Louise Lysholm blogger om hverdagen for de udvisningsdømte i fængslet
Glimt fra fængslet og fængselspræstens hverdag 2:3
x
”Fra mørke kommer lys. Fra lys kommer Håb” (sagt af indsat[1], Ringe Fængsel)
Fængselspræst Louise Lysholm skriver om hverdagen i Ringe Fængsel. Teksterne er oprindelig skrevet til en lokalavis, som imidlertid ikke trykte dem.
Af Fængselspræst Louise Lysholm, Ringe
Det er min erfaring, at mange finder den lukkede fængselsverden fascinerende, men ikke har adgang til ret meget viden om den. I tre små artikler løfter jeg derfor en flig af sløret for de indsatte og fængselskirkens hverdag. Ikke for at nogen skal have ondt af de indsatte – det bryder de sig absolut ikke om! De sidder lige dér, hvor de har fortjent at være og har selv sat sig i den situation, de er i. I denne anden artikel vil jeg fortælle lidt om vores samtalegruppe, ”Good Seeds”.
Man kunne godt forestille sig, at fængsel og afsoning har med fortiden at gøre. Man er jo i fængsel pga. noget, man har gjort i fortiden. Og det er naturligvis rigtigt, men det sidder de fleste indsatte ikke og tænker over hele tiden. Det er så selvfølgeligt, at jeg overså det, før jeg begyndte at interessere mig mere indgående for spørgsmål omkring afsoning: Mennesker er skabt fremtidsrettet. Vi planlægger, og vi drømmer. Det gælder måske især, når vi er i forløb, som vi ikke er så glade for: Et kedeligt skoleforløb, en indlæggelse eller en afsoning. Alle mennesker planlægger fremtiden. Indsatte er mennesker. De planlægger deres fremtid. Naturligvis.
Som udvisningsdømt er dette meget vanskeligt, fordi man ikke kender de overordnede rammer for fremtiden: Hvilken verdensdel, man kommer til at bo i fx Der er ikke meget hjælp at hente i ”systemet” til at planlægge en kriminalitetsfri fremtid, derfor har nogle af de indsatte i Ringe Fængsel taget initiativ til en samtalegruppe, som vi kalder ”Good Seeds”. Her støtter de indsatte hinanden gennem afsoning, løsladelse og udsendelse. Gruppen mødes i kirken. Det er uden specifik kristen forkyndelse, men med brug af bibelske tekster. Fordi stort set alle gruppens medlemmer bekender sig til enten Islam eller kristendom, anerkender alle Biblen som autoritet. Derfor er den et oplagt udgangspunkt for samtalen. Ved møderne refereres der flittigt til både Bibel og koran, når der argumenteres for etiske værdier. Fx står der i både Biblen og Koranen, at vi bør underlægge os autoriteter. I Good Seeds forstås dette sådan, at man som indsat bør gøre som fængselsbetjentene siger – også når det indimellem opleves som uforståeligt eller måske endda uretfærdigt.
Jeg har lov til at samle 12 indsatte i fængselskirken. Derfor er der op til 12 faste medlemmer i gruppen. Møderne foregår på engelsk, og undervejs oversætter de indsatte for hinanden efter behov.
Vi åbner møderne med en ”bræk-runde”, hvor man har mulighed for at fortælle kort om sine frustrationer. Det kan handle om alt fra uretfærdige domme til irriterende narkohunde på ens celle. Ofte handler det om magtesløshed i forhold til familiens situation udenfor og om uafklarethed om fremtiden. Helt op til løsladelsesdagen sker det nemlig, at den indsatte ikke ved, om han vil blive kørt til lufthavnen, til Kærshovedgård på tålt ophold[2] eller blive hentet af politiet og varetægtsfængslet indtil situationen er afklaret. Frustrationerne er kort sagt mange og mange-artede. Vi brokker os – ganske kort – og anerkender hinandens frustrationer. Derefter bliver vi konstruktive og foreslår mulige løsninger for hinanden.
Når frustrationerne er tygget igennem, er det tid til dagens bibeltekst. Det er de indsatte, der på skift (nogen gange i samarbejde med mig) vælger og udlægger teksten.
