Spørgsmål og svar

Jeg er overenskomstansat sognepræst; kan jeg låne penge i Tjenestemændenes Låneforening?

Det kan du godt som overenskomstansat. Alle medlemmer af Præsteforeningen, der er ansat under staten, er berettigede til at låne i Tjenestemændenes Låneforening.

Du skal blot være fast ansat. Du kan låne penge til en bred vifte af formål, såsom anskaffelse og istandsættelse af bolig, inventar, bil, udgifter i forbindelse med forflyttelse og børns uddannelse, større læge- eller tandlægeregninger og lignende.

Jeg er blevet bevilget studieorlov. Kan jeg få udgifter dækket, og i så fald hvilke?

Studieorlov ydes som tjenestefrihed uden løn, men du får et tillæg svarende til din løn.

Der ydes som udgangspunkt ikke dækning af rejse- eller kursusudgifter og lignende, da al udgiftsdækning som udgangspunkt har hjemmel i aftaler om godtgørelse eller refusion af den ansattes udlæg i tjenstligt medfør.

En specialuddannelse fra FUV udløser kvalifikationstillæg i nogle stifter, mens den ikke gør det i andre stifter. Det er træls og ikke rimeligt i forhold til præsters lønudvikling.
Hvad er Præsteforeningens holdning, og hvad forsøger foreningen at gøre ved det?

Det fremgår af lønpolitikken, som Præsteforeningen har aftalt med Kirkeministeriet, at selvom den konkrete løndannelse sker under hensyntagen til de enkelte stifters prioriteringer og indsatsområder, skal løndannelsen på tværs af stifter ske på en måde, som understøtter folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier, stifter som på landsplan. Det skal derfor tilstræbes, at løndannelsen ikke modvirker præsters mobilitet hen over stiftsgrænserne.

Præsteforeningen samler vores dygtige forhandlere til møder før, under og efter forhandlingerne. Det gør vi for at udveksle erfaringer, dele viden og få gode input, som lønforhandlerne kan tage med, når de forhandler løn.

Jeg er plus 60 og har aftalt, at jeg kan holde en månedlig seniordag. Nu har jeg fået studieorlov. Har det betydning for mine seniordage?

Hvis det er aftalt, at du holder en månedlig seniordag, vil tre seniordage bortfalde ved tre måneders studieorlov.

Jeg har været på pensionsinfo.dk for at tjekke mine pensionsforhold. De oplysninger er helt anderledes end dem, der står på tjenestemandspension.dk
Hvad passer?

Hvis du er tjenestemand, skal du bruge tjenestemandspension.dk, hvis du skal have overblik over din tjenestemandspension. Det skyldes, at din tjenestemandspension er en lovpension. Pensionsinfo.dk har derfor ikke nødvendigvis de rigtige oplysninger. Men i forhold til alle andre pensioner giver pensionsinfo.dk bestemt et godt overblik.

Optjener jeg ferie under min studieorlov?

Der optjenes ferieret under tjenestefrihed i op til 6 måneder. Det er dog en betingelse, at den optjente ferie afholdes inden ferieperiodens udløb. Den kan ikke overføres eller godtgøres som ellers.

D.v.s at hvis du afvikler orloven inden 1. september i år, skal den optjente ferie være afviklet senest 31. december i år.

Jeg er overenskomstansat, men har søgt og fået en tjenestemandsstilling. Hvad er mit opsigelsesvarsel?

Som overenskomstansat præst har du et opsigelsesvarsel på 1 måned til ophør ved en måneds udgang. Hvis du starter i det nye job 1. september, skal du sige op senest ved udgangen af af juli til fratræden med udgangen af august måned.

Jeg har som de fleste af mine kolleger fri om mandagen. Jeg besvarer derfor ikke opkald mandage. Vi har talt om det på et konvent, da mange af mine kolleger tager den, når bedemanden ringer.
Er jeg forpligtet på at svare på telefonopkald, når jeg har fri?

Nej, det er du ikke. Det gælder både, når du holder din ugentlige fridag, søgnedage, friweekender og når du har ferie.

Optjener jeg ferie under min studieorlov?

Der optjenes ferieret under tjenestefrihed op til 6 måneder, men det er dog en betingelse, at den optjente ferie bliver afholdt inden ferieperiodens udløb. Den kan ikke overføres eller godtgøres som ellers.

D.v.s at hvis du afvikler orloven inden 1. september i år, så skal den optjente ferie være afviklet senest 31. december i år.

Jeg er blevet bevilget studieorlov. Kan jeg få udgifter dækket, og i så fald hvilke?

Studieorlov ydes som tjenestefrihed uden løn, men du får et tillæg svarende til din løn. Der ydes som udgangspunkt ikke dækning af rejse- eller kursusudgifter og lignende, da al udgiftsdækning som udgangspunkt har hjemmel i aftaler om godtgørelse eller refusion af den ansattes udlæg i tjenstligt medfør.

Jeg er overenskomstansat sognepræst, så jeg kan ikke låne penge i Tjenestemændenes Låneforening? Hvorfor er det sådan?

Det er en misforståelse. Det kan du godt som overenskomstansat. Alle medlemmer af Præsteforeningen, der er ansat under staten, er berettigede til at låne i Tjenestemændenes Låneforening.

Du skal blot være fast ansat. Du kan låne penge til en bred vifte af formål, såsom anskaffelse og istandsættelse af bolig, inventar, bil, udgifter i forbindelse med forflyttelse og børns uddannelse, større læge- eller tandlægeregninger og lignende.

Der er stor forskel på, hvordan efteruddannelse honoreres. En specialuddannelse fra FUV udløser f.eks. nærmest automatisk et kvalifikationstillæg i nogle stifter, mens den andre steder ikke betyder noget som helst. Dermed er der i praksis en stor ulighed i løndannelsen, selvom vi formelt er ansat på samme vilkår. Hvad er Præsteforeningens holdning, og hvad forsøger foreningen at gøre ved det?

Det fremgår af lønpolitikken, som Præsteforeningen har aftalt med Kirkeministeriet, at selvom den konkrete løndannelse sker under hensyntagen til de enkelte stifters prioriteringer og indsatsområder, skal løndannelsen på tværs af stifter ske på en måde, som understøtter folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier, stifter som på landsplan. Det skal derfor tilstræbes, at løndannelsen ikke modvirker præsters mobilitet hen over stiftsgrænserne.

Det er Præsteforeningens vurdering, at vi hermed har sikret, at der er fælles rammer og forståelse af, hvad der kan lægges vægt på i en lønforhandling.

Derudover holder Præsteforeningen forhandlings­kurser for lønforhandlerne, hvor vi gennemgår lønpolitikken og begrundelser for tillæg og omklassificering.

Endelig samler vi vores dygtige forhandlere til møder før, under og efter forhandlingerne. Det gør vi for at udveksle erfaringer, dele viden og få gode input, som lønforhandlerne kan tage med, når de forhandler løn.

Jeg kan forstå, at OK 24 betyder en lønstigning. Gælder det også for mig som præst, og er det min grundløn
eller hele min løn som stiger?

Ja de generelle lønstigninger gælder alle statsansatte også præster. Du får en lønstigning på 5,89% pr. 1. april 2024, når forliget/overenskomsten er tiltrådt af de deltagende faglige organisationer.

Udgangspunktet er, at alle aftalte løndele, reguleres med den samme procent. Det vil sige din grundløn, rådighedstillæg og hvad du ellers måtte have af eventuelle varige tillæg.

Desuden stiger den særlige feriegodtgørelse til 2,02% fra 1,5% allerede i år. Den godtgørelse udbetales i 2 portioner maj/august efter samtidighedsferiens indførsel.

Jeg har været på pensionsinfo.dk for at tjekke mine pensionsforhold. De oplysninger er helt anderledes end dem, der står på tjenestemandspension.dk Hvad passer?

Hvis du er tjenestemand, skal du bruge tjenestemandspension.dk, hvis du skal have overblik over din tjenestemandspension. Det skyldes, at din tjenestemandspension er en lovpension. Pensionsinfo.dk har derfor ikke nødvendigvis de rigtige oplysninger. Men i forhold til alle andre pensioner giver pensionsinfo.dk bestemt et godt overblik.

Jeg er plus 60 og har aftalt, at jeg kan holde en månedlig seniordag. Nu har jeg fået studieorlov. Har det betydning for mine seniordage?

Hvis det er aftalt, at du holder en månedlig seniordag, vil tre seniordage bortfalde ved tre måneders studieorlov.

Min provst har foreslået, at menighedsrådsformanden deltager i den kommende MUS, som jeg skal have med provsten. Kan jeg sige nej til det?

En MUS er en fortrolig samtale mellem præst og provst med det formål at drøfte udvikling af præstens personlige og faglige kompetencer. Ligesom samtalen kan omhandle præstens arbejdsmuligheder.
MUS er derfor alene en samtale mellem dig og provsten og ikke andre; hvorfor du kan sige nej.
Præsteforeningen skal i øvrigt bemærke, at du som præst er uafhængig af menigheds­rådet, hvorfor det er foreningens vurdering, at det heller ikke kan anbefales, at formanden deltager.

Hvordan udbetales feriegodtgørelse?

Efter den nye ferielovgivning med indførsel af samtidighedsferie udbetales den særlige feriegodtgørelse på 1,5% fremover
2 gange årligt.

Henholdsvis i slutningen af maj måned (beregnet for september til og med maj) og i slutningen af august (beregnet for juni, juli og august måneder).

Udbetalingstidspunkterne er dermed også uafhængige af, om man er forud- eller bagudlønnet.

Jeg bor i tjenestebolig. Formanden for menighedsrådet siger, at jeg skal betale det årlige bidrag til grundejerforeningen. Er det rigtigt?

Nej, der er ikke hjemmel i boligcirkulæret til at opkræve grundejerbidrag af præsten.

Menighedsrådet er grundejer og skal derfor afholde udgifterne til grundskyld, renovation, skorstensfejer, rottebekæmpelse med videre.

Jeg er sognepræst og er nu blevet valgt som formand for menighedsrådet. Kan jeg få honorar for det?

Desværre kan du ikke få honorar for varetagelse af funktionen som formand for menighedsrådet. Det fremgår af Lov om menighedsråd § 8 stk 5. Menighedsrådet kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.

Hvordan udregnes jubilæumsgratiale for præster?

Til ansættelse i statens tjeneste regnes ansættelse i samtlige statsinstitutioner og -virksomheder og folkekirken samt beskæftigelse i folkeskolen forud for 1. april 1993. Ligeledes medregnes ansættelse som præst i Sydslesvig under Dansk Kirke i Udlandet og ansættelse i Sømandskirken.

Det betyder, at du skal være opmærksom på, at en eventuel anden ansættelse indenfor staten, før du blev præst, kan have betydning for dit jubilæumsgratiale. Du skal også være opmærksom på, at jubilæumsgratialet er betinget af, at der foreligger et ansættelsesforhold, mens ansættelsesformen er uden betydning.

Skal jeg stå til rådighed 24/7?

Nej. Du har et arbejdsliv og et fritidsliv. Du skal selvfølgelig kunne holde fri efter en arbejdsdag, ligesom du skal have mulighed for at planlægge private gøremål i din fritid. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn.

Præster er med andre ord omfattet af samme regler – og har i øvrigt en arbejdstid med udgangspunkt i 37 timer.

Meget rådighedsarbejde kan planlægges, så du kan tilrettelægge din arbejdsuge, så det er hensigtsmæssigt for dig. Når der er tale om akut rådighedsarbejde, er det mere vanskeligt, men du kan være forhindret og kan derfor sige nej. Kontakt din tillidsrepræsentant i sådanne tilfælde.

På medlemsmødet i mit stift drøftede vi, om man som præst er forpligtet på at tage telefonen hele døgnet. Er man det?

Nej. Du er forpligtet på at tage telefonen indenfor normal arbejdstid, medmindre du er forhindret af andre gøremål, som møder, samtaler, kirkelige handlinger m.m. Du er ikke forpligtet på at tage telefonen om aftenen og natten. Om du så tager den, det er op til dig, men du er ikke forpligtet. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn mv.

Jeg har fået nyt embede som sognepræst. Mit nye menighedsråd siger, at der ikke er tradition for, at præsten deltager i menighedsrådets drøftelse af budget. Sådan var det ikke i mit forrige embede. Er det rigtigt, at præsten ikke er med til drøftelsen af økonomi?

Det er ikke korrekt. Du er født medlem af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2.

Du deltager derfor i hele mødet med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer. Især i forhold til drøftelsen af økonomi er det vigtigt, at du som præst og embedsindehaver er med til at prioritere og beslutte, hvordan I i sognet disponerer over de midler, I har.

Jeg har fået studieorlov. Kan jeg få overført feriedage, fordi jeg ikke kan holde dem på grund af studieorloven?

En feriehindring er defineret ved lov. Sygdom eller orlov til pasning af nærtstående syge/døende er f.eks feriehindring.

En feriehindring betyder, at du ikke kan holde ferie.

Studieorlov, som afholdes som tjenestefrihed uden løn (med vederlagsdækning), er ikke at betragte som en feriehindring i ferielovens og dermed ferieaftalens forstand.

Efter lovgivningen er der altid mulighed for at overføre op til 6 almindelige feriedage til næste ferieperiode, da udgangspunktet er, at lønmodtagere skal afholde minimum 4 ugers ferie med løn om året.

Der følger ikke nogen ret til overførsel af 6 feriedage efter et år med afholdt studieorlov. Overførsel kan aftales mellem præsten og provsten/stiftet.

Min kollega og jeg har samarbejdsproblemer. Jeg har på fornemmelsen, at min kollega får råd og vejledning i Præsteforeningen. Kan foreningen bistå os begge?

Ja, Præsteforeningen bistår alle medlemmer, der kontakter os. Præsteforeningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne. Foreningen råder, bistår og vejleder ud fra den enkeltes ansættelsesretlige situation. I den situation, du beskriver, vil Præsteforeningens bistand til dig og din kollega blive varetaget af to forskellige rådgivere i foreningen.

Forskellige omstændigheder har gjort, at jeg og min ægtefælle har fået en trængt økonomi. Kan foreningen vejlede os om, hvad vi kan gøre?

Vi har ikke mulighed for at give økonomisk vejledning, men Lån & Spar Bank tilbyder økonomisk rådgivning til Præsteforeningens medlemmer. Det er ikke et krav, at man er kunde i banken.

Jeg har fået studieorlov og vil gerne holde orloven i sommermånederne. Jeg har for længe siden booket en ferierejse. Kan jeg holde ferien, selvom jeg har studieorlov?

Der kan som udgangspunkt ikke afholdes ferie under en studieorlov, da det strider mod forudsætningerne for og formålet med ordningen. Ferie kan evt. aftales placeret i forlængelse af orloven, eller du kan aftale, at orlov holdes før eller i forlængelse af din planlagte ferie.

Jeg er sognepræst og gravid. Jeg har desværre mange gener i forbindelse med graviditeten. Min læge vurderer, at en sygemelding er nødvendig på grund af graviditetsgener. Har det betydning for min efterfølgende barselsorlov?

Nej du har ret til fravær med løn, når din læge skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for dit eller dit barns helbred.

Fraværet vil ikke få indflydelse på din efterfølgende barsel.

Hvem har ansvar for rengøring af tjenesteboligen, når præsten flytter?

Det er præstens ansvar. Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant, så han eller hun kan deltage i fraflytningssynet og eventuelt drøfte praktiske forhold omkring boligen.

Er det præsten eller menighedsrådet, der fastsætter datoen for sognets konfirmationer?

Det fremgår af anordning om børne­konfirmandundervisning og konfirmation, at konfirmationsdagen fastsættes af præsten i samarbejde med menighedsrådet.

Er det en overtrædelse af GDPR-reglerne, når jeg til allehelgensgudstjenesten læser navnene op på dem, vi har begravet i sognet?

Nej. Datatilsynet oplyser, at databeskyttelsesreglerne ikke er i vejen for, at man ved oplæsning allehelgensaften mindes de døde, da oplæsningen sker som led i en gudstjeneste og er en gammel kristen tradition.

En af mine kollegaer er blevet valgt som tillidsrepræsentant. Jeg har fuld tillid til min kollega, men når jeg skal have udarbejdet regulativ for min stilling, som er 75% i sognet
og 25% som sygehuspræst, kommer jeg i tvivl, om det er bedre, at jeg bruger en anden tillidsrepræsentant.

Det kan være en god ide, at du får en bisidder, som ikke selv er part i arbejdsfordelingen. Du kan kontakte en af nabo-tillidsrepræsentanterne og få hjælp til regulativet.

Jeg er i tvivl, om udgifterne ifm. flytning fra én tjenestebolig til en anden er fradragsberettigede hos skat. 80% af udgiften er dækket. Betyder det, at de 20%, vi selv betaler, er fradragsberettigede?

Udgangspunktet er, at lønmodtagere kan fratrække de udgifter, som er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Der ligger en afgørelse fra 2001 i forbindelse med fraflytning af tjenestebolig for en skovrider, hvor de nævnte udgifter blev anerkendt som fradragsberettigede.

Vurderingen var dengang, at dommen også ville være relevant ved flytning i forbindelse med stillingsskifte (under den samme arbejdsgiver), i det omfang, at udgifterne ikke blev dækket af arbejdsgiveren.

Fradraget sker under rubrik 58. Der er i 2022 en bundgrænse på 6.600 kr. D.v.s. at der ydes fradrag for den del af udgifterne, der måtte overstige dette beløb.

Det skønsmæssige fradrag foretages for udgifter til tilpasning/udskiftning af ens bohave i forbindelse med flytning. Altså typisk gardiner, gulvtæpper etc. Der kan ikke foretages fradrag for de dokumenterede udgifter herfor.

Der lå tidligere en accepteret ramme på 3.000-6.000 kr. fra en dom herfor, men med inflation taget i betragtning er det Præsteforeningens vurdering, at den er 5.000-10.000 kr. i dag.

Fradragets værdi ligger på ca. 25%.

Jeg er sognepræst og sygemeldt. Jeg ved ikke, om det bliver langvarigt.
Er der regler for, at jeg skal til samtale med provsten, og er der andet, jeg skal være opmærksom på?

Ifølge reglerne skal der afholdes en sygefraværssamtale med provsten. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet.

Det kan f.eks. være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag.

Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale, men kan også afholdes telefonisk. Præsteforeningen anbefaler, at du har din tillidsrepræsentant med til samtalen.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, så vi kan vende din konkrete situation.

Jeg har søgt en kvoteret stilling og betinget min ansøgning af, at jeg kan få en frigørelsesattest, så jeg kan få supplerende dagpenge. Betyder det, at jeg kan risikere ikke at komme i betragtning til stillingen?

Det er ikke Præsteforeningens erfaring, at en betingelse om frigørelsesattest har gjort, at en ansøger er valgt fra.

Det er desuden en betingelse for at få supplerende dagpenge, så det er godt, at du har betinget dig frigørelsesattesten. Du kan nemlig ikke få en frigørelsesattest efterfølgende.

Jeg har været sognepræst i 10 år i et godt sogn, men jeg har udfordringer med mit samarbejde med menighedsrådet. Det slider. Jeg har derfor tænkt på at søge andet embede eller måske prøve at søge udenfor folkekirken. Hvad vil foreningen råde mig til?

Der er flere overvejelser, du kan gøre dig. Du skriver ikke, om der er har været forsøg på at håndtere de udfordringer, der er med samarbejdet. Det er en mulighed. Du kan selvfølgelig søge andre embeder. Du kan også overveje at søge om tjenestefrihed uden løn, hvis du overvejer ansættelse udenfor folkekirken.

Kontakt enten din tillidsrepræsentant eller ring til sekretariatet, så vi kan drøfte din situation og dine konkrete muligheder.

Jeg har taget ferie fra en lørdag og en uge frem. Begynder min ferie fredag eftermiddag eller lørdag morgen?

Det er fastsat i ferieloven, at ferien starter ved arbejdstids begyndelse. Den første feriedag er altså lørdag morgen i dit tilfælde og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

En kollega spørger, om det kan passe, at præsterne ikke har stemmeret i menighedsrådet, når der stilles forslag om at indføre alkoholfri vin til altergang?

Ændring af en kirkes liturgi kræver, at præst og menighedsråd er enige, jfr. Menighedsrådsloven § 38. Er der tradition for at bruge vin med alkohol i sognet, kræver en ændring, at præsten er enig.

Der bliver hele tiden talt om, at præster arbejder 24/6. Er der ikke et loft for arbejdstiden?

Er du ansat på fuld tid, er din arbejdstid 37 timer fordelt på 6 dage. Hvordan du bruger tiden, er i høj grad op til dig.

Når det er sagt, så gælder arbejdsmiljøreglerne også for præster. Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant eller eventuelt tillidsrepræsentanten og drøfter din arbejdssituation.

Det er oplagt, at I sammen lægger en plan for at tage problemet op med provsten.

Hvorfor har Kirkeministeriet ikke tegnet en sundhedsforsikring for præster?

Det har været overvejet ved de centrale forhandlinger for en del år siden, men blev taget af bordet for ansatte i staten. Det har ikke siden været bragt i forslag.

Min biskop og min provst har meldt ud, at vi præster må forvente, at vakancer i højere grad skal dækkes over rådighedsordningen. Er der regler for, hvor meget vi skal dække over rådighedsordningen?

Rådighedsordningen indebærer, at man som præst forpligter sig til i et vist omfang at gøre tjeneste også uden for ansættelsesområdet. Det får man et tillæg for.

Der er ikke fastsat en grænse for, hvad »i et vist omfang« indebærer. Præsteforeningen er af den opfattelse, at rådighedsordningen skal begrænses og administreres så hensigtsmæssigt som muligt.

Præsteforeningen anbefaler, at tillidsrepræsentant og provst drøfter og planlægger, hvordan rådighedsordningen kan administreres i forhold til de lokale forhold. Foreningen anbefaler, at provsten på provstikonventerne løbende redegør for det seneste kvartals brug af rådighedsordningen samt drøfter den kommende tids rådighedsopgaver, så man sammen kan drøfte, hvordan opgaverne bedst løses og fordeles.

Du kan altid tage administrationen af rådighedsordningen op med din tillidsrepræsentant. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet.

.

Jeg er sognepræst og gravid. Min læge vurderer, at en sygemelding er nødvendig på grund af graviditetsgener. Har det betydning for min efterfølgende barselsorlov? Jeg har planlagt at holde 26 uger med løn.

Nej, du har ret til fravær med løn, når din læge skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for dit eller dit barns helbred.

Fraværet vil ikke få indflydelse på din efterfølgende barsel. Du kan altså godt holde 26 ugers barsel med løn, når du har født.

Jeg er præst i et sogn, hvor vi får mange henvendelser om kirkelige handlinger fra folk, der har boet i sognet tidligere. Hvilken præst er forpligtet på handlingerne?

Pligten til at yde betjening til personer med »særlig tilknytning« påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er en særlig tilknytning. Det vil sige dig og dine eventuelle kolleger.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008.

Det kan aftales, at bopælspræsten tager den kirkelige handling.

Det lyder som om, at I har mange henvendelser fra folk, der har boet i sognet. Henvendelser fra folk med særlig tilknytning indebærer dog ikke, at du skal rykke allerede fastsatte opgaver. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, »at medlemmets udøvelse af den pågældendes ret skal ske med den fornødne hensyntagen til præstens øvrige forpligtelser, muligheden for at benytte sognemenighedens kirke på det ønskede tidspunkt m.v.«.

Jeg overvejer at gå til min provst vedrørende mit arbejdsmiljø, som jeg synes er belastet. Jeg holder mig tilbage, fordi jeg er bange for, at det vil skade mig, hvis jeg på et tidspunkt skal søge et nyt embede.

