
Finansloven sikrer teologi en stabil periode
Finanslovsaftalen betyder, at de teologiske universitetsuddannelser går en økonomisk stabil periode i møde, skriver Kirke.dk tirsdag den 3. december 2019. Omprioriteringsbidraget og uddannelsesloftet bliver fjernet, mens det forhøjede tilskud til humaniora, samfundsfag og teologi forlænges i tre år.
Kirke.dk skriver videre, at med mere end 600 millioner kroner til de videregående uddannelser – plus fjernelse af den årlige to-procents-besparelse – kan man i universitetsverdenen være mere end tilfredse med finanslovsaftalen, og på de teologiske uddannelser er der da også glæde at spore.
For teologi venter en mere økonomisk stabil tre-årsperiode, men Kirke.dk vurderer, at teologi, humaniora og samfundsfag skal være bevidste om, at forhøjelsen udløber efter tre år, og huske at minde politikerne om det ved passende lejligheder.