Tjenestemandspension

Som tjenestemand optjener du pensionsalder pr. år. Pensionsalderen har betydning for, hvor meget du vil få i pension, idet satsen stiger i takt med pensionsalderen. Du kan optjene højst 37 års pensionsalder. Som tjenestemand i folkekirken skal du senest fratræde som 70 årig.

Er du ansat før 1. januar 2012, er pensionsalderen det antal hele år, du har været ansat som tjenestemand efter det fyldte 25. år. For ansatte herefter er der ikke nogen nedre aldersgrænse.

Er du startet som overenskomstansat præst, eller har du tidligere været ansat i det offentlige med en tilsvarende pensionsordning og senere bliver tjenestemand, har du mulighed for at søge om forhøjelse af pensionsalderen mod overførsel af tidligere optjent pensionsdepot til statskassen.

Ansøgning indsendes  til Kirkeministeriet herom i forbindelse med din ansættelse på den formular, du modtager ved din ansættelse som tjenestemand. Hvis Ministeriet godkender en overførsel, modtager du et tilbud herom. Du kan derved opnå en forøgelse af din pensionsalder som tjenestemand.

Tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, og som udskyder pensionering herefter, har ret til et éngangsbeløb svarende til 15% af lønnen. Beløbet, der udbetales sammen med 1. måneds pension, beregnes som 15% af skalalønnen på pensioneringstidspunktet for den periode, tjenestemanden udskyder pensionering ud over tidspunktet, hvor 37 års pensionsalder er optjent.

Også din pensionsgivende løn og alder på fratrædelsestidspunktet er afgørende for tjenestemandspensionens størrelse.

Folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder

Du kan se en oversigt over folkepensionsalder og tjenestemandspensionsalder for forskellige grupper af tjenestemænd i bilag V i ’Folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder’.

Pensionstabeller (hele publikationen, Moderniseringsstyrelsen, PDF)

Uddrag: Bilag V – Folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder (PDF)

Pensionsydelserne

Alderspension

Din tidligste alderspensionsalder fremgår af ’Folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder’.

Den beregnes som 57% af hidtidig lønindtægt efter nærmere vægtning af skalatrin tillagt forskellige tillæg. Egenpensionen består indtil folkepensionsalderen også af et førtidspensionstillæg, som reduceres med 50% ved alderspensionering inden for de to første år efter tidligste pensionsalder.

For alle, der overgår til egenpension efter eget ønske, gælder det, når overgangen til alderspension sker efter ansøgning og før folkepensionsalderen, at pensionen nedsættes varigt med et procentfradrag, der nedtrappes gradvist jo senere inden folkepensionsalderen, du går på pension. Fradragene udgør mellem 17 og 1% af pensionen afhængigt af, hvor tidligt du fratræder.

Når du har nået folkepensionsalderen, kan du – udover tjenestemandspensionen – enten vælge at modtage folkepension eller udskyde denne og derved opnå et mindre varigt %-tillæg hertil, se mere under Folkepension.

Opsat pension

Hvis du fratræder din tjenestemandsstilling uden at overgå til pension, fx for at overgå til en overenskomstmæssig ansættelse, opsættes pensionen. Det betyder, at den bliver opgjort og afventer, at du når folkepensionsalderen, hvor den udbetales. Du kan også bede om at få den udbetalt, når du har nået tidligste tjenestemandspensionsalder, der gælder for dig. Pensionen vil i så fald blive reduceret med de fradrag, der er nævnt under afsnittet alderspension.

Hvis du afgår ved døden efter at have optjent opsat pension, men inden du fik den udbetalt, udbetales denne pension under nærmere betingelser som ægtefællepension med 2/3 og børnepension med 10% – dog 20%, hvis der ikke udbetales ægtefællepension.

Hvis din erhvervsevne nedsættes med 50% inden din pensionsudbetalingsalder, udbetales den opsatte pension. Det skal du søge om.

Efterindtægt og ægtefællepension

Når en tjenestemand eller tjenestemandspensionist dør, udbetales der efterindtægt i tre måneder, svarende til den hidtidige indtægt. Efterindtægten udbetales til ægtefællen. Er der ingen ægtefælle, udbetales efterindtægten til pensionsberettigede børn.

Som ægtefælle sidestilles registrerede partnere, men ikke samlevere.

Herefter udbetales ægtefællepension til ægtefæller/registrerede partnere underforudsætning af, at ægteskabet er indgået:

  • før tjenestemanden var fyldt 65 år, og
  • før tjenestemanden var afskediget med ret til egenpension, og
  • som hovedregel mindst 3 måneder før dødsfaldet (undtaget død som følge af ulykke eller akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse).

Fastsættelsen af ægtefællepensionens størrelse sker som hovedregel på grundlag af den afdøde ægtefælles egenpension, dvs. det tjenestemanden ville have fået, hvis han/hun var overgået på egenpension på dødstidspunktet. Ægtefællepensionen beregnes dog mindst med en pensionsalder på 15 år, og udgør 71% af egenpensionen.

En frasepareret/fraskilt ægtefælle kan have bevaret sin ret til ægtefællepension. Der gælder forskellige regler eftersom separation/skilsmisse er meddelt før eller efter 1.1.2007.

Fælles gælder dog som hovedregel, at retten til ægtefællepension bortfalder ved skilsmisse og ved separationer efter 1.1.2007.