Vi har i sekretariatet mange eksempler på, at præster, der har taget arbejdsmiljøproblemer op, uden problemer har søgt og fået andet embede. Vi kan dog ikke udelukke, at der er præster, der har oplevet, at de står dårligere. Præsteforeningen råder til, at man står frem med de problemer, der er, så der kan gøres noget ved dem. Du kan også overveje at kontakte din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller sekretariatet, inden du taler med provsten.

Jeg er pensioneret tjenestemand. Der er et vikariat ledigt i et sogn i nærheden af, hvor jeg bor. Provsten har opfordret mig til at søge. Hvilken løn kan jeg få som pensionist?

Det er aftalt mellem overenskomstparterne, at pensionister er omfattet af AC-overenskomst. Det vil sige, at du automatisk lønnes efter de overens-
komstmæssige forhold.

Vores kirke- og kulturmedarbejder har varetaget undervisningen af minikonfirmanderne. Hun har imidlertid fået en anden stilling. Menighedsrådet mener, at vi to sognepræster nu skal overtage undervisningen. Er det rigtigt?

Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation, at menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning. Af § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisningen og tilsynet med den påhviler præsten.

I er derfor ikke forpligtet på selve undervisningen, men I eller en af jer har ansvaret for den. Af vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Det vil derfor være oplagt, at menighedsrådet ansætter en ny kirke- og kulturmedarbejder eller en anden medarbejder til at varetage undervisningen under dit eller din kollegas tilsyn.

Er der regler for, hvem der må være med til præstegårdssyn – har jeg indflydelse på, hvem der må komme med?

I synet deltager du, op til 2 valgte menighedsrådsmedlemmer og en bygningskyndig udpeget af menighedsrådet/-ene. Derudover kan din tillidsrepræsentant deltage, hvilket Præsteforeningen anbefaler.

Jeg er sognepræst og gravid. Jeg har termin i februar 2023. Jeg får barnet alene, hvorfor mine forældre meget gerne vil træde til og hjælpe mig. Hvilke muligheder har jeg?

Fra den 1. januar 2024 er der mulighed for at overdrage den del af orloven, som ikke er øremærket, til et nærtstående familiemedlem. Du er velkommen til at kontakte sekretariatet og høre mere.

Jeg er glad for mit nuværende embede, men overvejer at søge en meget spændende præstestilling. Hvordan undgår jeg, at det kommer frem, at jeg har søgt en anden stilling?

Når du søger en tjenestemandsstilling, kan du i henhold til Tjenestemandslovens § 5 stk. 3 kræve, at den ansøgerliste, der efter anmodning fra medansøgere og organisationer skal udleveres, ikke må offentliggøres. Hvis blot én ansøger kræver diskretion, gælder offentliggørelsesforbuddet hele ansøgerlisten. Anmodningen skal være skriftlig og modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Forbuddet mod offentlig gengivelse af ansøgernavne mv. skal påføres ansøgerlisten ved udlevering, og overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Derudover kan du generelt bede om fortrolighed, når du søger stillinger.

Jeg er sygemeldt pga. stress. Har Præsteforeningen tilbud til stressramte?

Præsteforeningen har gennem vores Pensionsselskab, PFA, en ordning som hedder Early Care, hvor du kan få hjælp til blandt andet stresshåndtering, ring på telefon 70 80 75 05. Du kan også læse om stresshåndtering på foreningens hjemmeside.

Min biskop har indkaldt mig og to af mine nabopræster til et møde om ændring af strukturen i forbindelse med, at en anden kollega går på pension. Hvilke regler gælder for strukturændringer?

Biskoppen kan selvfølgelig godt drøfte overvejelserne med jer, men når en strukturændring skal gennemføres ved f.eks. at lægge sogne sammen eller på anden vis ændre i den eksisterende struktur, skal biskoppen høre de berørte præster og menighedsråd, inden der træffes afgørelse i sagen.

Jeg er kvinde, sognepræst og er en del af en regnbuefamilie. Vi venter barn til januar 2024. Er der noget med, at de nye barselsregler giver os nogle muligheder for at dele barslen?

Ja, fra 1. januar 2024 vil regnbuefamilier få mulighed for at fordele barsels­orloven mellem op til 4 forældre, men de nærmere detaljer er ikke på plads endnu. Når de foreligger, lægger vi oplysningerne på hjemmesiden.

Hvor lang tid må præster bruge på at forberede gudstjenester og kirkelige handlinger? Jeg synes, jeg skal løbe meget stærkt for at nå mit arbejde.

Der findes ikke regler for, hvor lang tid præsten kan/skal bruge på de forskellige arbejdsopgaver.

Det er op til den enkelte præst at vurdere, hvordan han/hun vil prioritere tiden i forhold til arbejdet.

Hvis du oplever, at du ikke har tid nok til at varetage opgaverne, anbefaler Præsteforeningen, at du drøfter det med din tillidsrepræsentant med henblik på en drøftelse med provsten.

Hvis du er helt ny præst, så tal med din vejleder/mentor, men du kan naturligvis også tage det op med tillidsrepræsentanten og provsten.

Jeg er teologistuderende og gravid, hvilke regler gælder for mig?

Orlovsmodellen i de nye barselsregler, som trådte i kraft 2. august 2022, gælder som udgangspunkt for forældre, der har ret til barselsdagpenge.

Det vil sige, at du skal have lønnet beskæftigelse for at være omfattet af reglerne om øremærket orlov i den nye orlovsmodel. Har du studiejob, kan du således være omfattet af reglerne.

Du skal dog være opmærksom på, at selvom du ikke har ret til barselsdagpenge som studerende, kan du ifølge den nye orlovsmodel overdrage retten til barselsdagpenge til den anden forælder.

Du skal også være opmærksom på, at der gælder særlige regler i forhold til SU og tilrettelæggelse af studiet, når du er studerende.

Jeg har aftalt en lønsamtale med provsten. Nu har jeg hørt, at vi ikke forhandler, men at det alene er en lønsamtale. Har provsten ikke penge til forhandling, og hvad skal jeg så bruge samtalen til?

Det er rigtigt, at samtalen med provsten er en samtale og ikke en forhandling. Det er Præsteforeningens anbefaling, at du bruger alle de muligheder, du har, for at få en lønudvikling.

Samtalen med provsten kan hjælpe dig til at få overblik over, hvad der skal til for at få tillæg eller oprykning til LG2 eller LG3.

Jeg er ansat i en fuldtidsstilling som sygehuspræst med 25% et i sogn. Kan jeg få et regulativ, og hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er vigtigt, at du får et regulativ. Regulativet skal afspejle, at du har ¾ af dit arbejde på et sygehus, ligesom der skal tages højde for, at du måske har nattevagter. Præsteforeningen anbefaler, at du læser funktionspræstevejledningen på foreningens hjemmeside under »Præstens særlige vilkår«. Det anbefales også, at du kontakter din tillidsrepræsentant eller sekretariatet og får vejledning.

Tiden nærmer sig for efterårets lønforhandling. Jeg har søgt flere gange, men har ikke fået tillæg. Hvad skal jeg gøre?

Du skal søge igen, men inden du søger, vil Præsteforeningen anbefale, at du taler med tillidsrepræsentanten og får rådgivning. Du kan også bede provsten om en samtale om din løn. Samtalen med provsten er ikke en lønforhandling, men en samtale, hvor I kan drøfte, hvad der skal til for, at du får et tillæg.

Jeg har termin den 30. juli 2022, men der træder nye barselsregler i kraft den 2. august 2022. Hvilke regler er jeg omfattet af?

Det kommer an på, hvornår du føder. Føder du før 2. august 2022, er du omfattet af de gamle regler; føder du 2. august 2022 eller efterfølgende, er det de nye regler, der gælder.

Jeg er sognepræst i et tosognspastorat. Min nabokollega går på pension. Han er også præst i et tosognspastorat. Jeg har hørt, at biskoppen overvejer at lægge det ene af de to sogne til mit pastorat og det andet til et andet nabosogn. Kan biskoppen ændre min stilling? Hvad har jeg af rettigheder i den forbindelse?

Biskoppen træffer beslutning om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater i stiftet, men du skal høres, inden biskoppen træffer beslutning. Det gælder også dit menighedsråd. Biskoppen kan også træffe beslutning om oprettelse og ændring af præstestillinger, men først efter høring af det/de berørte menighedsråd og præsten.

Så du skal være opmærksom på at bruge din høringsret.

Præsteforeningen anbefaler, at du taler med tillidsrepræsentanten om strukturforholdene.

Jeg har en personlig LG2. Nu vil jeg søge embede i et andet stift. Det er et LG1 embede, Jeg vil selvfølgelig gerne beholde min LG2. Kan jeg det?

Når du søger en ny stilling, får du ikke automatisk din LG2 med, ligesom du heller ikke automatisk får eventuelle kvalifikations-/funktionstillæg med. Du skal tage forbehold for en lønforhandling i den mail, du sender til biskoppen med ansøgningen. Det anbefales, at du læser Præsteforeningens tjekliste på foreningens hjemmeside under rådgivning.

Jeg er ansat i en overenskomststilling med 50% i et sogn med to fuldtids kolleger. Jeg har ikke fået et regulativ. Skal jeg ikke have det?

Jo, det skal du. I henhold til AC-overenskomsten har du ret til at få et regulativ.

Præsteforeningen vil anbefale, at du kontakter din tillidsrepræsentant og får hjælp til at få udarbejdet et regulativ.

Jeg er sognepræst og lige blevet 62. Er der noget med, at jeg har ret til seniordage?

Du har ikke ret til, men mulighed for at søge om og få bevilget op til 12 yderligere fridage (seniordage) om året med løn, når du fylder 62 år.

Fridagene kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng samt som enkelttimer. Dette sidste kunne fx være således, at friheden sker i form af fritagelse for et konfirmandhold.

Kassereren i menighedsrådet siger, at der kun udbetales et honorar til funktionen som daglig leder, men jeg er som præst valgt til at dele opgaven med et valgt medlem af menighedsrådet. Er det rigtigt, at kun en af os får honorar?

Nej, det er ikke rigtigt. Du får som præst et honorar i overensstemmelse med cirkulære om honorering af præster, der varetager funktionen som daglig leder/kontaktperson. Normalt får det valgte medlem også honorar.

Jeg overvejer at søge et andet embede. Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til løn?

Du skal sætte dig ind i, hvilke lønforhold, der gælder for den stilling, du vil søge.

Du skal også se på, hvad du får i løn i dit nuværende embede. Har du tillæg, eller er du i LG2 eller LG3? Du får nemlig ikke automatisk din nuværende løn med.

Du skal derfor overveje at betinge din ansøgning af, at du ikke går ned i løn. En anden mulighed er, at du betinger dig en lønforhandling, hvis du får stillingen.

Det anbefales, at du på Præsteforeningens hjemmeside under rådgivning læser Præsteforeningen tjekliste ved stillingsskift. Du kan også rådføre dig med din tillidsrepræsentant, ligesom du er velkommen til at kontakte sekretariatet.

Jeg har været overenskomstansat i 12 år og har nu fået tjenestemandsansættelse. Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til pension?

Som tjenestemand optjener du tjenestemandspension i henhold til Tjenestemandspensionsloven. Du vil fra Kirkeministeriet få en skrivelse, hvor du får mulighed for at overføre din overenskomstpension til tjenestemandspensionen.

Du skal være opmærksom på, at du skal have tilbuddet fra ministeriet. Det anbefales, at du kontakter Præsteforeningens sekretariat for at få rådgivning om, hvad der kan betale sig for dig. Det beror på en konkret vurdering.

Hvordan er det med at få ny præstekjole? Kan jeg få en ny hvert 5. eller hvert 8. år?

Brugsterminen er 8 år. Hvis man er ansat efter den 1. juli 1996, er brugsterminen for de første to dragter 16 år, således at den anden dragt kan stilles til rådighed efter en ansættelsesperiode på 4 år.

Du kan læse mere på Præsteforeningens hjemmeside.

Bliver kilometertaksten reguleret, så den tager højde for de voldsomt stigende benzinpriser?

Det er skatterådet, som fastsætter taksterne for kørselsgodtgørelse.

Både satsen for befordringsfradraget og den skattefrie kilometergodtgørelse som de statslige arbejdsgivere godtgør de ansatte med efter tjenesterejseaftalen følger heraf.

Skatterådet drøftede spørgsmålet på deres sidste møde og udskød beslutningen til deres næste møde den 26. april 2022.

Er man som præst egentlig forpligtet på at stille bil til rådighed for tjenstlig kørsel?

Forudsætningen for udstedelse af en skriftlig personlig kørselsbemyndigelse er, at den ansattes arbejde ikke kan klares uden brug af egen bil.

Bemyndigelse er forudsætningen for, at der ydes km-godtgørelse til høj takst, da denne også dækker en forholdsmæssig del af de faste udgifter (afskrivninger og forsikring etc.) ved at have bil.

Den lave takst dækker alene de variable udgifter. Kørselsbemyndigelsen fremgår af dit ansættelsesbevis.

Undtagelsesvis kan anden transportform end egen bil dog tillades af provsten/stiftet. Og til transport/rejser, der ligger udenfor kørselsbemyndigelsen, er det også hovedreglen, at anden transportform skal anvendes.

Alternativt kan der her ydes km-godtgørelse til lav takst for brug af egen bil.

Det fremgår ikke noget sted, at man som præst er forpligtet til at bruge egen bil i tjenesten.

Det er overladt til præsten selv at komme rundt. En del embeder ligger i områder af landet med ringe mulighed for offentlig transport. Så er brug af egen bil (eller tilsvarende køretøj) eneste reelle mulighed for mange præster.

Er Præsteforeningen opmærksom på de stigende udgifter til brændstof?

Præsteforeningen er, som regeringen og Folketinget, opmærksom på de kraftigt stigende udgifter til brændstof.

Satserne for km-godtgørelse for brug af eget køretøj fastsættes normalt af Skatterådet en gang årligt i november for det kommende år, men aktuelt fremgår det af medierne, at der forhandles politisk om en ekstraordinær regulering af satserne i løbet af året.

Godtgørelsessatserne for præster, statens ansatte i øvrigt og de fleste privatansatte følger disse takster, da det er forudsætningen for skattefritagelse. De ligger endvidere til grund for befordringsfradraget for alle lønmodtagere.

Jeg er overenskomstansat sognepræst med en kvote på 65%, men jeg har ikke noget regulativ. Jeg er derfor i tvivl om, hvor meget jeg skal arbejde? Hvad skal jeg gøre?

I henhold til AC-overenskomsten har du som overenskomstansat sognepræst ret til at få udarbejdet et regulativ. Regulativet skal være i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen og den gejstlige betjening i pastoratet.

Du skal også have mulighed for at varetage en anden kvoteret ansættelse.

Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for, at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med dig og din tillidsrepræsentant.

Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant og beder om hjælp til at få et regulativ. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet.

Du kan på Præsteforeningens hjemmeside under præstens særlige forhold læse mere om regulativer.

Hvordan forholder Præsteforeningen sig til de stigende energipriser, som rammer præster med tjenestebolig?

Uanset, at det er en tjenestebolig, er præsten en almindelig forbruger. Præsteforeningen kan derfor ikke aftale en inflationssikring for præster, der bor i tjenestebolig, men hovedbestyrelsen er opmærksom på de udgifter, der er forbundet med tjenesteboligen. Politisk arbejder hovedbestyrelsen med at fremme energibesparende løsninger i tjenesteboligerne. Foreningen forventer desuden, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at se på beregningsgrundlaget for satsen i CFU-regi (Centralorganisationernes Fællesudvalg).

Præster, som bor i en tjenestebolig med tjenstlige lokaler har mulighed for at vælge den faste varmeordning, der sikrer et loft på varmeudgifterne (27.360 kr. maksimum aktuelt).

Endelig kan sekretariatet oplyse, at det forventes, at den faste varmesats bliver nedsat med ca. 5% pr. 1. april 2022.

Det er meget svært at samarbejde med min kollega. Jeg oplever konstant at blive modarbejdet. Jeg har brug for hjælp til at få et bedre arbejdsmiljø, men hjælper Præsteforeningen også min kollega?

Præsteforeningens opgave er i henhold til foreningens formålsparagraf at hjælpe det enkelte medlem i ansættelsesretlige sager. Foreningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne, men henvender både du og din kollega sig til foreningen, vil I begge kunne få råd og vejledning, men det vil være af to forskellige medarbejdere.

Jeg er gået over på ny løn i forbindelse med lønforhandlingerne. Har det betydning for min tjenestemandspension?

Det har ikke betydning for din tjenestemandspension. I henhold til aftalen om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte præster indplaceres man i pensionsmæssig henseende efter det gamle lønramme- og skalatrinforløb. Er du f.eks. nu indplaceret i lønramme 31/44, beregnes din pension fra den indplacering. Er du kommet i LG2, beregnes din pension fra lønramme 34/47.

Jeg overvejer at søge en tjenestemandsstilling, men jeg ønsker ikke, at det kommer ud, at jeg søger anden stilling, da jeg egentlig er glad for mit nuværende embede. Hvad kan jeg gøre?

Du kan i henhold til Tjenestemandslovens § 5 stk. 4 anmode om, at dit navn ikke offentliggøres. Du skal, når du sender ansøgningen, skrive, at du ikke ønsker dit navn gengivet offentligt.

Forbuddet mod offentlig gengivelse af ansøgernavne mv. skal påføres ansøgerlisten ved udlevering, og overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Jeg er færdig på pastoralseminariet og søger flere stillinger. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver indstillet til en stilling, men er indkaldt til prøveprædiken i et andet sogn, som jeg også synes kunne være spændende?

Det kommer meget an på de konkrete forhold. Er der mange ansøgere eller få. Er det et fast embede eller et vikariat.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, så vi kan drøfte det nærmere.

Min kollega er daglig leder og synes, at det arbejde fylder rigtig meget. Han vil derfor have reduceret antallet af kirkelige handlinger. Kan det være rigtigt?

Nej. Funktionen som daglig leder honoreres særskilt, og I skal fortsat deles ligeligt om det pligtige arbejde i sognet.

Jeg er konstitueret i et vikariat. Hvordan er det med min stemmeret til menighedsrådsmøder?

Du skriver ikke, hvor længe du er ansat. Er du ansat et år eller mere, er du født medlem af menighedsrådet, jfr. Lov om menighedsråd § 2. I så fald er du fuldgyldigt medlem, deltager i alle menighedsrådsmøder og har stemmeret i forhold til alle de beslutninger, menighedsrådet skal træffe.

Er du ansat under et år, har du ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Jeg er sognepræst og har en søn på 12, som skal have en operation på et hospital, som ligger langt fra vores bopæl. Han skal være indlagt i et par dage. Kan jeg få fri til at tage med ham og være der, så han ikke er alene?

Ja, det kan du. Du har ret til at få tjenestefri med løn i op til 5 dage i forbindelse med hospitalsindlæggelse med eget barn, som er under 14 år. De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. Du skal kontakte provsten og aftale nærmere.

Jeg skal have en ny kollega. Menighedsrådsformanden mener ikke, at jeg som præst kan være med i ansættelsesforløbet. Er det rigtigt?

Nej det er ikke rigtigt. Du må være med i hele forløbet, fra I i menighedsrådet drøfter hvilken præst, I søger, til gennemgang af ansøgningerne, prøveprædiken og ansættelsessamtaler. Du må faktisk, jfr. §18 i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., være med til alle møder, dog ikke selve indstillingsmødet.

Nu hvor Præsteforeningen opkræver kontingent via FarPay, skal jeg så selv indberettet mit kontingent til Skat?

Nej, det behøver du ikke at tænke på. Det gør sekretariatet fortsat altid.

Hvordan er det med boligbidraget i forhold til skat. Trækkes det af lønnen før eller efter skat?

Boligbidraget trækkes af lønnen efter skat, dvs. af nettolønnen.

Hvem skal rydde adgangsvejen til tjenesteboligen?

Menighedsrådet skal sørge for renholdelse, snerydning og grusning af adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue). Det står i Boligcirkulæret §26 stk. 5 og i Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen.

Ministeriet har i en konkret sag afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen var at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler. Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

Jeg er sognepræst og blev valgt som daglig leder på menighedsrådets konstituerende møde. Jeg deler opgaven med et valgt medlem. Får jeg honorar for den funktion?

Ja præster, der vælges til funktionen som daglig leder/kontaktperson får i henhold til cirkulære om honorering af præsters varetagelse af hvervet som kontaktperson eller daglig leder et pensionsgivende funktionstillæg.

Du kan kontakte Præsteforeningen sekretariatet, som herefter indgår aftale med biskoppen om funktionstillæg.

Jeg fik mobilitetstillæg, da jeg var overenskomstansat sognepræst. Så blev jeg tjenestemandsansat, men er nu blevet overenskomstansat igen i et andet stift. Kan jeg så få mobilitetstillægget igen?

Ja, hvis du tidligere har fået det, så opfylder du betingelserne og skal derfor have det igen.

Jeg har været sygemeldt i seks måneder. Hvordan er det så med friweekender og søgnedage?

Søgnedage og friweekender optjenes ikke. De afvikles i løbet af kalenderåret. Har du været syg i 6 måneder, kan du derfor ikke forvente, at du kan holde alle søgnedagene og friweekenderne, men kun en forholdsmæssig del af dem.

Jeg er pt. deltidssygemeldt, men har fået pålagt at skulle afholde min restferie. Kan man det, når man er deltidssygemeldt?

Nej, sygemelding er – uanset om du er deltids- eller fuldtidssygemeldt – en feriehindring.

Du kan derfor ikke pålægges at holde ferie.

Du kan dog, hvis du selv ønsker at holde ferie aftale det med provsten, såfremt såvel stift som kommune er enige heri.

Hvilke grupper af tjenestemænd eller ansatte i staten eller det offentlige har 6-dages arbejdsuge, ligesom præster?
5-dages arbejdsuge vil give 40 fridage mere om året. Er det korrekt forstået, at den kompensering, der er, for de fridage vi ikke har, er 6 særlige feriedage?

Det Præsteforeningen er ikke bekendt med andre faggrupper indenfor det offentlige, der har en 6-dages arbejdsuge.

De 6 særlige feriedage (5 dage for andre off. ansatte) er en ferieret, som alle offentligt ansatte har.

Derudover har præster jfr. aftale mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen ret til en ugentlig fridag, seks friweekender og 7 søgnefridage årligt.

Jeg er lige blevet ansat som sognepræst med tjenestebolig. Jeg har opdaget, at formanden for menighedsrådet har nøglen til min bolig. Det gør mig utryg, at andre kan gå ind i min bolig uden min viden. Formanden siger, at det er en tradition, at han har nøglen.

Det er heldigvis ikke rigtigt, at andre skal have nøgle til tjenesteboligen. Det fremgår af Boligcirkulærets § 5: Tjenesteboligen samt eventuel have, gårdsplads og lignende skal stilles til sognepræstens rådighed i god og rengjort stand fra ansættelsestidspunktet eller det særligt fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse. På overtagelsestidspunktet skal boligen være forsynet med brugelige låse. Samtlige hertil hørende nøgler overdrages til sognepræsten.

Min tjenestebolig har et dejligt kælderværelse med eget toilet. Kan jeg udleje det på Airbnb?

Det kræver, at du i henhold til §14 i Boligcirkulæret får menighedsrådets samtykke, ligesom du også skal have biskoppens samtykke, jfr. §13, når du bruger boligen til erhvervsmæssig virksomhed.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du får samtykke, har du vedligeholdelsesforpligtelsen i forhold til værelset og toilettet. Det vil sige, at du skal betale eventuelle skader, der måtte opstå.

