Præsteforeningens gruppelivsordning har forsikret alle aktive medlemmer, der betaler månedskontingent. Forsikringsbeløbene, der udbetales ved medlemmets død, andrager:
Fyldt alder | Udbetaling ved død |
---|---|
Under 65 år | kr. 300.000,00 |
65 år | kr. 150.000,00 |
70 år | kr. 0,00 |
Til efterladte børn under 20 år udbetales et beløb på kr. 30.000,00 pr. barn.
Præmien udgør40,- kr. pr. måned og opkræves månedsvis af Præsteforeningen.
Sognepræster og andre tjenestemandsansatte præster er endvidere dækket overenskomstmæssigt gennem Finansministeriets og CFU’s aftale med Forenede Gruppeliv.
Hvis du får en dækningsberetiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetaler Forenede Gruppeliv en forsikringssum på 100.000 kroner.
Besøg Forenede Gruppelivs hjemmeside og få oplysninger om forsikringsbetingelser – herunder hvilke kritiske sygdomme er dækningsberettigede.
Gruppelivsforsikringen dækker ved kritisk sygdom, hvis sygdommen er diagnosticeret efter den 1. september 2007.
Hvis sygdommen er diagnosticeret før den 1. september 2007, dækker gruppelivsforsikringen ikke.
Sognepræster OA er dækket for kritisk sygdom via medlemskab af Præsteforeningen gennem aftale med PFA. Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 150.000 kr. Sognepræster OA er omfattet af forsikringen indtil tre måneder efter ansættelsen er ophørt.
Forsikringsbetingelser for Forenede Gruppeliv.
Hent forsikringsbetingelser (PDF)
Hent forsikringsbetingelser pr. 2023 (PDF)
Ansøg digitalt
Du kan ansøge om udbetaling ved visse kritiske sygdomme på www.fg.dk under “Gå til Mit Gruppeliv – NEM ID”.
Forsikringsoversigt for ansatte i staten og statsinstitutioner (tjenestemænd, tjenestemænd på rådighedsløn/ventepenge, tjenestemandslignende og fuldtidsansatte timelønnede).
Gruppelivsaftale nr. 85034 er indgået mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Forenede Gruppeliv (FG). Denne forsikringsoversigt orienterer om forsikringsdækningen m.v., og er et uddrag af gruppelivsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser. Ved uoverensstemmelser er gruppelivsaftalen gældende. Trods flere ansættelsesforhold kan hver person kun være omfattet af denne forsikring en gang.
Den månedlige præmie udgør 108,35 kr.
Hent forsikringsbetingelserne (PDF)
Forsikringen gælder over hele verden, både i og uden for arbejdstiden og i alle døgnets 24 timer. Det er uden betydning om skaden skyldes ulykke eller sygdom. Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikring uden opsparing – en såkaldt risikoforsikring – hvor forsikringssummen udbetales ved skader i forsikringsperioden. Skader som følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende dækkes ikke af forsikringen.
Præmien for gruppelivsforsikringen fastsættes for et år ad gangen.
Præmien betales af arbejdsgiveren og opgives til skattevæsenet som løn via lønsedlen; se i øvrigt under Skatteforhold.
Gruppelivsforsikringen deltager i bonusfordelingen efter et bonusregulativ, som er anmeldt til Finanstilsynet. Bonus som tilhører gruppemedlemmerne anvendes til reduktion af præmien.
Gruppelivsforsikringen er omfattet af Pensionsbeskatningslovens regler. Forsikringssummen er ved udbetaling fritaget for indkomstskat og særlig afgift. Beskatningsform: “Skattekode 5 – Livsforsikring uden fradragsret”.
Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, eller hvor du f.eks. p.g.a. udstået karenstid omfattes af en pensionsordning med gruppelivsforsikring.
Gruppelivsdækningen gælder uden præmieindbetaling i hele den periode, hvor der bevilges tjenestefrihed uden løn til lovbestemt børnepasning. Under lovligt fravær på grund af tjenestefrihed gælder dækningen (efter gruppelivsforsikringen) uden præmieindbetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen efter gruppelivsforsikringen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde har det dog kun gyldighed, hvis pågældende ikke i perioden er omfattet af anden gruppelivsforsikring etableret af Finansministeriet eller (amts)kommunerne.
Ved et gruppemedlems død udbetales forsikringssummen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefællen / registreret partner eller hvis en sådan ikke efterlades, dine livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlades hverken ægtefælle / registreret partner eller livsarvinger, udbetales forsikringssummen til dine øvrige arvinger, således som det fremgår af testamente eller lov. Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos dennes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen det pågældende barn. Den ved kritisk sygdom forfaldne forsikringssum udbetales til dig.
Du har ret til at indsætte andre end de ovenfor nævnte som begunstigede, f.eks. en samlever eller et barn. Det kan ske ved skriftlig henvendelse til FG. Har du indsat særlig begunstiget, kan ændringer i personlige forhold eller familie gøre det nødvendigt at afgive ny begunstigelseserklæring.
FG skal tilbageholde følgende boafgift:
Fratræder du på grund af mindst 2/3 arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, kan der ydes præmiefri dødsfaldsdækning og kritisk sygdom i indtil 3 år, dog kun så længe erhvervsudygtigheden varer og ikke ud over det 70. år. Henvendelse om præmiefritagelse rettes til FG.
Hvis du udtræder af gruppelivsforsikringen inden forsikringens ophør og uden at indtræde i en anden gruppelivsforsikring, er der mulighed for at opretholde dødsfaldsdækningen med samme dækning og løbetid som gruppelivsforsikringen. Det sker ved tegning af en livsforsikring uden afgivelse af helbredsoplysninger men til individuel præmie – altså ikke til den lave gruppelivspræmie. Fortsættelsesforsikringen har alene interesse for personer, hvis helbredsforhold ikke tillader tegning af forsikring til normal præmie. Et gruppemedlem, der ønsker en fortsættelsesforsikring, skal inden 3 måneder fra fratrædelsen kontakte FG.
Fortsættelsesforsikringen giver ikke ret til præmiefritagelse. Opsiges gruppelivsaftalen, kan der ikke tegnes fortsættelsesforsikring.
Dødsfald og kritisk sygdom anmeldes snarest til arbejdsgiveren, som underretter FG bilagt kopi af seneste lønseddel.
Gruppemedlemmernes rettigheder efter gruppelivsaftalen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning eller retsforfølgning. Gruppemedlemmernes rettigheder efter gruppelivsaftalen indebærer ikke noget krav på kontant godtgørelse (tilbagekøbsværdi) ved udtræden af gruppelivsaftalen.
Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler, samt dansk lovgivning i øvrigt anvendes i det omfang denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i gruppelivsaftalen.
Der kan klages til Ankenævnet for Forsikring på en blanket, som fås hos FG. Når klagen indleveres, skal der betales et gebyr, som tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold. Klagenævnets adresse er:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
1572 København V
Tlf. 33 15 89 00.
Denne forsikringsoversigt er gældende fra 1. januar 2003 og indtil en ny udgives.