Nye retningslinjer
21. maj 2021
På baggrund af regeringens aftale om udmøntning af genåbning pr. 21. april 2021 har Kirkeministeriet udarbejdet nye retningslinjer for en ansvarlig håndtering af corona/covid-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund.
Retningslinjerne er opdateret med følgende:
- Ændrede forsamlingsforbud, både indendørs og udendørs.
- Ophævelse af den øvre grænse på 2.000 personer for indendørs menighedsaktiviteter med flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned på faste pladser og på særlige vilkår, herunder med coronapas.
- Mulighed for 20 pct fremmøde på arbejdspladser for medarbejdere, der i dag arbejder hjemme. Procenten vedr. ikke medarbejdere, som arbejdspladsen i forvejen har vurderet, ikke har haft mulighed for at arbejde hjemmefra – fx. varetagelse af kritiske funktioner, produktionsarbejde m.v.
De ændrede forsamlingsforbud er endvidere opdateret i bilag 1.
De opdaterede retningslinjer kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside her.
Kirkeministeriets FAQ på www.folkekirkenspersonale.dk vil blive opdateret hurtigst muligt.