Præstens særlige vilkår

Præstens særlige vilkår

Min provst har foreslået, at menighedsrådsformanden deltager i den kommende MUS, som jeg skal have med provsten. Kan jeg sige nej til det?

En MUS er en fortrolig samtale mellem præst og provst med det formål at drøfte udvikling af præstens personlige og faglige kompetencer. Ligesom samtalen kan omhandle præstens arbejdsmuligheder.
MUS er derfor alene en samtale mellem dig og provsten og ikke andre; hvorfor du kan sige nej.
Præsteforeningen skal i øvrigt bemærke, at du som præst er uafhængig af menigheds­rådet, hvorfor det er foreningens vurdering, at det heller ikke kan anbefales, at formanden deltager.

Jeg er sognepræst og er nu blevet valgt som formand for menighedsrådet. Kan jeg få honorar for det?

Desværre kan du ikke få honorar for varetagelse af funktionen som formand for menighedsrådet. Det fremgår af Lov om menighedsråd § 8 stk 5. Menighedsrådet kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.

Skal jeg stå til rådighed 24/7?

Nej. Du har et arbejdsliv og et fritidsliv. Du skal selvfølgelig kunne holde fri efter en arbejdsdag, ligesom du skal have mulighed for at planlægge private gøremål i din fritid. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn.
Præster er med andre ord omfattet af samme regler – og har i øvrigt en arbejdstid med udgangspunkt i 37 timer.
Meget rådighedsarbejde kan planlægges, så du kan tilrettelægge din arbejdsuge, så det er hensigtsmæssigt for dig. Når der er tale om akut rådighedsarbejde, er det mere vanskeligt, men du kan være forhindret og kan derfor sige nej. Kontakt din tillidsrepræsentant i sådanne tilfælde.

På medlemsmødet i mit stift drøftede vi, om man som præst er forpligtet på at tage telefonen hele døgnet. Er man det?

Nej. Du er forpligtet på at tage telefonen indenfor normal arbejdstid, medmindre du er forhindret af andre gøremål, som møder, samtaler, kirkelige handlinger m.m. Du er ikke forpligtet på at tage telefonen om aftenen og natten. Om du så tager den, det er op til dig, men du er ikke forpligtet. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn mv.

Jeg har fået nyt embede som sognepræst. Mit nye menighedsråd siger, at der ikke er tradition for, at præsten deltager i menighedsrådets drøftelse af budget. Sådan var det ikke i mit forrige embede. Er det rigtigt, at præsten ikke er med til drøftelsen af økonomi?

Det er ikke korrekt. Du er født medlem af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2.
Du deltager derfor i hele mødet med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer. Især i forhold til drøftelsen af økonomi er det vigtigt, at du som præst og embedsindehaver er med til at prioritere og beslutte, hvordan I i sognet disponerer over de midler, I har.

Er det præsten eller menighedsrådet, der fastsætter datoen for sognets konfirmationer?

Det fremgår af anordning om børne­konfirmandundervisning og konfirmation, at konfirmationsdagen fastsættes af præsten i samarbejde med menighedsrådet.

En kollega spørger, om det kan passe, at præsterne ikke har stemmeret i menighedsrådet, når der stilles forslag om at indføre alkoholfri vin til altergang?

Ændring af en kirkes liturgi kræver, at præst og menighedsråd er enige, jfr. Menighedsrådsloven § 38. Er der tradition for at bruge vin med alkohol i sognet, kræver en ændring, at præsten er enig.

Der bliver hele tiden talt om, at præster arbejder 24/6. Er der ikke et loft for arbejdstiden?

Er du ansat på fuld tid, er din arbejdstid 37 timer fordelt på 6 dage. Hvordan du bruger tiden, er i høj grad op til dig.
Når det er sagt, så gælder arbejdsmiljøreglerne også for præster. Præsteforeningen anbefaler, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant eller eventuelt tillidsrepræsentanten og drøfter din arbejdssituation.
Det er oplagt, at I sammen lægger en plan for at tage problemet op med provsten.

Min biskop og min provst har meldt ud, at vi præster må forvente, at vakancer i højere grad skal dækkes over rådighedsordningen. Er der regler for, hvor meget vi skal dække over rådighedsordningen?

