Mette Gramstrup blogger om erfaringerne med Drop in-dåb
Drop ind dåb – en invitation til dåb
Af sognepræst Mette Gramstrup, Vesterbro Sogn
Først: Drop ind dåb er et af de mest fantastiske tiltag, jeg har oplevet i mine mere end 30 år som præst.
Fordi hele konceptet handler om fællesskab op tro.
Det er for en gangs skyld ikke spørgsmål om strukturændringer og ydre anliggender i Folkekirken, der sætter dagsordenen.
Det er et samarbejde mellem kommunikationsansvarlig, kollegaer, kirkeligt ansatte og folk fra menigheden/menighedsråd.
En af de første i Danmark
Sidste år inviterede vi i Vesterbro sogn til vist nok en af de første drop ind dåb i Danmark.
Det var meget bevidst, at det var en INVITATION til dåb, der blev sendt ud. (Man kan med fordel læse Mogens Müllers: ”Tillad også folkeslagene at blive disciple. PB 2012 nr. 42; s. 920-922).
Det var ikke en befaling. Kirken har selvfølgelig ikke magt til at befale nogen noget.
Men faktisk er der ganske mange mennesker i vores sekulære tid, at der ved, at der findes en missionsbefaling i biblen. Og de ved, at den har med dåben at gøre.
Og det med befaling, det bryder ingen sig om.
I vores tid lader vi os ikke befale noget som helst. Det er vi langt forbi i vores demokrati.
Vi vælger selv, og jeg forbigår i tavshed alle de illusoriske valg, vi foregøgles.
Det gælder også tro og dåb. Rigtigt mange forældre mener, at deres børn selv skal vælge om de engang vil døbes.
Sådan har det altid været på Vesterbro
Det går så ret fint på Vesterbro. Af mine 103 konfirmander er der 35, der skal døbes, hvis de vil konfirmeres. Og erfaringen fortæller at ihvertfald nok 30 gerne vil.
Sådan har det været altid på Vesterbro. Ca. 1/3 af konfirmanderne skal døbes, hvis de vælger at tro på Gud.
Men hvad med deres forældre?
Rigtigt, rigtigt mange af de unges forældre er faktisk heller ikke selv døbt.
De følger nysgerrigt med fra sidelinien, går nogen gange med i kirke, begejstres ganske tit for den måde deres børn arbejder med Gudstro på. I kender det selv.
Meget opløftende. Men døbt bliver de ikke. Og der er ingen ende på, hvad vi i kirkerne på Vesterbro (og alle andre steder i Danmark, hvor det samme gælder) har tilbudt af muligheder for ar blive klogere på det med Gudstro.
Jeg tror, at alle kender fænomenet. Vi møder nysgerrige voksne, der ikke rigtigt har tid “lige nu”.
De ikke døbte forældre, som det hele var møntet på kom aldrig. Og døbt blev de ikke.
Rigtigt mange sammen
Når konfirmanderne skal døbes, vælger de ofte at blive døbt rigtigt mange sammen på en gang.
De har aldrig ønsket at blive døbt ved en almindelig søndagsgudstjeneste.
Derfor får de deres egne, ofte meget store gudstjenester.
Og dåbsgudstjenester med konfirmander kan minde en del om drop ind dåbsgudstjenesterne.
For i disse hver for sig særlige gudstjenester er man sammen med andre, der endnu ikke er blevet døbt, men bliver det lige om lidt … Man er sammen med andre, der ønsker at være en del af det, som kirken er i sin grundform, et fællesskab af mennesker, der tror på Gud, og som kan svare ja til trosbekendelsen.
Konfirmandforældre har ikke det fællesskab, konfirmanderne har.
Men så kom der en invitation til drop ind dåb.
Den er til at forstå.
For det er en dåbsgudstjeneste, hvor alle er omtrent samme sted: endnu ikke, men om lidt.
Vi, der allerede tilhører kirkens fælleskab af døbte, kan godt komme til at undervurdere, hvor svært det er som “fremmed” at vove sig ind i et nyt fællesskab med andre.
Det er aldrig sjovt at være “klassens nye elev”.
Derfor er drop ind dåb en fin måde at invitere nye med ind i et gammelt fællesskab.
Og gamle fællesskaber beriges altid, når nye kommer til.
Det er så indlysende med konfirmanderne. Men det er det også med deres forældre.
Og alle de mange andre, der tager imod vores invitation til dåb.