Caroline Kollenberg Thisted blogger om “Kerygmatisk ledelse” – i sognet
Kerygmatisk ledelse
Sammenhængskraften har rundt omkring i landets folkekirken øjensynligt set bedre dage. En fragmenteret, fagforskellig arbejdsplads, med rammetid, rådighedstid, faste og løse fridage og ankerpunkter i handlinger, hvor hver gør sit. Prædiker, hejser flaget, bemestrer orgelet. Så ikke bare sammenhængskraften, men også relationernes relevans og tyngde, kommer let under pres. Således også, hvor jeg var præst en årrække.
De første år forsøgte jeg at styre, tvinge, retningssætte, bestemme, diktere, have sidste ord, få ret. Alt det, der gnaver i kødet og som lugter af magtesløshed. Og langsomt indså jeg, at ledelse ikke er administration, men lydhørhed. Da dét blev klart for mig, bad jeg om og blev udpeget som daglig leder. Ikke fordi jeg påtog mig nye opgaver, men for at tydelige at embedet, der prædiker i kirken om søndagen, også kan prædike til hverdag. En kollega kaldte det meget rammende for Kerygmatisk ledelse, og det er netop min agt. At lade forkyndelsen sætte fortegnet også for samarbejdet inden for betjeningen og mellem råd og betjening.
Måske er det en ikke særlig nyopfundet dyb tallerken. Måske giver det egentlig sig selv, at præsten også må prædike i alle andre sammenhænge. Og med prædike mener jeg; give håb, sprede tillid, bære lysets rustning. Med prædike mener jeg; møde enhver som et ukrænkeligt, selvberoende, ligeværdigt menneske. Ikke en, der skal bestemmes over, men en, der skal respekteres og lyttes til.
Uanset om det er en dyb tallerken, så stod det for mig med tiden ganske klart: det var min opgave, at sikre samklang i den forkyndelse, der lyder til menigheden, med de budskaber og forvaltningsvaner, som kirkens ansatte er en del af. Det var med andre ord en pastoral opgave, jeg tog på mig. Nemlig; at arbejde på og for at forkyndelsen havde et konkret og virkeligt udtryk også i den del af Guds rige, som vores fælles arbejdsplads udgør.
Undervejs lærte jeg fine ord om instrumentel og relationel ledelse, og ikke mindst selvledelse. Det vil de næste blogs handle om.
xx