Rådighedsordningen indebærer, at man som præst forpligter sig til i et vist omfang at gøre tjeneste også uden for ansættelsesområdet. Det får man et tillæg for.
Der er ikke fastsat en grænse for, hvad »i et vist omfang« indebærer. Præsteforeningen er af den opfattelse, at rådighedsordningen skal begrænses og administreres så hensigtsmæssigt som muligt.
Præsteforeningen anbefaler, at tillidsrepræsentant og provst drøfter og planlægger, hvordan rådighedsordningen kan administreres i forhold til de lokale forhold. Foreningen anbefaler, at provsten på provstikonventerne løbende redegør for det seneste kvartals brug af rådighedsordningen samt drøfter den kommende tids rådighedsopgaver, så man sammen kan drøfte, hvordan opgaverne bedst løses og fordeles.
Du kan altid tage administrationen af rådighedsordningen op med din tillidsrepræsentant. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet.

En af mine kollegaer er blevet valgt som tillidsrepræsentant. Jeg har fuld tillid til min kollega, men når jeg skal have udarbejdet regulativ for min stilling, som er 75% i sognet
og 25% som sygehuspræst, kommer jeg i tvivl, om det er bedre, at jeg bruger en anden tillidsrepræsentant.

Det kan være en god ide, at du får en bisidder, som ikke selv er part i arbejdsfordelingen. Du kan kontakte en af nabo-tillidsrepræsentanterne og få hjælp til regulativet.

Jeg er præst i et sogn, hvor vi får mange henvendelser om kirkelige handlinger fra folk, der har boet i sognet tidligere. Hvilken præst er forpligtet på handlingerne?

Pligten til at yde betjening til personer med »særlig tilknytning« påhviler præsten/præsterne ved den kirke, hvor der er en særlig tilknytning. Det vil sige dig og dine eventuelle kolleger.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslag om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, fremsat af kirkeministeren 9. oktober 2008.
Det kan aftales, at bopælspræsten tager den kirkelige handling.
Det lyder som om, at I har mange henvendelser fra folk, der har boet i sognet. Henvendelser fra folk med særlig tilknytning indebærer dog ikke, at du skal rykke allerede fastsatte opgaver. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, »at medlemmets udøvelse af den pågældendes ret skal ske med den fornødne hensyntagen til præstens øvrige forpligtelser, muligheden for at benytte sognemenighedens kirke på det ønskede tidspunkt m.v.«.

Vores kirke- og kulturmedarbejder har varetaget undervisningen af minikonfirmanderne. Hun har imidlertid fået en anden stilling. Menighedsrådet mener, at vi to sognepræster nu skal overtage undervisningen. Er det rigtigt?

Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation, at menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning. Af § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisningen og tilsynet med den påhviler præsten.
I er derfor ikke forpligtet på selve undervisningen, men I eller en af jer har ansvaret for den. Af vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Det vil derfor være oplagt, at menighedsrådet ansætter en ny kirke- og kulturmedarbejder eller en anden medarbejder til at varetage undervisningen under dit eller din kollegas tilsyn.

Skal kolleger involveres i regulativ?

Jeg er overenskomstansat i en kvoteret stilling. Jeg har derfor fået et regulativ. Skal mine kolleger godkende det?
Nej. Et regulativ er en beskrivelse af dit arbejde og tager udgangspunkt i dine ansættelsesforhold. Det er alene et anliggende mellem dig og din provst, som dine kolleger ikke inddrages i eller godkende.

Menighedsrådsformanden som bisidder

Jeg indkaldt til en sygefraværssamtale hos provsten. Kan menighedsrådsformanden deltage som min bisidder?

Det kan du godt, men Præsteforeningen vil anbefale, at du tager din tillidsrepræsentant med. Når foreningen vurdering, at det er en dårlig idé, er det fordi, du i din embedsførelse er uafhængig af menighedsrådet.

Embede uden opslag

Jeg er ansat som overenskomstansat præst og har to tjenestemandsansatte kolleger. Den ene går snart på pension. Kan jeg få embedet uden opslag?