Jeg er i en lukket gruppe for præster på Facebook. Det sker ofte, at vi drøfter konkrete sager og spørgsmål vedrørende præstearbejde. Det er godt at vende udfordringer og overvejelser i det forum. Vi nævner aldrig navne, men udfordrer vi alligevel vores tavshedspligt? Jeg tænker på, at det indimellem sker, at kombinationen af de oplysninger, der nævnes, og præstens pastorat, kan give indblik i hvem, der er tale om, eller at det i hvert fald er til at finde ud af?

Selvom det er en lukket gruppe, skal man være opmærksom op, at ingen af gruppens medlemmer har garanti for, at de ting, I drøfter, ikke bliver delt, ligesom man aldrig kan vide, om der er andre, der har mulighed for at læse med. Derfor skal du og andre præster selvfølgelig være meget opmærksomme på tavshedspligten og ikke dele oplysninger, der er personhenførbare. Du har også en vigtig pointe i, at jeres pastorat kan være en ledetråd. Præsteforeningen vil anbefale, at du tager kontakt til gruppens administrator og gør opmærksom på problematikken.

Jeg er en af de præster, der er kommet i LG3. Det er jeg glad for, men jeg overvejer at søge en spændende stilling i et andet stift. Følger min LG3 med?

Du oplyser ikke, om du har fået LG3, fordi du varetager en funktion eller på grund af dine kvalifikationer, ligesom det heller ikke fremgår, hvilken stilling du vil søge. Generelt følger LG3 ikke automatisk med. Du skal derfor tage forbehold for en lønforhandling. Det anbefales, at du kontakter sekretariatet og får rådgivning.

Jeg er overenskomstansat præst og overvejer at gå på pension. Jeg vil gerne sige op med et halvt års varsel, så jeg kan få afsluttet mit arbejde. Kan jeg det?

Som overenskomstansat har du en måneds opsigelsesvarsel, men du kan godt sige op med et længere varsel. Du skal være opmærksom på, at du må forvente, at provsten vil bede dig afholde ferie i opsigelsesperioden.

Hvornår kan man stemme til hovedbestyrelsesvalg?

Alle medlemmer med e-mail skulle modtage en mail den 10. september 2021 med information om valget.

Har du ikke fået en mail, skal du kontakte sekretariatet.

Har du ikke en mailadresse, får du et brev.

Jeg er blevet ansat i en fuldtidsstilling fordelt med 75% som sygehuspræst og 25% som sogne­præst. Jeg har en fuldtidsansat kollega i sognet. Skal jeg ikke have et regulativ i forhold til mine 25%, og hvordan får jeg det?

Jo, i henhold til AC-overenskomsten skal du have udarbejdet et regulativ. Regulativet har til formål at sikre en forholdsmæssig fordeling af præstearbejdet, og at du får et alsidigt udsnit af præstearbejdet i sognet.

Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for, at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med præsten og Præsteforeningen/tillidsrepræsentanten.

Når du er 25% i sognet, og din kollega er 100%, er der tilsammen 125% præst i sognet. Det vil sige, at du skal have 1/5 af det pligtige arbejde i sognet. Det kan sammensættes på mange forskellige måder. Det er vigtigt, at det kan hænge sammen med dit sygehuspræstearbejde. Præsteforeningen anbefaler, at der også udarbejdes et regulativ for dit sygehuspræstearbejde.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Er jeg forpligtet til at søge min afsked med 3 måneders varsel, eller kan det forkortes?

Det er rigtigt, at du som tjenestemand skal søge afsked med mindst 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Du kan dog anmode om et forkortet opsigelsesvarsel.

Afskedsansøgningen stiles til biskoppen.

Jeg er sognepræst og enlig mor, så min økonomi er stram. Et menighedsrådsmedlem vil derfor gerne give mig en pengegave. Er det et problem?

Ja, det er et problem. Som præst må du ikke modtage gaver og andre fordele fra menighedsrådsmedlemmer eller andre personer i forbindelse med dit arbejde.

Det skal bemærkes, at lejlighedsgaver som en flaske vin, en æske chokolade eller blomster i forbindelse med en kirkelig handling, mærkedage med videre efter omstændighederne eventuelt kan modtages.

Du kan læse mere om modtagelse af gaver i Moderniseringsstyrelsens vejledning: »God adfærd i det offentlige«, som ligger på Præsteforeningens hjemmeside.

Kan man få en sommerpræstekjole, som ikke er så varm?

Reglerne om tjenestedragter (præstekjoler) findes i henholdsvis aftale af 28. april 2011 mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om tjenestedragt og cirkulære om tjenestedragt af 6. maj 2011.

Det fremgår af § 3 stk. 2 i aftalen om tjenestedragt, at brugsterminen for tjenestedragten er 8 år. Hvis du er ansat efter 1.7. 1996, er det muligt efter 4 års ansættelse at få stillet en ny tjenestedragt til rådighed. Der kan du vælge, at dette skal være den såkaldte sommerpræstekjole. Den 3. tjenestedragt kan dog først opnås efter 16 år.

Du kan finde reglerne på Præsteforeningens hjemmesiden under tjenestedragt.

Jeg er overenskomstansat og stiftsvikar. Får jeg så mobilitetstillæg?

Ja, i henhold til aftalen får man som stiftsvikar mobilitetstillæg, når man har været ansat som stiftsvikar minimum et år.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Jeg har været sygemeldt gennem lang tid, og biskoppen vil indstille mig til afsked. Jeg kan forstå, at jeg kan få enten ordinær eller kvalificeret svagelighedspension. Hvad er det, og hvordan afgøres det?

Hvis du afskediges på grund af svagelighed – helbredsbetinget utjenstdygtighed – får du ret til afsked med pension.

Der er to former for svagelighedspensionering: Den almindelige, der svarer til egenpensionen (uden %-fradrag), og den kvalificerede svagelighedspension.

Ved kvalificeret svagelighedspension tillægges pensionsalder svarende til, at du var fortsat i tjenesten, indtil du fyldte 70 år. Den forudsætter tab af erhvervsevne med 2/3.

Det er Kirkeministeriet, der afgør, om der er grundlag for afskedigelse pga. svagelighed, efter høring af Helbredsnævnet, der afgiver udtalelse om erhvervsevnen.

Det anbefales, at du kontakter sekretariatet.

Har Præsteforeningen nogle råd til jobsøgning, når man søger præstestillinger?

På Præsteforeningens hjemmeside ­under »rådgivning« – ledige og job­søgning, har vi samlet nogle gode og andre relevante oplysninger.

Jeg har fået dispensation for boligpligten et år, før jeg går på pension. Stiftet skriver, at jeg får udbetalt et års boligbidrag. Får jeg ikke dækket mine flytteudgifter?

Nej, når du bliver pensioneret, får du et års boligbidrag i stedet for flyttegodtgørelse. Beløbet er skattepligtigt, men du kan trække dine udgifter ved flytningen fra. Du skal være opmærksom på, at udgifterne skal dokumenteres, så gem dine kvitteringer i forbindelse med flytningen. Herudover kan foretages et skønsmæssigt fradrag.

Nu, hvor der er kommet samtidighedsferie, vil jeg høre, om man fortsat har ret til at få erstatningsferie, hvis man bliver syg under ferien?

Reglerne om erstatningsferie er ikke ændret. Du kan derfor få erstatningsferie efter fem sygedage. Du skal melde det til provsten. Vær opmærksom på, at der skal foreligge lægeerklæring fra første sygedag. Får du ikke en lægeerklæring før fx den tredje sygedag, vil erstatningsferie først gives efter otte sygedage.

Du skal selv afholde udgiften til lægeerklæringen. Bliver du rask inden udløbet af ferien, skal du meddele provsten, om du holder den resterende del af ferien, eller om du genoptager arbejdet. Du kan ikke få erstatningsferie med tilbagevirkende kraft, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du ikke har optjent fuld ferie, nedsættes erstatningsferien forholdsmæssigt.

Min tjenestebolig skal nedlægges, og menighedsrådet vil bygge en ny præstegård. Hvad skal jeg være opmærksom på i den forbindelse?

Præsteforeningen anbefaler, at du læser den vejledning, som Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet om boligstandard. Den, kan du finde på Præsteforeningens hjemmeside under boligen. Her finder du en række anbefalinger vedrørende boligen, som du kan bruge ikke alene i forbindelse med nybygning, men også generelt, når der er syn. Endelig bør du kontakte
din tillidsrepræsentant og få råd og vejledning.

Jeg har fået væsentligt mindre end normalt udbetalt i særlig feriegodtgørelse her pr. 1. maj. Kan det virkelig have sin rigtighed?

Med den nye ordning med samtidighedsferie kan der efter arbejdsgivers valg ske udbetaling af særlig feriegodtgørelse enten forholdsmæssigt i forbindelse med den ansattes afholdelse af ferie eller ved udbetaling 2 gange årligt, ved udgangen af april og august. På folkekirkens område har man valgt sidstnævnte. Dermed udbetales der 1,5% i særlig feriegodtgørelse for optjeningsperioden 1. september ’20 til 31. maj ’21 i slutningen af maj (altså med juni månedsløn for tjenestemænd) og resten med udgangen af august.

Den særlige feriegodtgørelse, der blev udbetalt med udgangen af april, er en restgodtgørelse, der vedrører overgangs-ordningen fra den gamle ferieordning, hvor det blev aftalt, at den i staten aftalte 0,5% af de samlede 1,5% i særlig feriegodtgørelse for perioden 1. januar 2020 til 31. august 2020, skal udbetales. Den lovbestemte 1% i særlig feriegodtgørelse blev efter lov indefrosset for denne periode. Det har dog efterfølgende været muligt at få de indefrosne feriemidler udbetalt i to omgange, hvor fristen her i anden omgang er fastsat til den 31. maj ved anmodning via borgerportalen www.borger.dk

Jeg er sognepræst i et lille landsogn. Min stilling er skruet sammen med 50% i mit eget sogn og 50% til mit nabosogn, hvor der er en fuldtidsansat præst. Når jeg er 50% præst i nabosognet, skal jeg så have halvdelen af arbejdet dér?

Nej, du og din fuldtidsansatte kollega udgør til sammen 150% præstebetjening i nabosognet. Det vil sige, at du skal have en 1/3 af de kirkelige handlinger og gudstjenester.

Hvornår kan jeg regne med, at jeg må holde fri søndag. Er det efter gudstjenesten, eller er det senere?

Du har som præst en 6-dages arbejdsuge. Din arbejdstid skal derfor fordeles på 6 af ugens 7 dage. Det er ikke nærmere fastsat, hvornår arbejdstiden de pågældende dage skal placeres. Hvordan du tilrettelægger dit arbejde om søndagen såvel som andre arbejdsdage, er i udgangspunktet op til dig.

Jeg er sognepræst og er blevet valgt til at være formand for menighedsrådet. Kan jeg få honorar for varetagelsen, som den tidligere formand fik?

Desværre kan du som født medlem af menighedsrådet ikke få honorar for varetagelse af funktionen som formand for menighedsrådet. Det fremgår af Lov om menighedsråd § 8 stk., at det kun er såfremt formanden er valgt medlem af menighedsrådet, at han eller hun kan få honorar.

Jeg har fået studieorlov. Optjener jeg ferie efter de nye regler, når jeg holder studieorlov?

Ja, du optjener ferie med løn under en tjenestefrihedsperiode uden løn i op til 6 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det forudsættes, at du genindtræder i tjenesten inden udløbet af den ferieafholdelsesperiode, hvortil ferien er optjent. Det kan være en kort frist til at få afholdt de 7,5 feriedage, som det normalt vil dreje sig om. Eksempelvis skal ferie med løn optjent under studieorlov i juni-juli-august være afholdt inden udgangen af december samme år, da den ellers vil bortfalde uden godtgørelse eller mulighed for overførelse.

Jeg er ved at afslutte pastoralseminariet. Der er flere både faste præstestillinger og vikariater, som jeg gerne vil søge. Kan man søge flere stillinger, eller vil der blive set skævt til det?

Nej, det er helt almindeligt, at man søger flere stillinger. Hvis du får dagpenge, er det også en forudsætning, at du søger bredt. Held og lykke med jobsøgningen.

Jeg får ofte henvendelser om begravelser fra pårørende, der ønsker, at afdøde skal »hjem« og begraves i mit sogn, hvor afdøde tidligere har boet i mange år. Er det mig eller afdødes bopælssogns præst, der skal tage de begravelser?

Pligten til at yde betjening påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er særlig tilknytning.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008. Det udelukker dog ikke, at det aftales, at bopælspræsten tager begravelsen.

Har du mange kirkelige handlinger på grund af særlig tilknytning, skal du tage det op med provsten. Det skal også bemærkes, at særlig tilknytning ikke indebærer, at du skal rykke allerede fastsatte opgaver. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, »at medlemmets udøvelse af den pågældendes ret skal ske med den fornødne hensyntagen til præstens øvrige forpligtelser, muligheden for at benytte sognemenighedens kirke på det ønskede tidspunkt m.v.«.

Vi er en gruppe præster, der har diskuteret, om vi som præster burde blive vaccineret på grund af vores arbejde?

Præsteforeningen har løbende rejst spørgsmålet om vaccination af præster over for Kirkeministeriet. Ministeriet vil tage spørgsmålet op med sundhedsmyndighederne, når det skønnes nødvendigt. Det er vurderingen, at på nær præster i sundhedssektoren, beredskabspræster og andre præster i særlige funktioner, så har præster som samlet faggruppe ikke en betydelig risiko for at blive smittet eller smitte.

Præster har mulighed for at tilrettelægge og planlægge deres arbejde, så der tages højde for at undgå smitte. Nogle samtaler kan klares telefonisk eller via digitale møder. Fysiske møder kan holdes indenfor de retningslinjer, der er udstukket af Kirkeministeriet, med begrænset deltagerantal og afstand. Derudover er en lang række af præsters normale arbejdsopgaver aflyst eller udsat pga. corona.

Når det er sagt, så vil Præsteforeningen understrege, at præster, der helbredsmæssigt er sårbare, må tage spørgsmålet op med egen læge med henblik på en lægelig vurdering af behov for vaccine. Derudover bør præster, der helbredsmæssigt er sårbare, også kontakte provsten med henblik på en drøftelse af, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så det er helbredsmæssigt forsvarligt, herunder om der er opgaver, som præsten ikke bør påtage sig.

Der kan også være præster, som ud fra en konkret vurdering er særligt udsat for at smitte eller blive smittet. Det må præsten i så fald tage op med provsten.

I mit sogn er der opstået tvivl, om vi må holde fysiske menighedsrådsmøder. Kirkeministeriet oplyser på Folkekirkenspersonale.dk i deres Q&A, at menighedsrådsmøder er underlagt forsamlingsloftet på 5 personer, men Landsforeningen af Menighedsråd har meldt ud til formanden for mit menighedsråd, at menighedsrådet godt må mødes, selvom vi er flere end 5

Det er forståeligt nok forvirrende, men Landsforeningen af Menighedsråd er en privat interesseorganisation. Kirkeministeriet er myndighed på folkekirkens område. Derfor må du som præst og dit menighedsråd rette jer efter ministeriets udmelding, uanset Landsforeningens holdning. Er der mere end 5 folkevalgte menighedsrådsmedlemmer i forhold til det pr. 26. februar 2021 gældende forsamlingsforbud, kan I altså ikke mødes fysisk.

Jeg er sognepræst og har med mange ældre og sårbare mennesker at gøre. Jeg bliver derfor, som sundhedsmyndighederne anbefaler, jævnligt testet for corona. Skal jeg selv betale for kørslen, og skal jeg tage testen i min fritid?

Nej, hvis du vurderer, at du, som du nævner, har med sårbare personer at gøre gennem dit arbejde, så skal stiftet som udgangspunkt dække kørslen. Du skal sørge for at tage testen i dit nærområde. Du kan også tage testen i din arbejdstid. Præsteforeningen anbefaler, at du under alle omstændigheder kontakter provsten.

Jeg er ansat som sognepræst i et vikariat. Jeg har fået en henvendelse om sognebåndsløsning. Kan man løse sognebånd til en vikar?

Nej, i henhold til Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, § 10, er det en forudsætning for at løse sognebånd, at præsten er medlem af menighedsrådet.

Jeg er sognepræst og blevet valgt som kontaktperson, men nu har jeg hørt, at jeg som præst kun kan vælges som daglig leder. Er det rigtigt?

Nej det er ikke rigtigt.

Præsten kan vælges til kontaktperson jfr. Lov om menighedsråd, §9, stk. 5. Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

I Cirkulære om honorering af præsters varetagelse af hvervet som kontaktperson eller daglig leder fremgår det allerede i overskriften, at præsten kan vælges som kontaktperson eller daglig leder.

Det skal dog understreges, at såfremt præsten ikke deler funktionen med et valgt medlem af menighedsrådet, står præsten alene med ansvaret som kontaktperson.

Praksis er, at præster, der deler funktionen med et valgt medlem af menighedsrådet kaldes daglige ledere, mens valgte menighedsrådsmedlemmer kaldes kontaktpersoner.

Jeg bliver 50 år. Har jeg ret til en fridag i den anledning?

Nej desværre. Der er ikke fastsat generelle regler for frihed i anledning af eksempelvis runde fødselsdage, bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald, begravelse, flytning og andre lignende begivenheder.

Jeg er en af dem, der er særligt udsat i forbindelse med coronavirus, og passer derfor meget på i forbindelse med mit arbejde som sognepræst. Jeg er blevet bedt om at bære mundbind og visir i de situationer, hvor der er risiko for smitte. I den forbindelse vil jeg gerne høre, om dette er noget, jeg selv skal betale?

Efter Arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette gælder også i relation til udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, herunder hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus.

Det er i henhold til arbejdsmiljølovgivningen arbejdsgiveren, der skal afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som de ansatte skal bruge. Dette gælder også mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.

I mit provsti har vi GRUS (gruppeudviklingssamtaler); det fungerer rigtig godt, men jeg vil godt have en MUS-samtale som supplement. Har jeg ret til det?

I aftalen om kompetenceudvikling, indgået mellem AC og Finansministeriet, fremgår blandt andet, at »Kompetenceudvikling er et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse. Både ledelse og medarbejdere må tage et ansvar for at sikre en styrket kompetenceudvikling, der sikrer såvel institutionens behov som medarbejdernes individuelle og faglige udvikling«.

En MUS-samtale sikrer dig en samtale om din individuelle faglige udvikling. MUS-samtalen er desuden en samtale i et fortroligt rum.

Du skal være opmærksom på, at såfremt du søger Kompetencefonden, er det en forudsætning, at der har været en MUS-samtale. Endelig skal det bemærkes, at MUS-samtalen også vedrører den enkelte medarbejders trivsel på arbejdet. Det er derfor Præsteforeningens forståelse af reglerne, at du har ret til en individuel MUS-samtale med provsten en gang årligt.

I mit provsti skal vi på en udenlandsrejse med overnatning. Kan det forventes, at vi skal dele værelse?

Som udgangspunkt skal man have eneværelse, når man er på tjenesterejse. Det fremgår af Personalestyrelsens Administrative Vejledning, at »udgangspunktet er, at overnatning finder sted i eneværelse. Der kan dog være specielle situationer, hvor forholdene gør, at det vil være hensigtsmæssigt og naturligt at udnytte eksisterende faciliteter sådan, at flere overnatter i ét rum, fx på militære øvelser o.l. eller under visse tjenesterejser i Grønland«. Det er næppe tilfældet her, hvor der er tale om et kursusophold.

Jeg er sygemeldt på grund af stress. Har Præsteforeningen et råd til mig?

På Præsteforeningens hjemmeside har vi samlet forskellige links med råd og vejledning om stress.

Kirkeministeriet har afsat midler i en pulje til personalemæssige tiltag, som kan dække udgifter til eksempelvis psykologhjælp i forbindelse med stress. Du skal kontakte provsten, hvis du vil gøre brug af den mulighed.

Du kan også kontakte PFA EarlyCare eller læse om ordningen på PFA’s hjemmeside.

Mit menighedsråd vil gerne vælge mig som daglig leder. Bliver jeg honoreret, hvis jeg påtager mig hvervet?

Ja du får et pensionsgivende funktionstillæg, som Præsteforeningen og biskoppen forhandler indenfor den ramme, der er fastsat i cirkulæret om honorering af præster, der varetager hvervet som daglig leder/kontaktperson.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du vil høre mere.

I forbindelse med lønforhandlingerne har jeg fået et kvalifikationstillæg. Det betyder dog, at jeg skal gå over på ny løn. Hvad betyder indplacering i nyt lønsystem for min tjenestemandspension?

Det har ikke betydning for din tjenestemandspension. I henhold til aftalen om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte præster indplaceres LG1 i pensionsmæssig henseende efter det gamle lønramme- og skalatrinforløb. Er du f.eks. nu indplaceret i lønramme 31/44, beregnes din pension fra den indplacering.

Vi har i menighedsrådet drøftet, om det vil være en ide, at jeg overtager opgaven som daglig leder. Hvordan skal vi gribe det an? Bliver jeg honoreret, og i bekræftende fald hvordan?

Du skal vælges på et menighedsrådsmøde. Når du er valgt, kan du kontakte Præsteforeningen og oplyse, hvornår du tiltræder funktionen, om du varetager funktionen alene, eller om du deler den med et valgt medlem af menighedsrådet. Du skal også oplyse, hvor mange kirkefunktionærer, der er ansat mere end 8 timer ugentligt.

På baggrund af disse oplysninger vil Præsteforeningen rette henvendelse til biskoppen og foreslå, at der indgås aftale om et pensionsgivende funktionstillæg for opgaven som daglig leder.
Tillæggets størrelse fastsættes ud fra cirkulære om honorering af præsters varetagelse af hvervet som daglig leder.

Stiftet hører menighedsrådet om Præsteforeningens indstilling. Herefter indgås aftale om tillæg, som betales månedsvis. Kirkekassen afholder udgifterne. Beløbet indbetales til stiftet, så du får tillægget sammen med din præsteløn.

Hvornår har man ret til seniordage?

Du har ikke ret til, men mulighed for at søge om og få bevilget op til 12 yderligere fridage (seniordage) om året med løn, når du fylder 62 år.

Fridagene kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng samt som enkelttimer. Dette sidste kunne fx være således, at friheden sker i form af fritagelse for et konfirmandhold.

Jeg er funktionspræst, men har 10% sognetilknytning. Skal jeg deltage i menighedsrådsmøderne?

Du skal ikke deltage i alle menighedsrådsmøder, men du skal deltage svarende til din kvote. Vær opmærksom på, at din deltagelse har betydning i forhold til dit arbejde som funktionspræst. Det er vigtigt, at dit menighedsråd kender til dit arbejde og har indsigt i, hvilke opgaver du løser, og hvad dit funktionspræstearbejde indebærer. Navnligt er det vigtigt, at menighedsrådet kender til arbejdet, hvis der skal bevilges midler fra kirkekassen.

Jeg er indkaldt til tjenstlig samtale på grund af en konflikt i mit sogn. Jeg tænker på at medbringe et menighedsrådsmedlem, som er enig med mig i mit syn på sagen. Må jeg det?

Et menighedsrådsmedlem må godt være din bisidder, men det er Præsteforeningens vurdering, at det er en dårlig idé. Det kan ikke anbefales, at du inddrager menighedsrådsmedlemmer i sager, der har med dine ansættelsesforhold at gøre. I værste fald vil biskoppen vurdere, at du medvirker til splittelse i sognet.

Det er Præsteforeningens anbefaling, at du i stedet medbringer din tillidsrepræsentant som bisidder.

Jeg er sognepræst og er blevet kontaktet af en journalist, som vil høre om mit syn på MeToo. Har Præsteforeningen nogle gode råd til , hvad jeg skal være opmærksom på?

