Nedsat rente og nyt banklån

Nedsat rente og nyt banklån

Lån & Spar sætter renten ned på BoligPrioitetslån.

Tidligere lå renten på BoligPrioritetslån, som er Lån & Spars banklån til ejerboliger, i et spænd på 7,10-9,10 %. Men nu sænkes renten, så den fremover ligger på 6,60-8,60 %.

Det skal naturligvis også komme de eksisterende MedlemsKunder til gode. Derfor vil de MedlemsKunder, der lige nu har en rente uden for den høje del af spændet, få sat deres rente ned, så den ligger inden for det nye spænd. Det sker den 21. juni 2024.

Det samme gælder for AndelsPrioritetslån. Her sænkes  også renten for de MedlemsKunder, der skal købe en andelsbolig. Tidligere lå dette banklån i et spænd på 5,20-6,95 %, men pr. 21. juni sænkes renten til 4,45-6,95 %.

Det betyder, at de MedlemsKunder, der lige nu har en rente på 5,20 % eller lavere får nedsat renten på AndelsPrioritetslån med 0,5 % – dog ikke lavere end til 4,45 %

I kan læse mere om rentenedsættelsen her.

Nyt banklån til køb af ejerbolig
Samtidig med rentenedsættelsen på BoligPrioritetslån lanceres et nyt banklån med lav rente til de MedlemsKunder, der skal købe en ny ejerbolig. Det hedder Boliglån Køb.

Renten på det nye banklån ligger i et spænd på 4,45-7,45 %.

Læs mere om det nye banklån her.

Alle berørte MedlemsKunder vil få et brev i e-Boks med mere information.


Kategorier:
Ikke-kategoriseret