Boligen

Boligpligt

Der er som hovedregel knyttet tjenestebolig til sognepræsteembederne, hvilket medfører pligt for den pågældende præst til at bebo tjenesteboligen. Kirkeministeriet kan dispensere herfra. Reglerne om tjenesteboliger er fastsat i ministeriet for ligestilling og kirkes cirkulære af 26. juni 2012,  bilagt aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser og ud fra administrativ praksis siden 1989.

Præsteforeningen har med Landsforeningen maj 2017 aftalt en uddybende vejledning om boliger med hensyn til boligens standard, udstyr og indretning (PDF). Ligeledes er der aftalt en vejledning vedr. pasning af have- og gårdarealer (PDF)

Der er også aftalt en vejledning vedr. skimmelsvamp (PDF), hvor procedurer ved påvisning af skimmel er beskrevet.

Endelig har Præsteforeningen i samarbejde med foreningens vurderingskvinder og – mænd beskrevet procedurer i forbindelse med vurdering af boliger (PDF).

Boligens tjenstlige lokaler

Boligens tjenstlige lokaler omfatter kontor med eventuelt særligt venteværelse og toilet samt konfirmandstue med entré, garderobe, toiletter, depot og evt. køkken. Forpligtelserne vedrørende de tjenstlige lokaler påhviler menighedsrådet. Menighedsrådet skal forsyne lokalerne med passende inventar, renholde dem og betale for forbruget fra disse lokaler. Også snerydning og grusning af adgangsveje til de tjenstlige  lokaler hører under menighedsrådet.

Der er praksis for at regne med 1 times ugentlig rengøring af kontor. Tidsforbruget vedrørende de øvrige tjenstlige lokaler afhænger af disses størrelse og brug.

Brugsretten til boligens tjenstlige lokaler tilkommer i hovedreglen sognepræsten og i vikarperioder vikaren. Konfirmandlokale/mødelokale i forbindelse med præsteboligen, der inklusive særskilt entré, garderobe, toiletter, depot og eventuelt tekøkken overstiger 95 m2, er undergivet menighedsrådets rådighed med respekt for den konfirmandundervisning, der er henlagt til lokalerne. I sådanne tilfælde anbefales det at adgangs- og parkeringsanlæg er til mindst mulig gene for præsten.

Dispensation for boligpligten

Reglerne om dispensation fra boligpligten fremgår af tjenesteboligcirkulærets kapitel 2.

For at lette overgangen til egen bolig ved pensionering kan der gives en præst dispensation for boligpligten efter ansøgning i op til 2 år, når menighedsrådet tilslutter sig ansøgningen. Der kan altid gives præsten dispensation fra boligpligten i op til et år forud for afsked.

Ansøgning om sådanne dispensation indgives til biskoppen sammen med ansøgningen om afsked.

Det er også biskoppen, der træffer afgørelse om dispensation til en sognepræst med boligpligt, der er gift med en ægtefælle med boligpligt efter nærmere regler.

I ganske særlige tilfælde kan der opnås dispensation fra boligpligten ved helbredsmæssige eller sociale årsager. Sådanne dispensationer afgøres af Kirkeministeriet.

Fremleje

Præsten skal have menighedsrådets samtykke til at fremleje dele af boligen. Præsten må ikke uden stiftsøvrighedens samtykke bruge boligen til andet end beboelse. Det vil sige, at præsten eller nogen i dennes husstand eller eventuelle fremlejere ikke er berettiget til at drive erhvervsmæssig virksomhed i præstegården uden at have opnået tilladelse fra biskoppen hertil forinden erhvervsvirksomheden er oprettet. Vedrørende brug af tjenesteboligen i øvrigt henvises til tjenesteboligcirkulærets kapitel 4.

Præstens indflydelse på ændring af boligen m.v.

Præsten har ret til skriftligt at udtale sig overfor menighedsrådet forud for rådets beslutning om køb, salg eller bygningsarbejder, der ændrer boligens indretning eller udseende. Derimod kan præsten ikke deltage i forhandlinger og afstemninger i menighedsrådet om tjenesteboligen. Præstens udtalelse skal følge sagen til provstiudvalget.