Vær opmærksom på, hvilken vinkel journalisten har på historien. Rådfør dig eventuelt med en kollega, provst eller biskop, hvis du er i tvivl, om du skal medvirke. Medvirker du, skal du bede om at få interviewet/artiklen/citater til gennemsyn og godkendelse. Få eventuelt en kollega eller en anden til at læse med.

Jeg er funktionspræst. Kan jeg søge studieorlov?

Som funktionspræst er du omfattet af præcis de samme rettigheder og muligheder som andre præster. Det gælder, uanset om du er tjenestemand, overenskomstansat eller lokalfinansieret præst. Du kan derfor også søge om studieorlov.

Jeg er oa-ansat sognepræst. Biskoppen påtænker at ændre min 100% sognepræstestilling til en 50% stilling.
Jeg er blevet tilbudt 50%-stillingen. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Både du og menighedsrådet skal høres om den påtænkte strukturændring.

Hvis biskoppen herefter træffer af­gørelse om ændring af din stilling, skal du opsiges med det opsigelsesvarsel, du har. Det gælder også, hvis du tager den kvoterede stilling.

Præsteforeningen anbefaler, at du også rådfører dig med din A-kasse i forhold til din dagpengeret, hvis du enten ikke tiltræder den nye stilling eller bliver i stillingen, men går ned i tid.

Du skal f.eks. være opmærksom på, at du skal bede om en frigørelsesattest, hvis du bliver ansat i den kvoterede stilling.

Det anbefales, at du kontakter sekretariatet.

Jeg har fået orlov efter barselslovens § 26, da min søn på 8 er alvorligt syg. Hvordan forholder det sig med planlagt ferie, når jeg har orlov?

Orlov efter barselsorlovens § 26 er en feriehindring. Du kan derfor ikke pålægges at holde ferien.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Jeg overvejer at søge en stilling som overenskomstansat sognepræst. Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til pension?

Får du stillingen, vil din tjenestemandspension blive opsat. Du optjener i stedet overenskomstmæssig pension.

Når du går på pension, vil du få udbetalt både tjenestemandspension og overenskomstmæssig pension.

Bliver du igen ansat i en tjenestemandsstilling, får du fra Kirkeministeriet sammen med dine ansættelsesdokumenter et tilbud om, at du kan få overført din overenskomstmæssige pension til tjenestemandspension. Det er meget vigtigt, at du forholder dig til det tilbud og er opmærksom på, at der er en svarfrist.

Præsteforeningen anbefaler, at du får et overblik over din tjenestemandspension på www.tjenestemandspension.dk

Det anbefales, at du kontakter sekretariatet og får rådgivning.

Jeg er tjenestemandsansat og på gammel løn. Jeg overvejer at søge embede som tjenestemand et andet sted. Skal jeg gå over på Ny Løn, hvis jeg får embedet?

Hvis du er på slutløn, bør du i forbindelse med et stillingsskifte aftale, at du går over på Ny Løn, så får du forskellen på gammel og Ny Løn som et kvalifikationstillæg.

Er du på gammel løn, men endnu ikke på slutløn, skal du ikke gå over på Ny Løn, medmindre du har søgt og fået en LG2 stilling. Bliver du på gammel løn, anbefales det, at du sikrer dig, at de på stiftet er opmærksomme på det.

Har Præsteforeningen lejeboliger til medlemmer?

Som medlem af Præsteforeningen kan du blive skrevet op til lejeboliger i Samrådets Boligselskab. Du kan finde flere oplysninger på Præsteforeningens hjemmeside.

Du kan desuden som kunde i PFA skrive dig på venteliste og få fortrinsret til de lejeboliger, som PFA-koncernen ejer. PFA har boliger over hele landet, og der kommer løbende flere til. Du kan se mere på PFAs hjemmeside.

Jeg vil som præst gerne blive bedre til at bruge de sociale medier. Der er forskellige korte kurser, som er oplagte for mig at melde mig til. Hvordan kan jeg få dækket udgifterne til at deltage i et sådant kursus?

Du kan bede provsten om en MUS samtale og drøfte finansiering. Bemærk, at udgifterne kan dækkes af kirkekassen.
I henhold til lov om folkekirkens økonomi §2 kan kirkekassen dække udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at præsters deltagelse i kurser til gavn for det kirkelige liv i sognet kan afholdes af kirkekassen.

Må jeg have andet arbejde, når jeg er fuldtidsansat sognepræst?

Det fremgår af aftalen om rådighedsordningen, at du ikke uden ministeriets tilladelse må påtage dig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

Hvordan er det med præster? Kan vi også få udbetalt feriepenge og i bekræftende fald, hvad med topskat?

Ja, præster er også omfattet af muligheden for udbetaling af de ellers indefrosne feriepenge.

Feriepenge, optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, er aftalt indefrosset for alle lønmodtagere omfattet af ferieloven/statens ferieaftale på grund af overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie fra 1. september 2020.

De indefrosne feriepenge kan tidligst udbetales ved pensionering eller ved udtræden af det danske arbejdsmarked.

Folketinget har dog den 18. august 2020 vedtaget lovforslag om, at godtgørelse for 3 af de 5 indefrosne ferieuger efter ansøgning i oktober 2020 kan finde sted allerede senere på året.

Topbeskatning sker, hvis du har en samlet personlig indkomst på 531.000 kr. efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2020. Hvis det er relevant for dig, opfordres du til at undersøge de skattemæssige forhold nærmere.

Hvis du ikke anmoder om udbetaling, vil de indefrosne feriepenge blive stående, til du udtræder af arbejdsmarkedet.

Jeg er lige blevet færdig på pastoralseminariet og søger embede. Kan jeg som nyuddannet søge et løngruppe 2 embede?

Du kan godt søge løngruppe 2 embeder, men du vil først blive indplaceret i løngruppe 2, når du har opfyldt de i opslaget beskrevne vilkår for indplacering, herunder gennemførelse af den obligatoriske efteruddannelse.

Jeg er tjenestemandsansat med bolig, men overvejer at søge en oa-stilling, som lyder meget spændende. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Der er flere ting. Din tjenestemandspension bliver opsat, hvis du får oa-stillingen. Du optjener herefter overenskomstpension. Præsteforeningen vil anbefale dig, at du får et overblik over din tjenestemandspension. Du skal også være opmærksom på dine lønforhold. Er du f.eks. i LG2, vil du gå ned i løn, hvis ikke du tager forbehold for en forhandling af din løn. Det gælder også, hvis du har et eller flere varige tillæg. Du får ikke flyttegodtgørelse, hvis du får oa-stillingen og derfor fraflytter tjenesteboligen. Det er de korte generelle svar. Det anbefales, at du kontakter foreningen og får en mere grundig drøftelse af dine konkrete løn- og ansættelsesforhold.

Jeg påtænker at søge orlov 1 år fra mit præsteembede. Skal ansøgningen gå ad tjenestevejen gennem provsten til biskoppen?

Ja, du skal sende din ansøgning ad tjenestevejen. Inden du søger orlov, vil Præsteforeningen anbefale, at du kontakter sekretariatet. Der er forskellige forhold i forbindelse med en orlov uden løn, som det kan være relevant at vende.

Jeg er blevet syg under min ferie. Kan jeg få erstatningsferie?

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, skal du være opmærksom på følgende betingelser for at få erstatningsferie:

• Du skal med det samme sygemelde dig til provsten.
• Du skal være sygemeldt mere end fem dage.
• Du skal kunne fremlægge dokumentation for sygdommen fra første sygedag.

x
Du kan altså først få erstatningsferie efter fem sygedage, selvom der skal foreligge lægeerklæring fra første sygedag. Får du ikke en lægeerklæring før fx den tredje sygedag, vil erstatningsferie først gives efter otte sygedage.

Du skal selv afholde udgiften til lægeerklæringen.

Bliver du rask inden udløbet af ferien, skal du meddele provsten, om du holder den resterende del af ferien, eller om du genoptager arbejdet.

Du kan ikke få erstatningsferie med tilbagevirkende kraft, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Kan jeg holde ferie, når jeg er 50% sygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage og kan derfor ikke placeres på dage, hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

Jeg har for længe siden aftalt, at jeg skal holde 2 ugers ferie, men jeg er blevet syg. Skal jeg holde min ferie, selvom jeg er syg?

Nej, du har ikke pligt til at holde ferie, hvis du er blevet syg, før ferien starter, og du fortsat er sygemeldt, når ferien starter. Sygdom er en feriehindring. Det er en betingelse, at du sygemelder dig, før ferien starter.

Der er et punkt på dagsordenen til menighedsrådsmødet, der vedrører min embedsbolig. Menighedsrådet vil ikke oplyse mig om, hvad dagsordenspunktet helt præcist går ud på, og vil heller ikke sende mig det materiale, der følger med til mødepunktet. Har jeg ikke ret til at se det?

Det følger af lov om menighedsråd, at du som præst ikke kan deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger. Men du er som præst i sognet og dermed fuldgyldigt medlem af menighedsrådet berettiget til at kende til dagsordenspunkterne og materialet til mødet.

Du skal have adgang til at bidrage til beslutningsprocessen med råd og vejledning og dermed sikres tale- og forslagsret i forbindelse med sagens behandling i menighedsrådet. Det er alene stemmeretten, du fratages.

Kan sygeplejersker ansættes som præster, og får de i givet fald samme løn?

Lov om ansættelse i folkekirken giver i § 2 mulighed for, at kirkeministeren undtagelsesvis kan give en person, der ikke er teolog, tilladelse til at søge præstestilling. Det er en betingelse, at den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af en præstestilling.

Derudover er det en betingelse, at ansøgeren er fyldt 35 år og består en af kirkeministeren fastsat prøve.

Såfremt man bliver § 2-ansat, får man samme løn som andre præster.

En af kirkefunktionærerne i mit sogn er indkaldt til tjenstlig samtale. Kan jeg være bisidder for den pågældende?

Nej, som sognepræst er du født medlem af menighedsrådet. Du er derfor en del af sognets ledelse og kan ikke være bisidder for ansatte i sognet, som måtte have ansættelsesmæssige problemer.

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være daglig leder i mit nuværende embede. Gives der honorar for dette?

Der gives honorar – et pensionsgivende funktionstillæg, som kirkekassen betaler til stiftet. Så får du det udbetalt med din løn.

Størrelsen af tillægget beror på:

1. 1. 1. Om du varetager funktionen alene eller deler den med et valgt medlem af menighedsrådet
      2. Antallet af ansatte kirkefunktionærer, der er ansat mere end 8 timer ugentligt

x
Du kan se rammen for funktionstillægget i cirkulære om honorering af præster, der varetager funktionen som daglig leder.

Er det min pligt som sognepræst at vie et par, som vil vies udendørs? Hvis jeg kan sige nej, er jeg så forpligtet på at finde en præst, der vil vie dem udendørs?

Det fremgår af cirkulære om vielse indenfor folkekirken §12, stk. 1, at præster ikke er forpligtet på at vie par udendørs, hvorfor du heller ikke er forpligtet på at finde en præst, der vil forrette vielsen.

Kan smitte med COVID-19 anerkendes som arbejdsskade?

Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES) har meldt ud, at sundhedspersonale ikke skal bevise en konkret smittekilde, men blot sandsynliggøre, at smitte er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket dér.

Det gælder først og fremmest sundhedspersonale, men AES oplyser i pressemeddelelsen, at det også gælder andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

Du kan finde pressemeddelelsen på Præsteforeningens hjemmeside under FAQ om corona.
Det skal understreges, at der ikke er truffet afgørelse om COVID-19.

Jeg er pga. af kronisk sygdom i særlig risiko for corona­smitte. Skal jeg genoptage mit sognepræstearbejde efter 10. maj, eller kan jeg nægte at udføre arbejdsopgaver under henvisning til coronavirus/covid-19?

Vi ved endnu ikke, om kirkerne genåbnes efter 10. maj, og hvilke retningslinjer der i givet fald udstikkes. Såfremt arbejdet genoptages i fuldt omfang på dette tidspunkt, vil det som udgangspunkt også gælde dig. Hvis du nægter at udføre en arbejdsopgave under henvisning til coronavirus/covid-19, er det som udgangspunkt provsten, der vurderer, om risikoen for sikkerhed og sundhed (princippet om liv, ære og velfærd) berettiger hertil. Det vil også gælde med hensyn til risici hidført fra kolleger. Provsten bør i sådanne tilfælde søge at afklare forholdene, evt. ved at søge bistand fra myndigheder eller læger, hvis omstændighederne er tilstrækkelig kvalificerede.

Præsteforeningen anbefaler, at du under alle omstændigheder selv kontakter din læge og får en vurdering af, hvordan du skal forholde dig.

Jeg har allerede afholdt 5 særlige feriedage fra den 16. marts og frem. Skal jeg nu afholde yderligere frihed?

Det fremgår af aftalen, at feriedage og særlige feriedage, som medarbejderen allerede har afholdt i perioden 13. til og med den 27. marts, medregnes ved opgørelsen af de op til 5 dages frihed.

Jeg er ledig og søger præstestillinger, men hvordan skal jeg forholde mig i disse coronatider?

Hvis du er medlem af a-kassen, vil Præsteforeningen anbefale, at du først kontakter a-kassen og hører mere om, hvordan du er stillet som dagpengemodtager i denne situation. Du skal spørge a-kassen, om det har betydning for dig, at regeringen har vedtaget en hjælpepakke for ledighedsberørte.

Du kan desuden kontakte stiftet, hvor du søger embede og høre, hvordan de håndterer ansøgere og ansøgningsprocessen. Du kan også bede om et videomøde med biskoppen, hvis I ikke allerede har talt sammen.

Præsteforeningen vil desuden anbefale, at du kontakter menighedsrådsformanden telefonisk, ligesom du også kan kontakte provsten telefonisk, hvis du har spørgsmål til embedet.

Jeg har fået nyt arbejde som præst fra den 1. april. Jeg har fået tilsendt en ansættelseskontrakt fra stiftet. Kan jeg regne med at få løn fra den 1. april? Også selv om min ordination i marts måned er aflyst på grund af corona?

Ja, du kan regne med løn fra den 1. april, i henhold til den ansættelseskontrakt, som du har modtaget. Du kan regne med, at din ordination bliver flyttet til et tidspunkt, hvor smittefaren er overstået. Der bliver dispenseret fra kravet om ordination pga. sundhedsmyndighedernes retningslinjer ift. Corona-smitten.

Hvordan er reglerne om jubilæum for præster?

Optjening af jubilæumsanciennitet er uafhængig af beskæftigelsesgraden. Dog medregnes beskæftigelse før
1. april 1989 på under 25% ikke.
Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ej heller.

Jubilæumsgratiale udbetales af stiftet og andrager pr. 1. oktober 2019:

• 6.564 kr. ved 25 års jubilæum
• 8.314 kr. ved 40 års jubilæum
• 9.846 kr. ved 50 års jubilæum.

x
Der trækkes alene arbejdsmarkedsbidrag af gratialet op til 8.000 kr. Præster har ret til en fridag med løn i anledning af jubilæet. Gratialet reguleres efter reguleringsordningen (fra 2011).

Ligeledes medregnes ansættelse som præst i Sydslesvig under Dansk Kirke i Udlandet og ansættelse i Sømandskirken.

Præster ansat i udlandet skal selv søge om gratialet hos DSUK.

Findes der en vejledende oversigt over, hvor lang tid gudstjenester og kirkelige handlinger tager?

Nej der findes ikke sådan opgørelse.

Det er op til den enkelte præst at vurdere, hvordan han/hun vil prioritere tiden i forhold til arbejdet.

Jeg er blevet skilt og er nu alene med to små børn. Min tidligere ægtefælle er flyttet til en anden landsdel. Det kan derfor været svært for mig at tage akut rådighedsarbejde f.eks. i weekender, hvor jeg har prædikefri. Skal jeg stå til rådighed?

Præsteforeningen vil anbefale, at du taler med provsten om problemet, og henviser til Kirkeministeriets personalepolitik for præster i folkekirken, hvor det fremgår:

»Provsten bør aktivt tilstræbe, at præsterne har mulighed for at kombinere arbejde og familieliv på en tidssvarende måde. F.eks. kan der tages hensyn til, at enlige forældre til små børn kan have svært ved at påtage sig akut rådighedstjeneste i weekenden og på andre skæve tidspunkter«.

(Det fremgår under afsnittet om livsfasepolitik og administration af rådighedsordningen).

Skal jeg flage fra flagstangen i præstegården, når der er officiel flagdag?

Det er kun statslige myndigheder, der har pligt til at flage på officielle flagdage.

De lokale sognekirker har pligt til flagning på de kirkelige flagdage og kan vælge at flage på officielle flagdage.

Ministeriet/biskopperne kan også opfordre præster til at flage på bestemte dage, hvor der ellers ikke er pligt, som eks. ved Prins Henriks begravelse.

Der har i medierne været omtale af præster, der har annonceret begravelse på Facebook, når afdøde ikke havde pårørende. Jeg overvejer at gøre det samme. Er der noget, jeg skal være opmærksom på?

Har der været en dødsannonce i dagspressen med afdødes navn og tidspunkt for begravelsen, vil du ikke få problemer i forhold til tavshedspligt og persondataforordningen. Generelt anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter provsten, inden du annoncer begravelsen, og drøfter, om der er konkrete forhold, du skal være opmærksom på.

Jeg agter at gå på pension ved udgangen af august 2020. Forinden vil jeg afholde den ferie, jeg har optjent i 2019. Nu har jeg hørt, at ferie skal indefryses. Det gælder vel ikke mig, når jeg går på pension?

Det er rigtigt, at der træder en ny ferielov i kraft den 1. september 2020. Overgangsordningen er dog allerede trådt i kraft. Dette betyder, at du efter 1. maj 2020 kan afholde den ferie, du har optjent fra 1. januar til 31. august 2019, i alt 20 almindelige feriedage. Herudover har du 6 særlige feriedage optjent som hidtil.

Den ferie, du har optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020 indefryses. Du kan derfor først få den udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet. Dog kan du tidligst få beløbet udbetalt fra oktober 2021 fra Lønmodtagernes Feriemidler.

Dette betyder med andre ord, at du først kan få din indefrosne ferie godt et års tid efter din pensionering.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Jeg overvejer at søge et embede, som jeg finder meget spændende. Jeg er utrolig glad for mit nuværende embede og ønsker ikke, at det skal komme ud, at jeg søger anden stilling. Hvad kan jeg gøre?

Når du søger en tjenestemandsstilling kan du i henhold til Tjenestemandslovens § 5 stk. 3 kræve, at den ansøgerliste, der efter anmodning fra medansøgere og organisationer skal udleveres, ikke må offentliggøres. Hvis blot én ansøger kræver diskretion, gælder offentliggørelsesforbuddet hele ansøgerlisten. Anmodningen skal være skriftlig og modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Forbuddet mod offentlig gengivelse af ansøgernavne mv. skal påføres ansøgerlisten ved udlevering, og overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Præsteforeningen har oplyst, at der er kommet ny ferielov. Men hvad gælder egentlig for de særlige feriedage, som vi også har?

Reglerne for de særlige feriedage er ikke ændret i forhold til tidligere. Optjenings- og afholdelsesperioderne vil være uændret både i overgangsperioden, og når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020. De særlige feriedage vil derved fortsat optjenes i kalenderåret og afholdes i perioden fra 1. maj til 30. april. Medarbejdere vil som hidtil tildeles 5 særlige feriedage 1. maj, som kan afholdes i perioden frem til 30. april året efter, og 6 dage for præster, der arbejder 6 dage om ugen.

På Præsteforeningens hjemmeside kan du læse mere om de nye ferieregler.

Jeg er overenskomstansat sognepræst ansat på fuldtid. Hvad får min ægtefælle og mine to mindreårige børn hvis jeg pludselig skulle dø?

Du er som overenskomstansat sognepræst dækket af Præsteforeningens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du er 65 år og er i embede, udbetales kr. 300.000.
Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
 Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst med tjenestebolig. Jeg overvejer at søge orlov uden løn i et år. Kan jeg blive boende i tjenesteboligen?

Du skal i forbindelse med ansøgning oplyse, at du gerne vil blive boende i tjenesteboligen. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke har boligpligt, når du har orlov. Du vil derfor komme til at betale husleje og ikke boligbidrag. Boligbidraget tager højde for, at der er boligpligt. Du kan derfor få en ret markant huslejestigning.

Er det min forpligtelse som sognepræst at finde og kontakte eventuelle pårørende, når afdøde ikke umiddelbart har familie?

Nej. Det er skifteretten, der finder og kontakter eventuelle pårørende.

Kan menighedsrådet pege på præsten til formandshvervet, når vi skal konstituere os?

Ja, det kan menighedsrådet. Præsten er valgbar som formand (og næstformand), men har ikke selv stemmeret.

Jeg er sognepræst og har gentagne gange oplevet at blive ringet op med trusler. Jeg ved ikke, om truslerne er alvorligt ment. Er jeg beskyttet af provsten eller stiftet? Er jeg beskyttet i min fritid; jeg bor jo i tjenestebolig?

Ja, det er du. En arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold – også uden for arbejdstid forebygges og minimeres. Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Dette gælder for alle arbejdspladser, hvor der er risiko for at blive udsat for arbejdsrelatereret vold, trusler mv. udenfor arbejdstid.

Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning vedr. foranstaltninger i forbindelse med borgeres vold mod og chikane af præsten. Vejledningen indeholder anvisninger til mulige reaktionsmuligheder, som gælder, uanset om chikanen mv. finder sted i eller udenfor arbejdstid. Vejledningen ligger på Præsteforeningens hjemmeside under Arbejdsmiljø. Her kan du se, hvad du skal gøre, såfremt du oplever at blive truet, chikaneret mv. Præsteforeningen anbefaler, at du også kontakter din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Jeg har fået nyt embede og skal fraflytte min tjenestebolig. Skal jeg selv rengøre boligen, når jeg fraflytter?

Ja du skal rengøre boligen. Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant, så han eller hun kan deltage i fraflytningssynet og eventuelt drøfte praktiske forhold omkring boligen.

Jeg er i LG2, men vil rigtig gerne søge et LG1-embede. Jeg har læst, at jeg ikke kan gå ned i løn. Får jeg min LG2 med, hvis jeg får embedet?

Formuleringen om, at du ikke går ned i løn omhandler situationen, når en præst går fra gammel løn til ny løn.

Det er ikke den situation, du taler om. Du søger en stilling og får derfor ikke automatisk din nuværende løn med. Du skal derfor overveje at betinge din ansøgning af, at du ikke går ned i løn. En anden mulighed er, at du betinger dig en lønforhandling, hvis du får stillingen.

Jeg er konstitueret sognepræst i et vikariat, hvor jeg er blevet forlænget med to måneder. Provsten forventer, at jeg bliver forlænget igen, da den præst, jeg vikarierer for, er sygemeldt og nok ikke vender tilbage til arbejdet foreløbig. Kan jeg blive ved med at blive forlænget?

I henhold til Bekendtgørelse af lov om tidsbegrænset ansættelse må man ikke forlænge tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Det gælder dog ikke ved objektive forhold som sygdom. Derfor kan konstitutionen godt blive forlænget, når det skyldes sygdom.

Jeg overvejer at søge Kompetencefonden til en efteruddannelse, som jeg selv vil betale. Kan jeg det?

Nej, det er en betingelse, at arbejdsgiver medfinansierer uddannelsen.

Det kan være i form af:

• Betalt arbejdstid
• Betaling af kursusgebyr, deltagerbetaling og lignende
• Udgifter til transport, ophold og/eller til materialer mm.

x
Der er ikke fastsat et beløbsmæssigt krav til arbejdsgivers medfinansiering, men det er en betingelse, at du ikke selv betaler til efteruddannelsen.

