Betænkning fra Udvalget om præstemangel
Høring over betænkning fra Udvalget om præstemangel, herunder udvalget udkast til lovforslag
Præsteforeningens hovedbestyrelse har behandlet Kirkeministeriets høringsskrivelse med betænkning
fra udvalget vedrørende præstemangel.
Præsteforeningen skal på den baggrund oplyse, at hovedbestyrelsen tilslutter sig, at der ved lovændring
åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den
tidligere gældende Akademikerbestemmelse.
Præsteforeningen er enig i, at et højt akademisk niveau er en forudsætning for kandidater, som vil
gennemføre en 2-3 årig teologisk videreuddannelse. Præsteforeningen lægger vægt på, at arbejdet som
præst er kendetegnet ved at indebære en mangfoldighed af akademiske discipliner i arbejdet med
kommunikation, religion, kultur, værdier, etiske spørgsmål, filosofi, formidling, sprog, historie,
litteratur og almen dannelse.
Læs hele Præsteforeningens høringssvar her