Ja du kan blive ansat uden opslag, hvis dit menighedsråd ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig ansættelsen, og du skriftligt samtykker i ansættelsen, og biskoppen anbefaler det, jf. § 3 i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Præsten som menighedsrådsmedlem

Menighedsrådet har besluttet, at jeg som sognepræst ikke skal deltage under drøftelsen af ”budgetønsker” på menighedsrådets møder. Jeg er tjenestemandsansat sognepræst i sognet og er uforstående overfor den holdning.
Det også helt forkert. Du er født medlem af menighedsrådet og fuldgyldigt medlem. Det fremgår af lov om menighedsråd § 2. Du skal derfor indkaldes til alle menighedsrådsmøder, ligesom du deltager og medvirker med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer.
Alle medlemmer af menighedsrådet har ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner. Du udøver dette ansvar som præst og embedsindehaver. Samarbejdet mellem præst og menighedsråd om menighedsrådsarbejdet kaldes »Samvirke« og er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, som trådte i kraft 1. juli 2007.
Du kan læse teksten i dens fulde længde på Præsteforeningens hjemmeside under løn og ansættelse – ledelse og samvirke. Her kan du også finde andre oplysninger om præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke og ledelse.

Minikonfirmander

Er jeg forpligtet på minikonfirmander?

Nej. Du er ikke forpligtet på selve undervisningen af minikonfirmanderne, men du har ansvaret for den. Det fremgår af § 2 i anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation. Menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmationsundervisning.
I § 4 fremgår det, at ansvaret for undervisning og tilsynet med den påhviler præsten.
Vær også opmærksom på, at det i vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse fremgår det, at »det kan være en fordel at tilknytte en fast undervisningsmedhjælp«. Det forudsættes i vejledningen, at præst og menighedsråd bliver enige om ansættelsen og behovet herfor. Menighedsrådet kan derfor ansætte en medarbejder til at varetage undervisningen under dit tilsyn.

GRUS med menighedsrådsformænd

Præsteforeningen har i denne rubrik oplyst, at MUS er en fortrolig samtale mellem præst og provst. Derfor kan provsten ikke inviterer menighedsrådsformanden med. Men hvad med GRUS, hvor præsterne i provstiet mødes til en fælles udviklingssamtale for provstiet?
Gruppeudviklingssamtalen (GRUS) er en samtale mellem provsten og præsterne i provstiet, hvor provstiets overordnede forhold drøftes fagligt ud fra et gejstligt perspektiv. Præsternes kompetenceudvikling i forhold til provstiet kan indgå i denne drøftelse. Præsteforeningen finder derfor ikke, at menighedsrådsformænd skal deltage i GRUS.
Som oplyst tidligere er præsterne uafhængig af menighedsråd, hvorfor Præsteforeningen anbefaler, at både GRUS og MUS holdes uden inddragelse af menighedsrådsformænd.

Sjælesorg og kirkefunktionærer

Jeg er sognepræst i et sogn, hvor der er en del arbejdsmiljøproblemer. En af kirkefunktionærerne bruger mig som sjælesørger omkring samarbejdsproblemerne. Min tillidsrepræsentant fraråder det. Hvad siger Præsteforeningen?

Præsteforeningen er enig med din tillidsrepræsentant. Du er som menighedsrådsmedlem arbejdsgiver for kirkefunktionærerne. Derfor skal du henvise kirkefunktionæren til en anden præst i et andet sogn i den situation. Menighedsrådet kan træffe beslutninger, som kan få ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderne i kirken. Derfor skal du holde tingene adskilt

Telefonen og fridag

Er jeg forpligtet på at svare på telefonopkald, når jeg har fri?

Nej, det er du ikke. Det gælder både, når du holder din ugentlige fridag, søgnedage, friweekender og når du har ferie.

Telefonopkald om natten

På medlemsmødet i mit stift sagde en af oplægsholderne, at man som præst er forpligtet på at tage telefonen hele døgnet. Er det rigtigt?

Nej. Du er forpligtet på at tage telefonen indenfor normal arbejdstid, medmindre du er forhindret af andre gøremål, som møder, samtaler, kirkelige handlinger m.m. Du er ikke forpligtet på at tage telefonen om aftenen og natten. Om du så tager den, det er op til dig, men du er ikke forpligtet. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn mv.

At stå til rådighed

Skal jeg stå til rådighed 24/7?

Nej. Du har et arbejdsliv og fritidsliv. Du skal selvfølgelig kunne holde fri efter en arbejdsdag, ligesom du skal have mulighed for at planlægge private gøremål i din fritid. De beskyttelsesregler, der følger af blandt andet arbejdstidsdirektivet, gælder også for præster, f.eks. 11-timersreglen, 48-timersreglen, krav på ugentligt fridøgn mv.
Præster er med andre ord omfattet af samme regler, og har i øvrigt en arbejdstid med udgangspunkt i 37 timer.
Meget rådighedsarbejde kan planlægges, så du kan tilrettelægge din arbejdsuge, så det er hensigtsmæssigt for dig.  Når der er tale om akut rådighedsarbejde, er det mere vanskeligt, men du kan være forhindret og kan derfor sige nej. Kontakt din tillidsrepræsentant i sådanne tilfælde.

