Nye retningslinjer for genåbning af kirkerne

Kirke alter med udsmykning

Nye retningslinjer for genåbning af kirkerne

En ny bekendtgørelse fra Sundheds- og ældreministeren med virkning fra den 9. juni 2020 har ændret reglerne for hhv. indendørs og udendørs arrangementer samt reglerne om arealkrav Folkekirken får derfor nu mulighed for at gennemføre udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter mv. for flere end 50 personer, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned.

De nye regler giver mulighed for at afholde gudstjenester og lignende på arealer, som kirken råder over. Der bliver også mulighed for at være flere tilstede ved indendørs aktiviteter i kirker og andre lokaler, som kirken råder over, hvis deltagerne i det væsentlige knæler eller sidder ned.

Kirkeministeriet har derfor revideret retningslinjerne for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund. Du kan læse de reviderede retningslinjer her.

Her kan du læse den nye  Bekendtgørelse fra sundheds- og ældreministeren om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.

 


Kategorier:
Løn og ansættelse