Peter Birch ny biskop i Helsingør Stift
Provst Peter Birch er blevet valgt som ny biskop i Helsingør Stift.
Præsteforeningen ønsker tillykke med valget og ser frem til samarbejdet.
Bispevalget i Helsingør Stift blev afgjort i en enkelt runde.
Peter Birch fik 53 procent af stemmerne.
De øvrige kandidater, Ulla Thorbjørn Hansen, Eva Holmegaard Larsen og Asser Skude, fik henholdsvis 26,4, 17,6 og 3 procent af stemmerne.
Bispevielsen finder sted den 31. januar 2021 i Helsingør Domkirke, og den nye biskop indtager bispesædet den 1. februar 2021.
Peter Birch afløser den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, der har siddet siden 1995 og går af i forbindelse med sin 70 års fødselsdag. Hun holder afskedsgudstjeneste den 14. november 2020, kl. 11 i Helsingør Domkirke.
Det er de i alt 1531 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster i Helsingør Stift, der har valgt den nye biskop.