Min biskop har indkaldt mig og to af mine nabopræster til et møde om ændring af strukturen i forbindelse med, at en anden kollega går på pension. Hvilke regler gælder for strukturændringer?

Biskoppen kan selvfølgelig godt drøfte overvejelserne med jer, men når en strukturændring skal gennemføres ved f.eks. at lægge sogne sammen eller på anden vis ændre i den eksisterende struktur, skal biskoppen høre de berørte præster og menighedsråd, inden der træffes afgørelse i sagen.

Hvor lang tid må præster bruge på at forberede gudstjenester og kirkelige handlinger? Jeg synes, jeg skal løbe meget stærkt for at nå mit arbejde.

Der findes ikke regler for, hvor lang tid præsten kan/skal bruge på de forskellige arbejdsopgaver.
Det er op til den enkelte præst at vurdere, hvordan han/hun vil prioritere tiden i forhold til arbejdet.
Hvis du oplever, at du ikke har tid nok til at varetage opgaverne, anbefaler Præsteforeningen, at du drøfter det med din tillidsrepræsentant med henblik på en drøftelse med provsten.
Hvis du er helt ny præst, så tal med din vejleder/mentor, men du kan naturligvis også tage det op med tillidsrepræsentanten og provsten.

Jeg er ansat i en fuldtidsstilling som sygehuspræst med 25% et i sogn. Kan jeg få et regulativ, og hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er vigtigt, at du får et regulativ. Regulativet skal afspejle, at du har ¾ af dit arbejde på et sygehus, ligesom der skal tages højde for, at du måske har nattevagter. Præsteforeningen anbefaler, at du læser funktionspræstevejledningen på foreningens hjemmeside under »Præstens særlige vilkår«. Det anbefales også, at du kontakter din tillidsrepræsentant eller sekretariatet og får vejledning.

Jeg er sognepræst i et tosognspastorat. Min nabokollega går på pension. Han er også præst i et tosognspastorat. Jeg har hørt, at biskoppen overvejer at lægge det ene af de to sogne til mit pastorat og det andet til et andet nabosogn. Kan biskoppen ændre min stilling? Hvad har jeg af rettigheder i den forbindelse?

Biskoppen træffer beslutning om oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater i stiftet, men du skal høres, inden biskoppen træffer beslutning. Det gælder også dit menighedsråd. Biskoppen kan også træffe beslutning om oprettelse og ændring af præstestillinger, men først efter høring af det/de berørte menighedsråd og præsten.
Så du skal være opmærksom på at bruge din høringsret.
Præsteforeningen anbefaler, at du taler med tillidsrepræsentanten om strukturforholdene.

Jeg er ansat i en overenskomststilling med 50% i et sogn med to fuldtids kolleger. Jeg har ikke fået et regulativ. Skal jeg ikke have det?

Jo, det skal du. I henhold til AC-overenskomsten har du ret til at få et regulativ.
Præsteforeningen vil anbefale, at du kontakter din tillidsrepræsentant og får hjælp til at få udarbejdet et regulativ

Hvordan er det med at få ny præstekjole? Kan jeg få en ny hvert 5. eller hvert 8. år?

Brugsterminen er 8 år. Hvis man er ansat efter den 1. juli 1996, er brugsterminen for de første to dragter 16 år, således at den anden dragt kan stilles til rådighed efter en ansættelsesperiode på 4 år.
Du kan læse mere på Præsteforeningens hjemmeside.

Jeg er i en lukket gruppe for præster på Facebook. Det sker ofte, at vi drøfter konkrete sager og spørgsmål vedrørende præstearbejde. Det er godt at vende udfordringer og overvejelser i det forum. Vi nævner aldrig navne, men udfordrer vi alligevel vores tavshedspligt? Jeg tænker på, at det indimellem sker, at kombinationen af de oplysninger, der nævnes, og præstens pastorat, kan give indblik i hvem, der er tale om, eller at det i hvert fald er til at finde ud af?

