Kirkeminister Joy Mogensen fremsætter lovforslag, der skal afhjælpe præstemangel
Efter drøftelser med Folketingets kirkeordførere er kirkeminister Joy Mogensen nu på vej med et lovforslag, der vil gøre det muligt for personer med andre kandidatuddannelser end den teologiske at søge præsteembede i folkekirken. Det skriver Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.
Det kræver dog, at man gennemgår en teologisk efteruddannelse, der sammensættes til den enkelte ansøger af fag, som udbydes på teologistudierne ved universiteterne. Ansøgerne skal også gennemføre pastoralseminariet, og efteruddannelsen forventes sammenlagt at vare 3 år.
Lovforslaget kommer, fordi folkekirken oplever stigende problemer med at besætte ledige præstestillinger, og fordi der i de kommende år, hvor store årgange ventes at gå på pension, ikke er udsigt til, at antallet af nye teologiske kandidater fra universiteterne vil være tilstrækkeligt til at dække behovet.
Lovforslaget ændrer ikke på, at hovedvejen til at blive præst fortsat er en teologisk kandidateksamen fra universitetet. Det ændrer heller ikke på den eksisterende mulighed for, at en biskop i undtagelsestilfælde kan indstille en ikke-teolog – uanset uddannelsesbaggrund – til at søge præsteembede i folkekirken, hvis den pågældende har udvist helt særlige egenskaber, der har betydning for arbejdet som præst.
Lovforslaget indfører en supplerende bestemmelse, som gør det muligt for andre end teologer at søge stilling som præst i folkekirken på baggrund af deres uddannelse og efteruddannelse. Betingelsen er, at man har en kandidateksamen fra universitetet eller tilsvarende, og at man gennemfører en individuelt tilrettelagt efteruddannelse bestående af teologiske kernefag som nytestamentlig græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik alt efter ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer. Ansøgerne skal desuden gennemføre pastoralseminariet ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken vil gælde i en midlertidig periode på foreløbig 10 år, hvorefter det fortsatte behov skal vurderes på ny.
Se lovforslaget her.