Regler og regulativer

Læs om: Regulativ for overenskomstansatte sognepræster | Hospitalspræster | Rådighedsordningen | Strukturændringer

Er du deltidsansat, eller har du en stilling med en kvote i et andet sogn eller på en institution/ særlig opgave, udarbejdes et regulativ, som beskriver, fordelingen af arbejdsopgaverne.  Det gælder også, hvis du har bistandsforpligtelse i et andet sogn.

Regulativ for overenskomstansatte sognepræster

Som overenskomstansat sognepræst er det din ret at få udarbejdet et regulativ, der danner ramme for din ansættelse.

Retten fremgår af et protokollat til AC-overenskomsten. Regulativet skal være i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat i stillingen.

Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med præsten og Præsteforeningen/tillidsrepræsentanten. I praksis vil det ofte være tillidsrepræsentanten, der i samarbejde med provsten, udarbejder regulativet. Under alle omstændigheder anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter tillidsrepræsentanten i forbindelse med udarbejdelse af regulativ.

Regulativet har til formål at sikre en forholdsmæssig fordeling af præstearbejdet, og at den overenskomstansatte præst får et alsidigt udsnit af præstearbejdet i sognet/stiftet.

Sognepræstestillinger på overenskomstvilkår kan opdeles i forskellige kategorier, som man skal være opmærksom på, når regulativet skal udarbejdes:

Faste stillinger

For så vidt angår de faste almindelige præstestillinger regnes kvoterne ud fra en forholdsmæssig fordeling. Ansættes man for eksempel som 50% sognepræst i et pastorat, hvor der tillige er en 100% sognepræst, er der i alt 150% gejstlig betjening i pastoratet.

Den 50% ansattes forholdsmæssige andel udgør således 1/3 af tjenesterne. Er kvoten 25% vil den forholdsmæssige andel i nævnte eksempel svare til 1/5 af tjenesterne.

Det fastsættes i regulativet, hvorvidt den kvoterede præsts arbejde placeres på færre fulde arbejdsdage eller fulde uger eller fordeles jævnt over dage og uger. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at den kvoterede præst skal have mulighed for anden kvoteret beskæftigelse, afstanden fra bopæl til pastoratet samt de konkrete forhold i pastoratet i øvrigt.

Vikariater

I vikariater udarbejdes som udgangspunkt ikke regulativ, da vikaren overtager det vakante embede med de opgaver og forpligtelser, som ligger i det. Det forekommer dog, at biskoppen konstituerer en vikar på 50% i et vakant fuldtidsembede. I sådanne tilfælde skal det aftales præcis, hvad kvoten dækker, og hvad kollegerne dækker under rådighedsordningen.

Konstitueres du med en mindre kvote i et fuldtids vakant embede, anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter tillidsrepræsentanten.

Stillinger, som er begrundet i aflastning af et embede

Knytter stillingen sig til provsten, som aflastning i sognepræsteembedet eller til en sygemeldt præst, er det vigtigt at være opmærksom på, at kvoten ikke forøger den gejstlige betjening i pastoratet, men dækker en del af et eksisterende embede.
Er aflastningen opgjort til eksempelvis 50%, bør den kvoterede præst kun dække halvdelen af de tjenester, det pågældende embedet har. Er der eksempelvis to fuldtidsansatte præster i pastoratet skal den 50% ansatte ”aflastningspræst” dække en ¼ af tjenesterne.

Regulativet for en sådan stilling, skal udarbejdes ud fra det konkrete behov for aflastning, men også under hensyntagen til den overenskomstansattes mulighed for at kunne have anden kvoteret ansættelse, afstand mellem hjem og arbejdsplads, og at arbejdet ikke begrænser sig til dele af præsteembedet, men at der tale om præstearbejde i bred forstand.

