Undersøgelse om mobning blandt præster
Analyse af indhold og omfang af mobning blandt præster
Kirkeministeriet har netop offentliggjort en rapporten om indhold og omfang af mobning blandt præster i folkekirken. Analysen, der er foretaget af Oxford Research, påviser desværre mange udfordringer med mobning blandt præster. Ikke desto mindre hilser Præsteforeningen rapporten velkommen, fordi den dokumenterer og konkretiserer de udfordringer, som hidtil alene har været fornemmelser og indtryk, ligesom den anviser veje til at forebygge og imødegå uacceptabel adfærd på de folkekirkelige arbejdspladser.
Jens Christian Bach Iversen, som er formand for Præsteforeningens arbejdsmiljøudvalg og medlem af Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø, der står bag rapporten, udtaler:
”Rapporten vil uundgåeligt kalde til handling i det folkekirkelige landskab, og Præsteforeningens hovedbestyrelse holder da også møde med Kirkeministeriet allerede på mandag den 22. maj om undersøgelsen og dens anbefalinger. I den sammenhæng finder Præsteforeningen det positivt, at Kirkeministeren i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten har meldt så klart ud om at få gjort noget problemerne.
For vi skal handle, og vi kan handle, når hver fjerde folkekirkepræst har været udsat for mobning de seneste 12 måneder, og 8% af os – eller rundt regnet 175 præster – endda månedligt eller hyppigere. Det dokumenterede omfang af mobning mere end bekræfter vores forudanelser, ikke mindst når det kommer til præster, der mobber deres kollegaer. Her er i høj grad en opgave at samle op i forhold til den kollegiale kultur, også selv om folkekirkens andre aktører bestemt også spiller med, fra menighedsråd over øvrige ansatte til provster.
I Præsteforeningen har vi et åbenlyst medansvar for vores medlemmers kollegiale relationer, som vi gennem de seneste år har oplevet være under pres. Derfor har vi da også taget forskellige initiativer for at fremme kollegialiteten, blandt andet med projektet ”Den gode kollega”, som vi søsatte i 2016, og som førte til mange og gode diskussioner rundt i landets provstier om netop vores måde at være kollegaer på. Det er åbenlyst, der er mere at tage fat på, og at Præsteforeningen ikke kan løse opgaven alene. Opgaven kræver samarbejde. Men som faglig organisation og dermed som medansvarlig for vores medlemmers trivsel vil vi tage initiativer i forhold til de tiltag, som rapporten lægger op til – flere af dem i fællesskab med vores egne ledelseslag, biskopperne og provsterne.
I den sammenhæng må vi dog ikke glemme, at problemet ikke er isoleret til præster, hverken som dem, der udøver mobning, eller som dem, der er udsat for mobning. Flere af de værktøjer, som skitseres for at forebygge og imødegå mobning, vil naturligt kunne samles op i fællesskab med Kirkeministeriet, menighedsrådene og de andre faglige organisationer, så vi sammen kan forbedre trivslen på de folkekirkelige arbejdspladser.
Rapporten understreger folkekirkens gode muligheder for at tage fat om problemerne, blandt andet i kraft af den store sociale kapital, der er til stede i folkekirken. Og en af rapportens faglige eksperter supplerer med, at en organisation med interesse for etik og filosofi har et godt udgangspunkt for at tale sammen om, ”hvad der skal karakterisere vores relationer på arbejdspladsen”.
Vi vil naturligvis i kommende numre af Præsteforeningens Blad fortælle nærmere om både kulturelle og strukturelle tiltag, som rapporten afføder.”