Boligen

Boligpligt

Der er som hovedregel knyttet tjenestebolig til sognepræsteembederne, hvilket medfører pligt for den pågældende præst til at bebo tjenesteboligen. Kirkeministeriet kan dispensere herfra. Reglerne om tjenesteboliger er fastsat i ministeriet for ligestilling og kirkes cirkulære af 26. juni 2012,  bilagt aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser og ud fra administrativ praksis siden 1989.

Præsteforeningen har med Landsforeningen maj 2017 aftalt en uddybende vejledning om boliger med hensyn til boligens standard, udstyr og indretning (PDF). Ligeledes er der aftalt en vejledning vedr. pasning af have- og gårdarealer (PDF).

Der er også aftalt en vejledning vedr. skimmelsvamp (PDF), hvor procedurer ved påvisning af skimmel er beskrevet.

Endelig har Præsteforeningen i samarbejde med foreningens vurderingskvinder og – mænd beskrevet procedurer i forbindelse med vurdering af boliger (PDF).

I 2008 lavede Præsteforeningen sammen med Landsforeningen af Menighedsråd en grundig undersøgelse af boligområdet. Undersøgelsens resultat blev offentliggjort i rapporten ”Boligfaktaundersøgelse 2008” (PDF).

Boligens tjenstlige lokaler

Boligens tjenstlige lokaler omfatter kontor med eventuelt særligt venteværelse og toilet samt konfirmandstue med entré, garderobe, toiletter, depot og evt. køkken. Forpligtelserne vedrørende de tjenstlige lokaler påhviler menighedsrådet. Menighedsrådet skal forsyne lokalerne med passende inventar, renholde dem og betale for forbruget fra disse lokaler. Også snerydning og grusning af adgangsveje til de tjenstlige  lokaler hører under menighedsrådet.

Der er praksis for at regne med 1 times ugentlig rengøring af kontor. Tidsforbruget vedrørende de øvrige tjenstlige lokaler afhænger af disses størrelse og brug.

Brugsretten til boligens tjenstlige lokaler tilkommer i hovedreglen sognepræsten og i vikarperioder vikaren. Konfirmandlokale/mødelokale i forbindelse med præsteboligen, der inklusive særskilt entré, garderobe, toiletter, depot og eventuelt tekøkken overstiger 95 m2, er undergivet menighedsrådets rådighed med respekt for den konfirmandundervisning, der er henlagt til lokalerne. I sådanne tilfælde anbefales det at adgangs- og parkeringsanlæg er til mindst mulig gene for præsten.

Kirkeministeriet har udarbejdet en folder vedrørende fredelig indretning i og omkring præsters kontorer.
Vejledningen er en hjælp til at sikre de mest optimale fysiske rammer, med det formål at forebygge aggressiv adfærd ved et besøg.
Vejledningen indeholder gode råd til en mere fredelig indretning samt nogle generelle opmærksomhedspunkter.
Her kan du se vejledningen (PDF).

Dispensation for boligpligten

Reglerne om dispensation fra boligpligten fremgår af tjenesteboligcirkulærets kapitel 2.

For at lette overgangen til egen bolig ved pensionering kan der gives en præst dispensation for boligpligten efter ansøgning i op til 2 år, når menighedsrådet tilslutter sig ansøgningen. Der kan altid gives præsten dispensation fra boligpligten i op til et år forud for afsked.

Ansøgning om sådanne dispensation indgives til biskoppen sammen med ansøgningen om afsked.

Det er også biskoppen, der træffer afgørelse om dispensation til en sognepræst med boligpligt, der er gift med en ægtefælle med boligpligt efter nærmere regler.

I ganske særlige tilfælde kan der opnås dispensation fra boligpligten ved helbredsmæssige eller sociale årsager. Sådanne dispensationer afgøres af Kirkeministeriet.

Fremleje

Præsten skal have menighedsrådets samtykke til at fremleje dele af boligen. Præsten må ikke uden stiftsøvrighedens samtykke bruge boligen til andet end beboelse. Det vil sige, at præsten eller nogen i dennes husstand eller eventuelle fremlejere ikke er berettiget til at drive erhvervsmæssig virksomhed i præstegården uden at have opnået tilladelse fra biskoppen hertil forinden erhvervsvirksomheden er oprettet. Vedrørende brug af tjenesteboligen i øvrigt henvises til tjenesteboligcirkulærets kapitel 4.

Præstens indflydelse på ændring af boligen m.v.

Præsten har ret til skriftligt at udtale sig overfor menighedsrådet forud for rådets beslutning om køb, salg eller bygningsarbejder, der ændrer boligens indretning eller udseende. Derimod kan præsten ikke deltage i forhandlinger og afstemninger i menighedsrådet om tjenesteboligen. Præstens udtalelse skal følge sagen til provstiudvalget.

Med hensyn til boligens standard, indretning og udstyr henvises til vejledning om boligstandard (PDF).

Præstegårdssyn

Der holdes syn over tjenesteboligen ved ind- og udflytning og mindst hvert andet år. Synet ledes af et valgt menighedsrådsmedlem, hvert fjerde år dog af provsten. Synet skal omfatte følgende:

Præsten er forpligtet til at være til stede under syn, medmindre han eller hun er lovligt forhindret.

Tillidsrepræsentanten er berettiget til at deltage i provstesyn. Præsten kan endvidere anmode tillidsrepræsentanten om at være til stede ved menighedsrådets syn.

Ved synene skal der udfærdiges synsrapport indeholdende alle åbenbare mangler ved boligen og dens inventar og udstyr. Synsrapporter tjener som bevismæssig dokumentation.

Vedligeholdelse og havepasning

Vedligeholdelse af tjenesteboligen påhviler menighedsrådet. Forpligtelsen omfatter eksempelvis maling af vægge og træværk, hvidtning og behandling af gulve, reparation og udskiftning af hårde hvidevarer og sanitet, som er påkrævet på grund af slid og ælde.

Præsten har ligeledes pligt til at vedligeholde have og gårdsplads op til et samlet areal på 1.000 m2.

Menighedsrådet har den fulde forpligtelse for have/gårdsplads, der samlet er større end 1.000 m2.

Menighedsrådet kan efter aftale med præsten overtage dele af præstens forpligtelser vedrørende have og gårdsplads. Haveredskaber anskaffes af menighedsrådet og betales af kirkekassen.

Præsten må ikke uden menighedsrådets samtykke foretage ændringer i gård og haveanlæg. Herunder hører bl.a. fældning af træer.