Ny hjemmeside samler regler og viden om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet (AT) har fået ny hjemmeside. AT har sammen med Videncenter for Arbejdsmiljø lanceret en ny hjemmeside, der samler lovgivning, værktøjer, forskningsbaseret viden og inspiration fra andre arbejdspladser. Det bliver på den måde nemmere at finde det man har brug for, da relevant viden om arbejdsmiljø er samlet på én hjemmeside. Der vil også kunne findes relevant viden og værktøjer fra andre aktører på området, fx fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA).
Hjemmesiden hedder fremover www.amid.dk , der står for “Arbejdsmiljø i Danmark”.
Hjemmesiden skal skabe et større overblik og gør det nemmere for brugerne, at finde relevant information om arbejdsmiljø, bl.a. ved at tilbyde forskellige indgange til stoffet med udgangspunkt i brugerens behov og situation.