Provst Thomas Reinholdt Rasmussen skriver fire blogs om dåben og dens teologi
Dåbssamtalen
Af provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring
Hvis vi ser bort fra de egentlige undervisningsinstitutioner, så er folkekirken nok, sammen med militæret, en af de institutioner i dagens Danmark, hvor der undervises mest.
Der undervises i folkekirken på alle niveauer fra ganske små børn over konfirmander til voksenundervisning. Faktisk er undervisningsområdet en af folkekirkens helt store succeser. Folk valfarter til teologisk voksenundervisning, og konfirmanderne er et stort område, ja faktisk så stort, at det er her, der for alvor mangles præster, for prædikanter til prædikestolene har vi, men undervisere i konfirmandlokalet er en mangelvare. Her bør der virkeligt oprustes.
Der undervises fordi, det er afgørende at vide, hvad man tror på. Folkekirkens største trussel er ikke mangel på tro, men mangel på viden, hvilket tydeligt kan erfares i mødet med moderne ateister, der generelt tror for meget og ved for lidt.
I forbindelse med dåben finder en dåbssamtale sted. Det er et forholdsvist nyt fænomen, da det ikke tidligere blev krævet, og egentlig sine steder før i tiden kunne blive anset som en upassende dåbshindring.
Men nu er dåbssamtalen næsten obligatorisk, men dog nævnes den ikke i den kongelige anordning om dåb fra 2008, hvorimod biskoppernes dåbsvejledning indeholder et helt afsnit. Men der er en klar forventning hos dåbsforældrene om et møde forud for dåben og den forventning skal naturligvis imødekommes.
Dåbssamtalen, der oftest finder sted sidst på eftermiddagen, for faderen skal også hjem fra arbejde, skal dels belyse dåbsritualet, dels sætte dåben ind i den sammenhæng, hvor forældrene er. Gennemgangen af dåbsritualet er ofte godt, og sjældent har jeg oplevet, at forældrene ikke har kunnet forstå det. De gange, hvor man oplever, at dåbssamtalen ikke er så frugtbar, har det mere været et spørgsmål om kemi mellem præst og forældre end om ritualets betydning og indhold.
Det er en af folkekirkens store goder, at folk tager så godt imod præsten. Generationer af præster før os har opbygget et tillidsforhold og det må vi ikke sætte overstyr. Alle præster har oplevet hvordan folk i forbindelse med kirkelige handlinger, ikke mindst begravelser, åbner deres dør og deres hjerte, og man, alene i kraft af embedet, opnår en fortrolighed, der ellers ville tage meget længere tid at etablere. Dette præstearbejde, samtalerne og de almindelige husbesøg, som tit er usynligt arbejde, er noget af det væsentligste arbejde en præst kan gøre. Her mødes menneske og menneske i evangeliets lys.
I dåbssamtalen tager man udgangspunkt i det almindelig liv; trives familien? er det gået godt med fødsel og de første måneder af barnets liv? Det er væsentlige spørgsmål, hvor menneskelivet erfares som stort i det små. Samtalen bevæger sig hele tiden mellem det høje og det lave, og bibelhistorie og troslære blandes med sutter, kaffe og småkager. Det føles som en meningsfuld måde at være sammen på.
Alle præster har forskellige måder at gribe samtalen an på. Selv er jeg begyndt på, når jeg kommer til trosbekendelse, at spørge forældrene, hvor og af hvem de er konfirmeret. Dels kan de altid huske deres præst, dels er det væsentlig, at forældrene får fortalt denne del af deres liv til hinanden. De har faktisk en egen trosopdragelse. Det glemmer de måske at tale om og her er muligheden. Det er væsentligt at tale om, at vi faktisk har dette trosliv med undervisning flere gange gennem livet. Også således at de huske denne opdragelse hos deres eget barn.
Dåbssamtalen kan have mange former. I forbindelse med de nye drop-in-dåb har dåbssamtalen en anden form end den har ved spædbarnedåb. Men det er samme dåb og dåbsform. Ved drop-in-dåb har dåbskandidaten ofte overvejet dåben længe og kan derfor uden store problemer træde frem for døbefonten. Det er her formen, der er afgørende.
Man når ikke alt i en dåbssamtale, men man får rakt ud efter hinanden i evangeliets lys, og det er afgørende. Det giver også en tryghed ved døbefonten i kirken, og det er befordrende for forståelsen af ritualet, samt for det videre trosliv. Der peges også ved dåben på det: at dåben altid er en vedvarende fornyelse, og at der altid er nyt at erfare, se og lære i det lys.