Retten kan dog være bevaret, hvis:

  • ægteskabet har varet mindst fem år og
  • den tidligere ægtefælle har pligt til at betale underholdsbidrag/ægtefællebidrag – for aftalte bidrag skal beløbet have en vis størrelse, og
  • det ikke ved skilsmissen er bestemt, at retten til ægtefællepension ikke bevares.

Der gælder nærmere regler om størrelsen af underholdsbidraget.

Er der flere berettigede, deles ægtefællepensionen mellem disse efter nærmere regler. Retten til ægtefællepension bortfalder dog ved indgåelse af nyt ægteskab.

Bevarelse af ret til ægtefællepension skal anmeldes til Udbetaling Danmark.

For skilsmisser meddelt før 1.1.2007 gælder herudover:

Der er ikke ægtefællepensionsret til registrerede partnere.

Børnepension og børnepensionisttillæg

Børn under 21 år og stedbørn får børnepension efter en afdød tjenestemand.

Samme gruppe får børnepensionisttillæg, når en tjenestemand overgår til pension.

Børnepensionen udgør 31.811,40 kr. årligt (1. december 2018-niveau).

Børnepensionisttillægget udgør 16.762,88 kr. årligt (1. december 2018-niveau).

Er dine oplysninger korrekte?

Din personlige tjenestemandspension kan du se på tjenestemandspension.dk, hvor du logger ind med NemID.  

Du bør kontrollere de ansættelsesoplysninger, der findes på siden, og tilrettelægge din fratræden til pension med hensyntagen til det tidspunkt på året, hvor du rykker op til nyt pensionsalderstrin, og hvor din pension nedsættes med mindst muligt førtidspensionsfradrag.

Velliv

Pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd, der er pensionsgivende, herunder rådighedstillægget, indbetales til en pensionskonto i dit navn i Velliv. Du kan finde oplysning om din pension i Velliv, hvor du kan logge ind med dit NemID.

Præster

Svagelighedspension

Hvis du afskediges på grund af svagelighed – helbredsbetinget utjenstdygtighed – får du ret til afsked med pension.

Der er to former for svagelighedspensionering: Den almindelige, der svarer til egenpensionen (uden  %-fradrag) og den kvalificerede svagelighedspension.

Ved kvalificeret svagelighedspension tillægges pensionsalder svarende til, at du var fortsat i tjenesten indtil du fyldte 70 år. Den forudsætter tab af erhvervsevne med 2/3.

Når en tjenestemand har været sygemeldt igennem længere tid, og arbejdspladsens vurdering – bl.a. på grundlag af sygefraværssamtaler, lægeerklæringer m.v.- er, at der ikke er synes umiddelbare tegn på bedring af helbredstilstanden og på, at tjenestemanden kan genoptage tjenesten inden for fremtiden, kan der indledes forberedelser til afskedigelse på grund af sygdom.

Det er Kirkeministeriet, der afgør om der er grundlag for afskedigelse pga. svagelighed efter høring af Helbredsnævnet, der afgiver udtalelse om erhvervsevnen.

Du kan selv søge om afsked på grund af svagelighed, hvis du ønsker at tage initiativ til en svagelighedspensioneringssag, men du skal i så tilfælde selv betale for de lægeerklæringer, som Helbredsnævnet beder om at modtage, medmindre du aftaler andet med din biskop. Kontakt altid Præsteforeningen herom.

Helbredsnævnet

Det er Helbredsnævnet under Moderniseringsstyrelsen, der træffer afgørelse om din erhvervsevne og om din ret til pension hvis du afskediges. Din sag forelægges for nævnet af Kirkeministeriet – efter indstilling fra biskoppen- og det er Kirkeministeriet, der sørger for at du indhenter læge- og speciallægeerklæringer fra tjenestemanden og betaler herfor.

Helbredsnævnet vurderer, om tjenestemanden kan forventes at blive arbejdsduelig med varighed igen inden for overskuelig tid og hvis ikke, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat. Er arbejdsevnen nedsat med mere end 2/3, vil tjenestemanden have ret til kvalificeret svagelighedspension, der udgør pension med en pensionsalder, der svarer til, hvis tjenestemanden var forblevet i tjenesten indtil det 70. år.

Er du ansat inden 1.1.2007 skal du være afskediget inden dit 60. år for at få ret til kvalificeret svagelighedspension.

Er din erhvervsevne nedsat til over 50% vil du have adgang til at oppebære svagelighedspension svarende til egenpensionen.

Tilskadekomstpension

Hvis du afskediges på grund af arbejdsudygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, er du berettiget til tilskadekomstpension.

Tilskadekomstpensionen er din pension fastsat ud fra skalatrin ved fratræden og en pensionsalder på 37 år.

Du kan få tilskadekomstpension, hvis:

  •  du er kommet til skade i tjenesten og bliver ude af stand til at arbejde, og denne skade begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, og
  • du ikke selv ved grov uagtsomhed eller beruselse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Social førtidspension

Meddeler Helbredsnævnet, at du er berettiget til afsked med pension på grund af svagelighed eller tilskadekomst, bør du henvende dig i din kommunes socialforvaltning om eventuel yderligere social førtidspension. Du kan få råd og vejledning hos Din socialrådgivning i Velliv.