Keld Balmer Hansen blogger om Grøn Kirke
Grøn kirke og teologien
x
”Vi ser ødelæggelsen af jordens miljø og klima som et udtryk for en krise, der hverken kan forstås eller løses ud fra økonomiske eller teknologiske tilgange alene.”
Af Keld Balmer Hansen
Som nævnt i mine tidligere klummer er Grøn Kirke i Danmark ikke en organisation men udelukkende et netværk af grønne kirker. Derfor har de grønne kirker ikke udarbejdet en fælles teologi.
Men Grøn Kirkes arbejdsgruppe har imidlertid udarbejdet et teologisk grundlag, som arbejdsgruppen vedkender sig.
I dokumentet omhandlende vores teologiske grundlag udfolder vi vores forståelse af Gud som den treenige Gud: Gud er for det første skaberen og opretholderen! Som skaber og opretholder glæder Gud sig over alt det skabte. Gud ser, at det, han skaber, er godt. Jævnfør kirkefaderen Irenæus har Gud givet alt det skabte egenværdi, og alt det skabte er en generøs og ufortjent gave, som Gud har betroet menneskeheden at forvalte til ære for Gud og til gavn for alt liv på jorden og fremtidens generationer.
For det andet har den treenige Gud åbenbaret sig som hele skabningens frelser (Kol. 1,19-20). Af kærlighed til verden blev Gud menneske, og dermed udviser Gud en dyb solidaritet med den materielle verden, hvor udfordret og lidende den end er (Athanasius). Gud vedkender sig altså verden, så ingen skabning er udelukket fra Guds kærlighed. Derfor er ingen skabning udelukket fra kristen kærlighed. Den kristne kærlighed omfatter alt det skabte.
For det tredje lærer Gud Helligånd os om altings forbundethed. Kristendommen handler om det liv, der udfolder sig imellem os, og det er Helligånden, der forbinder. Og Gud Helligånd gør mennesker til sin kirke, frie i Guds kærlighed til at takke og dyrke Gud og til at tage imod livets gaver og opgaver, lokalt og globalt.
Det enestående ved mennesket er, at det er skabt i Guds billede. Dermed er vi skabt med evner og med fantasi og med mulighed for, med Helligåndens kraft, at være Guds medarbejdere. I Bibelen giver Gud mennesket til opgave at være forvalter og hersker over skabningen (1. Mos. 1,28). At mennesket skal herske, giver det ikke ret til at skalte og valte med den skabning, som det er en del af. I alt hvad det gør, skal mennesket have respekt for alt det skabte, arbejde for fred og retfærdighed og herske ved at tjene.
Vi ser ødelæggelsen af jordens miljø og klima som et udtryk for en krise, der hverken kan forstås eller løses ud fra økonomiske eller teknologiske tilgange alene. Krisen er i lige så høj grad en etisk og åndelig krise. At arbejde for heling af den nuværende miljø- og klimamæssige ubalance er i høj grad et etisk og åndeligt arbejde, der udspringer af forsoning med Gud, vor næste og hele skabningen. Derfor er det vigtigt at gå i forbøn for den skabte jord, og derfor har kirkerne, som vi ser det, et vigtigt budskab at bidrage med i klima- og miljøarbejdet.
Keld Balmer Hansen, sognepræst i Østrup og Skeby samt provst i Bogense provsti
x