Skilsmisseritual eller ej?

Skilsmisseritual eller ej?

Skilsmisseritual: Sidste nyt fra medie-karrusellen


Af Mogens Hansen, pastor emeritus, tidligere radiomedarbejder

Jeg har levet hele mit 50-årige præsteliv i to verdener. det ene ben i den teologiske, det andet i den journalistiske. Indrømmet, der har medført en noget flakkende gang. Til gengæld har jeg fået mulighed for at forstå situationen, når de to verdener en gang imellem mødes. Det sker oftest i et noget skingert tvangs-ægteskab.

Således i forgangne uge, hvor vi for fjerde gang inden for de seneste 25 år oplevede, at mediecirklen kørte lystigt omkring et såkaldt skilsmisseritual i folkekirken. Selv om medierne vel osse har udskiftet ringbindet med digitaliserede arkiver, er det åbenbart for meget for nutidens journalister at trykke på knappen. Men hva’, ellers får de jo ikke deres historie!

Her er slagets gang: I en af mine radioudsendelser Søndag morgen i 1994 fortalte præsten, forfatteren, komponisten Lars Åke Lundberg om det ritual til en sjælesørgerisk, gudstjenstlig markering af en skilsmisse, som han havde skrevet, og som stod i tillægget til Svenska Kyrkans Handbok. Ud over den både menneskelige og teologiske baggrund for ritualet fortale han, at det så vidt han vidste kun havde været anvendt ganske få gange.

I 1998 var jeg blevet jeg sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. En af mine kolleger havde et par bekendte, som ikke kunne finde ud af at blive ordentligt skilt. Sådan følelsesmæssigt. Han fortalte dem om radio-indslaget 4 år før, og de bad om hjælp. Vi holdt en ganske enkel gudstjeneste med sang, musik, bøn og velsignelse a la det svenske ritual. Min kollegas mand var journalist på Politiken og han nævnte det på et reaktionsmøde. Og så gik mediecirklen i gang.

Politiken skrev udførligt og ganske udmærket om sagen. Med lederartikel og det hele. Kristeligt Dagblad hoppede på vognen og fik – heldigvis for historien – to biskopper til at være uenige. Kjeld Holm i Århus mente ligefrem, at Vorherre havde andet at tage sig af end det pjat.

Men mest interessant var det vel, at det var alle de andre såvel skrevne som elektroniske medier, der trak læsset. Kulminerende med at vi var i ´At tænke sig´, men sagen var sørme osse i en af de dengang ganske herlige TV-satirer. Enhver kan forestille sig hvordan!

For parret havde det været en stor hjælp og en meget positiv oplevelse. Men helt parallelt med de svenske erfaringer var der ingen, der bad om noget lignende. I hvert fald ikke hos mig.

Så gik der 10 år. Denne gang var det noget med en tidligere præst, der nu som psykoterapeut tilbød en skilsmissepakke for 4.200 kr. incl. en bøn og en velsignelse. Det var denne gang KD, der startede karrusellen. Havde KD brugt sit arkiv, så ville man have opdaget, at det var anden omgang.

Andre medier var i arkiverne. Jeg ved det, for jeg blev kontaktet af såvel DR P4 som TV2-Nyhederne. Begge de to medier behandlede sagen fint og ordentligt. Så jeg synes jeg ville hjælpe min livslange avis og tog telefonen og fortalte, at historien har en fortid. Da jeg senere blev kontaktet for en udtalelse, vidste KD-journalisten tydeligvis ingenting, men ved fælles hjælp fik vi da sat nogle linier sammen. Men sagen var kørt af sporet. Eller rettere, den blev i karrusellen uden at komme videre.

I 2015 er sognepræst ved Holmens kirke, Anna Mejlhede, i Femina. Hun har forstand på kærlighed og skilsmisse, begge dele ud fra egen erfaring, og hun foreslog et kirkeligt ritual ved skilsmisse. Det blev kun et lille skvulp denne gang. Men i sidste uge var der fuld skrue på.

Også denne gang var det en genudsendelse, helt ned i detaljen. Kvaliteten ved sådanne er, at vi kender historien og derfor oplever genkendelsens glæder. Således osse denne gang. Da KD henvendte sig til mig vidste journalisten intet om fortiden. De samme medier kørte med og Át tænke sig´ sendte da capo!

Manuskriptet blev fulgt, dog noget udvidet, for i disse år beriger medierne os med utallige artikler og udsendelser, hvor ugens begivenheder tygges igennem. Vox pops og anden ligegyldig medieunderholdning fylder spalter og æter. Meninger faldbydes, meningen fortrænges For slet ikke at tale om faktuel og faglig viden. Heller ikke den kristelige avis holder sig tilbage. Man fornemmelsen næsten, at redaktionen hver uge er leveringsdygtig med en forsidehistorie, der kan få karrusellen i gang. Det er lykkedes ganske godt i den sidste måneds tid!

Journalister gør alt til følelser, og medierne lever af det og vil osse have os til at leve og opleve med maven og sætte hjernen på pension. Viden og historisk erfaring er dyder, der er medierne fjerne.

Endnu engang må vi beklage, at en væsentlig sag fra kirkens verden forvrænges og ødelægges af medierne.

 


Kategorier: Blogindlæg