FAQ – Arbejdsmiljø
Min kollega og jeg har samarbejdsproblemer. Jeg har på fornemmelsen, at min kollega får råd og vejledning i Præsteforeningen. Kan foreningen bistå os begge?
Ja, Præsteforeningen bistår alle medlemmer, der kontakter os. Præsteforeningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne. Foreningen råder, bistår og vejleder ud fra den enkeltes ansættelsesretlige situation. I den situation, du beskriver, vil Præsteforeningens bistand til dig og din kollega blive varetaget af to forskellige rådgivere i foreningen.
Jeg har været sognepræst i 10 år i et godt sogn, men jeg har udfordringer med mit samarbejde med menighedsrådet. Det slider. Jeg har derfor tænkt på at søge andet embede eller måske prøve at søge udenfor folkekirken. Hvad vil foreningen råde mig til?
Der er flere overvejelser, du kan gøre dig. Du skriver ikke, om der er har været forsøg på at håndtere de udfordringer, der er med samarbejdet. Det er en mulighed. Du kan selvfølgelig søge andre embeder. Du kan også overveje at søge om tjenestefrihed uden løn, hvis du overvejer ansættelse udenfor folkekirken.
Kontakt enten din tillidsrepræsentant eller ring til sekretariatet, så vi kan drøfte din situation og dine konkrete muligheder.
Der bliver hele tiden talt om, at præster arbejder 24/6. Er der ikke et loft for arbejdstiden?
Er du ansat på fuld tid, er din arbejdstid 37 timer fordelt på 6 dage. Hvordan du bruger tiden, er i høj grad op til dig.
Når det er sagt, så gælder arbejdsmiljøreglerne også for præster. Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant eller eventuelt tillidsrepræsentanten og drøfter din arbejdssituation.
Det er oplagt, at I sammen lægger en plan for at tage problemet op med provsten.
Jeg overvejer at gå til min provst vedrørende mit arbejdsmiljø, som jeg synes er belastet. Jeg holder mig tilbage, fordi jeg er bange for, at det vil skade mig, hvis jeg på et tidspunkt skal søge et nyt embede.
Vi har i sekretariatet mange eksempler på, at præster, der har taget arbejdsmiljøproblemer op, uden problemer har søgt og fået andet embede. Vi kan dog ikke udelukke, at der er præster, der har oplevet, at de står dårligere. Præsteforeningen råder til, at man står frem med de problemer, der er, så der kan gøres noget ved dem. Du kan også overveje at kontakte din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller sekretariatet, inden du taler med provsten.
Telefonen og fridag
Er jeg forpligtet på at svare på telefonopkald, når jeg har fri?
Nej, det er du ikke. Det gælder både, når du holder din ugentlige fridag, søgnedage, friweekender og når du har ferie.
Jeg er sygemeldt pga. stress. Har Præsteforeningen tilbud til stressramte?
Præsteforeningen har gennem vores Pensionsselskab, PFA, en ordning som hedder Early Care, hvor du kan få hjælp til blandt andet stresshåndtering, ring på telefon 70 80 75 05. Du kan også læse om stresshåndtering på foreningens hjemmeside.
Det er meget svært at samarbejde med min kollega. Jeg oplever konstant at blive modarbejdet. Jeg har brug for hjælp til at få et bedre arbejdsmiljø, men hjælper Præsteforeningen også min kollega?
Præsteforeningens opgave er i henhold til foreningens formålsparagraf at hjælpe det enkelte medlem i ansættelsesretlige sager. Foreningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne, men henvender både du og din kollega sig til foreningen, vil I begge kunne få råd og vejledning, men det vil være af to forskellige medarbejdere.
Jeg er sognepræst og har gentagne gange oplevet at blive ringet op med trusler. Jeg ved ikke, om truslerne er alvorligt ment. Er jeg beskyttet af provsten eller stiftet? Er jeg beskyttet i min fritid; jeg bor jo i tjenestebolig?
Ja, det er du. En arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold – også uden for arbejdstid forebygges og minimeres. Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Dette gælder for alle arbejdspladser, hvor der er risiko for at blive udsat for arbejdsrelatereret vold, trusler mv. udenfor arbejdstid.
Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning vedr. foranstaltninger i forbindelse med borgeres vold mod og chikane af præsten. Vejledningen indeholder anvisninger til mulige reaktionsmuligheder, som gælder, uanset om chikanen mv. finder sted i eller udenfor arbejdstid. Vejledningen ligger på Præsteforeningens hjemmeside under Arbejdsmiljø. Her kan du se, hvad du skal gøre, såfremt du oplever at blive truet, chikaneret mv. Præsteforeningen anbefaler, at du også kontakter din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad gør Præsteforeningen, når to præster har samarbejdsproblemer? Kan I bistå dem begge to, når den ene er umulig at samarbejde med?
Præsteforeningen tager ikke stilling til, hvem der har ansvaret for samarbejdsproblemerne, men bistår og vejleder alle medlemmer, der ønsker det i forhold til deres ansættelsesretlige situation. Såfremt to medlemmer i samme konflikt har brug for bistand fra Præsteforeningen, vil Præsteforeningens bistand varetages af 2 forskellige rådgivere i foreningen.
Jeg er sognepræst og sygemeldt på grund af stress. Er det muligt at få dækket udgifter til psykologhjælp? Jeg skal til sygefraværssamtale med min provst og vil høre, om jeg skal bringe det i forslag.
Det er muligt at få dækket udgifter til psykolog. Det er helt oplagt, at du taler med provsten om det til sygefraværssamtalen. Kirkeministeriet har afsat midler i en pulje til personalemæssige tiltag, som kan dække udgifter til eksempelvis psykologhjælp i forbindelse med stress. Rent praktisk skal provsten efterfølgende rette henvendelse til biskoppen og søge om, at der bevilges midler til dækning af psykologhjælp. Det skal understreges, at du ikke har krav på at få dækket udgifterne.
Jeg faldt på trappen på vej ind til konfirmanderne og brækkede foden. Min ankel er sat sammen med skruer, og jeg skal genopereres om 3 måneder. Skal det ikke anmeldes som en arbejdsskade?
Jo, det skal anmeldes som en arbejdsskade. Det er en arbejdsgivers pligt at anmelde en arbejdsulykke senest 9 dage efter skadesdagen. Det er derfor vigtigt, at provst og stift får besked hurtigst muligt, så skaden kan blive anmeldt.
Jeg har mistanke om, at der er skimmelsvamp i min tjenestebolig. Hvad skal jeg gøre, og hvem skal tage sig af det, hvis der er skimmelsvamp?
Du skal rette henvendelse til menighedsrådet/provsten og fortælle, at du har mistanke om skimmelsvamp i præsteboligen. Du skal begrunde din mistanke med fugt, skimmelsvamp/lugtgener og/eller helbredsmæssige gener, som efter lægefaglig udtalelse kan skyldes skimmelsvamp. Du kan anmode menighedsrådet om et syn. Alternativt kan du anmode om at få iværksat et ekstraordinært provstesyn.
Du skal være opmærksom på, at inden to uger, efter du har kontaktet menighedsrådet eller provsten med din begrundede mistanke om skimmelsvamp, skal der afholdes syn af boligen. Ved synet vurderes, om der er grundlag for bestilling af teknisk undersøgelse.
På Præsteforeningens hjemmeside www.praesteforening.dk kan du i vejledning om skimmelsvamp læse mere om tidsfrister, og hvem der skal tage sig af sagen, hvis der bliver konstateret skimmelsvamp.
Præsteforeningen anbefaler, at du fra start inddrager din tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant i sagen.
Jeg er ramt af stress og er i tvivl om, hvorvidt dette er en arbejdsskade. Kan I oplyse nærmere om det?
En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:
- Arbejdsulykker
- Erhvervssygdomme
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage i forbindelse med arbejdet. For eksempel hvis en præst falder ned af prædikestolen og brækker benet.
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Der er to forskellige veje til anerkendelse af en erhvervssygdom:
- Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
- Efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Udvalget skal i den situation indstille, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.
Stress står ikke i erhvervssygdomsfortegnelsen. Hvis man er blevet ramt af stress, og sygdommen udvikler sig til en depression, kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Det er vores erfaring, at der skal meget til for at få anerkendt psykiske skader som arbejdsskader. Umiddelbart er det desværre kun 5% af de anmeldte tilfælde af psykiske lidelser, der anerkendes som arbejdsskader.
Vi anbefaler, at du i første omgang taler med din læge om, hvorvidt det vurderes, at der er tale om en arbejdsskade. Vi står naturligvis også i sekretariatet til rådighed for en drøftelse.