Sekretærhjælp for præster

I pastorater, hvor der ikke er oprettet en kordegnestilling, har den kirkebogsførende præst ret til sekretærhjælp til førelse af kirkebogen.

Du har som kirkebogsførende sognepræst ret til sekretærhjælp efter nedenstående kriterier:

Overstiger pastoratets folketal 2.600, men ikke 6.000 personer, ydes sekretærhjælp med følgende ugentlige timetal:

Pastoratets folketal Ugentligt timetal
2.601 – 2.900 6
2.901 – 3.900 8
3.901 – 4.800 10
4.801 – 6.000 12

Herudover kan menighedsrådet bevillige sekretærhjælp til andre administrative opgaver, ligesom du kan ansøge menighedsrådet om sekretærhjælp, selvom folketallet i pastoratet er under 2.600 eller over 6.000. Du skal dog være opmærksom på, at du i disse tilfælde ikke har krav på sekretærhjælp,

Denne ekstra sekretærhjælp kan endvidere ydes, selvom der er oprettet kordegnestilling i pastoratet.

Sekretæren ansættes af menighedsrådet efter opslag og efter indstilling af sognepræsten. Udgifterne til sekretæren afholdes af kirkekassen.

Den nærmere arbejdstid aftales mellem præsten og sekretæren.

Ansvar og tavshedpligt

Du er som sognepræsten ansvarlig for sekretærens arbejde. Såfremt der er grundlag for det og du fremsætter behørigt begrundet anmodning om ophør af sekretærens ansættelse, skal ansættelsesforholdet af menighedsrådet bringes til ophør med kortest muligt varsel.

Som led i kirkebogstilsynet kan provsten pålægge sognepræsten at søge sekretærens ansættelse til ophør. Provstens pålæg herom kan indbringes for biskoppen.

Det bør indskærpes, at sekretæren har tavshedspligt med hensyn til ethvert forhold, der vedrører embedet, og at denne tavshedspligt vedvarer efter ansættelsens ophør.

Læs mere

Cirkulære om sekretærhjælp for præster
Se cirkulære på retsinformation.dk.

Signe2 (1)