Lønnedgang for statsansatte omfatter også præsterne
7. januar 2021
I lyset af, at dansk økonomi – ligesom resten af verden – har været hårdt ramt af coronakrisen, er den private lønudvikling i 3. kvartal 2020 blevet markant lavere end forventet, da OK18 blev aftalt. Akademikerne (AC) oplyser, at reguleringsordningen (som sikrer sammenhæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område) giver en negativ lønregulering på -0,90% den 1. februar 2021, samtidig med, at der udmøntes en aftalt generel lønforbedring på 0,65%.
Statsansatte sættes derfor ned i løn med 0,25% den 1. februar 2021.
Reguleringen omfatter også tjenestemandspensionen.
For en gennemsnitlig præsteløn er det en månedlig lønnedgang på ca. 100 kr. før skat.
Læs mere her (PDF).