Natkirker sagsøges

Natkirker sagsøges

Trinitatis og Vor Frue Kirker i København er blandt de kirker, der har succes med natkirke. Det kan i imidlertid blive en dyr omgang. KODA, som sikrer komponister og sangskrivere deres rettighedspenge, mener nemlig, at en natkirke er det samme som en koncert. Der skal derfor ifølge KODA betales vederlag for den musik, der spilles. De to kirker mener, at natkirken er en gudstjeneste – ikke en koncert. Forståelsen er afgørende for om, der skal betales vederlag til KODA. KODA har nu sagsøgt Vor Frue og Trinitatis

Omdrejningspunktet er forståelsen af ophavsretlovens § 21 som undtager gudstjenester.

Ifølge Kirke.dk mener Kodas advokat i sagen Peter Schønning dog ikke, at den pågældende undtagelse er gældende ved en natkirke.  “Kirkerne præsenterer det (natkirke, red.) som en koncert. I deres beskrivelse af arrangementerne skriver de næsten udelukkende om de musikere, der kommer og spiller. Man skriver, at der er fri entré, og hvornår dørene åbner. Det minder bemærkelsesværdigt meget om beskrivelsen af en koncert,” siger Peter Schønning, da han fremfører sin afgørende proces i Københavns Byret. “Man kunne være lidt fræk og sige, at de sælger musik,” tilføjer han.

Menighedsrådene i to berørte kirker mener at natkirke er gudstjeneste.

Begge kirker betaler vederlag til KODA, når der bliver afholdt kirkekoncerter, skriver Kirke.dk, men ikke når der er natkirke. Den manglende betaling beløber sig til kr. 80.000. Det skal Københavns byret nu tage stilling til.

Når afgørelsen foreligger, vil den blive offentliggjort i Præsten.


Kategorier:
Kirkepolitik