Dorthe Tofte-Hansen blogger om erfaringerne med Drop in-dåb
DROP-IN DÅB i Dalum Kirke – En beretning I:
Af Sognepræst Dorthe Tofte-Hansen, Dalum, Fyens Stift
Dåb har vi nok af i Dalum Kirke! Så vel vidende at dåbstallet på landsplan er faldende, tænkte min kollega og jeg, at vi ikke nødvendigvis burde gøre en særlig indsats for at fremme dåb. Dåbs-arbejde fylder allerede godt op i vi præsters arbejdsuge, og dåb fylder godt op ved kirkens gudstjenester. I 2017 kom vi så alligevel til at reflektere lidt mere over dåbstilbud og dåbspraksis i vores sogn, da vi deltog i Kirkefondets projekt ”Dåb i dag”. I den forbindelse undersøgte Kirkefondet sognets dåbstal, og resultatet var lidt af en øjenåbner for os præster, da det stod sort på hvidt, at til trods for et højt dåbstal i Dalum Kirke, er der en pæn procentdel af sognets nyfødte, som ikke bliver døbt. Samtidig kendte vi til en del voksne i sognet som ikke er døbt – men søger kirken. Disse mennesker ville vi gerne kunne komme bedre i møde, så da Kirkefondets konsulent spurgte om vi havde overvejet at gøre noget for at nå flere mennesker med vores tilbud om dåb, blev vi enige om at prøve drop-in dåb i Dalum Kirke. Menighedsrådet var fra første færd med på idéen, og vi satte drop-in dåb på gudstjeneste-planen en lørdag eftermiddag i januar 2018.
Vi forventede ikke, at der ville komme mange – højst et par stykker – så vi foreslog et par u-døbte konfirmander at benytte sig af muligheden, og en enkelt konfirmand-pige blev tilmeldt på forhånd. Derudover fik vi i ugerne op til selve dåbsdagen et par henvendelser fra voksne som ønskede dåb. Vi vidste altså, at vi ikke ville blive ”arbejdsløse” på dagen! Når vi fik henvendelser på forhånd, skyldtes det dels omtale i kirkebladet, dels en massiv presseomtale lokalavisen i Odense. Der var en ægte og positiv interesse for initiativet. Vi præster blev interviewet om dåb og dåbens betydning, og interviewet blev bragt sammen med store flotte billeder på avisens midtersider. Dåben blev sat på dagsordenen – vi havde allerede opnået en hel del, syntes vi!
Det var en stor fordel at nogle havde henvendt sig på forhånd. Det betød nemlig at vi havde mulighed for at forberede dåbspapirerne for dem, og den papirmæssige del skulle der selvfølgelig være orden på. Vi skulle sikre os, at vi ikke døbte nogen, som var døbt i forvejen. Dåb vi foretog, skulle registreres, og der skulle være to vidner til hver dåb. Kordegnen skulle være til stede på dagen, og et menighedsrådsmedlem tilbød at være der som dåbsvidne, ifald vi fik brug for det!
Vi er to præster ved kirken, som begge var til stede, og vi var enige om, at vi ville følge vores dåbskandidater hele vejen så at sige, sådan at den præst, dåbskandidaten henvendte sig til, også blev den præst, der døbte! Det var os magtpåliggende, at dåben blev foretaget i henhold til ritualet og på en både værdig og højtidelig måde. Drop-in dåb skulle ikke være discount-dåb. Derfor aftalte vi, at vi ville døbe med den fulde tilspørgsel og ”indramme” selve dåbsritualet med en mini-gudstjeneste, som forløb efter følgende liturgi:
Præludium – lovprisningsbøn af Simon Grotrian – Davids Salme 42 – Solosang – dåb iflg. ritualet – fællessalme.
Vi havde sat tid af til at tage imod dåbskandidaterne og registrere dem i CPR inden selve mini-gudstjenesten og dåben gik i gang. Herefter skulle der være pause med modtagelse af nye dåbskandidater og endnu en mini-gudstjeneste, såfremt der kom endnu flere dåbskandidater til. Kirketjeneren var til stede og havde sørget for (kirke-)kaffe og kage til ”pauserne” og derudover havde vi indkøbt en stak af Ida Jessens flotte ”Bibel-historier” samt ”Bibelfortællinger” illustreret af Maja Lisa Engelhardt som dåbsgaver.
Det var vigtigt, at alt forløb stilfærdigt, værdigt og højtideligt – men ligeså vigtigt var det, at vi fik mulighed for at tale med alle dåbskandidater om deres begrundelse for at komme til kirken og blive døbt. Vi havde altså sørget for gode rammer i form af personale og to præster, ritual, mini-gudstjeneste, musik, dåbsattest og gave, samt fejring med kaffe og kage.
Det var godt at alt var nøje planlagt, for vi fik travlt. I løbet af eftermiddagen ”droppede” mange mennesker ind i kirken. Børn, unge, voksne og gamle. Vi nåede at tale kort med alle, der ønskede dåb. Vi nåede at registrere dem – kordegnen gik i pendulfart frem og tilbage mellem kirke og kirkekontor – og vi nåede rent praktisk at afholde to mini-gudstjenester med indlagt dåb, hvor vi præster skiftevis døbte dem, vi hver især havde talt med. Alle, der blev døbt, fik den fulde tilspørgsel – imens sad de øvrige dåbskandidater samt familiemedlemmer med og var gudstjeneste-deltagere. Der var hele eftermiddagen en højtidelig stemning, der var ro – til trods for at folk ”droppede” ind – og der var tårer i øjnene på næsten alle, som blev døbt. Det var vores helt klare opfattelse, at alle kom til dåben efter grundige og nøje overvejelser. Det var vigtigt for dem – og de viste stor respekt for hinanden ved at tage del i de andres dåb. Alle de døbte blev tilbudt en Bibel efter eget valg – og alle tog med glæde imod Bibelen.