Hanne Jul Jakobsen blogger om bønnen, teksterne og livet
Pralbønner
Af Sognepræst Hanne Jul Jakobsen, Møllevang, Århus
I en gudstjenestesammenhæng, er jeg meget optaget at formulere bønner, som skal kunne favne bredt. Det er vores ansvar som præster at formulere den fælles bøn på fællesskabets vegne. Det kræver i min optik et rummeligt inkluderende sprogbrug, som ikke er abstrakt, men heller ikke intimiderende konkret – som det for eksempel kan være tilfældet, når man nævner meget konkrete grupper. Det er ikke meningen, at man skal sidde i kirken i fare for at blive rød i hovedet under kirkebønnen. Det er heller ikke meningen, at man skal tænke: Hvorfor bad præsten ikke for mig? Eller blive forstyrret af tanker, som gad vide, hvem præsten tænker på?
Den fælles bøn i gudstjenesten skal gøre det vilkår gældende, at vi mennesker er forbundet i fællesskab med Gud. Vi kan bede for alle syge, alle der sørger, alle ofre og alle der føler sig fremmede, og så må den enkelte høre sin egen sygdom, sin egen sorg eller sit eget overgreb i bønnen. Eller andres.
Faren ved at blive meget konkrete i sin forbøn for bestemte grupper er, at man i stedet for at understøtte det fælles kommer til at udstille det særlige, eller måske udskille noget andet på bekostning af det. Faren er, at nogen føler sig forbigået, eller måske endda trådt for nær. En dårlig kirkebøn kan komme til at sætte skel i stedet for at understøtte det fælles.
Pralbønner er ikke egentlige bønner. Det er digte på bønsform. Digte der er ment, som en udfordring af vores forestillinger om, hvem der har brug en bøn.
Bøn for fornuftige
Jeg beder for dem der tror
den hellige grav er velforvaret
hvis de bare laver madplan
og køber stort ind i Bilka om lørdagen.
Jeg beder for dem der får
lagt strømperne sammen,
efter hver vask
og for dem der kun kunne drømme om
at tørretumble i en nødsituation
om vinteren.
Jeg beder for dem der er
på forkant
og som aldrig tager nogen steder
uden en jakke.
For dem som aldrig bruger mere
end de har,
og som ikke fatter, at de
der har kassekredit
alligevel tager på
ferie og restaurant
og falder for et par sko.
Jeg beder for dem der aldrig har
røget en smøg
eller har drukket for meget
på en torsdag.
For dem der går i flade sko
til fest og dem der altid
sørger for at få
deres søvn.
Jeg beder for dem der ikke kender bustiderne
og som altid tager cyklen
uanset vejret.
Jeg beder for dem der har
systemer for alt
også for hvordan man undgår
at miste
lågene til bøtter
og overblikket i
kummefryseren.
Jeg beder for dem der aldrig snyder
med affaldssorteringen.
Hanne Jul Jakobsen er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus og forfatter til bøgerne ”Rundesang – om tomhed og muligheder”, 2016 og ”Pralbønner – for forbigående”, 2018. Begge på forlaget Eksistensen.