Tidsregistrering

Tidsregistrering

Der er mange skriverier og udmeldinger om tidsregistrering og Præsteforeningens rolle.

Lad os derfor slå fast: Ja Præsteforeningen har været i dialog om tidsregistreringen med Kirkeministeriet.

Vores udgangspunkt har været, at der ikke skal være tidsregistrering. Men det løb er kørt. Tidsregistrering bliver som bekendt obligatorisk på alle danske arbejdspladser fra 1. juli 2024. Det har Folketinget besluttet. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder EU’s Arbejdsdirektiv.

Derfor har vores dialog med Kirkeministeriet handlet om, at ministeriet skulle vælge en enkel model. En model, som er så lidt indgribende som overhovedet muligt.

Vores dialog har også handlet om, at der skal være ensartethed i hele landet. Det skal ikke være den enkelte provst eller biskop, der skal bestemme om, der skal registreres meget eller lidt.

Vores dialog med Kirkeministeriet har også handlet om den meget vanskelige dobbeltrolle, som provsterne bliver stillet overfor.

Vi har ikke taget stilling til valg af system.

Vi vil løbende tale med vores tillidsrepræsentanter om tidsregistrering. Tidsregistrering er ligeledes til debat på vores kommende repræsentantskabsmøde den 18. juni 2024


Kategorier:
Præsteforeningen