Jeg er bange for, at der er skimmelsvamp i min tjenestebolig. Hvad skal jeg gøre, og hvem skal tage sig af det, hvis der er skimmelsvamp?

Du skal rette henvendelse til menighedsrådet/provsten og fortælle, at du har mistanke om skimmelsvamp i præsteboligen. Du skal begrunde din mistanke med fugt, skimmelsvamp/lugtgener og/eller helbredsmæssige gener, som efter lægefaglig udtalelse kan skyldes skimmelsvamp. Du kan anmode menighedsrådet om et syn. Alternativt kan du anmode om at få iværksat et ekstraordinært provstesyn.

Du skal være opmærksom på, at inden to uger efter du har kontaktet menighedsrådet eller provsten med din begrundede mistanke om skimmelsvamp, skal der afholdes syn af boligen. Ved synet vurderes, om der er grundlag for bestilling af teknisk undersøgelse.

På Præsteforeningens hjemmeside, www.praesteforening.dk, kan du i vejledning om skimmelsvamp læse mere om tidsfrister, og hvem der skal tage sig af sagen, hvis der bliver konstateret skimmelsvamp.

Præsteforeningen anbefaler, at du fra start inddrager din tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant i sagen.

Vores kirke- og kulturmedarbejder er holdt op. Hun havde minikonfirmanderne. Menigheds­rådet mener, at jeg skal overtage dem. Er jeg forpligtet på det?

Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation, at menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning. Af § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisningen og tilsynet med den påhviler præsten.

Du er derfor ikke forpligtet på selve undervisningen, men du har ansvaret for den. Af vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Det vil derfor være oplagt, at menighedsrådet ansætter en ny kirke- og kulturmedarbejder eller en anden medarbejder til at varetage undervisningen under dit tilsyn.

Vi er fire præster ved samme kirke, som gerne vil på det samme kursus. Vi synes, det kunne give mening i vores arbejde. Kan vi søge Kompetencefonden som en gruppe?

Ja, det er muligt at indsende en gruppeansøgning. I skal tale med provsten, som skal godkende ansøgningen.

Jeg er overenskomstansat og overvejer at søge et embede, hvor jeg bliver tjenestemand. Får jeg samme løn?

Du vil automatisk blive indplaceret på Ny løn for tjenestemandsansatte præster. Som overenskomstansat præst får du præstetillæg og
muligvis andre tillæg såsom mobilitetstillæg og/eller kvalifikations- eller funktionstillæg. De tillæg følger ikke automatisk
med. Du skal derfor overveje at betinge din ansøgning af, at du ikke går ned i løn.

Jeg er tjenestemand på ny løn og overvejer at søge et andet embede. Jeg har et kvalifikationstillæg. Får jeg det med?

Er du tjenestemand på ny løn, skal du være opmærksom på, at du ved et stillingsskifte ikke automatisk får din nuværende løn med. Du skal derfor overveje at betinge din ansøgning af, at du ikke går ned i løn. En anden mulighed er, at du betinger dig en lønforhandling, hvis du får stillingen.

Jeg overvejer at søge en master. Kan jeg søge Kompetencefonden?

Ja, og vær opmærksom på, at reglerne er ændret. Det betyder, at du kan søge løbende. Provsten skal godkende din ansøgning. Du kan se mere på www.kompetencefonden.dk

Jeg har været overenskomstansat sognepræst, men har nu fået tjenestemandsansættelse. Er der noget med min pension, som jeg skal være opmærksom på?

Ja du skal være opmærksom på, at du fra Kirkeministeriet sammen med dine ansættelsesdokumenter skal have et tilbud om, at du kan få overført din overenskomstmæssige pension til tjenestemandspension. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du får tilbuddet. Du skal forholde dig til det og være opmærksom på, at der er en svarfrist. Kontakt eventuelt sekretariatet og få rådgivning om pensionen.

Jeg har endnu ikke talt med PFA om min pension. Kan jeg nå det?

Du skal kontakte PFA inden udgangen af september 2019, hvis du vil have fordelen af at få dækket op til 1.900 kr. pr. police af PFA.

Efter den 1. oktober 2019 skal du selv betale gebyret, hvis du vil samle dine pensioner i PFA.

Min søn på 8 år skal indlægges i nogle dage og opereres. Skal jeg holde ferie, hvis jeg vil være sammen med ham?

Du har som præst ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage, når dit barn skal indlægges på hospitalet.

Findes der en rygepolititik for embedsboligens tjenstlige lokaler?

I henhold til lovgivningen skal der være en rygepolitik, der foreskriver om, og hvor der må ryges på arbejdspladsen og hvilke konsekvenser, der er forbundet med overtrædelse heraf.

Det er ikke tilladt at ryge i kontorer, hvortil offentligheden har adgang. Hvis der fx ryges i kontoret, skal der findes andet røgfrit møderum.

Det vil sige, at præsten ikke må ryge på sit kontor, når det også bruges til møder.

Det er ikke tilladt at ryge udendørs på præste- og sognegårdens arealer, hvor børn og unge færdes.

Jeg har læst, at PFA i en overgangsperiode dækker gebyret, hvis man flytter sin pension. Hvornår udløber perioden?

PFA dækker frem til 1. oktober 2019 gebyr i forbindelse med overførsel af pensionsordninger til PFA.

Kan jeg holde ferie, når jeg er deltidssygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage og kan derfor ikke placeres på dage, hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

Jeg har for længe siden aftalt, at jeg skal holde 2 ugers ferie, men jeg er blevet syg. Skal jeg holde min ferie, selvom jeg er syg?

Nej, du har ikke pligt til at holde ferie, hvis du er blevet syg, før ferien starter, og du fortsat er sygemeldt, når ferien starter. Sygdom er en feriehindring. Det er en betingelse, at du sygemelder dig, før ferien starter.

Ferien kan i stedet efter aftale med provsten afvikles på et senere tidspunkt; når du er blevet rask.

Jeg er blevet syg under min ferie. Kan jeg få erstatningsferie?

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, skal du være opmærksom på følgende betingelser for at få erstatningsferie:

• Du skal med det samme sygemelde dig til provsten.
• Du skal være sygemeldt mere end fem dage.
• Du skal kunne fremlægge dokumentation for sygdommen fra første sygedag.

x
Du kan altså først få erstatningsferie efter fem sygedage, selvom der skal foreligge lægeerklæring fra første sygedag. Får du ikke en lægeerklæring før fx den tredje sygedag, vil erstatningsferie først gives efter otte sygedage.

Du skal selv afholde udgiften til lægeerklæringen.

Bliver du rask inden udløbet af ferien, skal du meddele provsten, om du holder den resterende del af ferien, eller om du genoptager arbejdet.

Du kan ikke få erstatningsferie med tilbagevirkende kraft, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Biskoppen har planer om strukturændringer i mit provsti. Jeg har hørt, at et mindre sogn lægges til mit pastorat. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Biskoppen træffer beslutning om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater i stiftet, men du skal høres, inden biskoppen træffer beslutning. Det gælder også dit menighedsråd. Biskoppen kan også træffe beslutning om oprettelse og ændring af præstestillinger, men først efter høring af det/de berørte menighedsråd og præsten.

Så du skal være opmærksom på at bruge din høringsret.

Præsteforeningen anbefaler, at du taler med tillidsrepræsentanten om strukturforholdene.

Jeg er lige startet som ny sognepræst (kbf). Mit menighedsråd siger, at præsten ikke plejer at deltage i drøftelsen af budget, og forventer, jeg forlader menighedsrådsmødet under drøftelsen af det punkt?

Det er ikke korrekt. Du er født medlem af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2.

Du skal derfor indkaldes til alle menighedsrådsmøder, ligesom du deltager og medvirker med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer.

Hvorfor er det vigtigt at booke en rådgivningssamtale hos PFA?

Præsteforeningen anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du er sikker på at få det fulde udbytte af din pensionsordning. Sammen med rådgiveren fra PFA kan du bl.a. få hjælp til at træffe en beslutning om:

• Hvordan din opsparing skal investeres.
• Om dine forsikringer passer til dine og familiens behov.
• Hvem du vil sikre, hvis der sker dig noget, herunder om de rette er sikrede, hvis der sker dig noget.

Du kan kontakte PFA på tlf. 39 17 60 19.

Jeg er flyttet til ny præstebolig og har fået flyttegodtgørelse. Under flytningen er der flere af mine ting, der er gået itu, men flyttefirmaet svarer mig ikke, når jeg ringer. Er det ikke stiftet, der har ansvar for denne sag?

Når du skal flytte med flyttegodtgørelse, skal du som hovedregel selv finde 3 flyttefirmaer, som du gerne vil bruge. Stiftet vælger enten et af disse eller indhenter nyt tilbud.

I disse tilfælde er det altid dig, der er part i flytteaftalen, og det vil derfor også være dig, der selv skal varetage arbejdet m.v. med at opnå erstatning for ødelagt bohave i forhold til firmaet.

Er det Stiftet, der selv har indhentet tilbud fra og indgået aftale med flyttefirmaet, er det derimod stiftet, der er part, og som dermed skal forestå erstatningssagen.

Vær derfor altid grundig med at sikre dig kvalitet og renommé hos de firmaer, du indhenter tilbud om flytning af dit bohave hos.

Jeg er i forbindelse med et stillingsskift blevet OA-ansat efter at have været tjenestemand. Kan jeg komme i løngruppe 2?

Nej, det kan du ikke. Løngruppe 1, 2 og 3 omfatter tjenestemandsansatte, men der kan evt. forhandles et kvalifikationstillæg.

Vi er flere præster i mit pastorat. Vi har derfor alle prædikefrie søndage. Vi har drøftet, om det betyder, at vi har fri og kan disponere over de søndage, hvor vi ikke prædiker?

Prædikefrie søndage er ikke ferie- eller fridage. Det er formelt en arbejdsdag, hvor man står til rådighed.

Vi skal ansætte en ny præst. Det fremgår af en ansøgning, at ansøgeren har været præst i løntilskud. Hvad betyder det?

Ansættelse med løntilskud er et tilbud for ledige med ret til at blive aktiveret. Formålet er at give den ledige kompetencer, erfaringer og kontakter og dermed et bedre udgangspunkt for at søge job. Den ledige får udbetalt en løn, som svarer til ydelsen som ledig og optjener pension, som om man var almindeligt ansat. For ledige teologer betyder en ansættelse med løntilskud, at man bliver ordineret.

Har Præsteforeningen en opgørelse over timeforbruget på kirkelige handlinger?
Hvor lang tid tager en begravelse for eksempel?

Præstearbejde gøres ikke op i timer. Det er op til den enkelte præst at vurdere, hvor lang tid en kirkelig handling tager. Der har været gjort forskellige forsøg på at lave beregninger på tidsforbruget, men det er erfaringsmæssigt vanskeligt. Det vil bero på den konkrete situation og præstens vurdering af, hvordan opgaven skal gribes an før og efter den kirkelige handling.

Jeg er tjenestemandsansat og regner derfor med, at jeg ikke behøver at forholde mig til, at PFA har overtaget den overenskomstmæssige pension for præster?

Som tjenestemand optjener du tjenestemandspension. Den berøres ikke af, at PFA har overtaget den overenskomstmæssige pension, men du optjener overenskomstmæssig pension af dit rådighedstillæg og eventuelle andre tillæg. Præsteforeningen anbefaler derfor, at du kontakter PFA og får rådgivning om din pension.

Vær opmærksom på, at du betaler administrationsgebyr to steder, hvis du ikke foretager dig noget.

Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med, at Præsteforeningen er skiftet over til PFA?

Du er automatisk blevet kunde hos PFA pr. 1 april 2019. Du skal være opmærksom på, at du betaler administrationsomkostninger til både Velliv og PFA og muligvis andre pensionsselskaber, hvis du ikke samler din pension i PFA.

Du skal også være opmærksom på, at der er en overgangsperiode fra 1. april – 1. oktober 2019, hvor der er forskellige tilbud og fordele ved at samle din pension hos PFA. Præsteforeningen anbefaler derfor, at du, inden du tager stilling til dine pensionsforhold, kontakter PFA på 70 80 88 70 og aftaler et rådgivningsmøde. Du kan se dine individuelle forsikringsdækninger og din opsparing på mitpfa.dk

Jeg har fået nyt embede og skal fraflytte min tjenestebolig. Har foreningen et godt råd til mig i den forbindelse?

Tillykke med dit nye embede. Præsteforeningen anbefaler, at din tillidsrepræsentant deltager i udflytningssynet. Når du kontakter tillidsrepræsentanten, kan I vende, hvad du måtte have af overvejelser om fraflytningen.

Har jeg ret til et regulativ?

Hvis du er overenskomstansat, har du i henhold til AC-overenskomsten ret til at få et regulativ.

Der er ikke en tilsvarende bestemmelse for tjenestemænd, men hvis du er tjenestemandsansat, og du har en bistandsforpligtelse eller en kvote et andet sted, har du ret til at få en arbejdsbeskrivelse. Det er i praksis et regulativ.

Jeg er sygemeldt. Provsten har spurgt, hvad jeg fejler. Skal jeg oplyse det?

Nej, i henhold til Helbredsloven har provsten ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Provsten kan alene bede om oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Er jeg som præst forpligtet til at undervise konfirmander, som ikke bor i mit sogn?

I henhold til lov om medlemskab §6 har sognets folkekirkemedlemmer ret til kirkelig betjening i sognets kirke.

I 2009 blev det i § 7 i samme lov præciseret, at medlemmer af folkekirken, der ikke hører til sognet, kan have en særlig tilknytning, som giver dem ret til betjening.

Det fremgår af § 7, at en sådan tilknytning blandt andet foreligger, hvis medlemmet;

I henhold til samme lov § 7:
1) tidligere har haft bopæl i sognet,
2) har nære pårørende, der bor i sognet

Det er Præsteforeningens vurdering, at præster ikke er forpligtet på udensogns konfirmander, med mindre konfirmanderne opfylder ovennævnte betingelser. Præsten kan selvfølgelig altid vælge at konfirmere udensogns konfirmander.

Du skal være opmærksom på, at din afgørelse om særlig tilknytning kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed og er derfor endelig.

Jeg er indkaldt til tjenstlig samtale. Har Præsteforeningen nogle god råd?

Du skal ringe til din tillidsrepræsentant eller til sekretariatet og få hjælp.

Du skal tage en bisidder med til samtalen. Præsteforeningen anbefaler, at du tager din tillidsrepræsentant med.

Det er en god idé at lytte til, hvad biskoppen har at sige, inden du selv siger noget.

Skal du svare på eller forholde dig til en klage, så bed om, at du og din bisidder kan sætte jer ind i sagen og efterfølgende sende et skriftligt svar.

Husk, at en tjenstlig samtale også er en ansættelsesretslig beskyttelse af dig. Den skal sikre, at din side af sagen bliver hørt, og at sagen bliver belyst fra de forskellige sider.

Er jeg forpligtet på at imødekomme ønsker om lørdagsdåb?

I henhold til dåbsanordningen § 3 foretages dåb i kirken ved sognets gudstjenester på søn- og helligdage, men du kan jfr. § 3 stk. 2 aftale, at dåben foretages på et andet tidspunkt.

Du er derfor ikke forpligtet på at imødekomme ønsket om lørdagsdåb, men kan træffe afgørelse om, at det ikke kan lade sig gøre den konkrete lørdag. Du skal være opmærksom på, at din afgørelse kan indbringes for biskoppen, jfr. dåbsanordningen § 7 stk. 2.

Du skal være opmærksom på, at lørdagsdåb også skal planlægges i forhold til kirkefunktionærernes arbejdstid.

Det er graveren, der rydder sneen ved min tjenestebolig. Han rydder indgangen til de tjenstlige lokaler, men ikke fortovet. For at komme op til de tjenstlige lokaler skal man gå på fortovet. Skal han ikke rydde det?

Jo, menighedsrådet skal i henhold til boligcirkulæret § 26 stk. 5 sørge for, at adgangsvejene til de tjenstlige lokaler er ryddet. I en konkret sag har Kirkeministeriet afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen er en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler. Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

Jeg har kontor i tjenesteboligen, men jeg har også kontor i sognegården. Skal jeg selv rydde sne ved tjenesteboligen, når jeg har kontor i sognegården?

Menighedsrådet skal i henhold til boligcirkulæret § 26 stk. 5 sørge for renholdelse, snerydning og grusning af adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue). Det fremgår også af Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen. Når du har kontor i tjenesteboligen, skal menighedsrådet derfor også sørge for snerydning ved boligen.

Jeg bliver 61 om et par måneder og har hørt, at man har ret til at få en månedlig fridag. Er det korrekt?

Du har mulighed for at søge om og få bevilget op til 12 yderligere fridage (seniordage) om året med løn, dog først fra du fylder 62 år.

Fridagene kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng, samt som enkelttimer. Dette sidste kunne fx være således, at friheden sker i form af fritagelse for et konfirmandhold.

Jeg har fået en stilling som 50% ungdomspræst i stiftet. Hvordan skal jeg gribe det an?

Du bør kontakte din tillidsrepræsentant. I skal snakke om, hvordan din arbejdstid kan sammensættes, så det afspejles, at du er ansat på halvtid. Det kan eksempelvis være, at du arbejder på nogle bestemte ugedage. Vær opmærksom på, at ad-ministrative funktioner i arbejdet kan fylde en del.

Regulativet aftales med provsten.

Præsteforeningen anbefaler, at du får en sognetilknytning.

Hvad gør Præsteforeningen, når to præster har samarbejdsproblemer? Kan I bistå dem begge to, når den ene er umulig at samarbejde med?

Præsteforeningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne, men bistår og vejleder alle medlemmer, der ønsker det i forhold til deres ansættelsesretlige situation. Såfremt to medlemmer i samme konflikt har brug for bistand fra Præsteforeningen, vil Præsteforeningens bistand varetages af 2 forskellige rådgivere i foreningen.

Jeg er sognepræst og gravid. Min læge vurderer, at en sygemelding er nødvendig på grund af graviditetsgener. Har det betydning for min efterfølgende barselsorlov? Jeg har planlagt at holde 26 uger med løn.

Nej du har ret til fravær med løn, når din læge skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for dit eller dit barns helbred.

Fraværet vil ikke få indflydelse på din efterfølgende barsel. Du kan altså godt holde 26 ugers barsel med løn, når du har født.

Jeg vil gerne søge et spændende embede i et andet stift. Jeg er tjenestemand på ny løn. Jeg får et kvalifikationstillæg. Kan jeg få tillægget med, hvis jeg får stillingen?

Du får ikke automatisk tillægget med. Du skal derfor overveje, om du vil betinge ansøgningen af, at du får kvalifikationstillægget med. Du kan også kontakte biskoppen i det stift, du vil søge embede i og drøfte dit lønønske, inden du sender din ansøgning.

Præsteforeningens sekretariat forhandler og aftaler tillæg med biskoppen, hvis det bliver aktuelt. Det anbefales, at du kontakter sekretariatet – inden du sender din ansøgning – med henblik på afklaring af dine lønforhold.

Jeg er sognepræst med tjenestebolig. Det er min kæreste også. Vi tænker på at gifte os. Kan vi flytte sammen, når vi begge har boligpligt? Vi vil begge gerne blive i vores embeder.

Du skriver ikke, hvor langt I bor fra hinanden. Hvis I bliver gift og din ægtefælles tjenestebolig ikke befinder sig længere væk end 50 km fra dit sogn, kan en af jer i henhold til boligcirkulæret § 4 stk, 4, ansøge og få dispensation. Ansøgning indsendes til biskoppen.

Er afstanden længere end 50 km, kan en af jer jfr. boligcirkulæret § 4 stk. 5. ansøge om dispensation fra boligpligten. Vær opmærksom på at ansøgningen i dette tilfælde skal indgives med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Forinden der træffes afgørelse, gives menighedsråd og provst lejlighed til at udtale sig. Biskoppen træffer afgørelse om dispensation.

Min provst har på sidste konvent oplyst, at der kommer nye ferieregler. Hvad betyder det for mig?

Det er rigtigt, at der kommer en ny ferielov den 1. september 2020. Der udarbejdes derfor pt en ny ferieaftale på statens område.

Når den nye ferieaftale foreligger, vil vi informere herom i Præsteforeningens Blad og på hjemmesiden.

En af min venner er cand.pæd. og vil meget gerne være præst. Jeg har hørt, at det i forbindelse med drøftelserne om præstemangel er vedtaget, at der åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer efter et 2 årigt uddannelsesforløb. Er det rigtigt, og kan min cand.pæd ven blive præst?

Det er rigtigt, at der i betænkningen fra det kirkeministerielle udvalg om præstemangel er et forslag om, at der ved lovændring åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den tidligere gældende Akademikerbestemmelse.

Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke blevet forelagt Folketinget og er derfor ikke vedtaget.

Jeg er overenskomstansat og har fået nyt job. Jeg skal derfor sige op. Hvor langt er mit opsigelsesvarsel?

Som overenskomstansat præst har du et opsigelsesvarsel på 1 måned til ophør ved en måneds udgang. Hvis du starter i det nye job eksempelvis den 1. januar 2019, skal du sige op senest ved udgangen af november 2018 til fratræden med udgangen af december 2018.

Jeg er tjenestemand på gammel løn. Skal jeg gå over på ny løn, hvis jeg søger en anden tjenestemandsstilling?

Nej, du kan blive på gammel løn, hvis du ønsker det. Du kan også gå over på ny løn, hvis du får stillingen. Du skal så have et udligningstillæg, så du ikke går ned i løn.

Det anbefales, at du kontakter foreningen, inden du sender din ansøgning, og får rådgivning.

Hvilke økonomiske vilkår står min ægtefælle og børn i, hvis jeg pludselig skulle dø, og hvordan med tjenesteboligen? Jeg er tjenestemandsansat sognepræst?

Du er som tjenestemandsansat sognepræst dækket af henholdsvis Præsteforeningens og statens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du er 65 år, udbetales kr. 300.000.
Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For Statens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du fylder 70 år, udbetales kr. 425.000.
Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetales kr. 30.000 kr. for hvert barn. Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 150.000 kr.

For begge ordninger gælder, at du skal være i embede, når du dør. Din ægtefælle og dine børn under 21 år har ret til ægtefællepension hhv. børnepension efter nærmere regler. Du kan logge på tjenestemandspension.dk med NemID og se nærmere på størrelsen af pensionerne.
Din husstand har ret til at blive boende i tjenesteboligen i 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor du er død. Boligbidrag og forbrugsudgifter er uændrede. Når tjenesteboligen fraflyttes, dækkes flytteudgifterne, og din ægtefælle vil få supplerende flyttegodtgørelse.

Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og har lige været på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Får jeg mere efteruddannelse som arbejdsmiljørepræsentant?

Ja, i henhold til cirkulære om arbejdsmiljø for præster og provster § 5 har du ret til supplerende efteruddannelse af 1½ dags varighed inden for hvert funktionsår. Du kan aftale med provsten, at supplerende efteruddannelse afvikles med op til 3 dage samlet over en to-årig periode.

Vær opmærksom på, at provsten skal godkende udgiften, inden du tilmelder dig supplerende efteruddannelse.

Jeg har fået nyt embede i et andet stift. Jeg skal derfor fraflytte min nuværende tjenestebolig og flytte ind i tjenesteboligen i mit nye embede. Får jeg dækket mine flytteudgifter?

Du får godtgjort udgifterne ved bohavets flytning med 80%. Du skal være opmærksom på, at du skal indhente tilbud fra 3 flyttefirmaer.

