Kontaktes du af pressen?

Som præst kan du blive kontaktet af journalister, der leder efter en historie, eller du kan få spørgeskemaer fra medierne, som kan danne baggrund for en historie. Det giver god mening som præst at tale med journalister, men det er Præsteforeningens erfaring, at man let kan komme ud i en situation, hvor man bliver misforstået, eller hvor historien bliver vinklet på en helt anden måde, end du havde tænkt.

Derfor har vi her sammenfattet nogle gode råd til pressehåndtering:

  • Hvem er journalisten? Hvilken avis/tv- eller radiostation kommer han/hun fra?
  • Hvad drejer henvendelsen sig om?
  • Hvilken vinkel har journalisten på historien?
  • Kan du stå inde for historien/vinklen?
  • Indgår andre i interviewet/artiklen og i bekræftende fald hvem og hvad bidrager de med?
  • Du kan sige nej til at medvirke! Eller sig at du ikke har nogen kommentarer.
  • Du kan også sige, du vil overveje, om du vil medvirke. Så får du en tænkepause og kan rådføre dig med en kollega, provst, biskop eller andre.
  • Du bør altid overveje, om du skal udtale dig om en kollega – også selv om du er uenig med kollegaen.
  • Siger du ja til at medvirke, skal du bede om at få interviewet/artiklen/citater til gennemsyn og godkendelse. Få eventuelt en kollega eller en anden til at læse med.
  • Prøv at holde dig til korte svar.

Læs mere

Præsten og pressen
Her kan du læse formand Per Bucholdt Andreasens klumme om præsten og pressen (PDF).

Ophavsret
Som præst kan du have ophavsret til et værk på samme vis som andre lønmodtagere. Læs mere om ophavsret.