Så har vi fået ny kirkeminister
Præsteforeningens formand Pernille Vigsø Bagge ønsker Ida Auken (S) tillykke med udnævnelsen, som sundheds- og kirkeminister og ser frem til samarbejdet. Det er glædeligt, at det er en teolog, der nu skal være kirkeminister, siger Pernille Vigsø Bagge og der er masser at tage fat på, selvom folkekirken ikke fylder i regeringsgrundlaget.
Præsteforeningen hjælper gerne med at formulere, hvad kirkeminister Ida Auken kan gå i gang med, når kontoret på Frederiksholms Kanal indtages. Pernille Vigsø Bagge har følgende bud:
Præstebevillingen
Der er i dag ikke tilstrækkeligt med midler i den præstebevilling, som på finansloven tilsiger, at der årligt skal være 1892,8 årsværk i folkekirken. Var alle embeder besat og alle årsværk fyldt ud, som forudsat, ville der ikke være penge nok til at lønne alle præster og provster. Det skal der rettes op på ved først givne lejlighed, altså ved den førstkommende finanslovsforhandling.
Præstemangel
Vi mangler stadig præster flere steder i landet. Folkekirken skal være til stede i hele landet. Derfor skal den alternative præsteuddannelse, §1A-ordningen, evalueres hurtigst muligt. Ligesom der skal afsættes en pulje på 20 mio. kr. til rekruttering og fastholdelse af præster i de områder af landet, som lider under den aktuelle præstemangel.
HR-afdeling
By-, Land- og Kirkeministeriet har smidt ansvaret og bemyndigelsen til at ansætte og afskedige præster fra sig. De har bedt biskopperne samle op efter dem. Det kan føre til vidt forskellig praksis fra stift til stift. Retssikkerheden for både ansatte og arbejdsgivere er udfordret, fordi der heller ikke længere er klageadgang i ministeriet. Derfor må der oprettes en HR-afdeling på tværs af stifterne, så ansættelsesforhold og -rettigheder administreres ensartet i alle stifter.
TR-rettigheder
Folkekirken er den ENESTE statslige arbejdsplads, hvor de rettigheder, man som tillidsrepræsentant har på andre statslige arbejdspladser, IKKE gælder. Det ser ud som om, det samme gør sig gældende for arbejdsmiljørepræsentanter, hvilket er helt uacceptabelt. Det skal der rettes op på. Folkekirken beskæftiger ca. 15.000 medarbejdere. De skal kunne regne med ordentlige arbejdsforhold, herunder beskyttelse af TR- og AMR-poster.
Hvad er et bispeembede?
Det er efterhånden uklart om en biskop er styrelseschef, politiker, teologisk tilsynsførende eller noget helt fjerde. Derfor skal vi have en grundig drøftelse af, hvad et bispeembede er, og hvad det skal være. Der skal laves en klar kompetenceprofil for biskopper. Ligesom det nøje skal overvejes, om der findes en bedre måde at vælge biskopper på.
Forfatning uden synode
Det er noget rod, at Folketinget uden videre kan afskaffe en helligdag. Det er noget rod, at det udelukkende er den til enhver tid siddende kirkeminister, der kan bestemme over midlerne i Fællesfonden. Det er på tide med en forfatning for folkekirken. Man kan sagtens lave en samlet lovgivning for folkekirken UDEN, at der følger en synode eller et fasttømret kirkeråd med.
Man kan lave det, jeg kalder ”løbende trepart”, hvor man afhængigt af, hvilke spørgsmål og problemstillinger, der rejses, kan inddrage forskellige relevante parter, som skal høres og inddrages i en given sag på folkekirkens område. Vi har ikke brug for en lille magtelite i kirken, der bestemmer alt. Ligesom vi heller ikke er tjent med den nuværende model, hvor kun ministeren tager beslutninger, eller hvor Folketinget undlader at tage nogle af de nødvendige beslutninger, fordi man ikke ved, hvem man skal spørge om hvad.
Vi skal ikke have en bispekirke, en provstekirke eller en synodal kirke. Vi skal fortsat have en folkekirke, hvor Folketinget lovgiver på folkekirkens vegne, men hvor der findes en forfatning for folkekirken, hvoraf det fremgår, at folkekirkens gejstlige og lægfolk – bredt forstået – skal inddrages, når der skal tages beslutninger om både indre anliggender og strukturelle ændringer.
Der er nok at gå i gang med.