Keld Balmer Hansen blogger om Grøn Kirke
Grøn Kirke og tjeklisten
Af Keld Balmer Hansen
I Grøn Kirke har vi en tjekliste med 48 handlepunkter, og tjeklisten er for de kirker, der gerne vil være grønne kirker.
Der kan være mange grunde til, at en kirke ønsker at blive en grøn kirke. Man kan fx være motiveret af en af følgende fire grunde: 1) at man ønsker at give udtryk for glæde og respekt for hele Guds skaberværk, 2) at man ønsker at vise klima-, miljø- og naturhensyn, 3) at man vil global retfærdighed og 4) at man ønsker at spare både penge og ressourcer.
Tjeklistens 48 handlepunkter har som formål at hjælpe kirkerne med deres egen grønne omstilling, og de er inddelt i seks kategorier, der bærer overskrifterne: 1) kirkens liv, 2) kirkens information og forankring af det grønne arbejde, 3) kirkens indkøb, 4) kirkens energiforbrug, 5) kirkens transport og udearealer og 6) kirkens affald.
For at blive registreret som en grøn kirke kræves der, at man opfylder mindst 25 af de 48 punkter. Der kræves desuden, at man opfylder mindst to punkter inden for hver kategori. Det er sædvanligvis menighedsrådet, der gennemgår punkterne og vedtager hvilke punkter, man i første omgang ønsker at opfylde. Det plejer også at være en god ide at inddrage graveren og det øvrige kirkepersonale i processen, da de er nøglepersoner, når punkterne skal efterleves i praksis.
I mange kirker bliver man overraskede over, at tjeklisten er let at gå til, og at man allerede på forhånd opfylder mange af punkterne. Men næsten alle kirker skal samtidig gøre sig umage for at komme op på de 25 punkter. Min erfaring er, at man i kirkerne arbejder meget seriøst med tjeklisten, og de fleste ender med at opfylde mere end 30 punkter. Udfordringen består derefter i løbende at se, hvordan man overholder de vedtagne punkter i praksis, og forhåbentlig tilslutter man sig med tiden endnu flere punkter.
Jeg har erfaring for, at der er forskel på, hvad der tænder lysten til at gå i gang med tjeklisten. I nogle kirker begynder man med at tale om ”kirkens energiforbrug”, for her er penge at spare, og hvem vil ikke gerne spare penge på energien, så der bliver flere penge til kirkelivet. Jeg begyndte selv med de punkter på tjeklisten, der vedrører ”kirkens liv”. For mig var det i første omgang vigtigt, at vi som kirke med udgangspunkt i teologien taler om skaberværkets skønhed og menneskets ansvar for det skabte.
Når man som kirke har gennemgået tjeklisten og har ladet sig registrere som en grøn kirke, er man kommet med i netværket af grønne kirker, der søger at inspirere hinanden til at blive endnu grønnere. Derfor kan man sige, at Grøn Kirke først og fremmest er de enkelte grønne kirker, der har besluttet sig for at være med i netværket.
Eller sagt på en anden måde, så er Grøn kirke først og fremmest mennesker. Det er fx graveren, der betjener kirkens varmestyring og sætter fuglekasser op på kirkegården, det er præsten, der holder friluftsgudstjeneste med naturen som tema, det er medlemmet af menighedsrådet, der kopierer på begge sider af papiret og holder øje med varmeforbruget i sognegården, og det er medlemmet af menigheden, der serverer kaffe i genbrugskopper og arrangerer indsamlinger til fordel for mennesker, der er blevet ofre for klimaforandringerne.
Dermed er og bliver Grøn Kirke et netværk at kirker og af mennesker, der i ord og handling forsøger at efterleve et ansvar for den skabte jord.
Se tjeklisten på https://www.gronkirke.dk/bliv-groen-kirke/
Keld Balmer Hansen, sognepræst i Østrup og Skeby samt provst i Bogense provsti
x