Selvom det er en lukket gruppe, skal man være opmærksom op, at ingen af gruppens medlemmer har garanti for, at de ting, I drøfter, ikke bliver delt, ligesom man aldrig kan vide, om der er andre, der har mulighed for at læse med. Derfor skal du og andre præster selvfølgelig være meget opmærksomme på tavshedspligten og ikke dele oplysninger, der er personhenførbare. Du har også en vigtig pointe i, at jeres pastorat kan være en ledetråd. Præsteforeningen vil anbefale, at du tager kontakt til gruppens administrator og gør opmærksom på problematikken.

Jeg er sognepræst i et lille landsogn. Min stilling er skruet sammen med 50% i mit eget sogn og 50% til mit nabosogn, hvor der er en fuldtidsansat præst. Når jeg er 50% præst i nabosognet, skal jeg så have halvdelen af arbejdet dér?

Nej, du og din fuldtidsansatte kollega udgør til sammen 150% præstebetjening i nabosognet. Det vil sige, at du skal have en 1/3 af de kirkelige handlinger og gudstjenester.

Jeg er funktionspræst. Kan jeg søge studieorlov?

Som funktionspræst er du omfattet af præcis de samme rettigheder og muligheder som andre præster. Det gælder, uanset om du er tjenestemand, overenskomstansat eller lokalfinansieret præst. Du kan derfor også søge om studieorlov.

Er det min pligt som sognepræst at vie et par, som vil vies udendørs? Hvis jeg kan sige nej, er jeg så forpligtet på at finde en præst, der vil vie dem udendørs?

Det fremgår af cirkulære om vielse indenfor folkekirken §12, stk. 1, at præster ikke er forpligtet på at vie par udendørs, hvorfor du heller ikke er forpligtet på at finde en præst, der vil forrette vielsen.

Jeg er blevet skilt og er nu alene med to små børn. Min tidligere ægtefælle er flyttet til en anden landsdel. Det kan derfor været svært for mig at tage akut rådighedsarbejde f.eks. i weekender, hvor jeg har prædikefri. Skal jeg stå til rådighed?

Præsteforeningen vil anbefale, at du taler med provsten om problemet, og henviser til Kirkeministeriets personalepolitik for præster i folkekirken, hvor det fremgår:

»Provsten bør aktivt tilstræbe, at præsterne har mulighed for at kombinere arbejde og familieliv på en tidssvarende måde. F.eks. kan der tages hensyn til, at enlige forældre til små børn kan have svært ved at påtage sig akut rådighedstjeneste i weekenden og på andre skæve tidspunkter«.

(Det fremgår under afsnittet om livsfasepolitik og administration af rådighedsordningen).

Jeg er lige startet som ny sognepræst (kbf). Mit menighedsråd siger, at præsten ikke plejer at deltage i drøftelsen af budget, og forventer, jeg forlader menighedsrådsmødet under drøftelsen af det punkt?

Det er ikke korrekt. Du er født medlem af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2.
Du skal derfor indkaldes til alle menighedsrådsmøder, ligesom du deltager og medvirker med tale- og stemmeret på lige fod med de valgte læge medlemmer.

Vi er flere præster i mit pastorat. Vi har derfor alle prædikefrie søndage. Vi har drøftet, om det betyder, at vi har fri og kan disponere over de søndage, hvor vi ikke prædiker?

Prædikefrie søndage er ikke ferie- eller fridage. Det er formelt en arbejdsdag, hvor man står til rådighed.

Er jeg forpligtet på at imødekomme ønsker om lørdagsdåb?

I henhold til dåbsanordningen § 3 foretages dåb i kirken ved sognets gudstjenester på søn- og helligdage, men du kan jfr. § 3 stk. 2 aftale, at dåben foretages på et andet tidspunkt.
Du er derfor ikke forpligtet på at imødekomme ønsket om lørdagsdåb, men kan træffe afgørelse om, at det ikke kan lade sig gøre den konkrete lørdag. Du skal være opmærksom på, at din afgørelse kan indbringes for biskoppen, jfr. dåbsanordningen § 7 stk. 2.
Du skal være opmærksom på, at lørdagsdåb også skal planlægges i forhold til kirkefunktionærernes arbejdstid.

Hvilke økonomiske vilkår står min ægtefælle og børn i, hvis jeg pludselig skulle dø, og hvordan med tjenesteboligen? Jeg er tjenestemandsansat sognepræst?

