SENIORBONUS NB – tidsfrist 1. oktober

SENIORBONUS NB – tidsfrist 1. oktober

Til jer der er bliver 62 år i 2022, eller er ældre:

Vær opmærksom på, at alle ansatte nu har ret til en årlig seniorbonus på 0,8% af den sædvanlige løn.  Seniorbonussen udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter kalenderårets udløb.

Du kan vælge at konvertere seniorbonussen til eksempelvis to seniorbonusdage om året. Ønsker du at konvertere seniorbonussen til to seniorbonusdage, skal du gøre stiftet opmærksom herpå senest den 1. oktober året før, bonussen udbetales. Ønsker du således at holde to seniorbonusdage i 2023, skal dette meddeles senest den 1. oktober 2022.

Du kan også vælge at konvertere bonussen til ekstraordinært pensionsbidrag, hvilket også skal meddeles senest den 1. oktober.

Valget træffes for ét år ad gangen, så du skal hvert år tage stilling hertil.
Bemærk, at du har ret til de to ekstra seniorbonsdage årligt, ligesom du har ret til alternativt at få seniorbonussen udbetalt.

Biskoppen kan derfor ikke pålægge dig at holde de to ekstra seniorbonusdage, hvis du ønsker at få udbetalt bonussen.

Ordningen erstatter ikke den gældende mulighed for at holde 12 seniordage


Kategorier:
Præsteforeningen