Høringssvar

Præstekrave og hænder

Høringssvar

Præsteforeningens hovedbestyrelsen har i sit høringssvar til Kirkeministeriet vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken understreget, at foreningen fortsat ser den teologiske kandidateksamen som hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken, men foreningen anerkender, at præstemanglen på nuværende tidspunkt er så omfattende, at der må findes løsninger.
Hovedbestyrelsen gør i høringssvar opmærksom på to problemstillinger, der bør genovervejes i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i folketinget:

Det fremgår af lovforslagets §3, stk. 3: Personer, der ønsker en teologisk efteruddannelse i henhold til stk. 2, afholder selv de dermed forbundne udgifter. Præsteforeningen finder, at det bør overvejes om lovforslaget vil få den ønskede effekt, når kandidater selv skal afholde udgifterne i forbindelse med efteruddannelsen.
Præsteforeningen vil derfor anbefale, at der enten skal skaffes lovgivningsmæssig hjemmel for dækning af udgifterne, eller at der af anden vej kan skaffes mulighed for helt eller delvis dækning af de forbundne udgifter med uddannelsen.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at kirkeministeren i folketingsåret 2030/2031 fremsætter forslag om revision af denne lovs § 1.
Præsteforeningen tilslutter sig en revision af loven, men vil foreslå, at revisionen finder sted allerede efter et forløb på 5 år med henblik på at kvalificere og justere vurderingen af, om der fortsat vil være behov for udvidelsen af adgangen til at søge stilling som præst i folkekirken.
Det er Præsteforeningens opfattelse, at lovforslaget sker med afsæt i en midlertidig præstemangels situation og dermed ikke bør være en varig mulighed.
Præsteforeningen forudsætter, at ordningen under alle omstændigheder kan revideres tidligere, hvis der er behov herfor.

Du kan læse hele høringssvaret her


Kategorier:
Kirkepolitik