Du er som tjenestemandsansat sognepræst dækket af henholdsvis Præsteforeningens og statens gruppelivsordninger.

For Præsteforeningens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du er 65 år, udbetales kr. 300.000.
Dør du, efter du er fyldt 65 år, og inden du er fyldt 70 år, udbetales kr. 150.000.
Efterlader du ved din død børn under 20 år, udbetales yderligere 30.000 kr. til hvert barn.
Hvis du får en dækningsberettiget kritisk sygdom inden udgangen af den måned, hvor du er fyldt 65, udbetales en forsikringssum på 100.000 kr.

For Statens gruppelivsordning gælder:
Hvis du dør, inden du fylder 70 år, udbetales kr. 425.000.
Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetales kr. 30.000 kr. for hvert barn. Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på 150.000 kr.

For begge ordninger gælder, at du skal være i embede, når du dør. Din ægtefælle og dine børn under 21 år har ret til ægtefællepension hhv. børnepension efter nærmere regler. Du kan logge på tjenestemandspension.dk med NemID og se nærmere på størrelsen af pensionerne.
Din husstand har ret til at blive boende i tjenesteboligen i 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor du er død. Boligbidrag og forbrugsudgifter er uændrede. Når tjenesteboligen fraflyttes, dækkes flytteudgifterne, og din ægtefælle vil få supplerende flyttegodtgørelse.

Jeg er sognepræst og glad for mit arbejde. En af kirkesangerne har imidlertid fortalt mig, at nogle dåbsforældre vil klage over mig. Bliver jeg nu indkaldt til tjenstlig samtale, og hvad sker der så? 

Det kommer an på, om forældrene klager over dig til provst og biskop. Hvis de sender en skriftlig klage, skal du have den til udtalelse.
Biskoppen kan vælge at indkalde dig til tjenstlig samtale, men det er Præsteforeningens opfattelse, at det ofte ikke vil være relevant.*
Bliver du indkaldt til en tjenstlig samtale, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant som bisidder.
Den tjenstlige samtale er din mulighed for at give dine oplysninger, så sagen bliver belyst.
Præsteforeningen anbefaler, at du, såfremt du får en klage til udtalelse, rådfører dig med din tillidsrepræsentant eller sekretariatet, inden du besvarer klagen.

Der har været skrevet en del denne sommer om, at de uldne præstekjoler er meget varme. Kan man få en sommerpræstekjole, som ikke er så varm? 

Reglerne om tjenestedragter (præstekjoler) findes i henholdsvis aftale af 28. april 2011 mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen om tjenestedragt og cirkulære om tjenestedragt af 6. maj 2011.
Det fremgår af § 3 stk. 2 i aftalen om tjenestedragt, at brugsterminen for tjenestedragten er 8 år. Hvis du er ansat efter 1.7. 1996, er det muligt efter 4 års ansættelse at få stillet en ny tjenestedragt til rådighed. Der kan du vælge, at dette skal være den såkaldte sommerpræstekjole. Den 3. tjenestedragt kan dog først opnås efter 16 år.
Du kan finde reglerne på Præsteforeningens hjemmesiden under tjenestedragt.

Kan jeg som præst opsige en sognebåndsløser?

I henhold til § 11 i bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og § 8 i bekendtgørelse om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd kan du opsige sognebåndsløsningen. Det er en betingelse, at der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde dine forpligtelser over for sognebåndsløseren.
Du skal være opmærksom på, at du skal partshøre sognebåndsløseren, inden du træffer afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.
Partshøringen skal tillige indeholde henvisning til de retsregler, der træffes afgørelse ud fra. Såfremt du efter partshøringen fortsat vil opsige sognebåndsløseren, skal opsigelsen ske skriftligt med 6 måneders varsel. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen.
Præsteforeningen anbefaler, at du rådfører dig med provsten eller Præsteforeningen, hvis du overvejer at opsige en sognebåndsløser.

Jeg har fået en henvendelse fra en kirkegænger, som vil løse sognebånd til mig. Min kollega siger, at man kun kan løse sognebånd til tjenestemandsansatte præster. Er det rigtigt?

Det er ikke rigtigt. Reglerne er ændret, så det nu er muligt at løse sognebånd til overenskomstansatte præster. Det er dog en betingelse, at den overenskomstansatte præst er født medlem af menighedsrådet. Man kan derfor ikke løse sognebånd til en midlertidigt ansat præst.
Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, § 10.

