbet af et kalenderår, jfr. aftale om præsters fridage. Du kan aftale med provsten, at fridagene kan holdes samlet i forlængelse af en friweekend. Du skal være opmærksom på, at fridage og friweekender afvikles forholdsvis i løbet af kalenderåret. Er du eksempelvis ansat 1. juli, kan du holde 3-4 fridage og 3 friweekender.

Her kan du læse mere

Strukturændringer?

Biskoppen har plan om strukturændringer i mit provsti. Jeg har hørt, at det er sandsynligt, at jeg enten får lagt et mindre nabosogn til mit pastorat eller en bistandsforpligtelse til et større bypastorat. Kan biskoppen beslutte det?

Biskoppen træffer beslutningen om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater i stiftet, men du skal høres, inden biskoppen træffer beslutning. Det gælder også dit menighedsråd. Biskoppen kan også træffe beslutning om oprettelse og ændring af præstestillinger, men først efter høring af det/de berørte menighedsråd og præsten.

Præsteforeningen anbefaler, at du taler med tillidsrepræsentanten om strukturforholdene og bruger din høringsret til at gøre dine synspunkter gældende og få indflydelse.

Menighedsrådsformanden som bisidder

Jeg er sygemeldt på grund af stress og skal til sygefraværssamtale. Jeg vil medbringe min menighedsrådsformand som bisidder, fordi hun kender forholdene i sognet. Hvordan er reglerne om bisidder?

Du kan godt medbringe din menighedsrådsformand som bisidder, men det er Præsteforeningens vurdering, at det er en dårlig idé. Du er i din embedsførelse uafhængig af menighedsrådet. Det kan derfor ikke anbefales, at du inddrager menighedsrådsmedlemmer i forhold, der har med dine ansættelsesforhold at gøre.

Det er Præsteforeningens anbefaling, at du i stedet medbringer en tillidsrepræsentant som bisidder.

Med eller uden opslag

Jeg er ansat som overenskomstansat præst i et pastorat med to fuldtidsansatte kolleger. De er begge tjenestemænd. Den ene går snart på pension. Skal jeg søge den stilling, eller kan jeg »overtage« embedet uden opslag?

Du kan blive ansat uden opslag, hvis dit menighedsråd ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig ansættelsen, og du skriftligt samtykker i ansættelsen, og biskoppen anbefaler det, jf. § 3 i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

I tilfælde af dødsfald

Hvilke økonomiske vilkår står min ægtefælle og børn i, hvis jeg pludselig skulle dø, og hvordan med tjenesteboligen? Jeg er tjenestemandsansat sognepræst

Du er som tjenestemandsansat sognepræst dækket af henholdsvis Præsteforeningens og Statens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:

  • Hvis du dør, inden du er 65 år, udbetales kr. 300.000.
  • Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
  • Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
  • Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For Statens gruppelivsordning gælder:

  • Hvis du dør, inden du fylder 70 år, udbetales kr. 370.000.
  • Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetales kr. 15.000 kr. for hvert barn.
  • Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For begge ordninger gælder, at du skal være i embede, når du dør.

Din ægtefælle og børn under 21 år har ret til ægtefællepension hhv. børnepension efter nærmere regler. Du kan logge på tjenestemandspension.dk med NemID og se nærmere på størrelsen af pensionerne.

Din husstand har ret til at blive boende i tjenesteboligen i 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor du er død. Boligbidrag og forbrugsudgifter er uændrede. Når tjenesteboligen fraflyttes, dækkes flytteudgifterne, og din ægtefælle vil få supplerende flyttegodtgørelse.

Vikarens rettigheder ifm. Barsel

Jeg er ansat i et vikariat som sogne­præst. Vikariatet udløber med udgangen af november 2016. Nu er jeg imidlertid blevet gravid. Jeg har termin den 27. august 2016. Stopper mit vikariat, når jeg går på barsel?

Nej, dit vikariat stopper ikke, når du går på barsel. Du er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten, indtil vikariatet udløber. Det vil sige, at du kan gå på barsel 6 uger før termin med løn. Når du har født, har du afhængigt af, hvor længe du er ansat, ret til barsel med løn i op til 26 uger. Ud fra dine oplysninger kan du holde barsel med løn indtil udgangen af november 2016. Fra 1. december 2016 vil du få barselsdagpenge.

Her kan du læse mere om barselsreglerne

Opsigelsesvarsel for oa-præster

Jeg er overenskomstansat, og har fået nyt job. Jeg skal derfor sige op. Jeg troede, at opsigelsesvarslet er 3 måneder for præster, men har fået at vide, at dette ikke er korrekt. Kan I hjælpe?

Som overenskomstansat præst har du et opsigelsesvarsel på 1 måned til ophør ved en måneds udgang. Hvis du starter i det nye job eksempelvis den 1. april 2016, skal du sige op senest ved udgangen af februar 2016 til fratræden med udgangen af marts 2016.

Læs mere her

Regler om snerydning ved tjenestebolig

Vi har diskuteret snerydning af fortov og vej. Er det os præster, der skal rydde adgangsvejen til tjenesteboligen eller menighedsrådet?

Menighedsrådet skal sørge for renholdelse, snerydning og grusning af adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue). Det står i boligcirkulæret §26 stk 5 og i Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen.

Ministeriet har i en konkret sag afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen var, at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler. Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

Her kan du læse mere om tjenesteboligen og finde vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads m.v.

Har du andre spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet.

Sekretariatet har åben for telefonerne mandag til fredag mellem kl. 10.00 – 15.00.

Telefon: 35 26 05 55

Alle medarbejdere kan desuden kontaktes via mailadressen ddp@praesteforening.dk

Præsteforeningens sekretariat