Med hensyn til boligens standard, indretning og udstyr henvises til vejledning om boligstandard (PDF).

Radon

Præsteforeningen anbefaler, at der gennemføres radonmålinger i alle boliger. TR henvender sig til provsten og indgår aftale herom.

Ved syn af boliger og i forbindelse med vurdering af boliger anbefales det at sikre en afklaring af radonniveauet. Konstateres der forhøjede værdier, skal det kræves, at der iværksættes foranstaltninger til beskyttelse af præstefamilierne mod forhøjet stråling i overensstemmelse med gældende anbefalinger.

Det er kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed i forhold til boligens sundhedstilstand.

Præstefamilier, der har været udsatte for forhøjet radonstråling, er ikke stillet anderledes end andre familier m.v. Der er heller ikke nogen hjemmel til at kræve kompensation mv. for eventuel udsættelse for radon.

Du kan læse mere om radon hos Sundhedsstyrelsen.

Præstegårdssyn

Der holdes syn over tjenesteboligen ved ind- og udflytning og mindst hvert andet år. Synet ledes af et valgt menighedsrådsmedlem, hvert fjerde år dog af provsten. Synet skal omfatte følgende:

  • Tjenesteboligens ydre og indre tilstand
  • Tjenesteboligens inventar og tilbehør
  • Behov for tiltag til forebyggelse af indbrud, tyveri, brand, vandskade samt stormskader og lignende forsikringsbegivenheder
  • Tjenstlige lokalers tilgængelighed for mennesker med handicap
  • Miljø- og energihensyn
  • Status for afhjælpning af mangler, som er konstateret ved tidligere syn.

Præsten er forpligtet til at være til stede under syn, medmindre han eller hun er lovligt forhindret.

Tillidsrepræsentanten er berettiget til at deltage i provstesyn. Præsten kan endvidere anmode tillidsrepræsentanten om at være til stede ved menighedsrådets syn.

Ved synene skal der udfærdiges synsrapport indeholdende alle åbenbare mangler ved boligen og dens inventar og udstyr. Synsrapporter tjener som bevismæssig dokumentation.

Præstegården

Vedligeholdelse og havepasning

Vedligeholdelse af tjenesteboligen påhviler menighedsrådet. Forpligtelsen omfatter eksempelvis maling af vægge og træværk, hvidtning og behandling af gulve, reparation og udskiftning af hårde hvidevarer og sanitet, som er påkrævet på grund af slid og ælde.

Præsten skal behandle boligen forsvarligt og skal holde boligen og dens udstyr i ordentlig stand. Lokalerne skal fx holdes opvarmet til en rumtemperatur på mindst 15 grader, og der skal luftes ud dagligt for at undgå skimmelvækst.

Præsten har ligeledes pligt til at vedligeholde have og gårdsplads op til et samlet areal på 1.000 m2.

Menighedsrådet har den fulde forpligtelse for have/gårdsplads, der samlet er større end 1.000 m2.

Menighedsrådet kan efter aftale med præsten overtage dele af præstens forpligtelser vedrørende have og gårdsplads. Haveredskaber anskaffes af menighedsrådet og betales af kirkekassen.

Præsten må ikke uden menighedsrådets samtykke foretage ændringer i gård og haveanlæg. Herunder hører bl.a. fældning af træer.

Haveaftale og vejledning

Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd har i fællesskab udarbejdet udkast til haveaftale og vejledning hertil.

Vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig (PDF)

Aftaleformular til havepasning (DOC)

Skimmelsvamp i tjenesteboligen

Skimmel er svampe, der findes overalt. De kan findes i huse i sådanne mængder, at de kan være sundhedsskadelige, læs mere her, hvor der også kan læses om, hvorledes forebyggelse af skimmelangreb kan gribes an.

Er der mistanke om, at der er skimmelangreb i din bolig, bør du kontakte dit menighedsråd og provst med henblik på at få dette undersøgt af en anerkendt konsulentvirksomhed med særlig ekspertviden inden for området,  Teknologisk Institut eller lignende.

Herefter bør der gås frem efter vejledningen

Vejledning om skimmelsvamp
Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger (PDF).