Peter Nejsum blogger om behovet for et skilsmisseritual
Hvorfor et ritual i anledning af skilsmisse?
Af sognepræst Peter Nejsum, Brønshøj
Skilsmisse findes. Desværre, vil nogen sige. Heldigvis, vil andre sige. Men det er virkeligheden, at 46,8 % af alle ægteskaber opløses, altså næsten halvdelen.
Men uanset hvad man mener om antallet af skilsmisser og om, hvor forkert det er, så findes de – og det bør da være det afgørende. Kirken bør tage bestik af virkeligheden og ikke lukke øjnene for den. Skal kirken være kirke, skal den turde tale evangeliet ind i den verden der er, også den del, der er ufuldkommen og forkert. Den skal forkynde trøst, tilgivelse, mulighed for nyt liv, også her.
Derfor har jeg slået til lyd for et kirkeligt ritual i anledning af skilsmisse. Ikke som et ”omvendt” vielsesritual, men som et ritual der rette sig mod den enkelte skilte. (Læs nærmere i Kritisk Forum for Praktisk Teologi 152, s.50-62)
”Det havde sparet mig for mange tårer”
Jeg har i den forløbne tid fået rigtig mange mails i – lad os bare sige – alle tonelejer. Men de allerfleste af dem siger noget i retning af: ”Jeg er bare almindelig folkekirke-kristen, men gid der havde været et sådant ritual dengang jeg blev skilt. Det havde sparet mig for mange tårer”.
For mig et vidnesbyrd om, hvor stærkt Folkekirken står, når det gælder de vigtige livsbegivenheder. Og samtidig et vidnesbyrd om, hvor gennemgribende en livsbegivenhed en skilsmisse er. Den er ligeså gennemgribende og har ligeså vidtforgrenede konsekvenser som fx det at blive forældre eller at miste et elsket menneske, der dør. Konsekvenserne er ikke kun følelsesmæssige, de handler også om relationer, der brydes op, om nyorientering i en ny virkelighed.
Eksistentielle grunderfaringer
Skilsmisse rummer i hvert fald tre eksistentielle erfaringer: 1. Sorg, skilsmisse er tab: Tab af kærlighed, af et andet menneskes følgeskab, men også tab af den drøm man havde om, hvordan man skal være familie. 2. Skilsmisse er også forbundet med skyld. Selv i dér, hvor man er blevet forladt af den anden, vil tankerne kredse om, hvad man kunne have gjort anderledes. Den er forbundet med følelsen af ikke at slå til, ja måske ligefrem skam over ikke at kunne lykkes med noget, der er så vigtigt. Og ansvar – for uanset hvilken objektiv skyld der er, så følger der altid et ansvar med. 3. Behov for nyorientering på helt nye vilkår. Man efterlades i et tomrum, hvor fremtiden er usikker, og man har brug for den velsignelse et er at vide, at Vor Herre er med én ”alle dage”, også disse, og giver en styrke til at løfte det ansvar man har.
Det er disse tre elementer et skilsmisseritual skal svare på med evangeliets ord. Derfor ligner det også mere begravelsen og absolutionen end vielsen. Her forkyndes nemlig trøst, tilgivelse, nyt liv. Og det er sådan kirken bør møde den skilte.