Tilbuddene skal godkendes af det stift, der flyttes til. Stiftet udleverer en blanket til brug ved flytning.
Desuden dækkes rimelige udgifter til autoriseret nedtagning og opsætning af lys og sædvanlige husholdningsmaskiner.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Har jeg ret til at få orlov uden løn?

Du har ikke ret til orlov uden løn, men du kan søge om det. Du skal i givet fald søge ad tjenestevejen. Du kan eventuelt kontakte biskoppen, inden du søger og drøfte din overvejelse.

Praksis er, at orlov i en periode på op til 1 år som regel imødekommes. Hvis du har tjenestebolig, anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter sekretariatet og hører nærmere om, hvad det betyder i forhold til boligen.

Jeg er blevet ansat som 75% overenskomstansat sognepræst. Hvordan gør man arbejdet op?

Du skal i henhold til AC-overenskomsten have udarbejdet et regulativ. Regulativet har til formål at sikre en forholdsmæssig fordeling af præstearbejdet, og at du får et alsidigt udsnit af præstearbejdet i sognet

Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for, at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med præsten og Præsteforeningen/tillidsrepræsentanten.

I praksis vil det ofte være tillidsrepræsentanten, der i samarbejde med provsten udarbejder regulativet.

Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter tillidsrepræsentanten i forbindelse med udarbejdelse af regulativ.

Jeg har søgt studieorlov i efteråret 2018. Hvis jeg får orloven, optjener jeg så mindre ferie til næste ferie år?

Nej studieorlov har ikke indflydelse på næste års ferie, da du under tjenestefrihed uden løn optjener ferie i de første 6 måneder af en fraværsperiode.

Du skal dog være opmærksom på, at feriereglerne ændres 1. september 2020.

Jeg er sognepræst og sygemeldt på grund af stress. Er det muligt at få dækket udgifter til psykologhjælp? Jeg skal til sygefraværssamtale med min provst og vil høre, om jeg skal bringe det i forslag.

Det er muligt at få dækket udgifter til psykolog. Det er helt oplagt, at du taler med provsten om det til sygefraværssamtalen. Kirkeministeriet har afsat midler i en pulje til personalemæssige tiltag, som kan dække udgifter til eksempelvis psykologhjælp i forbindelse med stress. Rent praktisk skal provsten efterfølgende rette henvendelse til biskoppen og søge om, at der bevilges midler til dækning af psykologhjælp. Det skal understreges, at du ikke har krav på at få dækket udgifterne.

Har Kirkeministeriet tegnet en sundhedsforsikring for præster?

Nej – det har været overvejet ved de centrale forhandlinger for en del år siden, men blev taget af bordet for ansatte i staten. Det har ikke siden været bragt i forslag.
Jeg er blevet ansat som præst og er startet i embedet, men jeg har ikke fået ansættelsesbevis. Skal jeg ikke have det?

Jeg er blevet ansat som præst og er startet i embedet, men jeg har ikke fået ansættelsesbevis. Skal jeg ikke have det? 

Jo, du skal have et ansættelsesbevis, og jfr. Ansættelsesbevisloven § 2 skal du have beviset senest en måned, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og lige fyldt 62 år. Jeg overvejer at søge min afsked og i stedet blive vikarpræst. Jeg er med andre ord ikke interesseret i at gå på pension. Skal jeg bemærke i min afskedsansøgning, at jeg ikke går på pension? 

Ja du skal skrive, at du ønsker opsat pension. Præsteforeningen vil dog anbefale, at du retter henvendelse til sekretariatet og drøfter dine over­vejelser, inden du søger din afsked.

Jeg er sognepræst og glad for mit arbejde. En af kirkesangerne har imidlertid fortalt mig, at nogle dåbsforældre vil klage over mig. Bliver jeg nu indkaldt til tjenstlig samtale, og hvad sker der så? 

Det kommer an på, om forældrene klager over dig til provst og biskop. Hvis de sender en skriftlig klage, skal du have den til udtalelse.

Biskoppen kan vælge at indkalde dig til tjenstlig samtale, men det er Præsteforeningens opfattelse, at det ofte ikke vil være relevant.

Bliver du indkaldt til en tjenstlig samtale, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant som bisidder.

Den tjenstlige samtale er din mulighed for at give dine oplysninger, så sagen bliver belyst.

Præsteforeningen anbefaler, at du, såfremt du får en klage til udtalelse, rådfører dig med din tillidsrepræsentant eller sekretariatet, inden du besvarer klagen.

Der har været skrevet en del denne sommer om, at de uldne præstekjoler er meget varme. Kan man få en sommerpræstekjole, som ikke er så varm? 

Reglerne om tjenestedragter (præstekjoler) findes i henholdsvis aftale af 28. april 2011 mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om tjenestedragt og cirkulære om tjenestedragt af 6. maj 2011.

Det fremgår af § 3 stk. 2 i aftalen om tjenestedragt, at brugsterminen for tjenestedragten er 8 år. Hvis du er ansat efter 1.7. 1996, er det muligt efter 4 års ansættelse at få stillet en ny tjenestedragt til rådighed. Der kan du vælge, at dette skal være den såkaldte sommerpræstekjole. Den 3. tjenestedragt kan dog først opnås efter 16 år.

Du kan finde reglerne på Præsteforeningens hjemmesiden under tjenestedragt.

Jeg er tjenestemandsansat, men overvejer at søge en oa-stilling.
Jeg har tidligere været oa-ansat – den gang fik jeg et mobilitetstillæg. Vil jeg få det igen, hvis jeg får en oa-stilling? 

Ja, hvis du tidligere har fået det, så opfylder du betingelserne og skal derfor have det igen.

Jeg bor i tjenestebolig. En af mine venner er i bolignød. Kan vedkommende flytte ind hos mig i en periode?

Du skriver ikke, hvor længe der er tale om, men hvis der er tale om et længere ophold, vil det kunne sidestilles med fremleje af en del af boligen, uanset om du får husleje eller ej. Du skal derfor, jfr. boligcirkulæret § 14, have menighedsrådets samtykke til, at din ven flytter ind. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du i henhold til § 14 stk. 2 har vedligeholdelsesforpligtelse vedrørende fremlejede værelser m.v. og over for menighedsrådet er ansvarlig for, at det fremlejede ved et fremlejemåls ophør fremstår i god og forsvarlig stand, jf. § 12.

Jeg er tjenestemand og på slutløn i det gamle lønsystem. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil over på ny løn og få mulighed for at søge et varigt tillæg?

Du kan meddele stiftet, at du gerne vil overgå til det nye lønsystem pr. 1. oktober. Præsteforeningen anbefaler, at du sender en mail, så det kan dokumenteres, at du har søgt om overgang til ny løn rettidigt inden udgangen af september måned.

Du vil herefter blive indplaceret på løntrin 4 i løngruppe 1 med uændret rådighedstillæg. Hertil ydes et udligningstillæg, således at den samlede løn er uændret efter overgangen.

Du har så mulighed for, at der kan forhandles og aftales varige tillæg, eks. kvalifikations- og funktionstillæg, for dig ved de lokale forhandlinger i efteråret.

Jeg vil søge studieorlov i efter året 2018. Hvis jeg får orloven, optjener jeg så mindre ferie til næste ferieår?

Nej, studieorlov har ikke indflydelse på næste års ferie, da du under tjenestefrihed uden løn optjener ferie i de første 6 måneder af en fraværsperiode.

Du skal dog være opmærksom på, at feriereglerne ændres 1. september 2020.

I dagspressen kan jeg se, at OK18-resultatet har været sendt til urafstemning i medlemskredsen i andre fagforeninger. Hvorfor har jeg som medlem af Præsteforeningen ikke stemt om resultatet?

Det er rigtigt, at de faglige organisationer skal stemme om resultatet. Det kan ske ved enten urafstemning i medlemskredsen eller via afstemning ved kompetent forsamling. I Præsteforeningen sker afstemningen traditionelt i den kompetente forsamling, som er hovedbestyrelsen.

Det er således hovedbestyrelsen, der foretager afstemningen.

Jeg har fridag om mandagen, men jeg har prædiket både 2. påskedag og 2. pinsedag, som begge er mandage. Har jeg ret til erstatningsfridage?

Ja, du har ret til erstatningsfridag inden for samme eller efterfølgende måned, såfremt din provst er underrettet om den ordinære fridags bortfald.

Det fremgår af aftale om præsters fridage, § 2 stk. 2: Hvis en præst skal udføre tjeneste på sin faste ugent­lige fridag, erstattes fridagen med en anden fridag inden for samme eller efterfølgende måned under forudsætning af, at provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil, om muligt inden den ordinære fridags begyndelse.

Hvordan bliver man værnspræst?

Er du interesseret i at blive værnspræst, kan du henvende dig til en af de tre værnsprovster og forhøre dig, om der er behov for yderligere værnspræster for tiden. Er det tilfældet, kan du ved værnsprovstens indstilling og efter indhentet godkendelse fra biskoppen tegne kontrakt med Forsvaret.

På Præsteforeningens hjemmeside kan du under Om foreningen – delforeninger og interessegrupper – værnspræster læse bestemmelser om den kirkelige betjening af Forsvaret og aftalen om honorering af værnspræster.

Kan jeg som præst opsige en sognebåndsløser?

I henhold til § 11 i bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og § 8 i bekendtgørelse om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd kan du opsige sognebåndsløsningen. Det er en betingelse, at der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde dine forpligtelser over for sognebåndsløseren.

Du skal være opmærksom på, at du skal partshøre sognebåndsløseren, inden du træffer afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Partshøringen skal tillige indeholde henvisning til de retsregler, der træffes afgørelse ud fra. Såfremt du efter partshøringen fortsat vil opsige sognebåndsløseren, skal opsigelsen ske skriftligt med 6 måneders varsel. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen.

Præsteforeningen anbefaler, at du rådfører dig med provsten eller Præsteforeningen, hvis du overvejer at opsige en sognebåndsløser.

Jeg er sygemeldt fra mit embede som sognepræst. Nu har provsten indkaldt mig til en sygefraværssamtale. Hvad er en sygefraværssamtale?

Når du er sygemeldt, skal provsten indkalde dig til en sygefraværssamtale senest 4 uger efter din første sygedag.

Formålet med samtalen er, at I skal tale om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet, og om der er noget, der kan gøres for at lette din tilbagevenden til arbejdet. Hvis du ikke kan møde op, kan samtalen foregå telefonisk.

Præsteforeningen anbefaler, at din tillidsrepræsentant deltager som din bisidder.

Jeg bor sammen med min kæreste i min tjenestebolig. Vi har boet sammen i 3 år, men er ikke gift. Hvis jeg dør, skal min kæreste så flytte med det samme?

Nej. I henhold til Boligcirkulæret § 39 har ægtefæller, men også personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med sognepræsten ret til at blive boende i tjenesteboligen inden for et tidsrum af 3 måneder på samme vilkår som afdøde. Dog skal kontorlokaler og andre lokaler til tjenstligt brug fraflyttes.

Jeg vil blive lockoutet, hvis der kommer konflikt. Vil jeg i den situation kunne udføre konfliktramt arbejde gratis?

Nej, forbuddet imod udførelse af konfliktramt arbejde gælder uanset om arbejdet udføres mod eller uden betaling. Du må således ikke udføre konfliktramt arbejde, så længe konflikten varer.

Min provst har givet mig et mundtlig pålæg om at føre kirkebog, hvis min kordegn bliver konfliktramt. Jeg kan se, at Præsteforeningen anbefaler, at jeg får et skriftligt pålæg. Hvad skal jeg gøre, hvis provsten ikke vil give mig det?

Hvis provsten ikke vil give dig et skriftligt pålæg, anbefaler Præsteforeningen, at du skriver til provsten og bekræfter jeres samtale, hvor du har fået pålæg om at føre kirkebog, samt at dette, ifølge Præsteforeningen er konfliktramt arbejde. Du kan oplyse, at du i henhold til jeres drøftelse vil udføre arbejdet i overensstemmelse med pålægget. Samtidig skal du tage forbehold for Præsteforeningens eventuelle fagretlige videreførelse af spørgsmålet.

Jeg har forstået, at forligsmanden har udskudt konflikten med 14 dage. Betyder det, at jeg er helt sikker på at kunne konfirmere mine konfirmander St. bededag, den 27. april?

Forligsmand Mette Christensen har ganske rigtigt besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i 2 uger. Strejke og lockout kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger, det vil sige strejke den 22. april 2018 og lockout den 28. april 2018 eller på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de 2 uger måtte erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat. Med henvisning til det sidste kan det altså ikke helt udelukkes, at en konflikt kan træde i kraft forinden. Præsteforeningen vil opfordre dig til at holde øje med vores hjemmeside og Facebookside, hvor vi løbende vil holde dig orienteret.

Min provst har bedt mig om at oplyse, hvilke kirkelige handlinger jeg har efter den 10. april. Hun vil omfordele mine opgaver til mine tjenestemandsansatte kolleger, hvis jeg bliver lockoutet. Kan hun det?

Nej. Det arbejde, som du skulle have udført, såfremt du ikke havde været i konflikt, vil være konfliktramt arbejde. Det kan derfor ikke udføres af andre. Det kan i den forbindelse tilføjes, at det er Præsteforeningens opfattelse, at rådighedstjenesten ikke kan anvendes til at få udført det konfliktramte arbejde.

Som tjenestemandsansat præst, kan jeg ikke påtage mig min overenskomstansatte præstekollegas eventuelle konfliktramte arbejde. Men kan jeg som tjenestemand påtage mig kirkefunktionærers konfliktramte arbejde? Kan jeg f.eks. varetage kirketjenerens sædvanlig arbejde?

Nej, du kan ikke påtage dig konfliktramt arbejde – heller ikke på andre fagområder.

Jeg har planlagt ferie og købt billet til den 14. april. Jeg er oa-præst. Hvis der kommer konflikt, kan jeg så holde ferie?

Hvis du er omfattet af konflikten, og den træder i kraft før den 14. april, kan du ikke holde ferie.

Træder konflikten i kraft efter den 14. april, kan du fortsætte din ferie. Efter ferien vil du blive omfattet af konflikten, hvis den fortsat er i gang.

Du kan eventuelt undersøge med din private forsikring, om ferien kan erstattes, hvis du grundet konflikten ikke kan tage på ferie.

Jeg har netop fået præsteembede. Jeg kan forstå, at jeg ikke får løn under ferie i dette ferieår

Det er rigtigt, at du som nyansat ikke kan holde ferie med løn. Du optjener ferie med løn i kalenderåret, til afvikling i det efterfølgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april året efter, herunder også 6 særlige feriedage (6. ferieuge). (NB: Der kommer nye ferieregler i 2020).

Du kan dog have optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. I så fald får du en opgørelse over feriepengene fra feriekonto. Hvis du er medlem af A-kassen, har du evt. ret til feriedagpenge. Det kan du kontakte A-kassen om.

De samme regler gælder ikke for søgnedage og friweekender. Du har derfor som nyansat ret til at holde op til 7 fridage på søgnedage og 6 friweekender med løn i løbet af et kalenderår, jfr. aftale om præsters fridage. Du kan aftale med provsten, at fridagene kan holdes samlet i forlængelse af en friweekend. Du skal være opmærksom på, at fridage og friweekender afvikles forholdsvis i løbet af kalenderåret. Er du eksempelvis ansat 1. juli, kan du som udgangspunkt holde 3-4 fridage og 3 friweekender.

Kan jeg bytte embede med en kollega i et andet stift?

Det kan du godt. I henhold til § 13 b i Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. kan kirkeministeren godkende, at to præster bytter embede. Det er dog en betingelse:

At I begge har været ansat uafbrudt i 6 år

At I indtræder i hinandens embede varigt eller for en periode på mindst 1 år

At de berørte menighedsråd på et i den anledning særligt menighedsrådsmøde, der indkaldes til med mindst 10 dages varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen af de afgivne stemmer

At udskrift af beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning indsendes til kirkeministeren bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop.

Hvordan får jeg et overblik over min pension? Jeg er tjenestemand.

Du kan se din pensionsalder og optjening samt få et overblik på www.tjenestemandspension.dk

Du skal logge på med nem-id.

Du kan også beregne din pension ved fratræden på forskellige tidspunkter.

Hvornår skal man fraflytte tjenesteboligen, når man går på pension?

Det fremgår af Boligcirkulæret § 1, at præsten skal fraflytte boligen, når ansættelsesforholdet ophører. Det vil sige, at præsten skal fraflytte boligen ved udgangen af den måned, han eller hun fratræder embedet.

Jeg bor i tjenestebolig og har hørt, at man så skal være opmærksom på radon. Hvor finder jeg oplysninger om radon?

På Præsteforeningens hjemmeside kan du under tjenestebolig og kontor finde opdaterede oplysninger om radon.

Her kan du også læse Præsteforeningens anbefalinger vedrørende radon.

Jeg vil gerne flytte konfirmationsdagen til Store Bededag. Hvem bestemmer egentlig, hvilken dag, der er konfirmation?

Det gør sognets præst/præster i samarbejde med menighedsrådet. Det fremgår af anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation §18.

Jeg har fået en henvendelse fra en kirkegænger, som vil løse sognebånd til mig. Min kollega siger, at man kun kan løse sognebånd til tjenestemandsansatte præster. Er det rigtigt?

Det er ikke rigtigt. Reglerne er ændret, så det nu er muligt at løse sognebånd til overenskomstansatte præster. Det er dog en betingelse, at den overenskomstansatte præst er født medlem af menighedsrådet. Man kan derfor ikke løse sognebånd til en midlertidigt ansat præst.

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, § 10.

Jeg er 50% funktionspræst og 50% sognepræst. I min funktionspræstefunktion har jeg nogle faste skæve arbejdstider om aftenen. Det kan indimellem være en udfordring, når jeg har konfirmander næste dag. Er der noget, jeg kan gøre?

Du bør kontakte din tillidsrepræsentant. Præsteforeningen vil anbefale, at I taler med provsten om, hvordan din arbejdstid som henholdsvis funktionspræst og sognepræst kan sammensættes, så det kan hænge sammen. Det kan der tages højde for i dit regulativ.

Du skal også være opmærksom på 11-timers reglen, som betyder, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Er det sognepræsten, der skal rydde adgangsvejen til tjenesteboligen?

Nej, det er menighedsrådet, som skal sørge for at rydde sne og gruse adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue).

Det fremgår af Boligcirkulæret § 26, stk. 5 og af Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen.

Ministeriet har i en konkret sag afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen var at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler.

Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

En af mine kirkegængere er meget velhavende og vil gerne give min ægtefælle og mig et gavekort til et weekendophold på en kro. Kan jeg tage imod det?

Nej, du må ikke som præst modtage gaver og andre fordele fra kirkegængere eller andre personer i forbindelse med dit arbejde.

Det skal bemærkes, at lejlighedsgaver som en flaske vin, en æske chokolade eller blomster i forbindelse med en kirkelig handling, mærkedage med videre efter omstændighederne eventuelt kan modtages.

Du kan læse mere om modtagelse af gaver i Moderniseringsstyrelsens vejledning: »God adfærd i det offentlige«, som ligger på Præsteforeningens hjemmeside.

Skal jeg selv betale for rensning af min præstekjole, og hvem skal betale for mine sorte sko?

Der Menighedsrådet skal i tjenestedragtens brugstermin afholde udgifterne til rensning af den sorte kjole samt udgifter til vask og pibning af kraver og vask af poignetter.

Dette fremgår af cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster.

Menighedsrådet har desværre ikke hjemmel til at afholde udgifter til sko, skjorter m.m. Det er præstens egen udgift og dermed også eget valg.

Både aftale om og cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster ligger på foreningens hjemmeside under løn og ansættelse – tjenestedragt.

Jeg er ansat som sognepræst på fuld tid. Jeg har fået tilbudt ansættelse som timelærer på en nærliggende højskole. Må jeg det?

Sognepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig. Det fremgår af aftalen om rådighedsordningen.

Hvordan forholder det sig med rådighedsordningen, når man er deltidsansat?

Der er taget højde for begrænsning af rådighedsforpligtelsen i AC-overenskomsten, hvori det præciseres, at der ved fastlæggelsen af rådighedsarbejdet skal tages hensyn til beskæftigelsesgraden.

Det er Præsteforeningens opfattelse, at der ved tilrettelæggelsen af rådighedsarbejdet skal gives mulighed for, at den deltidsansatte kan supplere op til fuldtidsansættelse ved at varetage anden kvoteret beskæftigelse.

Jeg har fået embede, men tjensteboligen kan ikke stilles til rådighed, når jeg tiltræder. Hvilke muligheder har jeg så?

Hvis en tjenestebolig ikke stilles til din rådighed ved tiltrædelsen, er udgangspunktet, at de merudgifter du derved får ved ophold andetsteds, skal godtgøres af kirkekassen efter Boligcirkulærets § 6. Det skal du søge Stiftsøvrigheden om.

Her kan du læse reglerne:
Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster
§ 6. Hvis tjenesteboligen ikke stilles til rådighed til den fastsatte tid, foretages der kun fradrag i lønnen, jf. § 18, i forhold til den tid, boligen faktisk står til sognepræstens rådighed. Stilles boligen til rådighed senere end fastsat, kan sognepræsten efter Stiftsøvrighedens forudgående godkendelse få godtgjort udgifter ved ophold andetsteds. Godtgørelsen afholdes af kirkekassen.

Læs mere her

Jeg er 50% sognepræst og meget glad for mit arbejde, men økonomisk er det svært for mig med en halv løn. Mit menighedsråd er glade for mig og vil meget gerne, at jeg bliver. Kan jeg eventuelt blive delvist lokalfinansieret?

Hvis dit menighedsråd har økonomi til det, kan de supplere en eksisterende deltidsstilling. I så fald skal menighedsrådet ad tjenestevejen sende en ansøgning til Kirkeministeriet om oprettelse af en stilling som lokalfinansieret præst. Provstiudvalg og biskop påtegner ansøgningen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger. Såfremt ministeriet kan tiltræde ansøgningen, bemyndiger ministeriet biskoppen til at oprette stillingen.

Jeg stiller op til kommunalvalget. Hvis jeg bliver valgt ind, har jeg så ret til at være væk fra mit embede som sognepræst, når der er møder med videre?

Nej, Hovedreglen er, jfr. ombudsbekendtgørelsen, at såfremt du »blot« bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen, skal tjenestefrihed i det omfang, det er muligt, skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Ved tilrettelæggelsen af tjenesten skal der tages hensyn til, at der ikke pålægges dig en samlet arbejdstid af uforholdsmæssig længde. Såfremt du skulle blive borgmester eller formand for et udvalg, gælder andre vilkår. Kontakt foreningen, hvis det bliver tilfældet.

Du skal være opmærksom på, at der tillige er fastsat regler om lønafkortning, i det omfang hvervet er lønnet.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og er ved at afslutte min barselsorlov. Jeg glæder mig til at begynde at arbejde, men jeg kunne godt tænke mig at starte på nedsat tid. Kan jeg for eksempel blive ansat på halv tid i en periode?

Nej, det kan du ikke, men du kan overveje at søge om delvis tjenestefrihed uden løn. I henhold til Tjenestemandslovens § 58, stk. 1, kan du få hel eller delvis tjenestefrihed. Det kan evt. få betydning for optjening af din løn- og pensionsanciennitet. Det skal understreges, at du har ikke krav på at få bevilget tjenestefrihed. Kontakt også din a-kasse og få rådgivning om din arbejdsløshedsforsikring, hvis du overvejer at søge om tjenestefrihed.

Jeg er sognepræst og har en tjenestebolig med en meget stor have. Menighedsrådet ønsker at inddrage en stor del af haven til et stisystem. Kan de det uden at spørge mig?