For så vidt angår aflastning af provsten i sognepræsteembedet, kan det for provsten være hensigtsmæssigt, at aflastningen koncentrerer sig om perioder, hvor provstefunktionen fylder mere, som for eksempel i perioder med APV, MUS og andet. Det skal derfor overvejes, om præsten kan aflaste provsten på en sådan måde, at kvoten justeres op og ned. I sådanne tilfælde er det afgørende, at det aftales, hvordan arbejdet tilrettelægges, således at den samlede arbejdstid i en given periode afspejler kvoten. I denne overvejelse skal ligeledes inddrages rådighedsarbejdet.

I forbindelse med flexjob er det sjældent, at behovet for aflastning samler sig om afgrænsede tidsmæssige perioder. Da flexjob imidlertid etableres pga. embedsindehaverens nedsatte erhvervsevne, skal regulativet både tage hensyn til de konkrete forhold, som begrunder flexjobbet men også sikre, at ”aflastningspræsten” får en stilling, som arbejdsmæssigt kan hænge sammen.

Dit regulativ bør som minimum omfatte følgende:

Regulativet skal revurderes hvert andet år, eller såfremt forholdene ændres væsentligt.

Hospitalspræster

Er du hospitalspræst eller har du en hospitalspræstekvote, kan du her læse forslag til regulativ og standarder.

Standard for hospitalspræster
Læs regulativet her (PDF)

Standardregulativ for hospitalspræstestilling
Læs regulativet her (PDF)

Rådighedsordningen

I henhold til aftale af 27. august 1971 mellem finansministeriet og centralorganisationerne kan tjenestemandsansatte sognepræster oppebære et rådighedstillæg, såfremt de forpligter sig til i et vist omfang at gøre tjeneste også uden for deres ansættelsesområde.

Overenskomstansatte sognepræster kan oppebære rådighedstillæg ifølge overenskomsten mellem AC og Finansministeriet. Er præsten kvotalønnet, udbetales en tilsvarende procentdel af rådighedstillægget.

Rådighedstjeneste kan bestå i deltagelse i betjening af vakancer pga. sygdom, ledighed eller tjenestefrihed, samt i deltagelse i bistandsordninger for præster eller provster i andre pastorater. Rådighedsordningen benyttes tillige ved betjening af sygehuse, plejehjem, arresthuse og lignende institutioner samt de militære værn, hvor denne betjening ikke sker ved en præst, der er særligt forpligtet på denne opgave.

Rådighedsordningen tilsigter at skabe en bedre arbejdsfordeling mellem præsterne samtidig med, at der så vidt muligt tages hensyn til præstens alder, helbred, særlige forudsætninger og andre personlige forhold, når rådighedstjeneste fordeles.

Rådighedsordningen administreres af provsten, som således kan pålægge præsten under rådighedsordningen at udføre en given rådighedstjeneste. Det er imidlertid fastsat i tillidsrepræsentantcirkulæret, at provsten tager selvstændigt initiativ til, at der efter forhandling med tillidsrepræsentanten fastlægges principper for rådighedsordningens administration.

Præster, der modtager fuldt rådighedstillæg, må ikke uden Kirkeministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse, der overstiger seks timer ugentlig.

Ønsker man at udtræde af rådighedsordningen, skal ansøgning herom sendes ad tjenestevejen til Kirkeministeriet. Kun i ganske særlige tilfælde vil en sådan anmodning blive imødekommet af ministeriet.

Strukturændringer

Det er biskoppen, som har kompetencen til at oprette, ændre og nedlægge pastorater i stiftet. Det fremgår af cirkulære om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater, fastsættelse af pastorats navne samt om oprettelse og nedlæggelse af præstestillinger

Bemærk at biskoppen skal høre de berørte menighedsråd og præster, inden han/hun træffer beslutning vedrørende pastoratet.

På samme må kan biskoppen inden for stiftets præstebevilling foretage oprettelse og ændring af præstestillinger. Vær opmærksom på, at biskoppen skal høre de berørte menighedsråd og præster.

Står du overfor en strukturændring, anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter din tillidsrepræsentant.

Særligt vedrørende tjenestemænd

En tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham.  Det fremgår af Tjenestemandsloven §42.

Det betyder ikke, at man som præst har et retskrav på at beholde den stilling man havde. Det betyder, at man har ret til at blive afskediget med pension.