Mette Gramstrup blogger om erfaringerne med Drop in-dåb
Dåb
Af sognepræst Mette Gramstrup, Vesterbro Sogn
Drop ind dåb, barnedåb, voksendåb, konfirmanddåb og lørdagsdåb.
Dåb er ikke længere bare spædbarnsdåb i højmessen om søndagen.
Som de foranstillede ord angiver er der mange muligheder for at blive døbt.
Det ved trænede kristne og kirkevante alt om. Men med drop ind dåb er det blevet kendt for en langt større gruppe mennesker, at dåb kan ske i alle aldre og på alle tidspunkter.
For ud over at drop ind dåb nu spredes ud over hele landet, så synliggør den åbne invitation også muligheden for, at man kan blive døbt på et tidspunkt og under omstændigheder, man selv er med til at vælge og “iscenesætte”.
Og det er ganske befriende.
For det illustrerer fint den imødekommenhed og åbenhed, som mange af os ønsker skal karakterisere Folkekirken, og drop ind dåb forener for en gangs skyld ønsker og virkelighed!
Men det betyder også, mener jeg, at der både ind ad til, nemlig i ritualet; og ud ad til, nemlig til dem vi henvender os til, skal arbejdes langt mere radikalt med vores selvforståelse af, hvad vi er som Folkekirke.
I denne blog kan jeg så kun nå at skrive om “ind ad til”.
Og “ind ad til”betyder, at dåbsritualet skal kigges efter. I sær sprogligt.
Det skal fra ritualet intoneres være hørbart, hvad dåb handler om.
Og da det her er en blog som kun teologer og præster kan læse, så vover jeg det ene øje, selv om jeg hader at blive skældt ud.
Det gælder den indledende lovprisning fra 1.Peters brevs indledning som er aldeles uforståelig for almindelige mennesker (og ja min kritik gælder også begravelses/bisættelsesritualet. Men her er det ikke så slemt, da ingen alligevel forstår, når døden rammer deres liv). Kunne denne tekst enten skiftes ud med en lettere forståelig tekst, der udtrykker tak for at Gud er Gud på den måde Gud valgte at blive Gud på i inkarnationen i Kristus, eller”Lovet være Gud” kunne efterfølges af et: “det betyder på dansk”.
Jeg vil absolut foretrække en mere forståelig indledende taknemmelighedsytring.
Den efterfølgende bøn har jeg de sidste 25 år “oversat” på den måde, at jeg siger, at nu skal vi bede sammen, og så tilføjer jeg:”Hvis vi selv skulle bede denne bøn, så ville vi sige: Kære Gud. Vi skal nok gøre alt hvad, der står i vores magt for at passe på NN
Men alt det der ligger udenfor vores magt:sygdom, trafikulykker, krig og terror – det beder vi om, at du værner NN imod”. Og så fortsætter jeg:”Her i kirken lyder bønnen”..
Så når vi til tekstlæsningerne, som jeg elsker og værdsætter.
Fordi de er så lige til at høre og forstå.
Jeg ville blive virkelig ked af, om de blev udskiftet.
Men, når det er skrevet, så skal der arbejdes med det faktum, at Matthæus 28,19 er kendt langt uden for kirkens grænser og dybt ned i det det store sekulariserede samfund som “dåbsbefalingen” eller “missionsbefalingen”. Der reflekteres nemlig ikke over, hvem befalingen tilgår. Teksten burde kendes under overskriften:”tilladelse til at døbe alle folkeslag”,jvf.mit sidste blogindlæg. For en overskrift opsummerer indhold og ståsted.
Personligt ville jeg foretrække en fri tolkning af teksten med ordlyden:”Gå ud og inviter folkeslagene til at blive disciple”.
En invitation udtrykker gæstfrihed, glæde ved at være sammen med andre.
Og det er vel det fællesskab omkring dåb handler om?
At glæden over, at Gud inkarnerede sig i Kristus og dermed forvandlede vores eksistensvilkår i forhold til os selv, men også i forhold til hinanden; at den glæde er for alle folkeslag, og ikke kun udvalgte danskere.
Og så udkommer min kollega indvandrerpræst Niels Nymanns bog:”Gæstfrihed” netop i disse dage.
Og gæstfrihed og invitationer hører sammen.