Ny opsparingsordning af frihed pr. 1. maj

Ny opsparingsordning af frihed pr. 1. maj

Pr. 1. maj 2025 er der indført en ny rettighed for opsparing af frihed i staten og folkekirken.

Af særlig relevans for præster er muligheden for at opspare særlige feriedage optjent i kalenderåret 2024 og frem.

De særlige feriedage optjenes som hidtil i kalenderåret med tidligst afvikling fra 1. maj og frem det følgende år (det gamle ferieår).

Der kan efter aftalen opspares maksimalt 15 dage tilsvarende 3 ferieuger.

Forståelsen jf. statens ferieaftale er, at der forholdsmæssigt kan optjenes op til 18 særlige feriedage (3 ugers ferie) for præster med en 6 dages arbejdsuge.

Hvis du ønsker at opspare dine særlige feriedage til afholdelse, så skal det meddeles inden d. 1. september i ferieperioden.

Afholdelse af den opsparede frihed skal aftales med ledelsen.

Man har som udgangspunkt ret til afholdelse af 8 opsparede fridage i kalenderåret, heraf 2 i sammenhæng, hvis ens ønsker til placeringen af friheden er forenelig med tjenesten. Ønsker om afholdelse skal varsles så tidligt som muligt.

Yderligere afholdelse af opsparet ferie, herunder en længere sammenhængende frihedsperiode end 2 dage, kan i øvrigt aftales med ledelsen. Anden ferie kan aftales afholdt i sammenhæng med afholdelse af den opsparede frihed. Der er ikke pligt til afholdelse under sygdom.

Ikke afholdt opsparet frihed godtgøres ved afsked/fratræden.

Klik HER for at læse cirkulære om aftale om opsparing af frihed.


Kategorier:
Præsteforeningen