Keld Balmer Hansen blogger om Grøn Kirke
De grønne kirker
x
Af Keld Balmer Hansen
Grøn Kirke har de sidste par måneder påkaldt sig en del opmærksomhed, hvilket blandt andet skyldes en øget tilgang af grønne kirker. Inden for de sidste to måneder er der registreret 10 nye grønne kirker.
Når kirkerne tilmelder sig Grøn Kirke netværket, fortæller de os om den proces, der ledte frem til medlemskabet. Det giver os et godt indtryk af, hvad der har motiveret dem, samt hvilke fordele de ser ved at blive en grøn kirke. I det følgende kan du læse nogle af de kommentarer, vi har fået fra de allernyeste grønne kirker. Dette kan måske blive til inspiration i din egen kirke.
Fra Avedøre kirke (medlem oktober 2019) skriver man, at man på et internatophold i februar for menighedsråd og ansatte begyndte at diskutere Grøn Kirke. ”Det skinnede tydeligt igennem, at her var noget, som folk brændte for, og hvor kreativiteten og viljen åbnede op for forskellige måder at være kirke på. Derudover har det været interessant og overraskende at se og høre, hvor hurtigt bevidstheden om det med at være ”grøn kirke” viste sig til forskellige møder.”
Fra Hirtshals og Emmersbæk kirker (oktober 2019) fortæller man, at Danmarks Naturmøde i Hirtshals satte skub i bestræbelserne for at blive en grøn kirke. I kirkerne var man i forvejen engageret i Danmarks Naturmøde, og derfor kom man til at snakke om, at man ønskede at blive grønne kirker. I kirkerne blev man i arbejdet med tjeklisten glædeligt overraskede over, at man ”allerede tænkte grønt på flere områder.”
Fra Langenæskirken i Aarhus (september 2019) fortæller man, hvordan man som ny grøn kirke indgår i tæt samarbejde med lokalsamfundet. Det sker blandt andet gennem ”dette års Langenæs Kulturfestival, hvor weekendens program er fyldt med udendørsaktiviteter og kirkelige handlinger med musik og fortællinger. I kirkehaven er der mulighed for at bygge insekthoteller af genanvendte frugtkasser for at småkravl og insekter kan trives og derved give ekstra liv i blomsterbedene.” Desuden ”er kirkeåret fyldt med temagudstjenester, hvor skaberværket er i fokus i både liturgi og andre af kirkens aktiviteter som loppemarked og indsamlinger og flittig brug af vores kirkehave, hvor vi har bibelske planter og blomster til brug i kirkens altervase… Yderligere er madspildet blevet reduceret, lyset i kirkens bygninger er blevet mere miljøvenligt, der bliver sparet på varmen og indkøb af dagligvarer gøres så økologisk som muligt.”
Dorf og Dronninglund kirker (1. september) fortæller, at det var konfirmandarbejdet, der fik dem til at blive grønne kirker. De skriver, at de for få år siden havde arbejdet på at blive registreret som grønne kirker, men modstand i menighedsrådet havde sat arbejdet i bero. Men i dette forår var man igen gået i gang med arbejdet, og denne gang var det ”affødt af et ønske om at imødekomme konfirmander, som tumler med klimaangst, så det er i høj grad tænkt også som et redskab i den sammenhæng.”
I Bellahøj kirke (august 2019) gik man i gang med at blive grøn kirke i december 2018. Otte måneder senere har man sat 39 krydser, og man har en handlingsplan og et grønt udvalg. Bellahøj kirke vil også gerne hjælpe andre til at tænke mere bæredygtigt. Derfor har ”vi sat kasser op til indsamling af stearinstumper, briller, frimærker, mobiltelefoner – ting vi måske ellers ville smide væk, men som faktisk kan bruges i verdens fattige områder.” Og i Skabelsestiden (1. september – 4. oktober) bærer gudstjenesterne præg af det grønne fokus – bl.a. med en grøn bod og indsamling til et vandprojekt i Malawi, hvor mange lider under klimaforandringerne. De 39 grønne krydser fejrede kirken med en udendørs Bellahøjmesse. Efter gudstjenesten inviterede menighedsrådet til en klimavenlig reception og grønne musikalske indslag ved kirkens band.
Dette er hermed den fjerde og sidste klumme om, hvad vi arbejder med i Grøn Kirke
Keld Balmer Hansen, sognepræst i Østrup og Skeby samt provst i Bogense provsti.
x