Fornyelse af overenskomsten mellem DSUK og Præsteforeningen
Præsteforeningen har den 26. juni 2019 underskrevet aftale om fornyelse af overenskomsten med DSUK.
Aftalen indeholder blandt andet en forhøjelse af udetillægget, og sikring af fuld sygesikringsdækning for alle udsendte præster og deres familier. Endvidere er det aftalt, at der i den kommende overenskomstperiode skal holdes årlige møder mellem DSUK og Præsteforeningen, hvor vi skal drøfte en række forhold omkring DSUK-præsternes vilkår.
Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, udtaler: “Jeg synes, det har været en god proces. Jeg er tilfreds med den nu underskrevne aftale, som indeholder forbedringer for vores udsendte medlemmer. Jeg ser også frem til at få sat fokus på nogle af de forhold, som vi ved, betyder noget for vores DSUK-præster”.
Den fornyede overenskomst har virkning fra den 1. april 2018.