Emeritikonvent
Præsteforeningens emeritiforening havde samlet over 50 emeriti til emeritikonvent fra den 5. – 8. december på Løgumkloster Refugium.
På programmet var bl.a. foredrag af Grønlands tidligere biskop Sofie Petersen om de grønlandske kirkeforhold og den aktuelle samfundssituation.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen fortalte om dåbskommissionens arbejde, lektor emerita Gitte Buch-Hansen om den hellige familie og forhenværende chefredaktør Siegfried Matlok om grænselandet. Dr.phil. et cand.theol. Johannes Glenthøj holdt foredrag om Efraim Syren, lektor Morten Dyssel om Thomas Mann og Paul Tillich og tidligere rektor for FUV Hans Vium Mikkelsen om Bonhoeffers liv og teologi.
Der var også lejlighed til gode samtaler og gensyn fra studietiden og adventshygge i Refugiets stuer.