Boligen

Find information om: Boligpligt | Oversigt over vejledninger vedr. bolig | Boligens tjenstlige lokaler | Den ideelle tjenestebolig | Præstegårdssyn | Vedligeholdelse og havepasning | Radon | Skimmelsvamp

Boligpligt

Der er som hovedregel knyttet tjenestebolig til sognepræsteembederne, hvilket medfører pligt for den pågældende præst til at bebo tjenesteboligen. Kirkeministeriet kan dispensere herfra. Reglerne om tjenesteboliger er fastsat i ministeriet for ligestilling og kirkes cirkulære af 27. november 2025,  bilagt aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser og ud fra administrativ praksis siden 1989.

Præsteforeningen har med Landsforeningen maj 2017 aftalt en uddybende vejledning om boliger med hensyn til boligens standard, udstyr og indretning (PDF). Ligeledes er der aftalt en vejledning vedr. pasning af have- og gårdarealer (PDF).

Der er også aftalt en vejledning vedr. skimmelsvamp (PDF), hvor procedurer ved påvisning af skimmel er beskrevet.

Endelig har Præsteforeningen i samarbejde med foreningens vurderingskvinder og – mænd beskrevet procedurer i forbindelse med vurdering af boliger (PDF).

I 2008 lavede Præsteforeningen sammen med Landsforeningen af Menighedsråd en grundig undersøgelse af boligområdet. Undersøgelsens resultat blev offentliggjort i rapporten ”Boligfaktaundersøgelse 2008” (PDF).

Dispensation for boligpligten

Reglerne om dispensation fra boligpligten fremgår af tjenesteboligcirkulærets kapitel 2.

For at lette overgangen til egen bolig ved pensionering kan der gives en præst dispensation for boligpligten efter ansøgning i op til 2 år, når menighedsrådet tilslutter sig ansøgningen. Der kan altid gives præsten dispensation fra boligpligten i op til et år forud for afsked.

Ansøgning om sådanne dispensation indgives til biskoppen sammen med ansøgningen om afsked.

Det er også biskoppen, der træffer afgørelse om dispensation til en sognepræst med boligpligt, der er gift med en ægtefælle med boligpligt efter nærmere regler.

I ganske særlige tilfælde kan der opnås dispensation fra boligpligten ved helbredsmæssige eller sociale årsager. Sådanne dispensationer afgøres af Kirkeministeriet.

Fremleje

Præsten skal have menighedsrådets samtykke til at fremleje dele af boligen. Præsten må ikke uden stiftsøvrighedens samtykke bruge boligen til andet end beboelse. Det vil sige, at præsten eller nogen i dennes husstand eller eventuelle fremlejere ikke er berettiget til at drive erhvervsmæssig virksomhed i præstegården uden at have opnået tilladelse fra biskoppen hertil forinden erhvervsvirksomheden er oprettet. Vedrørende brug af tjenesteboligen i øvrigt henvises til tjenesteboligcirkulærets kapitel 4.

Præstens indflydelse på ændring af boligen m.v.

Præsten har ret til skriftligt at udtale sig overfor menighedsrådet forud for rådets beslutning om køb, salg eller bygningsarbejder, der ændrer boligens indretning eller udseende. Derimod kan præsten ikke deltage i forhandlinger og afstemninger i menighedsrådet om tjenesteboligen. Præstens udtalelse skal følge sagen til provstiudvalget.

Med hensyn til boligens standard, indretning og udstyr henvises til vejledning om boligstandard (PDF).

Boligens tjenstlige lokaler

Boligens tjenstlige lokaler omfatter kontor med eventuelt særligt venteværelse og toilet samt konfirmandstue med entré, garderobe, toiletter, depot og evt. køkken. Forpligtelserne vedrørende de tjenstlige lokaler påhviler menighedsrådet. Menighedsrådet skal forsyne lokalerne med passende inventar, renholde dem og betale for forbruget fra disse lokaler. Også snerydning og grusning af adgangsveje til de tjenstlige  lokaler hører under menighedsrådet.

Der er praksis for at regne med 1 times ugentlig rengøring af kontor. Tidsforbruget vedrørende de øvrige tjenstlige lokaler afhænger af disses størrelse og brug.

