Biskop Marianne Christiansen holder studieorlov
21. januar 2025
Biskop Marianne Christiansen er på studieorlov fra og med 18. januar til og med påske. I hendes fravær fungerer domprovst Torben Hjul Andersen som biskop.
I løbet af sin studieorlov skal biskop Marianne Christiansen beskæftige sig med forholdet mellem stat og kirke og folkekirkens identitet som evangelisk-luthersk kirke. Hun skal bl.a. efterspørge andre lutherske kirkers teologi vedr. forholdet, og mere konkret undersøge de nye finske kirkeloves måde at regulere forholdet på.
Foto: Haderslev Stift/Lene Esthave