Et af møderne tog fx udgangspunkt i Jesu korsfæstelse. I Biblen kan vi læse, at Jesus blev korsfæstet mellem to forbrydere. Den ene håner Jesus og siger, at han kan da lige frelse dem alle tre – hvis det altså er sandt, at han er Guds søn. Den anden irettesætter ham og siger, at de to får løn som forskyldt, mens Jesus bliver korsfæstet uskyldigt. Min tanke med teksten var, at man kunne tale om de to forbryderes meget forskellige holdninger til skyld og straf. Men den indsatte, som udlagde teksten hæftede sig i stedet ved Jesu lydighed: Jesus underlægger sig Guds vilje. Det mundede ud i en stor diskussion om lydighed i fængslet og lydighed mod livets tilskikkelser – eller Guds. Sådan bliver teksten et eksempel på noget, der afspejler hverdagen i fængslet eller i samfundet.
Til sidst taler vi om vores lektier. Fra møde til møde aftaler vi i gruppen en lektie – noget, vi vil øve til næste gang. Det handler typisk om at undgå problemer eller øve sig på at hjælpe andre.
Til allersidst læser jeg højt, hvis vi har fået mail eller brev fra en løsladt. Fængslet har nemlig givet tilladelse til, at gruppen holder kontakt – gennem mig – efter løsladelse. Så når en fra gruppen bliver løsladt, sender han typisk en mail om, hvordan selve udsendelsen gik. Fx: Hvornår kom håndjernene af? Hvor længe skulle jeg være på Vestre Fængsel på vej til lufthavnen? Og efter nogle uger kan det være, der kommer en mail igen, denne gang typisk om jobsøgning, boligsituation osv. Første mail er som regel som et brev fra paradis. Det får hele forsamlingen til at sukke af glad forventning, når jeg læser højt. Hvis der kommer mail igen senere, er den ofte tungere, og gruppen prøver at svare opmuntrende: ”Det er ikke værd at tage stoffer igen, fordi det er svært i starten.” ”Prøv at søge arbejde i udlandet, hvis alt andet glipper.” ”Efter mørke kommer lys”…
Efter 1½ times møde går de indsatte tilbage til afdelingerne. Deltagerne er utroligt glade for gruppen. Her er et koncept, som er deres, og som på en nænsom måde skubber mindsettet i en positiv retning. Man ser tydeligt, at man kan hjælpe og støtte hinanden – og sig selv.
G, som var med til at starte Good Seeds siger: ”Det er en god idé med Good Seedsmøder. Vi deler forskellige tanker fra forskellige kulturer. Det er en mulighed for at dele erfaringer og for at lære af hinanden.”
Som præst tillægger jeg både støtten til hinanden under afsoningen og brevene efter løsladelsen en stor værdi. Flere af de indsatte i Ringe er kommet til Danmark som flygtninge med deres familie, og mange har oplevelser med svigt og brud livet igennem. I Good Seeds har man betydning også udover afsoningen. Man bliver husket, når man er væk. Det er vigtigt for alle mennesker – uanset, hvad man måtte have været skyld i. Det kan man tydeligt mærke, når vi åbner et brev fra en, vi har kendt sammen: ”Årh, sådan sagde han altid…” ”Kan I huske dengang…” Vi husker hinanden. Det betyder, at man også vil blive husket, når det er en selv, der er rejst ud til sit ”hjem”-land, hvor man måske ikke kender et øje. Så ved man, at der er mennesker et helt andet sted i verden, som savner en og husker, hvordan man var, og hvordan man var den, der støttede dem i en meget svær tid. Der arbejdes ikke med resocialisering i udvisningsfængsler, men her er måske alligevel elementer, som kan pege ud mod en anden slags fremtid – uden kriminalitet og fængsel?
[1] Alle indsatte, som har hjulpet mig, har givet lov til at deres udtalelser bliver bragt. Alle er anonymiserede.
[2] Kærshovedgård er et udrejsecenter, hvor man opholder sig, hvis man er på tålt ophold. Man er i Danmark på tålt ophold, hvis man ikke kan udsendes til hjemlandet, men heller ikke kan få rettigheder som borger i Danmark.
x