Brugsretten til boligens tjenstlige lokaler tilkommer i hovedreglen sognepræsten og i vikarperioder vikaren. Konfirmandlokale/mødelokale i forbindelse med præsteboligen, der inklusive særskilt entré, garderobe, toiletter, depot og eventuelt tekøkken overstiger 95 m2, er undergivet menighedsrådets rådighed med respekt for den konfirmandundervisning, der er henlagt til lokalerne. I sådanne tilfælde anbefales det at adgangs- og parkeringsanlæg er til mindst mulig gene for præsten.

Kirkeministeriet har udarbejdet en folder vedrørende fredelig indretning i og omkring præsters kontorer.
Vejledningen er en hjælp til at sikre de mest optimale fysiske rammer, med det formål at forebygge aggressiv adfærd ved et besøg.
Vejledningen indeholder gode råd til en mere fredelig indretning samt nogle generelle opmærksomhedspunkter.
Her kan du se vejledningen (PDF).

Den ideelle tjenestebolig

Tanker til overvejelse før der bygges
Til menighedsrådets byggeudvalg, arkitekt, PU m.fl.
Præsteforeningens boligudvalg, 2026

Indledning

Præsteforeningen har samlet erfaringer fra opførelse af nye tjenesteboliger og peger på de væsentligste forhold, som bør drøftes, når en ny bolig planlægges. Præsteforeningen indsamler løbende plantegninger fra nyere byggerier for at opbygge en materiale­saml­ing, der kan understøtte både menighedsråd, præster, byggeudvalg og arkitekter i processen.
Bidrag modtages gerne – særligt med fokus på disponering af privat og tjenstlig del, antal værelser, grønne hensyn, haveforhold og privatliv.

Den ideelle tjenestebolig – grundlæggende hensyn

Præster er synlige i lokalsamfundet i et omfang, der adskiller sig fra mange andre stillinger. Arbejdet foregår på tværs af institutioner, skoler, foreninger og i tæt kontakt med mennesker i mange livssituationer.
Derfor er det afgørende, at tjenesteboligen fungerer som et sted, hvor præsten og præstens familie kan trække sig tilbage og være private.

At bo i tjenestebolig

Højtider og arbejde lørdag og søndage betyder, at præstefamilier ofte tilbringer ferier og weekender hjemme. Derfor bør en tjenestebolig tilrettelægges, så der er plads til både gæster, familieliv og arbejdsro.

Historiske forestillinger

Gamle forestillinger om en præstegård kan stå i vejen for de behov, der kendetegner moderne tjenesteboliger. Nye byggerier må tage udgangspunkt i nutidens arbejdsvilkår, regulativer og familiemønstre.
Der bør tidligt i processen afklares, om boligen skal indeholde andre officielle lokaler end det tjenstlige kontor, som for eksempel skal bruges til undervisning og foredrag eller om disse funktioner allerede er dækket af sognegård – herunder spørgsmål om tilgængelighed og handicapadgang.
Uanset om der er et kontor til præsten i sognegården bør en tjenestebolig have et tjenstligt kontor, der sikrer fleksibilitet, godt arbejdsmiljø og fortrolighed.  (Se afsnittet om Adskillelse af privat og tjenstlig del).

En tjenestebolig er ikke et almindeligt parcelhus

Tjenesteboligen er embedets bolig og rammen for præstens arbejde og privatliv. Præsten har boligpligt, og boligen bør både være funktionel og attraktiv for nuværende og kommende præster. En veldisponeret og tidssvarende bolig gør et embede mere attraktivt at søge.

Præster flytter ofte langt væk fra deres egen families netværk. Det stiller krav til fleksibilitet og plads – blandt andet til gæsteværelse og mulighed for, at forskellige familiesammensætninger kan trives i boligen.

Sunde og energirigtige boliger

Nybyggeri bør sikre gode ventilationsforhold i bad, bryggers og køkken, opmærksomhed på radon samt forebygge gener fra trafik og støj.
Energi- og driftsudgifter er centrale. Hvad vil det koste præsten at bo der? Og hvad vil husket koste at drive for menighedsrådet?
Grønne løsninger som solenergi og elbilforberedelse bør indgå i overvejelserne.
Materialevalg bør være tidløse og robuste. Huset skal fungere for mange forskellige præster over mange år.