Nej, menighedsrådet skal spørge dig, og dit svar skal indgå i den endelige beslutning. Det skal dog bemærkes, at du ikke har krav på, at dine ønsker bliver fulgt. Du kan læse mere i Vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig, som Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet. Den finder du på Præsteforeningens hjemme­side under bolig.

Jeg overvejer at søge en præstestilling, men der står i opslaget, at den er lokalfinansieret. Betyder det, at jeg bliver ansat af menighedsrådet?

Nej. Du bliver ikke ansat af menighedsrådet.

I forbindelse med ændringen af lov om folkekirkens økonomi 20. dec. 2006 blev det med lovens § 2, stk. 1, nr. 8 gjort muligt, at menighedsråd kan betale udgifterne til ansættelse af en ekstra sognepræst. Der er kun tale om en anden finansieringsordning, hvor menighedsrådet dækker samtlige udgifter i forbindelse med ansættelsen, og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed. Beløbet indbetales til stiftet, som herefter betaler lønnen til præsten. Løn- og ansættelsesforhold er i øvrigt de samme, og præsten indgår i den almindelige rådighedsforpligtelse.

Jeg er sognepræst med tjenestebolig. Min familie har gennem mange år byttet bolig med en anden familie i forbindelse med ferie. Det har det tidligere menighedsråd været helt indforstået med. Ved sidste valg kom der en ny formand, som synes, det skal undersøges, om jeg må bruge tjenesteboligen som feriebytteordning. Derfor har jeg brug for at høre, om det er lovligt.

Tjenesteboligen er stillet til din rådighed, og dermed kan du som udgangspunkt selv bestemme, hvem der bruger boligen. Boligbytte under ferie er derfor en mulighed.

Der er dog visse begrænsninger, idet Stiftsøvrigheden skal samtykke m.h.p erhvervsmæssig brug, og menighedsrådet skal give samtykke ved fremleje, hvorved præsten får en lejeindtægt og påtager sig nogle forpligtelser efter Lejeloven.

Hvis du ikke har råderetten over konfirmandstuen, så skal den aflåses. Gæster kan ellers bruge boligen på de vilkår, som du måtte fastsætte herfor.

Vær i øvrigt opmærksom på dit erstatningsansvar efter § 12 for skader forvoldt af gæster ved uforsvarlig adfærd.

Jeg faldt på trappen på vej ind til konfirmanderne og brækkede foden. Min ankel er sat sammen med skruer, og jeg skal genopereres om 3 måneder. Skal det ikke anmeldes som en arbejdsskade?

Jo, det skal anmeldes som en arbejdsskade. Det er en arbejdsgivers pligt at anmelde en arbejdsulykke senest 9 dage efter skadesdagen. Det er derfor vigtigt, at provst og stift får besked hurtigst muligt, så skaden kan blive anmeldt.

Jeg er efter et vikariat fratrådt og afventer feriepenge optjent i henholdvis 2016 og 2017. Hvornår skal stiftet overføre feriepengene?

Stiftet skal senest den 7. i den 2. måned efter din fratrædelse afregne til FerieKonto. Formelt hedder det, at feriegodtgørelsen forfalder til betaling til FerieKonto den 1. i 2. måned efter fratrædelsestidspunket med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden. Når du fratræder med udgangen af oktober, skal feriepengene være indbetalt senest den 7. december.

Jeg er bistandspræst i mit nabosogn, hvor der skal ansættes en ny kollega. Menighedsrådet i mit bistandssogn mener ikke, at jeg må være med i processen.

Det er ikke rigtigt. Som bistands­præst har du, jfr. § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd, ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder. Det orienterende møde i forbindelse med præsteansættelse er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd. Du har derfor som bistandspræst ret til at deltage i menighedsrådets møder i forbindelse med præsteansættelser. Helt præcist hvilke møder opsummeres i Bekendtgørelse om menighedsrådets medvirken ved præste- og provsteansættelse m.m. § 18, nemlig: § 4, stk. 4, § 5, § 6, stk. 2, § 11, stk. 4, § 12 og § 13, stk. 2.

Jeg bor alene i en meget stor tjenestebolig. Kan jeg fremleje et eller to værelser til studerende?

Det kan du godt, hvis menighedsrådet samtykker. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald har vedligeholdelsesforpligtelse og er ansvarlig over for menighedsrådet for, at det fremlejede fremstår i god og forsvarlig stand, jfr. Boligcirkulæret §14.

Min kollega er en meget dygtig sognepræst og en rigtig god kollega. Kan jeg indstille ham til et løntillæg i forbindelse med efterårets lønforhandlinger?

Det elektroniske skema, Præsteforeningen sender ud kan ikke bruges til at indstille andre, men du kan kontakte tillidsrepræsentanten og begrunde, hvorfor du synes, din kollega skal have et tillæg.

Jeg fik for 2 år siden et funktionstillæg. Jeg har imidlertid også en master, hvorfor jeg overvejer at søge om et kvalifikationstillæg. Kan jeg søge om kvalifikationstillæg, når jeg allerede har et funktionstillæg?

Ja, det kan du sagtens. Der er ikke regler om, at man kun kan få ét varigt tillæg. Det vil bero på forhandlingen og vurderingen af din ansøgning.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst på gammel løn. Jeg overvejer at søge et funktionstillæg i forbindelse med efterårets lønforhandlinger. Skal jeg være på ny løn, for at søge?

Nej du kan godt søge om et funktionstillæg uden at være på ny løn, men såfremt du får funktionstillæg, er det en forudsætning, at du går over på ny løn.

Kan jeg holde ferie, når jeg er deltidssygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage og kan derfor ikke placeres på dage, hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

Jeg tænker på at søge orlov uden løn i et år. Kan jeg fraflytte tjenesteboligen under orloven?

Ja, det kan du godt. Du har ikke pligt til at bo i tjenesteboligen under din orlov. Det anbefales, at du i forbindelse med ansøgningen oplyser, at du ønsker at fraflytte boligen under orloven.

Du skal være opmærksom på, at du ikke får flyttegodtgørelse, når du fraflytter boligen i forbindelse med din orlov.

Der skal ansættes en ny præst i mit sogn. I den forbindelse er der opstået tvivl i menighedsrådet, om jeg som præst i sognet må være med til prøveprædiken og ansættelsessamtaler?

Du må være med til både prøveprædiken og ansættelsessamtaler. Du må faktisk, jfr. § 18 i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., være med til alle møder, dog ikke selve indstillingsmødet.

Jeg har snart 25-års jubilæum som præst. Har jeg ret til en fridag i den anledning?

Tillykke med jubilæet.

Ja, du har ret til en fridag i anledning af jubilæet.

Du får også et jubilæumsgratiale fra stiftet. Det udgør pr. 1 april 2017 6.255 kr.

Jeg er nyansat sognepræst og har hørt, at Præsteforeningen har sendt et brev ud til alle menighedsråd og præster vedrørende samvirke. Jeg vil meget gerne læse det brev. Hvor kan jeg finde det?

Det er rigtigt, at Præsteforeningen sammen med Landsforeningen af Menighedsråd den 13. december 2016 sendte en fælles skrivelse til præster og menighedsråd.

Præsteforeningen ønskede med skrivelsen at tydeliggøre præstens særlige rolle som født medlem af menighedsrådet.

Du kan finde skrivelse på Præsteforeningens hjemmeside under løn og ansættelse, ledelse og samvirke. Der kan du i øvrigt også finde mere materiale om samvirke.

Jeg er teolog og har været ansat i en kirkelig organisation i 10 år. Jeg overvejer nu at søge præsteembede. Hvis jeg får embede, vil jeg så få begyndelsesløn som præst, eller kan jeg få overført lønanciennitet?

I henhold til aftale mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om anciennitet forhøjes lønancienniteten med det tidsrum, man har været beskæftiget med arbejde betinget af den teologiske uddannelse. Det fremgår af cirkulæreskrivelsen om lønanciennitet, at ansættelse i en kirkelig institution i Danmark, hvis betydning for folkekirken er anerkendt som væsentlig, er eksempel på ansættelse efter kandidateksamen som medregnes i lønancienniteten.

Jeg vil gerne stille op som præsterepræsentant i provstiudvalget. Hvad skal jeg gøre?

I henhold til bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd, skal provstiudvalget holde et offentligt møde i tidsrummet 12. august til 1. september vedrørende valg af menigheds- og præsterepræsentanter til provstiudvalget. Alle medlemmer af provstiets menighedsråd indkaldes til mødet. På mødet drøftes blandt andet opstilling af kandidater til henholdsvis valg af menighedsrepræsentant og valg af præsterepræsentant til provstiudvalg.

Er du fastansat præst i provstiet, kan du på mødet bringe dig selv i forslag, eller andre kan gøre det.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og overvejer at søge en stilling i DSUK som præst i udlandet. Hvordan er jeg stillet ansættelsesretligt, hvis jeg får stillingen?

Får du stillingen, bliver du ansat i henhold til overenskomst mellem Præsteforeningen og DSUK. Du kan se overenskomsten på Præsteforeningens hjemmeside, under løn og ansættelse, DSUK.

Du aflønnes med et beløb svarende til lønnen for tjenestemænd på det gamle lønsystem plus rådighedstillæg og udetillæg. Du optages i Pensionskassen af 1950 og pensionsdækkes svarende til ydelserne i tjenestemandspensionen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.

Der bor lidt over 3.000 mennesker i mit sogn. Jeg har derfor i overensstemmelse med cirkulære om sekretærhjælp for præster en præstesekretær, som er ansat 8 timer ugentligt. Det er en stor hjælp, men nu vil menighedsrådet for at spare nedsætte de 8 timer til 6. Kan de det?

Nej, det kan de ikke. Antallet af timer er fastsat i cirkulæret ud fra folketallet. Antallet af timer er derfor ikke undergivet menighedsrådets beslutning om omfanget af sekretærhjælp.

Det skal bemærkes, at Kirkeministeriet i en sag, Præsteforeningen ankede, vedrørende dette spørgsmål, bekræftede Præsteforeningens forståelse.

Min menighedsrådsformand hævder, at han har krav på en kopi af nøglen til min tjenestebolig, fordi Boligcirkulærets § 27 siger, at når forholdene kræver det, har han ret til at skaffe sig adgang til boligen.

Nej – det er ikke rigtigt. Det fremgår af Boligcirkulærets § 5, at alle nøgler til tjenesteboligen skal overdrages til sognepræsten.

Hvis du ikke er hjemme, og der er sprunget et vandrør eller lignende, må formanden kontakte en låsesmed, hvis han ikke kan få fat i dig.

Her kan du læse ordlyden i § 5:
Tjenesteboligen samt eventuel have, gårdsplads og lignende skal stilles til sognepræstens rådighed i god og rengjort stand fra ansættelsestidspunktet eller det særligt fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse. På overtagelsestidspunktet skal boligen være forsynet med brugelige låse. Samtlige hertil hørende nøgler overdrages til sognepræsten.

Kan jeg trække udgifter til supervision fra i skat?

Ja, Præsteforeningen har i november 2004 vundet en skattesag om supervision.

I sagen blev der lagt vægt på, at supervisionen havde direkte tilknytning til præstearbejdet, og at det kunne dokumenteres.

Du kan se afgørelsen i Prf.Bl. 2005/1-2.

Det skal dog understreges, at det som udgangspunkt er vanskeligt at få anerkendt fradrag for supervision af de lokale skattemyndigheder.

Er det rigtigt, at jeg ikke kan være domsmand eller nævning, fordi jeg er præst?

Ja, det er rigtigt. Det fremgår af Retsplejeloven § 70, at folkekirkens gejstlige ikke kan være domsmænd eller nævninge. Dette hænger ikke mindst sammen med de gejstliges absolutte tavshedspligt samt tjenestemænds udvidede loyalitetsforpligtelse overfor staten.

Her kan du se bestemmelsen i retsplejeloven:
§ 70. Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Jeg har en konfirmand, som har fortalt mig, at hun har det rigtig skidt. Der foregår nogle ting i hjemmet, som er problematiske. Hvad kan jeg gøre?

Fagpersoner og offentligt ansatte har en skærpet underretningspligt til det offentlige i forhold børn og unge.

Hvis du er bekymret for den unges trivsel og udvikling, bør du foretage underretning til den unges kommune om din bekymring. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Du kan eventuelt se mere på Ankestyrelsens hjemmeside her.

Jeg skal pensioneres og kan forstå, at jeg får udbetalt et års boligbidrag som flyttegodtgørelse. Er det rigtigt, at det beskattes?

Ja, det er rigtigt, men dine udgifter ved fraflytning i forbindelse med pensionering kan efter en Landsskatteretsafgørelse i marts 2001 (se evt. Præsteforeningens Blad nr. 30/2001) fratrækkes under dette punkt. Udgifterne skal dokumenteres. Herudover kan foretages et skønsmæssigt fradrag afhængigt af husstandens og bohavets størrelse.

Får jeg flyttegodtgørelse, når jeg flytter til udlandet i forbindelse med pensionering?

Ja, når du bliver pensioneret og fraflytter en tjenestebolig, er du berettiget til en godtgørelse svarende til dit årlige boligbidrag.

Der er ingen sammenhæng mellem godtgørelsen og din nye bopælsadresse.

Ellers gælder flyttegodtgørelsesaftalen som udgangspunkt kun indenfor landets grænser samt til/fra Færøerne.

Jeg har for længe siden aftalt, at jeg skal holde 2 ugers ferie, men nu har jeg brækket benet. Skal jeg holde min ferie, selvom jeg ikke kan gå rundt?

Nej, du har ikke pligt til at holde ferie, hvis du er blevet syg før, ferien starter, og du fortsat er sygemeldt, når ferien starter. Sygdom er en feriehindring. Det er en betingelse, at du sygemelder dig, før ferien starter.

Ferien kan i stedet efter aftale med provsten afvikles på et senere tidspunkt; når du er blevet rask.

Jeg er ledig, men er nu indkaldt til prøveprædiken. Jeg bor ved Aarhus, og jeg er indkaldt til prøveprædiken på Sydsjælland. Det bliver lidt dyrt for mig. Skal jeg selv betale mine rejseudgifter, eller kan jeg få dækket transporten?

Menighedsrådet betaler dine rejse­udgifter. Det fremgår af bekendtgørelse om menighedsrådets medvirken ved ansættelse i præste- og provstestilling m.m. § 21: Ansøgere, der af menighedsrådet/-ene er anmodet om at prædike eller bedt til en samtale, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes af kirkekassen.

Held og lykke med prøveprædikenen.

Når vi har konfirmation og til påske og jul, ønsker vi præster, at der skal være flere stole i kirkerummet, så alle kan sidde ned. Kirketjenerne synes, at pladsen bliver for trang. De ekstra stole blokerer ikke udgangene, og der er fri passage i gangene mellem rækkerne. Vi præster kan derfor ikke se problemet. Hvem bestemmer?

Præsterne har instruktionsbeføjelsen i forhold til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det fremgår af lov om kirkers brug § 18 stk 2: »Ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes«. Det er derfor Præsteforeningens forståelse af reglerne, at I kan beslutte, at der skal flere stole ind i kirkerummet, så længe de ikke strider mod brandmyndighedernes anvisninger.

På Præsteforeningens hjemmeside www.praesteforening.dk kan du under løn og ansættelse, ledelse, finde flere oplysninger om præstens instruktionsbeføjelse, herunder Kirkeministeriets tjenstlige anvisninger til kirkefunktionærer. Ministeriets skrivelse vedrører specifikt vielser uden for kirkens rum, men den præciserer også præstens instruktionsbeføjelse.

Skal jeg betale skat af min mobiltelefon, som menighedsrådet har givet mig, når jeg selv har en privat mobil?

Som udgangspunkt beskattes du, hvis du tager mobiltelefonen med hjem og har privat rådighed over den. Du kan dog ifølge SKAT ikke beskattes, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.
• Telefonen må dog gerne anvendes til enkeltstående private opkald til og fra telefonen.

Den kontrol, som arbejdsgiveren skal udføre, handler alene om at se på omfanget af forbruget, og om der fx doneres penge fra telefonen. En arbejdsgiver må således ikke tjekke, hvem der ringes til.

Det er en forudsætning for skattefritagelse i forhold til mobilen, at du ikke har en fast tjenestetelefon.

Jeg påtænker i forbindelse med min pensionering om 2 år at søge dispensation for boligpligten det sidste år. Kan jeg bosætte mig syd for grænsen i den periode, f.eks. lige på den anden side af den dansk-tyske grænse?

Biskoppen/Kirkeministeriet kan ikke stille krav om, hvor du bor, hvis du ikke har tjenesteboligpligt.

Præsteforeningen skal dog bemærke, at det kan blive vanskeligt at passe et præstembede, hvis du har meget lang transporttid.

Særligt kan øget grænsekontrol giver uforudsigelige transporttider, hvis du bosætter dig i Tyskland eller Sverige.

Det kan ikke udelukkes at det kan give dig tjenstlige problemer.

I spørgsmål og svar i Præsteforeningens Blad nr. 3 fremgår det, at pligten til at yde betjening påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er særlig tilknytning. Jeg er præst ved sådan en kirke. Skal jeg stå til rådighed for kirkelige handlinger for alle, der måtte have særlig tilknytning. Det kan jo blive en del.

Som udgangspunkt er det dig som præst ved den kirke, hvortil tilknytningen er, som er forpligtet.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008, at forpligtelse ikke skal ske på bekostning af præstens arbejde i sognet.

Helt præcist er det formuleret således i bemærkningerne: »Det må understreges, at medlemmets ret til betjening ikke indebærer, at den pågældende præst f.eks. kan pålægges at rykke allerede fastsatte opgaver. Det følger heraf, at medlemmets udøvelse af den pågældendes ret skal ske med den fornødne hensyntagen til præstens øvrige forpligtelser, muligheden for at benytte sognemenighedens kirke på det ønskede tidspunkt m.v.«.

Det er derfor Præsteforeningens opfattelse, at du skal tage stilling til de konkrete henvendelser, der måtte komme, om særlig tilknytning og i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det kan lade sig gøre dels i forhold til planlægning af dit arbejde, dels i forhold til andre aktiviteter i kirken.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst og overvejer at søge en stilling udenfor folkekirken. Er det rigtigt, at jeg har et opsigelsesvarsel på tre måneder?

Ja det er rigtigt. Som tjenestemand skal du søge afsked med mindst 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Du kan dog anmode om et forkortet opsigelsesvarsel.

Afskedsansøgningen stiles til biskoppen.

En ældre dame i mit sogn er død. Hendes familie ønsker, at hun bliver begravet fra en kirke i nabostiftet, hvor hun og hendes mand boede i mange år. Præsten ved den pågældende kirke siger, at det kan hun godt, men at jeg som hendes sognepræst skal tage begravelsen. Er det rigtigt?

Nej, det er ikke rigtigt. Pligten til at yde betjening påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er særlig tilknytning.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008.

Hvornår må præster stemme til menighedsrådsmøder?

Du Tjenestemandsansatte sognepræster og overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2. Fødte medlemmer af menighedsrådet er fuldgyldige medlemmer, deltager i alle menighedsrådsmøder og har stemmeret i forhold til alle de beslutninger, menighedsrådet skal træffe.

Eneste undtagelser er:
Valg af formand og næstformand til menighedsrådet og de situationer, der er opsummeret i lov om menighedsråd §27.

Andre præster, der er ansat i pastoratet, og præster, som, uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Jeg har en bistandsforpligtelse på 25% i mit nabosogn. Skal jeg deltage i deres menighedsrådsmøder?

Du har som bistandspræst i nabosognet ret, men ikke pligt til at deltage i deres menighedsrådsmøder.

Det fremgår af lov om menighedsråd, §2 stk 2: Andre præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Præsteforeningen anbefaler, at du deltager, når der er sager på dagsordenen, som vedrører dig.

Jeg er på barsel og når ikke at holde al min ferie inden ferieårets udløb den 30. april 2016. Hvad sker der med min restferie? Bortfalder den?

Nej, den bortfalder ikke. Barselsorlov (dvs. både graviditets-, barsels- og forældreorlov) er en såkaldt feriehindring. Hvis du ved ferieårets udløb på grund af en feriehindring ikke har holdt hele eller dele af din ferie, skal du aftale med provsten, at ferien overføres til næste ferieår. I modsat fald udbetales feriepengene kontant. Stiftet skal på eget initiativ udbetale feriepengene, hvis du ikke positivt har tilkendegivet, at ferien ønskes afholdt senere i ferieåret, eller der er enighed om at overføre ferien.

Jeg har en kirkegænger i mit sogn, som opsøger mig på min bopæl med trusler mv. af forskellig art. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det. Min provst er også usikker på, hvad vi skal gøre.

Tak for dit spørgsmål. Desværre sker det, at præster oplever chikane, forfølgelse eller lignende på forskellig vis. Der kan være stor forskel på graden, men det er vigtigt, at det håndteres. Kirkeministeriet har netop udsendt »Vejledning vedr. foranstaltninger i forbindelse med borgeres vold mod og chikane af præster«. Den ligger på folkekirkenspersonale.dk, og du kan også finde den på Præsteforeningens hjemmeside. Den beskriver blandt andet ansvarsfordelingen, når en præst chikaneres, og hvad der skal og kan gøres.

Det er vigtigt, at du ikke går med det selv, men sørger for at inddrage de rette parter. Det er nøje beskrevet i vejledningen. Vi står naturligvis også til rådighed med råd og vejledning.

Jeg har mistanke om, at der er skimmelsvamp i min tjenestebolig. Hvad skal jeg gøre, og hvem skal tage sig af det, hvis der er skimmelsvamp?

Du skal rette henvendelse til menighedsrådet/provsten og fortælle, at du har mistanke om skimmelsvamp i præsteboligen. Du skal begrunde din mistanke med fugt, skimmelsvamp/lugtgener og/eller helbredsmæssige gener, som efter lægefaglig udtalelse kan skyldes skimmelsvamp. Du kan anmode menighedsrådet om et syn. Alternativt kan du anmode om at få iværksat et ekstraordinært provstesyn.

Du skal være opmærksom på, at inden to uger, efter du har kontaktet menighedsrådet eller provsten med din begrundede mistanke om skimmelsvamp, skal der afholdes syn af boligen. Ved synet vurderes, om der er grundlag for bestilling af teknisk undersøgelse.

På Præsteforeningens hjemmeside www.praesteforening.dk kan du i vejledning om skimmelsvamp læse mere om tidsfrister, og hvem der skal tage sig af sagen, hvis der bliver konstateret skimmelsvamp.

Præsteforeningen anbefaler, at du fra start inddrager din tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant i sagen.

Jeg bor i tjenestebolig. Skal jeg betale for renovation i præstegården?

Som Betaling for renovation anses for indeholdt i boligbidraget.

Udgifter til betaling af renovation betales derfor af menighedsrådet. Normalt sammen med opkrævning for betaling af grundskyld, skorstensfejning, rottebekæmpelse etc. til kommunen.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsen til boligcirkulæret fra 1989:

»Afgifter til vand (herunder brugsafgift), renovation, fællesantenneanlæg, hybridanlæg samt miljøafgift og andre lignende afgifter anses for indeholdt i boligbidraget og kan derfor ikke kræves refunderet af præsten ud over dette«.

Bortset fra indførelsen af separat betaling for vand i 2002, er der ikke sket ændringer vedrørende betaling for ovennævnte afgifter.

Min kollega er tillidsrepræsentant. Vi er gode kollegaer, men nu er jeg indkaldt til tjenstlig samtale på grund af en klage fra et menighedsrådsmedlem. Skal min kollega være min bisidder eller kan jeg få en anden bisidder?

Som udgangspunkt skal man altid bruge provstitillidsrepræsentanten, men hvis du synes, at din kollega er for tæt på i den konkrete sag, kan du kontakte en tillidsrepræsentant i et af naboprovstierne.