Jeg er 50% funktionspræst og 50% sognepræst. I min funktionspræstefunktion har jeg nogle faste skæve arbejdstider om aftenen. Det kan indimellem være en udfordring, når jeg har konfirmander næste dag. Er der noget, jeg kan gøre?

Du bør kontakte din tillidsrepræsentant. Præsteforeningen vil anbefale, at I taler med provsten om, hvordan din arbejdstid som henholdsvis funktionspræst og sognepræst kan sammensættes, så det kan hænge sammen. Det kan der tages højde for i dit regulativ.
Du skal også være opmærksom på 11-timers reglen, som betyder, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Skal jeg selv betale for rensning af min præstekjole, og hvem skal betale for mine sorte sko?

Der Menighedsrådet skal i tjenestedragtens brugstermin afholde udgifterne til rensning af den sorte kjole samt udgifter til vask og pibning af kraver og vask af poignetter.
Dette fremgår af cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster.
Menighedsrådet har desværre ikke hjemmel til at afholde udgifter til sko, skjorter m.m. Det er præstens egen udgift og dermed også eget valg.
Både aftale om og cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster ligger på foreningens hjemmeside under løn og ansættelse – tjenestedragt.

Jeg er bistandspræst i mit nabosogn, hvor der skal ansættes en ny kollega. Menighedsrådet i mit bistandssogn mener ikke, at jeg må være med i processen.

Det er ikke rigtigt. Som bistands­præst har du, jfr. § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd, ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder. Det orienterende møde i forbindelse med præsteansættelse er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2 i Lov om menighedsråd. Du har derfor som bistandspræst ret til at deltage i menighedsrådets møder i forbindelse med præsteansættelser. Helt præcist hvilke møder opsummeres i Bekendtgørelse om menighedsrådets medvirken ved præste- og provsteansættelse m.m. § 18, nemlig: § 4, stk. 4, § 5, § 6, stk. 2, § 11, stk. 4, § 12 og § 13, stk. 2.

Hvornår må præster stemme til menighedsrådsmøder?

Du Tjenestemandsansatte sognepræster og overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af menighedsrådet, jfr. lov om menighedsråd § 2. Fødte medlemmer af menighedsrådet er fuldgyldige medlemmer, deltager i alle menighedsrådsmøder og har stemmeret i forhold til alle de beslutninger, menighedsrådet skal træffe.

Eneste undtagelser er:
Valg af formand og næstformand til menighedsrådet og de situationer, der er opsummeret i lov om menighedsråd §27.

Andre præster, der er ansat i pastoratet, og præster, som, uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Andre forhold

Jeg er overenskomstansat sognepræst, så jeg kan ikke låne penge i Tjenestemændenes Låneforening? Hvorfor er det sådan?

Det er en misforståelse. Det kan du godt som overenskomstansat. Alle medlemmer af Præsteforeningen, der er ansat under staten, er berettigede til at låne i Tjenestemændenes Låneforening.
Du skal blot være fast ansat. Du kan låne penge til en bred vifte af formål, såsom anskaffelse og istandsættelse af bolig, inventar, bil, udgifter i forbindelse med forflyttelse og børns uddannelse, større læge- eller tandlægeregninger og lignende.

Er det en overtrædelse af GDPR-reglerne, når jeg til allehelgensgudstjenesten læser navnene op på dem, vi har begravet i sognet?

Nej. Datatilsynet oplyser, at databeskyttelsesreglerne ikke er i vejen for, at man ved oplæsning allehelgensaften mindes de døde, da oplæsningen sker som led i en gudstjeneste og er en gammel kristen tradition.

Jeg er pensioneret tjenestemand. Der er et vikariat ledigt i et sogn i nærheden af, hvor jeg bor. Provsten har opfordret mig til at søge. Hvilken løn kan jeg få som pensionist?

Det er aftalt mellem overenskomstparterne, at pensionister er omfattet af AC-overenskomst. Det vil sige, at du automatisk lønnes efter de overens-
komstmæssige forhold.

Jeg er overenskomstansat sognepræst ansat på fuldtid. Hvad får min ægtefælle og mine to mindreårige børn hvis jeg pludselig skulle dø?

Du er som overenskomstansat sognepræst dækket af Præsteforeningens gruppelivsordninger.