Adskillelse af privat og tjenstlig del

En tjenestebolig skal rumme et tjenstligt kontor samt gæstetoilet. Det er vigtigt, at der er klar adskillelse mellem arbejdsdelen og den private del af huset – gerne med separat indgang. Det letter både modtagelsen af besøgende og sikrer, at familiens liv ikke forstyrres af samtaler eller arbejdsopgaver på skæve tidspunkter.
Lydisolering omkring kontoret er væsentlig for både arbejdsro og privatliv.

Rummelighed

Plads til gæster
Boligen bør kunne rumme gæster ved højtider og særlige lejligheder. Stue og opholdsrum bør dimensioneres, så de efter behov kan fungere som samlingspunkt for familie eller grupper.

Plads til børn og evt. ægtefællekontor
Det anbefales at tage udgangspunkt i en familie med tre børn og derudover vurdere behovet for et kontor til ægtefælle eller partner. Det kan have indflydelse om man søger en stilling om der er også er plads til en hjemmearbejdsplads for ægtefællen.

Værelsesstørrelser

• Tjenstligt kontor: Minimum ca. 20 m²
• Børneværelser: 14–16 m²
• Gæsteværelse / ægtefællekontor: 10–12 m²

Lys, lyd og rumdisponering

Boligen bør have godt dagslys, men også mulighed for at skærme for overophedning. Lydforhold i både kontor og opholdsrum bør prioriteres, især i rum med loft til kip.

Køkken og stue kan disponeres som åbne eller adskilte rum, men det er en fordel at kunne lukke af af hensyn til støj og lugt.

Bryggers og praktiske funktioner

Et funktionelt bryggers tæt på køkkenet, med plads til affaldssortering, vaskemaskine/tørretumbler, opbevaring og med udluftning, er vigtigt.

Have og udendørsarealer

Havens størrelse og pasningsforpligtelse bør afklares tidligt. Uanset størrelse bør der være mulighed for privatliv på terrasse og i udendørs opholdsrum. Placering af huset bør indtænke indkig, læ, solretning og adgangsforhold.

Skur, opbevaring og udstyr

Boligen bør have tilstrækkelig opbevaringsplads til familiens cykler, barnevogn, haveredskaber og diverse sæsonbetonede genstande. Det bør ligeledes overvejes, hvor brænde, skraldespande og havemøbler kan opbevares hensigtsmæssigt.

Øvrige overvejelser

• Mulighed for brændeovn som supplerende varmekilde
• Forberedelse til vandbeholder ved nedløbsrør
• Indbyggede skabe til loftet
• Overdækket adgang fra bil til bolig med mulighed for at tørre tøj.
• Klassiske, tidløse materialer i god kvalitet

Præstegårdssyn

Der holdes syn over tjenesteboligen ved ind- og udflytning og mindst hvert andet år. Synet ledes af et valgt menighedsrådsmedlem, hvert fjerde år dog af provsten. Synet skal omfatte følgende:

Præsten er forpligtet til at være til stede under syn, medmindre han eller hun er lovligt forhindret.

Tillidsrepræsentanten er berettiget til at deltage i provstesyn. Præsten kan endvidere anmode tillidsrepræsentanten om at være til stede ved menighedsrådets syn.

Ved synene skal der udfærdiges synsrapport indeholdende alle åbenbare mangler ved boligen og dens inventar og udstyr. Synsrapporter tjener som bevismæssig dokumentation.

Vedligeholdelse og havepasning

Vedligeholdelse af tjenesteboligen påhviler menighedsrådet. Forpligtelsen omfatter eksempelvis maling af vægge og træværk, hvidtning og behandling af gulve, reparation og udskiftning af hårde hvidevarer og sanitet, som er påkrævet på grund af slid og ælde.

Præsten har ligeledes pligt til at vedligeholde have og gårdsplads op til et samlet areal på 1.000 m2.

Menighedsrådet har den fulde forpligtelse for have/gårdsplads, der samlet er større end 1.000 m2.

Menighedsrådet kan efter aftale med præsten overtage dele af præstens forpligtelser vedrørende have og gårdsplads. Haveredskaber anskaffes af menighedsrådet og betales af kirkekassen.

Præsten må ikke uden menighedsrådets samtykke foretage ændringer i gård og haveanlæg. Herunder hører bl.a. fældning af træer.

Find informationer fra: Biskopper | Provster | DDKU | Fængsels- og arresthuspræster | PRIS | Universitets- og studenterpræster | Emeriti | Sammenslutning af Supervisorer i folkekirken | Ungdomspræster  | Værnspræster | Beredskabspræster | Teologistuderende