Jeg er kirkebogsførende præst i et pastorat med et folketal på 2.530. Der er ikke kordegn tilknyttet. Da vi har nogle ret tunge sager tilknyttet kbf-funktionen, har jeg undersøgt, om det er muligt at få nogle sekretærhjælpstimer. Jeg har fået oplyst, at det kun er muligt, hvis folketallet overstiger 2.600. Er det korrekt?

Ifølge cirkulære om sekretærhjælp for præster er det ganske rigtigt udgangspunktet, at der til pastorater, hvor der ikke er oprettet kordegnestilling, kan ydes sekretærhjælp. Der er i cirkulæret fastsat nogle grænser for, hvor stort folketallet skal være, for at der er ret til henholdsvis 6, 8, 10 og 12 timers se-
kretærhjælp. I de tilfælde er det et krav, at folketallet er 2.601. Det følger imidlertid også af cirkulæret, at der efter ansøgning fra præsten af menighedsrådet kan ydes sekretærhjælp for præsten til administrative opgaver i pastorater, hvor folketallet er under 2.600. Du har altså ikke ret til at få sekretærhjælp, men du kan søge menighedsrådet herom. Dette gælder også, selvom der er oprettet kordegnestilling i pastoratet.

I forbindelse med valg til menighedsråd har formanden for mit menighedsråd meddelt, at han ikke stiller op til menighedsrådet igen. Menighedsrådet synes, at jeg vil være en oplagt formand. Kan jeg vælges til formand, når jeg er sognepræst og født medlem af menighedsrådet?

Ja, du kan godt vælges som formand ligesom du kan vælges som næstformand.

Du skal være opmærksom på, at du ikke har stemmeret ved valg af hhv. formand og næstformand.

Jeg er lige blevet indstillet til mit første embede som tjenestemand med en embedsbolig. Hvordan er det med flyttegodtgørelse? Jeg bor i København og skal flytte til Jylland.

Tillykke med embedet.

Dine udgifter ved bohavets flytning godtgøres med 80%. Du skal dog for at få dækket udgifterne indhente tilbud fra tre flyttefirmaer. Tilbuddene skal godkendes af det stift, du flytter til. Du skal være opmærksom på, at flyttegodtgørelse beskattes ved flytning til første embede.

Jeg overvejer at søge et nyt embede og har kig på en stilling, men hvordan finder jeg ud af, hvor meget jeg skal betale i boligbidrag?

Du kan eventuelt kontakte sekretariatet, vi kan, i det omfang vi har modtaget oplysning fra vurderingsmændene, oplyse om tidligere boligvurderinger, men vi kan ikke vide, om der er planlagt renoveringer/ombygninger samt udviklingen i det lokale lejeboligmarked, som har betydning ved en nyvurdering.

Der er dele af landet, hvor hovedreglen er, at man rammer maksimumboligbidraget (15% af skalalønnen). Storkøbenhavn, Helsingør Stift, centrale dele af Roskilde og Aarhus Stifter samt trekantområdet.

Maksimumboligbidraget ligger aktuelt på 4.865 kr. om måneden. for præster i løngruppe 1/lønramme 31 med 15+ års erfaring.

For præster i løngruppe 2 ligger det aktuelt på 5.320 kr. om måneden.

Jeg er pt. konstitueret som 50% overenskomstansat sognepræst. Jeg har også været konstitueret i et barsels­vikariat på fuld tid. I et andet stift, har jeg været konstitueret som sognepræst under præstens studieorlov. Det var også på fuld tid. Jeg er usikker på, om jeg kan få mobilitetstillæg, når jeg har været ansat som kvoteret sognepræst i den ene stilling.

Der er ikke noget krav om fuldtidsansættelse. Du skal være ansat i tre forskellige pastorater af tre måneders varighed hvert sted for at opfylde betingelserne for at få mobilitetstillæg ved din fremtidige ansættelse som overenskomstansat sognepræst.

Min kollega har fortalt, at hendes menighedsråd har dækket nogle kursusudgifter, hun har haft. Kan kirkekassen dække præsters udgifter til kurser og lignende?

Det er rigtigt, kirkekassen kan godt afholde præsters udgifter til kurser og lignende.

Det fremgår af lov om folkekirkens økonomi §2, at kirkekassen kan dække udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed. Der var ikke hjemmel før, men det kom der efter ændringen i loven, i 2009. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formuleringen medfører, at præsters deltagelse i andre kurser til gavn for det kirkelige liv i sognet kan afholdes af kirkekassen.

Jeg har snart været sognepræst i 25 år. De to første år som overenskomstansat sognepræst. Får jeg et jubilæumsgratiale i den anledning, og tæller mine år som overenskomstansat med i opgørelsen af de 25 år?

Ja, det gør du. Bemærk dog, at perioder med tjenestefrihed uden løn ikke medregnes.

Jubilæumsgratiale udbetales af stiftet og andrager pr. 1. april 2016:

• 6.179 kr. ved 25 års jubilæum.
• 7.827 kr. ved 40 års jubilæum.

Der trækkes arbejdsmarkedsbidrag af gratialet. Du har ret til en fridag med løn i anledning af jubilæet. Gratialet reguleres årligt. Du kan finde beløbene på Præsteforeningens hjemmeside.

Jeg er sognepræst og er lige blevet gravid. Jeg tror ikke, at jeg har haft skoldkopper, og har hørt, at det kan være farligt, hvis jeg skulle blive smittet. Jeg har minikonfirmander og er blevet nervøs for, at det kan være farligt for mig. Har Præsteforeningen et råd til mig?

Til lykke med graviditeten.

Hvis du er usikker på, om du har haft skoldkopper, kan en blodprøve give dig svar på det spørgsmål. På Præsteforeningens hjemmeside kan du under løn og ansættelse, arbejdsmiljø, finde Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Her er samlet en række oplysninger – om eksempelvis skoldkopper.

Jeg bliver 65 år i maj 2017. Der har været en del i medierne om folkepension. Bliver jeg folkepen­sionist, som 65-årig eller senere?

Ens folkepensionsalder afhænger af, hvornår man er født. De gældende regler er:

Du kan altså få folkepension, når du fylder 65 år i maj 2017.

Det er rigtigt, at regeringen har fremlagt en 2025-plan, som lægger op til, at folkepensionsalderen hæves med et halvt år for borgere født 1. januar 1958 eller derefter. Borgere født 31. december 1957 eller før bliver derimod ikke berørt af ændringen.

Efterlønsalderen vil også blive forhøjet et halvt år, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler.

Jeg har haft anden ansættelse, inden jeg blev præst. På min gamle arbejdsplads havde vi en personalepolitik. Findes der en personalepolitik for præster?

Jo der er udarbejdet en personalepolitik for præster i folkekirken. Den kan du finde på Præsteforeningens hjemmeside under løn- og ansættelsesforhold, personalepolitik.

Har jeg ret til at få orlov uden løn? Jeg er oa-præst.

Du har ikke ret til orlov uden løn, men du kan søge om det. Du skal i givet fald søge ad tjenestevejen. Du kan eventuelt kontakte biskoppen, inden du søger, og drøfte din overvejelse.

Praksis er, at orlov i en periode på op til 1 år som regel imødekommes.

Jeg har lige fået embede som sognepræst og skal flytte i tjenestebolig. Hvem skal betale for haveredskaberne? Jeg har en have på knapt 1000 m².

Haveredskaber stilles til rådighed af menighedsrådet. Det skal menighedsrådet uanset om din have er over eller under 1000 m². Haveredskaberne skal skrives på tjenesteboligens inventarliste. Det fremgår af den vejledning Præsteforeningen har aftalt med Landsforeningen af Menighedsråd vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenestebolig. Du kan finde vejledningen på Præsteforeningens hjemmeside under bolig.

Jeg er tjenestemandsansat sognepræst (kbf) og skal snart på pension. Hvordan kan jeg få oplyst, hvad jeg får i pension?

Du kan finde dine pensionsoplysninger på www.tjenestemandspension.dk

Andre pensioner kan du finde på www.pensionsinfo.dk

Begge steder skal du logge på med dit NemID.

Jeg er ramt af stress og er i tvivl om, hvorvidt dette er en arbejdsskade. Kan I oplyse nærmere om det?

En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:

• Arbejdsulykker
• Erhvervssygdomme

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage i forbindelse med arbejdet. For eksempel hvis en præst falder ned af prædikestolen og brækker benet.

En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Der er to forskellige veje til anerkendelse af en erhvervssygdom:

Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Udvalget skal i den situation indstille, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.

Stress står ikke i erhvervssygdomsfortegnelsen. Hvis man er blevet ramt af stress, og sygdommen udvikler sig til en depression, kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Det er vores erfaring, at der skal meget til for at få anerkendt psykiske skader som arbejdsskader. Umiddelbart er det desværre kun 5% af de anmeldte tilfælde af psykiske lidelser, der anerkendes som arbejdsskader.

Vi anbefaler, at du i første omgang taler med din læge om, hvorvidt det vurderes, at der er tale om en arbejdsskade. Vi står naturligvis også i sekretariatet til rådighed for en drøftelse.

Jeg er præst i et to-sogns pastorat med mange kirkelige aktiviteter og kirkelige handlinger. Vi har også et tilbud om minikonfirmandundervisning. Jeg synes, det er svært at overkomme det hele. Er jeg forpligtet på minikonfirmander?

Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation, at menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning. I § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisning og tilsynet med den påhviler præsten.

Du er derfor ikke forpligtet på selve undervisningen, men du har ansvaret for den. Af vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Præsteforeningen skal derfor gøre dig opmærksom på, at menighedsrådet kan ansætte en medarbejder til at varetage undervisningen under dit tilsyn.

Mit menighedsråd har spurgt, om jeg vil påtage mig opgaven som daglig leder. Det synes jeg, er en god idé, da jeg alligevel har den daglige løbende kontakt med kirkens personale. Jeg har hørt, at præster kan få et tillæg for opgaven som daglig leder. Er det rigtigt, og hvad skal man gøre for at få et tillæg?

Det er rigtigt, at du kan få et pensionsgivende funktionstillæg for opgaven som daglig leder.

Præsteforeningen og biskoppen indgår aftale om funktionstillæg. Tillæggets størrelse fastsættes ud fra antallet af kirkefunktionærer som er ansat mindst 8 timer ugentligt, samt om du varetager funktionen alene eller med et valgt menighedsrådsmedlem. Når foreningen modtager disse oplysninger fra dig, kontakter vi stiftet og beder om, at der indgås aftale om tillæg. Stiftet hører menighedsrådet, herefter indgås aftale om tillæg, som betales månedsvis. Kirkekassen afholder udgifterne. Beløbet indbetales til stiftet, så du får tillægget sammen med din præsteløn.

Min datter på 4 år skal indlægges og opereres i næste måned. Det forventes, at hun skal være indlagt i 3 dage i forbindelse med operationen. Har jeg ret til at få fri, når hun er indlagt?

Hvis du er ansat som sognepræst, har du ret til at få tjenestefri med løn i op 5 dage i forbindelse med hospitalsindlæggelse med eget barn, som er under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis din datter under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet.

Jeg er deltidssygemeldt og har for længe siden planlagt sommerferie. Kan jeg holde den, når jeg er 50% sygemeldt?

Nej, det kan du ikke. Ferie skal holdes i hele dage, og kan derfor ikke placeres på dage hvor du er helt eller delvist sygemeldt.

Jeg har været sygemeldt nogle uger på grund af stress, og nu er jeg indkaldt til en samtale med provsten, hvor der skal laves en mulighedserklæring. Hvad betyder det?

Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde eller bringe den sygemeldte medarbejder tilbage i arbejde. Den anvendes blandt andet, når en medarbejder – som i dit tilfælde – har været fraværende på grund af stress. Du og provsten skal tale om, hvordan du kan vende tilbage i arbejde – eventuelt gradvist. Du har pligt til at deltage i samtalen. Dette kan dog ske pr. telefon, hvis du ikke er i stand til at møde op.

Erklæringen er opdelt i to dele. Del 1 udfyldes via en dialog mellem dig og din provst/biskop. Del 2 udfyldes af lægen, som vurderer, om aftalen mellem dig og din provst/biskop er i orden ud fra en lægefaglig vurdering.

Det er provsten/biskoppen, der beslutter, om der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Provsten/biskoppen kan vælge at bede om en friattest som dokumentation for sygdommen.

Præsteforeningen anbefaler, at du medtager en bisidder til drøftelsen.

Jeg er ansat som 50%-sognepræst og har en fuldtidsansat kollega. Vi afløser hinanden i ferierne, friweekender med videre. Hvad siger reglerne? Skal jeg dække min fuldtidsansatte kollegas ferie?

Tjenestemænd er i henhold til tjenestemandsloven forpligtet på at afløse hinanden under ferie. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for de overenskomstansatte præster. Når du dækker din fuldtidsansatte kolleges ferie, skal det derfor defineres som rådighedsarbejde. Omfanget af din rådighedstjeneste skal stå i forhold til din kvote. Det skal også være muligt for dig at have en anden kvoteret stilling.

Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant.

Jeg er nyansat sognepræst (kbf) i et landembede. Jeg har lige erfaret, at menighedsrådet på næste møde regner med, at jeg ikke deltager under punktet: »budgetønsker 2017«. Skal jeg ikke deltage i hele mødet?

Præsten er, som født medlem af menighedsrådet, fuldgyldigt medlem. Det fremgår af lov om menighedsråd § 2.

Du skal derfor indkaldes til alle menighedsrådsmøder, ligesom du deltager og medvirker med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer.

Alle medlemmer af menighedsrådet har ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner. Du udøver dette ansvar som præst og embedsindehaver. Samarbejdet mellem præst og menighedsråd om menighedsrådsarbejdet kaldes »Samvirke« og er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, som trådte i kraft 1. juli 2007. Om »Samvirket« siges blandt andet: »Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke en forskel mellem kirkens ydre rammer (mursten og personale) og kirkens indhold (forkyndelse), men handler om forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i sognet, udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige budgetlægning«.

Du kan læse teksten i dens fulde længde på Præsteforeningens hjemmeside under løn og ansættelse – ledelse og samvirke. Her kan du også finde andre oplysninger om præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke og ledelse.

Her kan du læse mere

Jeg har i forbindelse med min forestående pensionering fået dispen­sation for boligpligten 1 år, før jeg fratræder embedet. Får jeg udbetalt flyttegodtgørelse, når jeg fraflytter præsteboligen, eller er det først når jeg skal forlade mit embede? Bliver jeg beskattet af flyttegodtgørelsen?

Flyttegodtgørelse udbetales, efter der er konstateret fraflytning grundet afsked med pension.

I forhold til skat er det rigtigt, at du bliver beskattet. Du får i forbindelse med fraflytningen en éngangsgodtgørelse svarende til 100 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag.

Du har mulighed for at foretage lønmodtagerfradrag i årsopgørelsen for 2015 for de dokumenterbare udgifter, der direkte relaterer sig til flytningen. D.v.s regning fra flyttefirmaet og evt. udgifter til installation/opsætning/nedtagning af hårde hvidevarer/belysning i umiddelbar tilknytning til flytningen.

Herudover kan der fradrages et skønsmæssigt beløb afhængigt af husstandens og bohavets størrelse. Der er en minimumsgrænse på 5.700 kr. samlet for lønmodtagerfradrag i 2015, hvorefter man alene godkendes fradrag for de samlede lønmodtagerudgifter, der overstiger dette beløb.

Kan man holde en omsorgsdag på en søndag?

Afvikling af omsorgsdage aftales med provsten. Præstens ønsker om placering af omsorgsdagen imødekommes, for så vidt det er foreneligt med tjenestens tarv. Du kan med andre ord godt aftale, at du holder omsorgsdag en søndag. Du skal være opmærksom på, at du ikke har krav på, at dit ønske imødekommes. Såfremt du får afslag, skal du have en saglig begrundelse.

Er det muligt gennem Præsteforeningens gruppelivsordning og Statens gruppelivsordning at forhøje de udbetalte beløb ved dødsfald? Og i bekræftende fald: hvor meget vil præmien stige?

Det er desværre ikke muligt individuelt at forhøje dødsfaldsdækningen i de to gruppelivsforsikringer, du er omfattet af. Dækningen omfatter alle forsikrede i gruppen med samme beløb og samme præmiebetaling. Fordelen ved gruppelivsforsikringer er, at præmien for den enkelte forsikrede kan holdes på et meget lavt niveau, fordi risikoen fordeles på mange forsikrede.

Ønsker du en større dødsfaldsdækning end den nuværende på i alt 670.000 kr. plus børnesummer til mindreårige børn, kan du tegne en individuel livsforsikring i en bank eller et forsikringsselskab. Præmien på en individuel livsforsikring er væsentlig højere end præmien på en gruppelivsforsikring.

Jeg er gravid, hvornår jeg skal meddele det?

Du skal senest 3 måneder før din termin meddele det til provsten. Du skal desuden være opmærksom på, at når du har født, skal du inden 8 uger efter fødslen underrette provsten om, hvornår du vil genoptage arbejdet.

Jeg synes, jeg trænger til skærm-briller. Jeg har hørt, at arbejdsgiver betaler undersøgelse og skærmbriller. Gælder det også for præster?

Det er rigtigt. Det er dog menighedsrådet (kirkekassen), som dækker udgifterne i forbindelse med synsprøve/arbejdsbrille/glas til arbejdsbrille. Du kan eventuelt tage behovet op i forbindelse med APV.

Jeg har født for 10 uger siden. Desværre har mit barn været indlagt på sygehus i nogle uger. Vil min orlov blive forlænget med denne periode?

Hvis dit barn indlægges på sygehus, forlænges den periode, hvori der er ret til fravær i henhold til barsels­loven. Har dit barn været indlagt, mens du får løn under barsel, forlænges lønretten tilsvarende.

Her kan du læse mere

Jeg er nyuddannet præst og har netop fået embede i en folkekirke. Har jeg ret til ferie?

Du har ret til 5 ugers ferie som andre lønmodtagere, men som nyansat har du ikke optjent ferie med løn. Du kan dog have optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. I så fald får du en opgørelse over feriepengene fra feriekonto. Hvis du er medlem af A-kassen, har du eventuelt ret til feriedagpenge. Det kan du kontakte A-kassen om.

Du optjener ferie med løn i kalenderåret til afvikling i ferieåret 1. maj til 30. april året efter, herunder også 6 særlige feriedage (6. ferieuge).

Du har dog ret til at holde op til 7 fridage på søgnedage og 6 friweekender med løn i løbet af et kalenderår, jfr. aftale om præsters fridage. Du kan aftale med provsten, at fridagene kan holdes samlet i forlængelse af en friweekend. Du skal være opmærksom på, at fridage og friweekender afvikles forholdsvis i løbet af kalenderåret. Er du eksempelvis ansat 1. juli, kan du holde 3-4 fridage og 3 friweekender.

Her kan du læse mere

Biskoppen har plan om strukturændringer i mit provsti. Jeg har hørt, at det er sandsynligt, at jeg enten får lagt et mindre nabosogn til mit pastorat eller en bistandsforpligtelse til et større bypastorat. Kan biskoppen beslutte det?

Biskoppen træffer beslutningen om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater i stiftet, men du skal høres, inden biskoppen træffer beslutning. Det gælder også dit menighedsråd. Biskoppen kan også træffe beslutning om oprettelse og ændring af præstestillinger, men først efter høring af det/de berørte menighedsråd og præsten.

Præsteforeningen anbefaler, at du taler med tillidsrepræsentanten om strukturforholdene og bruger din høringsret til at gøre dine synspunkter gældende og få indflydelse.

Jeg er sygemeldt på grund af stress og skal til sygefraværssamtale. Jeg vil medbringe min menighedsrådsformand som bisidder, fordi hun kender forholdene i sognet. Hvordan er reglerne om bisidder?

Du kan godt medbringe din menighedsrådsformand som bisidder, men det er Præsteforeningens vurdering, at det er en dårlig idé. Du er i din embedsførelse uafhængig af menighedsrådet. Det kan derfor ikke anbefales, at du inddrager menighedsrådsmedlemmer i forhold, der har med dine ansættelsesforhold at gøre.

Det er Præsteforeningens anbefaling, at du i stedet medbringer en tillidsrepræsentant som bisidder.

Jeg er ansat som overenskomstansat præst i et pastorat med to fuldtidsansatte kolleger. De er begge tjenestemænd. Den ene går snart på pension. Skal jeg søge den stilling, eller kan jeg »overtage« embedet uden opslag?

Du kan blive ansat uden opslag, hvis dit menighedsråd ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig ansættelsen, og du skriftligt samtykker i ansættelsen, og biskoppen anbefaler det, jf. § 3 i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Hvilke økonomiske vilkår står min ægtefælle og børn i, hvis jeg pludselig skulle dø, og hvordan med tjenesteboligen? Jeg er tjenestemandsansat sognepræst

Du er som tjenestemandsansat sognepræst dækket af henholdsvis Præsteforeningens og Statens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:

• Hvis du dør, inden du er 65 år, udbetales kr. 300.000.
• Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
• Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
• Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For Statens gruppelivsordning gælder:

• Hvis du dør, inden du fylder 70 år, udbetales kr. 370.000.
• Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetales kr. 15.000 kr. for hvert barn.
• Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For begge ordninger gælder, at du skal være i embede, når du dør.

Din ægtefælle og børn under 21 år har ret til ægtefællepension hhv. børnepension efter nærmere regler. Du kan logge på tjenestemandspension.dk med NemID og se nærmere på størrelsen af pensionerne.

Din husstand har ret til at blive boende i tjenesteboligen i 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor du er død. Boligbidrag og forbrugsudgifter er uændrede. Når tjenesteboligen fraflyttes, dækkes flytteudgifterne, og din ægtefælle vil få supplerende flyttegodtgørelse.

Jeg er ansat i et vikariat som sogne­præst. Vikariatet udløber med udgangen af november 2016. Nu er jeg imidlertid blevet gravid. Jeg har termin den 27. august 2016. Stopper mit vikariat, når jeg går på barsel?

Nej, dit vikariat stopper ikke, når du går på barsel. Du er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten, indtil vikariatet udløber. Det vil sige, at du kan gå på barsel 6 uger før termin med løn. Når du har født, har du afhængigt af, hvor længe du er ansat, ret til barsel med løn i op til 26 uger. Ud fra dine oplysninger kan du holde barsel med løn indtil udgangen af november 2016. Fra 1. december 2016 vil du få barselsdagpenge.

Her kan du læse mere om barselsreglerne

Jeg er overenskomstansat, og har fået nyt job. Jeg skal derfor sige op. Jeg troede, at opsigelsesvarslet er 3 måneder for præster, men har fået at vide, at dette ikke er korrekt. Kan I hjælpe?

Som overenskomstansat præst har du et opsigelsesvarsel på 1 måned til ophør ved en måneds udgang. Hvis du starter i det nye job eksempelvis den 1. april 2016, skal du sige op senest ved udgangen af februar 2016 til fratræden med udgangen af marts 2016.

Læs mere her

Vi har diskuteret snerydning af fortov og vej. Er det os præster, der skal rydde adgangsvejen til tjenesteboligen eller menighedsrådet?

Menighedsrådet skal sørge for renholdelse, snerydning og grusning af adgangsvejene til de tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue). Det står i boligcirkulæret §26 stk 5 og i Vejledningen vedrørende pasning af have, gårdsplads og lignende tilknyttet tjenesteboligen.

Ministeriet har i en konkret sag afgjort, at det offentlige fortov ved tjenesteboligen var, at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler. Forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje gælder alle ugens dage.

Her kan du læse mere om tjenesteboligen og finde vejledning vedrørende pasning af have, gårdsplads m.v.